-
Hvad er det største man kan opnå?Vågn op! – 1975 | 22. marts
-
-
over for dem, der er udenfor, og ikke trænge til hjælp af nogen’. Gud hader mennesker som er dovne og nægter at arbejde. — 1 Tess. 4:11, 12; Ordsp. 6:6-11; 21:25.
Bibelen viser endvidere familiemedlemmer deres rette plads i hjemmet, hvordan de kan leve i fred og harmoni og behandle hinanden med ægte kærlighed og respekt. (Kol. 3:18-21) Guds ord viser os ligeledes hvordan vi kan klare de mange problemer som plager mennesker overalt, såsom det moralske fordærv som fejer hen over verden. Så på alle områder hjælper Bibelen os til at bevare et ligevægtigt syn og sætte de åndelige interesser først i vort liv. Hvis vi gør det til det vigtigste i livet at bevare et ret forhold til vor himmelske Fader, har vi en virkelig hensigt med livet — at tjene vor store Skaber, Jehova, og gøre godt mod vore medmennesker.
Vi kan alle drage fordel af det råd som Jesus fremholdt i sin bjergprædiken da han sagde: „Saml jer ikke skatte på jorden . . . men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler.“ Og hvad enten vi er rige eller fattige kan vi alle høste stor gavn af Bibelens formaning til dem som er velstående i materiel henseende: „Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.“ — Matt. 6:19, 20; 1 Tim. 6:17-19.
At få et fast greb om „det virkelige liv“ ved at opfylde de krav som livets Skaber har ladet optegne — det er i sandhed det største man kan opnå!
-
-
Orkanen Fifi hærger HondurasVågn op! – 1975 | 22. marts
-
-
Orkanen Fifi hærger Honduras
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I HONDURAS
„I MÅ hjælpe os! Det er frygteligt hvad der sker her! I kan simpelt hen ikke forestille jer det!“
Denne indtrængende bøn kom fra en radioamatør på Honduras’ nordkyst. Og han havde ret. Skønt det måske lyder overdrevet, er det sandt at enhver beskrivelse af katastrofen blegner ved siden af den grusomme virkelighed. Regeringen erklærede Honduras i „national katastrofetilstand“.
Det var den værste katastrofe i Honduras’ historie. Myndighederne anslår at mellem 8000 og 10.000 mennesker mistede livet. Omkring 100.000 blev hjemløse, og yderligere en halv million led andre tab. Bondegårde, kvæg og størstedelen af de økonomisk vigtige afgrøder blev tilintetgjort. Landeveje, jernbanelinjer og broer blev ødelagt så samfærdselen blev lammet.
En mand pegede på det sted hvor hans hus havde ligget, sammen med hundreder af andre huse. Området var nu et bredt flodleje, og man kunne ikke se det mindste spor af nogen af husene! Udtørrede flodlejer var pludselig blevet til rivende strømme der var flere hundrede meter brede. Da uvejret var overstået fandt man døde mennesker så langt som ni kilometer fra hvor de havde boet. Man gravede biler frem der lå under næsten en meter mudder. Det var ikke ualmindeligt at huse som var blevet stående, nu var halvt fyldt med sand og mudder.
Hvilke kræfter var det der forårsagede sådanne ødelæggelser?
-