Kan du vente på Jehova?
„MEN jeg vil spejde efter [Jehova], jeg bier på min frelses Gud; min Gud vil høre mig.“ Således sagde profeten Mika. — Mika 7:7.
Er din tillid til Gud lige så stor? Kan du vente på Jehova? Når du ønsker et eller andet der ikke kan opfyldes med det samme, viser du da en barnlig utålmodighed eller stoler du fuldstændig på Jehova? Når du møder modgang, ’bier du da på din frelses Gud’?
Det er ikke altid let at vente. Specielt ikke når man har ventet på noget i lang tid. Som det inspirerede ordsprog siger: „At bie længe gør hjertet sygt.“ (Ordsp. 13:12) Men tiden går videre, og vi bliver velsignet hvis vi gør alt hvad vi kan for at sikre et gunstigt resultat og hvis vi i vor planlægning tager hensyn til Jehovas vilje. Af og til får vi også uventede velsignelser fra en kant som vi overhovedet ikke havde tænkt på, og det takker vi også Jehova for.
Til tider bliver vi stillet over for situationer som vi, med vore menneskelige evner, ikke er i stand til at løse. Hvad så? Vent på Jehova — ja, „bi på [Jehova]“! Ikke ved at sidde med hænderne i skødet, men ved inderligt at bede om Jehovas ledelse og derefter trygt lægge sagens udfald i hans hånd. — Sl. 27:14; Ordsp. 20:22.
Det er vigtigt at vi gør os klart at selv om Jehova ved at vi har behov for bestemte ting, åbner han ikke altid mulighed for at vi får det hele lige med det samme. Vi er måske ikke parate til at påtage os det ansvar som følger med den ønskede gave eller det ønskede privilegium. Derfor må vi være tålmodige.
En gang imellem synes vi også at vi har behov for noget bestemt. Men måske har vi ikke virkelig behov for det. Det er måske endog skadeligt for os. I et sådant tilfælde åbner Jehova ikke en mulighed for at vi får det. Selvfølgelig kan vi, ved en ihærdig anstrengelse, få opfyldt et forkert eller uforstandigt ønske, men det vil ikke give os sand glæde eller tilfredsstillelse. Tværtimod vil vi give os selv unødvendige besværligheder og bekymringer fordi vi har ignoreret Jehovas vilje med os og ikke ventet på ham.
Er du ung? Så er du måske ligesom de fleste andre unge, der ønsker at de snart kan blive voksne så de kan nyde de voksnes privilegier og rettigheder. Nogle unge synes at forældrene er for strenge, og de længes efter den dag hvor de ikke længere er bundet af forældrene. Men Jehova har i sin visdom og kærlighed sørget for at de unge — umodne, uerfarne og impulsive som de er — stadig er underlagt forældrenes myndighed indtil de selv kan påtage sig det ansvar der påhviler voksne mennesker. Når man venter, går man derfor ad visdommens vej; det er et udtryk for at man anerkender Jehovas ordning. Men man skal ikke vente i uvirksomhed.
Mens man endnu er ung har man meget at lære, og man har mange lejligheder til at høste erfaring, blive dygtigere og opnå selvbeherskelse. Ved at lytte opmærksomt til dine forældre og lærere kan du hver dag øge din viden om mange forskellige ting og tilegne dig værdifulde færdigheder så du kan klare dig selv senere hen i livet.
Er det dit mål at blive tilsynsmand eller menighedstjener i en kristen menighed? (Fil. 1:1; 1 Tim. 3:1) Det tager tid at blive kvalificeret. Bibelen viser at en der udnævnes ikke må være „nyomvendt“. (1 Tim. 3:6, 10) Det er heller ikke passende at stillingen som ældste beklædes af en der stadig er en stor dreng. Han må være respekteret på grund af sin gode dømmekraft og evne til at give sunde råd. Han må have forståelse af livets problemer. Han må have et godt kendskab til Bibelen, så han, når han underviser i menigheden og når han giver nødvendig tugt, kan genspejle Jehovas indstilling. Alt dette tager tid. Det kræver en personlig indsats at dygtiggøre sig. Det kræver ligeledes at man venter på Jehova.
