Guds frigørende ord gør sin gerning blandt dem som tror
I MODSÆTNING til mange som lever i lande med større materiel velstand, har mange ydmyge latinamerikanere respekt for Bibelen, Guds ord. De mener ligefrem at der er en vis fortjeneste eller velsignelse ved blot at have denne ’bøgernes bog’ i huset. Dog må man forstå at Bibelen ikke er nogen nytte til før man lærer dens indhold at kende og den bliver en drivkraft til det gode i ens liv. Man køber jo ikke en avis blot for at lægge den på hylden uden at læse den, vel? Hvorfor da gøre dette med Bibelen, som er uendelig meget mere værd på grund af de frigørende sandheder den indeholder?
Nej, det er ikke nok at man blot anerkender Bibelen som en hellig bog. Guds ord skal have lov til at arbejde eller gøre sin gerning i den som tror. Man må rette sig efter det hvis det skal frigøre en. Det gjaldt da de troende i det første århundrede tog imod Guds ord. Apostelen Paulus skrev: „Dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, [tog I] ikke . . . imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.“ — 1 Tess. 2:13.
At de tog imod Guds ord betød mere end at de blot fik en bog som de betragtede som hellig, ind i deres hjem. Det betød at de med åbent sind og hjerte tog imod dets sandhedsbudskab. Det var derfor det virkede frigørende på dem, ændrede deres tanker og handlinger, ja, forandrede deres personlighed.
Er der i dag latinamerikanere som tager imod Guds ord på samme måde som disse første kristne der blev rost af apostelen Paulus? Kendsgerningerne svarer bekræftende. Lad os se hvordan disse og andre lader Guds frigørende ord gøre sin gerning i dem.
Frigør fra kønslig umoralitet
Skønt man i nogle religiøse kredse ser gennem fingre med kønslig umoralitet, omtalte Jesus utugt og ægteskabsbrud som „den slags ting, som gør mennesket urent“. (Matt. 15:19, 20) Og apostelen Peter sagde at de kristne „ved erkendelse af Herren og frelseren Jesus Kristus har undflyet verdens besmittelse“. — 2 Pet. 2:20.
Trods Guds åbenhjertige fordømmelse af al kønslig umoralitet er det meget almindeligt i det katolske Latinamerika at mænd og kvinder lever sammen uden at være gift, i utugt eller hor. Og prostitution er så udbredt at der i byen Cali i Colombia findes prostituerede piger der kun er otte til femten år gamle, ifølge dagbladet Occidente, som udkommer i denne by.
Som følge af dette umoralske levned fødes der uønskede børn i hjem som allerede er overbefolkede og ramt af fattigdom, og i en alt for ung alder finder tusinder af børn ud på gaderne, hvor de flakker om og lever på kant med politiet. Som et middel til fødselskontrol griber mange til fosterdrab eller svangerskabsafbrydelse.
Men hvad sker der når Guds ord får lov at gøre sin gerning i sådanne mennesker? Fra Panama berettes der om en mand som begyndte at læse Bibelen sammen med Jehovas vidner og som derefter holdt op med at drikke, at spille, at ryge og at slå den kvinde han levede sammen med og som var moder til hans fire døtre. Da han gerne ville indordne sig under Guds retfærdige normer ønskede han at indgå lovformeligt ægteskab med hende. Hun sagde ja, og de blev gift, og samme uge blev han ordineret [døbt] som en kristen ordets tjener.
I Honduras var der en nidkær katolsk kvinde hvis pensionat blev brugt til prostitution. Da hun modtog bibelsk vejledning rensede hun øjeblikkelig ud i sit hus og nægtede at indlogere nogen som ønskede at benytte værelserne til umoralske formål. Nu bor der respektable familier på hendes pensionat, og hun kan yde Jehova en acceptabel tjeneste som et af hans vidner.
