det formål at skabe flere arbejdspladser. Om denne forskel skriver bladet Time: „De to filosofier kunne ikke være mere forskellige, og i manges øjne kunne deres chancer for at lykkes ikke være mere ens.“

Bibelen har med stor nøjagtighed forudsagt at der skulle være „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“. (Lukas 21:25) Når end ikke verdenslederne ved hvad de skal stille op mod verdens økonomiske veer, hvor store chancer har ganske almindelige mennesker som du og jeg da for at overleve? Findes der overhovedet nogen der kan give os en vejledning vi kan stole på? Findes der noget vi kan investere i som kan garantere en tryg fremtid?

Investér nu i en tryg fremtid

DER er sandt at sige ikke særlig meget man kan gøre for at sikre sine materielle ejendele. En del af presset kan lettes ved at man bruger sine penge fornuftigt og er forsigtig med at bruge kreditkort, men de fleste af de faktorer der påvirker økonomien har vi slet ingen indflydelse på. Der findes imidlertid noget man kan gøre for at beskytte sig selv og bevare sin sindsro. Bibelen siger: „Visdom er en beskyttelse som penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er at visdommen holder sine ejermænd i live.“ — Prædikeren 7:12, NW.

Denne visdom er ikke blot verdslig lærdom. „Thi [Jehova], han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.“ (Ordsprogene 2:6) Man kan opnå denne visdom ved at investere i et studium af Bibelen. Hvordan kan visdommen være en „beskyttelse“? Først og fremmest vil kundskab om Bibelen give en et nyt syn på vore dages økonomiske krise. Man vil indse at vi lever i det Bibelen kalder „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-4) Når Guds tid er inde vil denne forvirrede og kaotiske tingenes ordning blive fjernet på hans doms dag. (2 Peter 3:12, 13) Og Ordsprogene 11:4 advarer: „Ej hjælper rigdom på vredens dag.“

Når man forstår dette spares man for mange af de bekymringer der skyldes tom materialistisk stræben. Man går ikke overdrevent meget op i at passe på de ejendele man nu har, fordi man ved at materielle værdier er flygtige. Og man mister ikke modet hvis man ikke kan få råd til de nyeste nye luksusgenstande. „For vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med disse ting.“ — 1 Timoteus 6:7, 8.

Selv de der har „sikret“ sig økonomisk kan have gavn af gudfrygtig visdom. Apostelen Paulus siger videre i Første Timoteusbrev 6:17, 18: „Befal dem som er rige i den nuværende tingenes ordning ikke at være hovmodige, men at sætte deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud, som giver os rigeligt af alle ting for at vi kan nyde dem, at øve godt, at være rige på gode gerninger.“ Selv på Bibelens tid var materiel rigdom i bedste fald „usikker“. Velhavende kristne måtte derfor forstå at den sikkerhed penge formodes at give, blot var en illusion. De måtte ’sætte deres håb til Gud’, ikke til rigdom.

Dette betød dog ikke at deres tilværelse skulle være én lang, passiv vågen, en uvirksom venten på at „enden“ kom. De skulle „øve godt“ og „være rige på gode gerninger“. Dette krævede naturligvis megen tid og energi. I dag er der mange der flygter når blot de hører ordet „arbejde“. Hvordan forholder det sig med dig? Er du villig til at følge Bibelens vejledning? ’Det ved jeg ikke rigtig,’ vil mange måske svare. De fleste kunne sikkert tænke sig først at få at vide hvordan det kan gavne dem at gøre dette. Hvad indbefatter det? Og er det tiden og anstrengelserne værd? Lad os føre nogle grundlæggende principper for investering over på dette for at finde svarene på spørgsmålene.

Vurder investeringen

Risikofaktorer, kreditværdighed, fremtidsperspektiver, det skønsmæssige udbytte samt eventuelle frynsegoder er noget af det en dygtig forretningsmand vil undersøge før han skyder penge i et projekt. Hvordan kan dette overføres på en situation hvor man overvejer om man ønsker at ’sætte sit håb til Gud’?

Tænk først over hvad det vil sige at have kreditværdighed. I det væsentlige betyder det at man betragtes som pålidelig fordi man ved en tidligere lejlighed har vist sig værdig dertil. Målt med denne alen er det nuværende økonomiske system overhovedet ikke kreditværdigt. Og hvor stor tillid kan man nære til de religiøse og de politiske ledere?

Men skulle vi på den anden side bedømme Guds pålidelighed, hvor ville han da rangere? En dommer ved navn Josua havde tjent Gud et helt liv. I årevis havde han vandret i en ufrugtbar ørken, han havde kæmpet i krige og var dommer for et genstridigt folk; men intet af dette havde svækket hans tillid til Gud. Tillidsfuldt sagde han: „Se, jeg går nu al støvets gang; så betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ (Josua 23:14) Jehova har bevist at han er langt mere pålidelig end nogen menneskeskabt institution. Der er et solidt grundlag for at investere i et løfte som han står bag.

Hvordan forholder det sig da med risikofaktorerne? Normalt siger man at jo større det lovede udbytte af investeringen er, desto større er risikoen. En af grundene til at man løber så stor en risiko når man