Vent på at blive befriet for modstand
Måske har du en ikke-troende ægtefælle, fader eller moder. Han eller hun har måske gjort voldsom modstand i de forløbne år, når du gerne har villet deltage i de kristne møder eller forkyndelsen af den gode nyhed. Du beder om hjælp. Beder du om at modstanderen må blive fjernet? Selvfølgelig ikke! Tværtimod beder du om at han må blive mere tolerant, at Guds kærlighed må blødgøre hans hjerte så han en dag bliver troende som de øvrige i husstanden. Men meget ofte tager det tid. I mellemtiden er der bestemte ting man kan gøre, i stedet for blot at sidde og vente på hjælpen.
For eksempel siger apostelen Peter at kristne hustruer måske kan vinde deres ikke-troende ægtemænd uden ord. Hvordan? Ved at de underkaster sig og smykker sig med en sagtmodig og stille ånd. Måske kan du gøre fremskridt her. Hvis hustruen og børnene aldrig giver husets overhoved grund til at rette anklager mod dem, kan det gøre et stort indtryk på ham, selv om det måske vil tage år. — 1 Pet. 3:1, 2.
En ægtemand har skrevet til Vagttårnets selskab: „For kort tid siden satte jeg mig ned og så tilbage på de sidste tolv år af mit liv. Denne analyse gjorde mig sønderknust. Jeg så hvor nederdrægtig jeg havde været mod min hustru, mens hun havde båret alt med ydmyghed. . . . Jo mere grusom jeg var, jo større kærlighed og barmhjertighed viste hun.“ Nu deltager han sammen med hende i den kristne tilbedelse og tjeneste, til hendes store lykke og velsignelse. Hun er glad for at hun ventede på Jehova.
Lider du uretfærdigt? Du tilhører måske en race eller et mindretal som bliver diskrimineret på forskellige måder. Eller du er måske endog blevet sat i fængsel fordi du som kristen ikke vil gå på kompromis. De fleste ville i sådanne situationer være tilbøjelige til at „bide fra sig“. Du kunne blive bitter og af hele dit hjerte hade dem der tilhører en anden race eller dem der har magten. Men hvordan bør en kristen handle?
Når du har gjort alt for at få hjælp hos myndighederne eller du selv har forsøgt ad fredelig vej, så vent på Jehova! „Sig ikke: ’Ondt vil jeg gengælde!’ Bi på [Jehova], så hjælper han dig.“ (Ordsp. 20:22) Jesus satte det bedste eksempel. Når han led ondt, skældte han hverken sine forfølgere ud eller truede dem. (1 Pet. 2:21-23) Vær forvisset om at Gud ser alle former for uretfærdighed. Til Jehovas fastsatte tid ’skal ugerningsmænd ryddes ud, men de der bier på Jehova skal arve landet’. (Sl. 37:9) Vi er måske tilbøjelige til at være utålmodige efter at den dag skal indtræffe, men Gud ønsker i sin kærlighed at alle slags mennesker skal frelses. — 1 Tim. 2:4, NW.
Har du haft behov for at holde ud lige så tålmodigt som en ung kristen i Europa der blev arresteret for fjerde gang fordi han ikke ville bryde sin kristne neutralitet, og dét efter at han allerede havde været fængslet i tretten år og en dag? Han venter stadig på Jehova. Han har tillid til at Jehova „forstår . . . at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag“. (2 Pet. 2:9) Han tror på at Gud nu meget snart vil sørge for at Fredsfyrstens, Jesu Kristi, himmelske regering vil udøve retfærdighed over hele jorden. Har du en sådan tro?
