første der blev „skrevet i livets bog“. (Hebr. 11:4; 12:24; 1 Mos. 4:2-10, 25; Matt. 23:35) De der tilbeder afguder, får ikke deres navne skrevet sammen med Abels.

19. Hvad forstår kristne at De forenede Nationer er? Hvorfor?

¹⁹ Sande kristne forstår derfor at De forenede Nationer, „dyrets billede“ eller det skarlagenrøde dyr, er en efterligning og et mislykket forsøg på at oprette Guds nye verdensorden på jorden. Jesus Kristus sagde om sit rige, der ville indføre fred på jorden, at det ikke var af denne verden. Freden kan ikke komme ved at vi sætter vor lid til nationernes militærmagt eller til en sammenslutning af nationer der er imod Gud. Som Jehova siger: „Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd.“ — Zak. 4:6.

20. (a) Hvordan har den nye „ordens“ bygmestre taget fejl med hensyn til Guds tidsplan? (b) Hvad kræves der af os for at vi ikke skal blive meddelagtige i denne plan om at oprette en ny verdensorden?

²⁰ De politiske og religiøse ledere tager også fejl med hensyn til Guds tidsplan. Hans rige er allerede oprettet i himmelen og overgivet til hans Messias, Kristus. Gennem profeten Daniel forudsagde Gud at hans rige skulle knuse og tilintetgøre alle de bestående riger og selv stå i al evighed. (Dan. 2:44) Guds nye orden, der vil lade hans himmelske riges velsignelser strømme ned til menneskene, vil blive indført snart, ja i denne generation, men det vil ikke ske før alle billeder og afguder, De forenede Nationer indbefattet, er tilintetgjort. Verdensherskerne mangler tro på Gud, og deres forsøg på selv at oprette Guds rige og indføre en ny verdensorden er mislykket og ender i ulykke, til skuffelse for alle der har sat deres lid til det. Måtte alle der virkelig elsker retfærdighed, lytte til hvad Gud siger i sit ord, Bibelen, og lære om hans rige og den stabilitet og varighed der vil præge hans nye orden, som ikke er grundlagt på en usikker og vaklende sameksistens, men på sand retfærdighed. Måtte de vende sig bort fra al billeddyrkelse og indvi sig til Jehova Gud gennem Jesus Kristus og få deres navne skrevet i livets bog.

Spørgsmål fra læserne

● Hvilke kvalifikationer skal en broder have hvis man skal anbefale ham som menighedsbogstudieleder? — A. S., U.S.A.

Bibelen giver os den norm vi skal følge. Hver gang en broder skal anbefales til tjener af menighedens udvalg, bør disse brødre slå op i Bibelen og betragte vedkommende i lyset af det den siger. I Første Timoteusbrev, kapitel 3, versene 1 til 7, tales der om tilsynsmanden; fra 1Ti 3 vers 8 gives der oplysning om assisterende tjenere, som den danske oversættelse kalder „menighedstjenere“, hvilket indbefatter menighedsbogstudieledere.

Læg mærke til hvad der her siges: „Menighedstjenere bør ligeledes være værdige mænd, der ikke er tvetungede, ikke forfaldne til megen vin og ikke søger skammelig vinding; mænd, der med ren samvittighed bevarer troens hemmelighed.“ Hvis en broder er som Paulus siger her, ’værdig’, og en der „med ren samvittighed bevarer troens hemmelighed“, vil han også være samvittighedsfuld i sin tjeneste, og det kan mærkes at han er åndeligsindet. Dette er vigtigt fordi bogstudielederen må medvirke til at de der er tilsluttet hans gruppe, opbygges åndeligt.

I 1Ti 3 vers 10 fortsætter Paulus med at sige: „Også disse skal først prøves; derefter kan de blive menighedstjenere, hvis der ikke er noget at klage på dem.“ Det er ikke klogt at være for hurtig til at anbefale én der kan være en smule tvivl om. Lad ham ’først blive prøvet’; lad ham, før han bliver udnævnt, vise at han altid træffer sine afgørelser på et godt bibelsk grundlag. Hvis der er nogen tvivl om hvorvidt han med hensyn til sit verdslige arbejde er et godt eksempel for andre, eller hvis der er noget andet forhold der kunne rejses tvivl om, er det ikke nødvendigt at skrive til Selskabet for at spørge om det kan gå an at anbefale ham. Følg blot Bibelens formaning om at der ’ikke må være noget at klage på ham’. Hvis der er det, bør han ikke anbefales til at lede Guds hjord.

Det næste vers lyder: „Kvinder [bør] ligeledes være værdige, ikke sladderagtige, men ædruelige og tro i alt.“ Paulus taler ikke her om at kvinder ville blive udnævnt til tjenere, for i 1Ti 3 vers 12, hvor han taler om assisterende tjeneres ægteskabelige forhold, taler han kun om mænd. Denne bemærkning i 1Ti 3 vers 11 viser simpelt hen at søstrene i menigheden også burde stræbe efter at nå denne høje bibelske standard. Selv om søstrene ikke udnævnes til tjenere, kan man bede dem om at fungere som stedfortrædere indtil der er kvalificerede brødre i menigheden.

I 1Ti 3 vers 12 og 13 læser vi videre: „En menighedstjener skal være én kvindes mand og styre sine børn og sit hus godt. Thi de, som har tjent