Jeres tjenestemøder

Ugen fra 14. september

15 min. Sang nr. 81. Indled tjenestemødet med en kort drøftelse af brevet fra afdelingskontoret.

15 min. Hovedartiklen gennemgås ved hjælp af spørgsmål og svar.

15 min. Fremholdelse af den gode nyhed — på gaden. Ordstyreren fremhæver artiklens hovedpunkter, og i demonstrationer vises forslagene. De repeteres og tilhørerne opmuntres til at udtale sig.

15 min. Afsluttende meddelelser; herunder behandles „Spørgsmålskassen“ og der opmuntres til arbejdet på gaden med bladene i den udstrækning det er muligt. Sang nr. 79.

Ugen fra 21. september

15 min. Sang nr. 96. Efter sangen er der 11 minutter til drøftelse af „Teokratisk nyt“ og punkter fra „Nyheder på nært hold“ fra de seneste numre af Vagttårnet; vælg punkter som kan være af værdi for de lokale forkyndere i deres forkyndelse.

15 min. „Beskyt og opbyg menigheden ved loyalitet“ behandles med spørgsmål og svar.

15 min. Artiklen „Er du villig til at døje modgang?“ fra Vagttårnet for 15. september 1975 gennemgås i et livligt foredrag.

15 min. Afsluttende meddelelser. Erfaringer fra arbejdet med tilbudet. Regnskabsrapporten. Sang nr. 95.

Ugen fra 28. september

15 min. Sang nr. 51. I indledningen drøftes Andet Timoteusbrev 4:2, og som tema for tjenestemødet kan dette vælges: Forkynd ordet, vær på færde når tiden er gunstig og når tiden er ugunstig. Skriftstedet drejer sig egentlig om de ældstes tjeneste i menigheden, men princippet gælder hver enkelt forkynders tjeneste udadtil. Den bibelske baggrund for vor forkyndelse kan understreges ved en drøftelse af følgende skriftsteder: Matt. 10:11-23; 1 Tess. 1:6-10; 1 Pet. 2:9; Hebr. 13:15.

15 min. „Om at præsidere på en god måde“ gennemgås med spørgsmål og svar.

15 min. Tilbyd abonnement på Vågn op!

(2 min.) Ordstyreren tilskynder kort alle til at deltage i forberedelsen til kampagnen med Vågn op! Hver enkelt må træffe nogle forberedelser.

(10 min.) En forkynder som i forvejen har forberedt sig derpå, demonstrerer et eksempel på en indledning: „Goddag. Jeg kommer for at besvare nogle spørgsmål som mange mennesker har stillet. Det drejer sig om det onde i verden, om det er noget der er naturligt, om det er noget der vil vedvare, om det en dag vil ophøre, og om vi kan gøre noget i den retning.“ Den besøgte skal have lejlighed til at udtale sig. Og derefter kan forkynderen pege på Salme 37:28, 29 eller direkte gå til Vågn op! for 8. oktober og pege på artiklen „Hvad er den egentlige årsag til problemerne?“ Og „Grundlaget for at løse menneskehedens problemer“ og „Hvornår løsningen vil blive en realitet“. Forklar at bladet behandler sådanne spørgsmål og at det udkommer hver 14. dag. Man kan prøve at holde det et år for kr. 15,00. Med abonnementet følger denne bog (og så viser man den bog der følger med, for eksempel Evigt liv — i Guds børns frihed.)

Demonstrationen gennemgås sammen med menigheden. Hvad blev der gjort for at få en god kontakt med den besøgte og for at få ham til at udtale sig? Måske har man andre forslag til hvad der kan gøres i den retning? Det er meget vigtigt at gøre præsentationen kort og enkel. Forkynderen kan have både bladet og Bibelen i hånden når han banker på døren. De der har gjort gode erfaringer i abonnementsarbejdet, kan komme med eventuelle forslag.

(3 min.) Til forberedelserne hører at man har den bog med som følger med abonnementet, abonnementskvitteringer, et distrikt, nogle eksemplarer af Vågn op! for 8. oktober, og at man har udarbejdet og indøvet en sådan kort præsentation. Forældre kan hjælpe deres børn, og de mere erfarne kan hjælpe de nyere. Vi kan alle være med i dette arbejde som begynder 1. oktober.

15 min. Afsluttende meddelelser. Bekendtgørelser af almindelig interesse. Menighedens rapport for det forløbne tjenesteår drøftes, og alle tilskyndes til at huske at rapportere deres tjeneste for september. Repetér det program der er lagt for menighedens samlinger og fremhæv igen princippet i Andet Timoteusbrev 4:2. Sang nr. 57.