Et fast håb når man står over for sygdom
Har du et dårligt helbred? Så har du måske gjort alt muligt for at komme dig, ved at spise en fornuftig kost, få hvile, motion og lægebehandling. Hvad mere kan du gøre? Vente på Jehova! Ikke på at blive helbredt ved et mirakel, men med det for øje at få styrke til at holde ud og til at træffe de rette afgørelser om hvilke fremtidige behandlinger der vil være bedst, og på at Jehovas nye ordning vil bringe varig lindring.
Selv om vi ikke tror at Djævelen er skyld i alle vore forskellige sygdomme, sådan som i Jobs tilfælde, kan vi ikke desto mindre være forvissede om at han fra tid til anden prøver at trænge sig ind på Jehovas tjenere når de er fysisk svage, med det mål at gøre dem modløse eller endog få dem til at opgive håbet. Vi behøver hjælp fra Jehova. Salmisten David bad: „Jeg biede trolig på [Jehova], han bøjed sig til mig og hørte mit skrig.“ (Sl. 40:2) Du kan også bede mens du venter på Jehova. Jehova svigter ikke sine tjenere. Han giver dem styrke til at holde ud, hvis de vedbliver med at stole på ham.
Men hvad nu hvis lægen meddeler at man snart vil dø? Da er der endnu større grund til at håbe på Jehova! Læger har taget fejl; men hvis diagnosen er rigtig denne gang, er det meget betagende at tænke på at man ikke skal vente ret længe i graven før man vil få en opstandelse til livet under Guds søns herredømme. Jesus sagde: „Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.“ Job bad om at Gud ville gemme ham i dødens rige og huske ham til sin fastsatte tid. (Joh. 5:28, 29; Job 14:13-15) Ja, med denne stærke opmuntring kan vi endog stå ansigt til ansigt med døden!
Ønsket om at indgå ægteskab kan kræve tålmodig venten
Vil du gerne giftes, men er det svært for dig at finde den rigtige? Eller er du nødt til at vente fordi du er for ung eller fordi nogle forhold først skal bringes i orden? Selv om vi ikke må drage den slutning at Jehova i dag sørger for at nogle bestemte bliver gift, kan vi dog også i denne sag vente på ham. ’Hvordan det?’ spørger du. Ved at rette os efter hans vise og kærlige krav om at vi kun gifter os „i Herren“, det vil sige kun med en der tilbeder Jehova. (1 Kor. 7:39) Hvis vi virkelig elsker Jehova vil dette ikke være en byrde for os. Vor kærlighed til Gud vil tilskynde os til at fylde vort liv med det arbejde Gud har pålagt alle sine tjenere. Det vil bevirke at vi hele tiden har noget at tage os til, og at vort liv har et formål. Mens vi venter på Jehova vil vi ’altid være rige i Herrens gerning’, idet vi ved at ’vores møje ikke er forgæves’. — 1 Kor. 15:58.
Mens man venter på en passende ægtefælle kan man bruge tiden til at opøve selvbeherskelse, blive en bedre kristen. Man vil derved blive mere åndeligsindet, bedre i stand til at skuldre forskellige ansvar, og således mere ønskværdig som ægtefælle. Med tiden møder man måske en medtroende af det modsatte køn som man kunne tænke sig at gifte sig med, og som netop ser efter sådanne egenskaber hos en ægtefælle. Men uanset om dette sker, så har man ikke været passiv, måske på en utilfreds, frustreret måde, og man er heller ikke kommet følelsesmæssigt ud af balance. Man har været travlt optaget i Jehovas tjeneste og har gjort fremskridt som kristen.
Bibelen er fyldt med eksempler på mennesker der ventede på Jehova og blev rigt velsignet. Om disse skriver Paulus: „I tro døde alle disse uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden.“ — Hebr. 11:13.
I modsætning til disse trofaste tjenere fra fortiden, står vi på tærskelen til den nye ordning som de ’så i det fjerne’. Lad os derfor med sikker forventning bie på Jehova med udholdenhed, for Jehova „nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen)“. „Bi på [Jehova] og bliv på hans vej, så skal han ophøje dig til at arve landet; du skal skue de gudløses undergang.“ — 2 Pet. 3:9, 13; Sl. 37:34.