Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1966 | 15. juni
    • hjælp. Nogle har gjort det ved at skjule deres virkelige økonomiske stilling, andre ved at lade være med at arbejde selv om de godt kunne. I nogle tilfælde har hele familier ved uærlige metoder levet af understøttelse i årevis uden at være berettiget til det. Det kan sande kristne ikke gøre. De må være ærlige, sandfærdige og retskafne. De må bevare en ren samvittighed over for Gud og mennesker. — Ordsp. 3:32; Ap. G. 24:16.

      Kristne holder sig det princip for øje som apostelen Paulus fremsatte i Andet Tessalonikerbrev 3:10: „Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden!“ De ved også at „hvis nogen ikke sørger for sine slægtninge, især da for sine husfæller, har han fornægtet troen, ja, er værre end en vantro“ (1 Tim. 5:8) De glemmer heller ikke at det „at skabe sig rigdom ved løgnetunge er jag efter vind i dødens snarer“. (Ordsp. 21:6) Ansvarsbevidste, raske og rørige kristne vil altså arbejde for at skaffe sig det nødvendige til livets opretholdelse når det er muligt, og vil ikke uretmæssigt og uærligt søge socialhjælp eller anden økonomisk understøttelse.

      Hvis det blev kendt at en indviet kristen modtog en sådan hjælp uretmæssigt og ulovligt ville vedkommende ikke have „godt lov blandt dem, som er udenfor“, det vil sige uden for den kristne menighed, og for den sags skyld heller ikke indenfor. Det ville være det samme som at søge „skammelig vinding“. Vedkommende ville derfor ikke egne sig til tjener i den kristne menighed. — 1 Tim. 3:1, 7-9.

      En sand kristen er villig til at arbejde. Han kan dog miste sit arbejde af en eller anden grund. Hvis der findes en ordning hvorefter vedkommende kan få arbejdsløshedsunderstøttelse, er der bibelsk set intet at indvende imod at han gør det mens han prøver at finde et andet arbejde. Mens han modtager denne hjælp og mens han søger at finde anden beskæftigelse, vil han måske oven i købet være i stand til at bruge mere tid end ellers i vidnegerningen. Men det ville ikke være rigtigt af en kristen at afslå arbejde og på beregning blive ved med at hæve understøttelse blot for at kunne bruge mere tid i forkyndelsen. Hvis det forlanges at den arbejdsløse bruger tid og kræfter på at søge beskæftigelse for at kvalificere sig til understøttelsen, vil det også være urigtigt at tage imod pengene uden at opfylde dette krav. Når det bliver muligt at få et passende arbejde vil den kristne ikke afslå tilbudet og uærligt forsøge at blive ved med at modtage arbejdsløshedsunderstøttelse eller anden lignende økonomisk hjælp. Han ved at Bibelen ikke godkender uærlighed eller dovenskab. Den anbefaler ærligt og hårdt arbejde. — Ef. 4:28; Præd. 3:22.

      Hvis en kristen på grund af forhold som det ikke står i hans magt at ændre, lever af en eller anden form for offentlig understøttelse, bør han gøre fornuftig brug af de midler der skaffes til veje til gavn for ham. Han får dem kun fordi han er i økonomiske vanskeligheder, og de er beregnet på at skulle dække hans fornødenheder, ikke på at skulle tilfredsstille et ønske om unødvendig luksus.

      På grund af oversvømmelser, jordskælv eller andre katastrofer sker det at en regering erklærer et bestemt område for katastrofeområde og træffer foranstaltninger til at hjælpe de katastroferamte og forsyne dem med forskellige fornødenheder. Disse mennesker kan have hårdt brug for mad og andre forsyninger, og der kan være kristne iblandt dem. Under sådanne omstændigheder kan en kristen med rette benytte sig af regeringens foranstaltninger. Dog vil den kristne ikke drage uretmæssig fordel af en sådan ordning, idet han erkender at han kun bør modtage hjælp hvis han virkelig er i nød. Trofaste Guds tjenere vil i alle forhold søge at „færdes på rette vis“. — Hebr. 13:18.

      Staten kan imidlertid have truffet foranstaltninger som alle har ret til at nyde godt af, hvad enten de trænger til det eller ej. Det kan være en eller anden form for folkepension, lægehjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse eller anden hjælp til dem der er oppe i årene. De der juridisk set har ret til denne hjælp har absolut lov til at benytte sig af den.

  • Jehovas vidners landsstævne i Århus
    Vagttårnet – 1966 | 15. juni
    • Jehovas vidners landsstævne i Århus

      ● Fra den 27. til 31. juli holdes dette stævne på Århus Stadion for alle Jehovas vidner i Danmark, Færøerne og Grønland, ligesom alle deres venner og interesserede er velkomne.

      ● Lignende stævner med det samme program holdes verden over, begyndende i Toronto i Canada.

      ● Det offentlige foredrag vil besvare det meget aktuelle spørgsmål: „Hvad har Guds rige udrettet siden 1914?“

      ● Planlæg nu at være med alle fem dage og at have hele familien med.

      ● Logi kan bestilles gennem Vagttårnets Kongresbureau, Hejmdalsvej 13, Åbyhøj.

      ● Yderligere oplysninger bringes i de næste numre af dette blad og gennem den lokale menighed af Jehovas vidner.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del