Nysgerrighed — godt eller dårligt?
„HVOR er jeg kommet fra?“ „Hvorfor er himmelen blå?“ „Hvordan kan Gud se mig når jeg gemmer mig.“ „Hvor?“ „Hvorfor?“ „Hvordan?“ Sådan lyder det omkvæd kærlige mødre atter og atter hører fra deres små børn.
Ja, børn har en stærk instinktmæssig nysgerrighed. De vil gerne kende grunden til alting. Men vidste De at denne nysgerrighed er en af Skaberens gaver til mennesket? Den har vist sig at være til stor hjælp for menneskeheden. Men ligesom med alle andre instinkter og egenskaber kan man enten bruge den klogt eller tåbeligt, ja måske endog til skade for sig selv og andre.
Nysgerrighed er blevet beskrevet som „et begærligt ønske om at vide“. Også som „ønsket om at se eller erfare noget der er nyt eller ukendt“. Nysgerrigheden har været en vigtig faktor med hensyn til at udvide menneskets erfaringsområde, og den er for sindet hvad appetitten er for legemet.
Men som bekendt er der forskellige former for nysgerrighed, dårlige såvel som gode. Det er grunden til at ordet også har en nedsættende betydning, såsom „spørgelyst“, „at være for ivrig efter at vide“, „at stikke næsen i andre folks sager“. Ja, nysgerrighed kan misbruges. Som en amerikansk essayist engang udtrykte det: „Nysgerrigheden ligger på lur efter enhver hemmelighed.“ Det er tydeligt at nysgerrigheden, hvis den ikke beherskes, snarere bliver en svaghed end en nyttig egenskab. Det er grunden til at det på apostlenes tid var nødvendigt at påminde visse kristne om ikke at give sig af med hvad der ikke kom dem ved, og at de fik det råd at ’passe deres egne sager’. — 2 Tess. 3:11; 1 Tess. 4:11.
Der er dog en anden slags nysgerrighed man må være på vagt over for, og det er den nysgerrighed der er rettet mod det der er skadeligt, grusomt og ondt. Mange mennesker er nysgerrige efter at kende enkelthederne i chokerende mord, smudsige skilsmissesager eller andre former for skandaler. Men man kan ikke fylde sindet med sådanne ting — ikke engang af nysgerrighed — uden at tage skade af det, lige så lidt som man, blot af nysgerrighed, kan indtage gift i sit legeme uden at tage skade af det. Unge mennesker er blevet narkomaner simpelt hen af nysgerrighed efter at vide hvordan det er at tage narkotika. Den samme advarsel gælder også nysgerrighed angående kønslig umoralitet, okkultisme, sort magi, spiritisme og deslige. Man kan ikke fuske med sådanne ting uden at gøre sig selv fortræd. — 5 Mos. 18:10-12; Gal. 5:19-21.
Men brugt rigtigt viser nysgerrighed sig at være en nyttig egenskab. Således er det velkendt at „nysgerrighed er et intellektuelt karaktertræk der adskiller mennesket fra alle laverestående livsformer lige så tydeligt og fuldstændigt som tankevirksomheden“. Dette ses i forbindelse med en så simpel ting som at rejse. Aber begrænser deres omvandring til et område på højst fyrre kvadratkilometer, mens mennesket har undersøgt jorden på kryds og tværs. Nysgerrighed er i sandhed en af de store gaver hvormed Skaberen har udstyret vores forstand. Det var nysgerrighed der gjorde at Isaac Newton opdagede tyngdeloven.
På grund af de muligheder nysgerrigheden således frembyder, fortalte en professor i historie ved Yale universitet engang en ny gruppe studerende at selv om nysgerrighed blev misbilliget af mange mennesker, satte hans institut stor pris på mennesker med nysgerrighed. Han forklarede også at selv om en forsker, hvis han blev spurgt om sine studier, måske ville svare at han håbede at opdage eller fremstille noget af praktisk værdi, er han dog i realiteten ude på at opnå kundskaben i sig selv, uanset om det vil resultere i noget praktisk og gavnligt for menneskeheden eller ej. Selv om en sådan form for nysgerrighed indebærer muligheder, er den nysgerrighed eller opfindsomhed der er rettet mod et bestemt mål, af større værdi for menneskeslægten. Således er der en dansk opfinder som har fundet på en metode til at hæve sunkne skibe. Mange er de forretningsfolk der beder ham om hjælp — fordi nysgerrigheden i hans tilfælde har haft en praktisk retning.
Alligevel er den mest udbytterige, den mest forstandige nysgerrighed den der er rettet mod religiøse, åndelige, spørgsmål, det vil sige dem som vedrører menneskets forhold til dets Skaber og til dets næste. Den der er virkeligt viis vil gerne have svar på spørgsmål som: Hvor er jeg kommet fra? Hvordan ved vi at der er en Gud til? Hvorfor tillader Gud det onde? Hvad er menneskets opgave og pligt? Hvad sker der med mig til sidst?
Og hvor findes svarene på sådanne spørgsmål? I de to store bøger: Skaberværkets bog og Bibelen, der er Skaberens, Jehova Guds, inspirerede ord. Det uhyre, ordensprægede univers er et veltalende vidnesbyrd om Guds eksistens. Fra hans ord Bibelen lærer vi desuden at Gud skabte jorden og den første mand og kvinde. (1 Mos. 1:1-31) Bibelen åbenbarer at Gud stiller et evigt liv på en paradisisk jord i udsigt til menneskeslægten. (Es. 11:1-9; Åb. 21:4) Den viser også at Gud har tilladt det onde med det formål at give sin ærkefjende, Satan Djævelen, mulighed for at prøve at bevise sin praleriske påstand om at han kunne vende alle mennesker bort fra Gud, samt med det formål at lade menneskene selv erfare deres absolut manglende evne til at regere forstandigt, uafhængigt af deres Skaber og hans principper. — Job 1:7 til 2:10.
Hvad menneskets pligt og opgave er, er blevet sagt på mange måder i Guds ord. Således sagde Salomon: „Frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“ Eller som New World Translation siger: „For det er menneskets hele forpligtelse.“ (Præd. 12:13) I særdeleshed oplyste Guds søn os om dette. På spørgsmålet: „Hvilket bud er det første af alle?“ gav han dette svar: „Det første er: ’Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én; og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke.’ Et andet er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ Noget andet bud større end disse gives ikke.“ — Mark. 12:28-31.
Der er ingen tvivl om at nysgerrigheden kan bruges forstandigt, ledes i en god retning, og den bedste retning man kan give den, er den der fører til øget kundskab om Skaberen og hans hensigt med menneskene. Jehovas vidner er villige til at hjælpe alle med at opnå denne kundskab.