så stil Deres præst dette spørgsmål og se hvad han siger.

Læren om evig pine er i modstrid med Guds kærlighed, retfærdighed, visdom og magt, og er derfor i modstrid med Bibelen. Guds ord understreger at Gud har disse egenskaber. Han forlangte med rette af Adam og Eva at de skulle vise værdsættelse af livet og dets velsignelser. Men de var ulydige mod ham og viste dermed at de ikke værdsatte alt det han havde velsignet dem med. Alligevel viste Gud sin kærlighed, idet han lod sin søn dø så alle der ikke havde syndet med overlæg sådan som Adam, kunne få mulighed for at opnå evigt liv. (Joh. 3:16) Menneskene vil kunne opnå denne velsignelse ved hjælp af en opstandelse fra de døde og som følge af Guds riges herredømme. Med denne ordning viser Jehova Gud på én gang sin retfærdighed, sin kærlighed, sin visdom og sin magt. — Joh. 5:28, 29.

Ja, Bibelen viser at Jehova Gud er én person (ikke tre i en). Den viser også at han sidder inde med uendelig visdom og magt, at han er fuldkommen retfærdig, uselvisk og kærlig. Hvis det er en sådan Gud De tilbeder, vil det sikkert glæde Dem at få at vide at der er over halvanden million andre der også tilbeder denne Gud. De er kendt som Jehovas vidner.

Hvis De ikke allerede kommer til Jehovas vidners møder, vil vi gerne tilskynde Dem til at gøre det. Dér kan De undersøge Bibelen sammen med Jehovas vidner, som ikke tilbeder en Gud der blot er et fantasifoster, skabt af menneskers indbildningskraft. I stedet tilbeder de universets Skaber, hvis kærlige egenskaber beskrives tydeligt i Bibelen. Hvis denne Gud, Bibelens Gud, er Deres Gud, så slut Dem til de mennesker der ophøjer og tjener Jehova. Derved kan De også nyde de velsignelser som kun denne Gud kan give — nu i tiden tilfredshed og fred i sindet, og evigt liv i hans nye orden der snart bliver indført!

Spørgsmål fra læserne

● Hvordan ’mærker man sig’ en person i den betydning der er tale om i Andet Tessalonikerbrev 3:14, 15? — Amerikansk Samoa.

Apostelen Paulus skrev til menigheden i Tessalonika: „Hvis nogen ikke retter sig efter, hvad vi har sagt her i brevet, skal I mærke jer ham og ikke have med ham at gøre, for at han må skamme sig! Dog skal I ikke regne ham for en fjende, men retlede ham som en broder!“ (2 Tess. 3:14, 15) Lidt tidligere i brevet havde Paulus givet lignende instruktioner: „Vi byder jer, brødre! i Herren Jesu Kristi navn, at I holder jer fra enhver broder, som vandrer uskikkeligt og ikke retter sig efter den overlevering, I modtog af os.“ (Vers 6) Paulus omtalte derefter den „Overlevering“ han og hans medarbejdere havde givet dem i form af det eksempel de havde sat med hensyn til flid da de var sammen med deres brødre dér i Tessalonika. Mens de fleste i menigheden fulgte deres gode eksempel, var der nogle som ’vandrede uskikkeligt og ikke arbejdede, men gav sig af med hvad der ikke kom dem ved’. — Versene 7-11.

De der var ’uskikkelige’ begik altså ikke alvorlige overtrædelser som utugt, afgudsdyrkelse eller røveri, overtrædelser som kunne tvinge menigheden til at udstøde dem hvis de ikke angrede. (1 Kor. 6:9-13) Alligevel satte de et dårligt eksempel og øvede en usund indflydelse i menigheden. De repræsenterede ikke den sande kristendom på rette måde, i hvert fald ikke på visse betydningsfulde punkter. Selv om deres dårlige adfærd ikke var af en meget grov art, var den heller ikke så ubetydelig at man blot kunne overse den eller lade kærligheden skjule den. (1 Pet. 4:8) Derfor skulle man ’mærke sig’ dem. Men hvem skulle gøre dette, og hvordan?

Læg mærke til at Paulus ikke stilede brevet til en enkelt tilsynsmand, sådan som brevene til Timoteus og Titus, og at han heller ikke specielt nævner tilsynsmændene i indledningen (som i Filipperbrevet 1:1), men at han stiler brevet til „tessalonikernes menighed“ i almindelighed. (2 Tess. 1:1) Der var altså ikke tale