Ugen fra 5. oktober

10 min. Sang nr. 118. Efter en kort indledning behandles dagens tekst.

15 min. „Hvordan betragter du fortrolige sager?“ gennemgås med spørgsmål og svar, og skriftsteder læses op.

15 min. „Hvorfor bekymre sig om de ældre?“ Artiklen fra Vågn op! for 22. august gennemgås i en samtale mellem tre-fire forkyndere.

20 min. Under de afsluttende meddelelser drøftes artiklen „Når andre er uvenlige — hvordan reagerer vi så?“ fra Vågn op! for 8. september, og enkelte fortæller oplevelser fra arbejdet med abonnementstilbudet. Sang nr. 119.

Om at præsidere på en god måde

¹ Dér hvor Bibelen opregner en tilsynsmands kvalifikationer nævner den, som et område hvor han kan være et godt eksempel for andre, at han skal være „en mand der præsiderer i sin egen husstand på en god måde“. Det er forståeligt, for „hvis en mand ikke ved hvordan han skal præsidere i sin egen husstand, hvordan kan han da tage vare på Guds menighed?“ (1 Tim. 3:4, 5) Naturligvis bør alle kristne fædre, hvad enten de er tilsynsmænd eller ej, forstå behovet for at de præsiderer i deres egne familier på en god måde. Hvad omfatter dette?

² Det betyder at manden over for hustruen er venlig og kærlig. (Ef. 5:25, 28, 33) Når hustruen behandles på denne måde vil hun sandsynligvis — selv om hun ikke er troende — samarbejde med ham og holde af ham. Men i nogle tilfælde vil en hustru måske modarbejde sin mand eller følge en umoralsk adfærd. (Matt. 10:36) Betyder det så at han er kommet til kort med hensyn til at præsidere på en god måde? Hvis manden oprigtigt gør sit bedste for at følge Guds vejledning for ægtemænd, og hans hustru vælger at følge en uret kurs, så behøver det ikke at betyde at han er kommet til kort. (Jer. 3:20; Ez. 16:8, 20) Men det må være tydeligt at ægtemanden gør sit bedste for at følge Guds vejledning, hvis det skal kunne siges om ham at han præsiderer på en god måde.

³ Vi forstår at en fader som præsiderer på en god måde, gør sit yderste for at vejlede og sørge for sine børn. Han må bruge megen tid og vise dem stor opmærksomhed hvis han på rette måde skal opdrage dem og hjælpe dem til både at elske og frygte Jehova og at opføre sig ret. (Sl. 78:5-7; 34:12; Ef. 6:4) Han må ikke forsømme dem fordi han er mere interesseret i at arbejde sammen med andre og hjælpe andre, eller fordi han føler at det automatisk „vil gå godt“ for hans børn.

⁴ Men hvad nu hvis en søn eller datter begår en uret handling eller bliver helt vanartet, til trods for at han har gjort en god indsats for at opdrage dem? Det betyder ikke nødvendigvis at faderen har svigtet. Nogle af Jehovas sønner på det åndelige plan gjorde oprør, og det gjorde hans to første børn på jorden også. Og vi ved med bestemthed at Jehova ikke var forsømmelig. Hvis derfor et medlem af en tilsynsmands familie begynder at følge en uret adfærd, må man spørge: I hvilket omfang har faderen ansvar herfor? Måske var børnene allerede halvvoksne da forældrene lærte sandheden at kende, og børnene blev ikke-troende. Har faderen gjort alt hvad man med rimelighed kunne forvente af et kristent familieoverhoved? Hvis han har gjort det, bliver han ikke nødvendigvis uegnet som tilsynsmand fordi et eller flere af familiens medlemmer bærer sig forkert ad.

⁵ Det er til ære og pris for Jehova når kristne familieoverhoveder præsiderer på en god måde og det fører til at de har „troende børn der ikke er under anklage for udsvævelser eller er uregerlige“. (Tit. 1:6) Sådanne sønner og døtre er en velsignelse fra Jehova og de er med til at ære ham. — Sl. 127:3-5.

(Ordsp. 17:11) Men nogle oprør lykkes — de nordamerikanske kolonier imod England. Kunne et oprør mod Gud lykkes? Hvad ville et oprør betyde for hans forsæt? Hvor stor tillid har vi til at Gud vil gennemføre sit forsæt?

