alle folkene i forening vil lyde, som forudsagt af Jakob. Ja, i virkeligheden blev David den navnkundige stamfader til denne forudsagte konge, Jesus Kristus, og fra kong David arvede Jesus Kristus retten til herredømmet over Israel. — Luk. 1:26-33.

⁶¹ En yderligere undersøgelse af Jakobs profeti om denne hersker hvem alle folkene skal lyde vil blive bragt i artiklen „Konger sammen med ’Løven af Judas Stamme’.“

(Se Vagttårnet for 15. september 1962.)

Undgå unyttige spørgsmål

HAR du lagt mærke til hvor ofte apostelen Paulus advarede de kristne mod at henfalde til spekulation over unyttige spørgsmål? Til Timoteus skrev han: „Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne.“ (2 Tim. 4:3, 4) I brevet til Titus advarede Paulus: „Men tåbelige stridsspørgsmål og stamtavler og kiv og kampe om loven skal du holde dig fra; thi de er unyttige og ufrugtbare.“ (Tit. 3:9) Andre steder formaner apostelen de kristne til at undgå „verdslig visdom [filosofi, NW] og tomt bedrag“, „intetsigende snak“, „tom snak“, „den ’erkendelse’, der med urette kaldes således“, „fablerne“ og „fremmede lærdomme“. — Kol. 2:8; 1 Tim. 1:6; 6:20; 2 Tim. 4:4; Hebr. 13:9.

Disse gentagne advarsler blev ikke givet uden grund. Allerede på Timoteus’ tid førte Hymenæus og Filetus nogle bort fra den sande tro, idet de hævdede at opstandelsen allerede havde fundet sted. (2 Tim. 2:17, 18) I det andet og tredje århundrede pralede gnostikerne, der kaldte sig kristne, af at de alene havde loddet kundskabens dybder. Ved dybsindige spekulationer hævdede de at have fundet „dybe ting“ som var ukendte for almindelige kristne. Uvillige til at begrænse sig til den åbenbarede sandhed og under påskud af at det var umuligt at finde frem til Kristi sande lære, indførte de orientalske og græske filosofiske tanker under navn af en højere kundskab. Fantastiske lærdomme, opfundet af mennesker, blev resultatet, og mange lod sig rive med af fablerne. Apostelen Johannes havde ret da han sagde: „Enhver, der ’går videre’ og ikke bliver i Kristi lære, har ikke Gud.“ — 2 Joh. 9.

Kundskaben skal blive stor

I det åndelige paradis som Jehovas vidner nu oplever er følgende løfte fra Gud blevet opfyldt: „Mange skal granske i den [bogen, Bibelen], og kundskaben skal blive stor.“ (Dan. 12:4) Hvor denne kundskab kommer fra, fremgår af Esajas’ profeti, der også opfyldes nu: „Det skal ske i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’“ — Es. 2:2, 3.

Ja, fra Jehova Gud, hans ord og hans organisation kommer den vejledning der gør det muligt for kristne at gå på hans stier og tilbede Faderen i ånd og sandhed. (Joh. 4:24) „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti,“ skrev salmisten. (Sl. 119:105) Oplyst af en større og større kundskab fra Bibelen bliver de retfærdiges sti som „strålende lys, der vokser i glans til højlys dag“. — Ordsp. 4:18.

Den overflod af kundskab der eksisterer i dag om Jehova, gør det dog ikke mindre nødvendigt