frugt og grøntsager på torvet. Da torvehandlerne gerne vil have udsolgt, kan han købe varerne til stærkt nedsat pris. Ved at købe så fornuftigt ind bruger han kun en tredjedel af hvad andre bruger til de samme fødevarer.

Man kunne også nævne Bruce, en høj, spinkel familieforsørger. Under tredivernes krisetid i Canada arbejdede han 10 timer om dagen, seks dage om ugen. Han tjente omregnet kun 60 kroner om ugen. Alligevel sørgede han godt, om end beskedent, for sin familie.

Denne familiefader levede efter et princip som Jesus Kristus gav et eksempel på. Da Jesus havde bespist flere end 5000 mennesker, sagde han til sine disciple: „Saml de stykker sammen der er tilovers, så at intet går til spilde.“ (Joh. 6:12) Bruce anvendte selv dette princip, og han hjalp sin glade familie til også at gå ind for det. Når han talte om at forvalte deres midler rigtigt, gav han sine ord vægt ved at henlede opmærksomheden på Jesu lignelse om husholderen der mistede sit arbejde fordi han var ødsel. (Luk. 16:1, 2) Familien lod intet gå til spilde, hverken mad, tøj, inventar, varme eller strøm. Alle var med til at passe på det de havde.

Bibelens bemærkninger angående det at låne andre penge, kunne også hjælpe mange til at undgå økonomiske problemer. Nogle mennesker som følelsesmæssigt let påvirkes, låner penge ud uden sikkerhed, eller kautionerer endog for andre. Tit sker det at de mister penge på denne måde, og lider store økonomiske tab. Det ville gavne sådanne mennesker om de lagde sig følgende bibelske advarsler på sinde: „Den går det ilde, som borger for andre.“ (Ordsp. 11:15) „Mand uden vid giver håndslag og går i borgen for næsten.“ (Ordsp. 17:18) Man bør heller ikke yde økonomisk hjælp til mennesker der er ansvarsløse, dovne, og uvillige til at tage imod arbejde som de godt kan klare. Bibelen giver denne regel: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ (2 Tess. 3:10) På den anden side opfordrer Bibelen os til at hjælpe den virkelig nødstedte. — Ef. 4:28.

Ville det ikke være gavnligt om mange flere kendte og fulgte Bibelens principper angående forvaltning af penge? For mange ville det betyde at de fik mad på bordet.

Vær tilfreds — det kan gøre en forskel

„Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med disse ting. Men de der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Tim. 6:7-10.

Bibelen advarer således tydeligt mod kærligheden til penge og mod at tillægge materielle ejendele for stor betydning. Vi behøver ikke en masse luksus for at leve. Den mad vi spiser bør være sund og god, men den behøver ikke at bestå af det dyreste man kan købe. Klæder og husly hører til de daglige fornødenheder, men en stor garderobe og et luksuøst hjem med raffinerede møbler er unødvendigt og forlænger ikke livet.

Mange mennesker som udmærket erkender dette, har alligevel det mål i livet at samle sig penge. Ofte ødelægger dette deres tilværelse, og for nogle går det endog så vidt at de ikke får det nødvendigste at spise.

En beskyttelse mod at foretage ufornuftige skridt

En mand må naturligvis være interesseret i at sørge godt for sin familie. Bibelen siger: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Tim. 5:8) Hvis et familieoverhoved får mulighed for at skifte til et bedre arbejde der tilbydes ham i en anden by, får han måske lyst til at tage imod det og flytte med sin kone og sine børn. Især vil han nok føle sig tilskyndet til det hvis det kan gavne hele familien. Imidlertid bør man overveje en sådan forandring meget nøje. Et bibelsk ordsprog lyder: „Den tankeløse tror hvert ord, den kloge overtænker sine skridt.“ (Ordsp. 14:15) Gør man sig ikke klart hvad en bestemt handlemåde kan føre til, kan der opstå alvorlige problemer.

Det gjorde der for en tømrer i en lille landsby i Ghana. Hans svoger overbeviste ham om at han kunne tjene mange flere penge i hovedstaden, Accra. Svogeren kunne imidlertid ikke garantere ham at der i det hele taget var et godt betalt arbejde at få. En bekendt tilskyndede ham til at følge Bibelens råd og være tilfreds med det han tjente ved det arbejde han havde, selv om det var slidsomt; men tømreren vendte det døve øre til. Før han tog af sted fra landsbyen sagde han til denne bekendt: ’Fremskridtsbevidste mennesker tilbringer ikke hele deres liv i en landsby.’

Men se så manden nogle få måneder senere. Med en stok i hånden og sin bagage på hovedet kommer han, mager og udtæret, traskende hen ad vejen. Han har sine to sønner med. Han er tvunget til at vende tilbage til landsbyen på grund af de høje leveomkostninger i byen, og fordi han ikke har kunnet finde et passende arbejde. Men hvor er hans kone? Hun har forladt sin mand; hun kunne ikke tage familiens elendige forhold i Accra.

Sådan sker det gang på gang at folk forværrer deres forhold fordi de ikke er tilfredse med at have det nødvendige. De sælger måske det lille stykke jord de har på landet og flytter til byen. Ofte skuffes de i deres håb om at finde et godt arbejde. I løbet af kort tid er deres begrænsede midler brugt op, og de har ikke penge til at rejse tilbage. Derfor må de blive og friste tilværelsen i uskønne slumkvarterer eller bølgeblikbyer.

Det er værd at bemærke at Bibelen advarer imod at gøre forandringer for at opnå større fortjeneste uden alvorligt at overveje hvor usikkert livet er. Vi læser: „Hør nu, I som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og tilbringe et år dér, og vi vil gøre forretninger og opnå fortjeneste,’ I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen. For I er en tåge der viser sig for en kort tid og derefter forsvinder.“ (Jak. 4:13, 14) Mange mennesker som i dag lever i dybeste fattigdom ville have haft det nødvendige hvis blot de havde kendt og forstået visdommen i at være tilfreds og at tage livets usikkerhed i betragtning når man lægger planer.

Der findes også dem der, selv om de ser hvilke problemer andre har på grund af ufornuftige dispositioner, alligevel mener at det samme aldrig kunne overgå dem. De overser at selv mennesker som det tilsyneladende går godt, kan have opnået det