Han blev ved sit forsæt trods oprør i himmelen og på jorden. (15 min.) Hans oprindelige forsæt var at befolke jorden med sande tilbedere. (S. 54, § 21) Gud ønskede ikke at mennesket skulle dø. (Ez. 18:23; s. 47, 48) Gennem slangen fik en usynlig ånd Eva til at gøre oprør. (S. 50, læs § 11) Hun fulgte den oprørske ånd. (S. 52, § 16) Opgav Gud sit forsæt på grund af oprøret? Nej. Han blev ved sit forsæt; det fremgår af at han tillod Adam og Eva at sætte børn i verden. (1 Mos. 3:16) Forstærkede det ved at fatte endnu et forsæt, nemlig at oprejse en salvet som skulle knuse oprøreren. (1 Mos. 3:14, 15; s. 52-54; s. 57, § 29)

Nogle som i handling anerkendte Guds forsæt. (20 min.) Eftersom de første mennesker gjorde oprør, hvordan kunne Gud da frembringe ’sæden’? Bibelen handler især om hvordan han gjorde dette. (S. 58, § 2) Var Abels død en hindring for Guds forsæt? Nej. Brugte Set. (S. 59) Enok holdt sig til Gud og hans forsæt, selv med livet som indsats. Ville vi? (S. 61-63, læs § 15.) Noa vandrede med Gud i århundreder, gav ikke op. Er vi tålmodige og lydige? (1 Mos. 6:9, 10; s. 64) Til sidst sendte Gud Vandfloden for at gøre ende på ondskaben; viste han beherskede situationen. (S. 65, 66) Ved at bevare Noa og hans familie bevarede Gud ’sædens’ slægtslinje. (S. 68, § 29; s. 70, læs § 35.) Onde ånder stadig aktive. (S. 71, § 38) Oprøret forpurrede ikke Guds forsæt; de trofaste holdt fast ved det. (S. 72-74)

’Sædens’ slægtslinje viser at Guds forsæt stod ved magt. (15 min.) Kunne Satan hindre ’sædens’ fremtræden og således krydse Guds forsæt? (S. 75, § 1) Linjen gik gennem Sem; han blev velsignet for sin respekt for Guds handlemåde. (S. 77) Århundreder senere lovede Gud at ’sæden’ ville komme gennem Abraham. (1 Mos. 12:1-3; s. 79) Isaks fødsel gav sikkerhed for at Gud kunne frembringe ’sæden’. (1 Mos. 3:15; s. 81, § 15) Melkizedek velsignede Abraham; forbillede på den kongelige ’sæd’ der skulle komme. (S. 82, 83) Som følge at tro blev Abraham Guds ven. (Es. 41:8; s. 84)

Vil vi, som Enok, Noa og Abraham, være tålmodige og loyale, nære tillid til at intet kan krydse Guds forsæt? (S. 73)

3. En nations plads i gennemførelsen af Guds »evige forsæt« (po, kap. 8-10)

Gud kan udvælge en nation og bruge den. (5 min.) Nationerne i dag stræber efter magt og fuld uafhængighed; har stærke hære, kraftige våben. Men findes der en nation som har Guds godkendelse, som han benytter i sin hensigt? Kunne en nation modstå hans vilje? Svaret på dette vil berøre vort syn på livet og vores måde at leve på. Nebukadnezar blev tvunget til at drage den rette slutning. (Dan. 4:34, 35) At Gud kan udvælge en nation og bruge den, fremgår af den bibelske beretning.

Gud traf selv sit valg i overensstemmelse med sit forsæt. (15 min.) Havde oprettet en pagt om at frembringe en ’sæd’ gennem Abrahams efterkommere. (1 Mos. 12:1-3, 7) Da han valgte en af Isaks sønner var han ikke bundet af førstefødselsretten. (S. 87, 88, læs § 4.) Valget af Jakob forklarer hvorfor Bibelen koncentrerer sig om hans slægt. (S. 89) Gennem hvilken af hans sønner ville Messias komme? Igen indrettede Gud sig efter omstændighederne; valgte Juda. (S. 90, 91, 94) Det kongelige førerskab tilfaldt ikke automatisk den førstefødte. (1 Krøn. 5:1, 2; s. 95) Bibelens beretning hjælper os til at følge hvordan forsættets gennemførelse skred frem; af interesse for os, da det berører vor fremtid.

Gud valgte en nation. (20 min.) Før han gav Abrahams efterkommere det forjættede land, gav han dem tid til at blive et helt folk, en nation. (1 Mos. 15:18-21; s. 98) Viser at han har sine egne tider og stunder. (S. 99, 100) Ville bruge Moses som mellemmand for en pagt, men Moses måtte vente på Gud. (S. 101, § 11) Det mægtige Ægyptens modstand kunne ikke hindre forsættets gennemførelse. (S. 102, 103) Gennem mellemmanden viste nationen sin villighed til at være med i pagten. (2 Mos. 24:6-8; s. 107) Hvis de holdt Loven til fuldkommenhed ville de opnå livet. De kunne ikke; heller ikke vi; viser behovet for ’sæden’. (3 Mos. 18:5; s. 111, 112) Dog blev nationen med Loven brugt til at føre frem til ’sæden’ og således medvirke ved forsættets gennemførelse. (S. 109, 110)

Af denne nation valgte Gud en kongerække som førte frem til ’sæden’. (15 min.) Gud lod en tid nationen lede af dommere. (S. 114, 115) Saul af Benjamins stamme valgt til konge. Opgav Gud sin erklærede vilje med Juda? Nej. Da Saul svigtede, valgte Gud David af Judas stamme. (1 Sam. 13:13, 14; s. 117) Efter sin udvælgelse ventede David til Guds tid var inde før han blev hersker over hele nationen. (S. 118) Gud indgik en pagt med ham om et dynasti af konger. (2 Sam. 7:12-16; s. 120-122) Skønt kongerækken blev afbrudt, hindrede det ikke Guds hensigt i at blive gennemført. Slægtslinjen gik videre frem til Jesus, som skulle have et evigt kongedømme.

Tydeligt at Gud kan gøre hvad han vil med enkeltpersoner eller folkeslag. (Job 34:29) Følger vi hans ledelse af et forenet folk i dag? Tillid til at han gennemfører sit forsæt, fører til velsignelser.

4. Messias i Guds »evige forsæt« (po, kap. 11, 12)

Vil du tage imod de muligheder du har for liv? (10 min.) Ethvert fornuftigt menneske vil tage imod muligheden for at leve et rigt og meningsfyldt liv. Da israelitterne kunne vælge mellem liv og død, valgte de rigtigt. (5 Mos. 30:19, 20; Jos. 24:15-18) Fik senere lejlighed til at identificere den lovede Messias og tage imod ham. Nogle tog imod Jesus. Tror vi at han er Messias? Kan vi bevise det? Viser vi i vor livsførelse at vi anerkender hans ledelse?

Himmelen med til at frembringe den lovede Messias i Guds forsæt. (25 min.) Den Salvedes komme havde stor betydning for gennemførelsen af Guds forsæt. (S. 57, § 29) Længe i forvejen angav Gud hvor og hvornår Messias ville fremtræde. (Dan. 9:24-27, Zunz; Mika 5:1; s. 124-128) At Jesus fremstod i harmoni med profetien, viser at han var Messias. Himmelen desuden med til at bekræfte at han var Messias. Engle meddelte sig til Maria og Josef før hans fødsel, fremhævede at han skulle være konge og sone synden som Messias. (Luk. 1:26-33; Matt. 1:20, 21; s. 128, § 10; 133, 137) Var af kødelig herkomst Davids arving. (S. 129, 130, 136, § 32) Barnet var helligt. (S. 131) Ved engles mellemkomst blev hyrder øjenvidner til at barnet var født, og barnets liv reddet. (S. 134-137) Også en øjenvidneberetning om at Gud salvede Jesus. (S. 138, 139) Nu spørgsmålet: Tog jøderne imod Jesus? Gør vi?

Messias’ livsløb opfyldte profetien og giver os sikkerhed for vor fremtid. (30 min.) Messias skulle lide, og være som Moses. (Es. 53:7, 9, 12; 5 Mos. 18:15, 18; s. 141-143) Gjorde mange mirakler, større end Moses’. (2 Mos. 7:2, 3; Joh. 2:23; 3:1, 2; s. 143, 144) Forstår vi hvad hans mirakler viser? At han er Messias. Peger også på hvad han kan gøre i fremtiden — helbrede, oprejse døde. Tror vi at mennesker under hans herredømme ikke vil blive syge, sultne, bedrøvede? Som profet forudsagde han sin egen død og mange begivenheder vi ser i dag. (S. 145) Hans offerdød vigtig for at Guds „evige forsæt“ kunne blive gennemført. (Es. 53:9, 12; s. 147, 148) Oprejst som en ånd så han i himmelen kunne frembære værdien af sit liv som har betydning for vort evige liv. (S. 149, 150, læs § 22, 23.)