Hjælper til at overvinde spillelidenskaben
„Lotería para hoy!“ („Lotteri i dag!“) Dette er et råb som man ofte hører på gaderne i de latinamerikanske byer. Den der gerne vil spille er naturligvis ikke udelukkende henvist til lotterierne. Han kan også spille kort, eller han kan indgå væddemål i forbindelse med fodboldkampe, heste- og hundevæddeløb og hanekampe. Selv om han måske ikke har råd til at betale sin husleje eller ikke har penge til mad, tøj eller lægehjælp til sin familie, bukker han alligevel under for fristelsen til at spille.
Eftersom ’spillelidenskaben går i blodet’, som man siger, hvad kan da være stærkt nok til at overvinde denne trang? Svaret er tydeligt nok ikke ’at lade sig påvirke mere af kirken’, for kirken driver selv lotterier.
Den frigørende kraft er atter Guds ord og den gerning som dette ord kan gøre i den enkelte. Spil er nemlig det samme som udbytning, det vil sige at suge penge ud af folk; det har sin rod i havesyge og dovenskab; det er demoraliserende og fører ofte andre dårlige ting med sig. Når man ved at alt dette fordømmes af Gud, har den der ønsker hans godkendelse ikke svært ved at aflægge denne dårlige vane. — 1 Kor. 6:9, 10 (NW); Ordsp. 21:25.
Et eksempel herpå er en spedalsk som lever i spedalskhedskolonien Palo Seco i Panama. Hans lidenskab var at købe lodsedler, men efter at have læst Bibelen sammen med Jehovas vidner et stykke tid overvandt han sin last og besluttede at gøre Guds vilje.
Et andet eksempel er en mand som bor i Britisk Honduras og som plejede at spille i lotteriet og sælge lodsedler. Han holdt op med begge dele og forandrede desuden sit ordvalg, ligesom han ændrede sin adfærd på flere punkter da han gik i gang med et studium af Bibelen og begyndte at leve efter dens lære.
Fremmer ærlighed i alt
At sige usandheder er så almindeligt og så accepteret i dag at mange benytter sig af det, som om der ikke var noget galt i det. Selv ægteskabsrådgivere går ind for det. I en artikel, „Løgnen i ægteskabet“, i det colombianske blad Cromos skrev forfatteren således: „Løgnen . . . er uomgængelig nødvendig hvis ægteskabet skal gå godt.“ Til støtte for sin overbevisning citerede han en kendt personlighed der engang havde sagt: „I forholdet mennesker imellem er godhed og løgne mere værd end tusind sandheder.“
At stjæle er nært beslægtet med at lyve; begge dele er uærligt. I det meste af verden ser man kun ringe respekt for andres ejendomsret. Folk er bange for at lade deres hjem være uden opsyn, selv ved højlys dag, af frygt for at nogen skal tiltvinge sig adgang til huset, fjerne alt og måske føje spot til skade ved at efterlade et „Til leje“-skilt i vinduet.
Skønt de hykleriske religiøse organisationer ved deres lære og eksempel har haft en sådan nedbrydende virkning på folkemasserne, øver Guds magtfulde ord nu den modsatte virkning på dem der lader det gøre sin gerning i dem. Disse mennesker ved at man ikke kan gå på akkord med Bibelens direkte formaninger, som for eksempel: „Lyv ikke for hverandre“, og: „Du må ikke stjæle!“ — Kol. 3:9; 2 Mos. 20:15; Ef. 4:28.
Et Jehovas vidne i Californien fik sin ærlighed sat på prøve da hun gik i skole. Mens hun gik på gangen på vej til sit klasseværelse så hun en pige som i skyndingen tabte sin pung uden at opdage det. Det unge Jehovas vidne samlede pungen op og forsøgte at indhente pigen, men uden held. Hun afleverede den da på skolens kontor, selv om nogle af de andre elever sagde at det var dumt af hende ikke selv at beholde pengene. Kort efter modtog hendes forældre et brev fra skolens forstander, som skrev:
„Det er meget sjældent jeg har lejlighed til at skrive et brev som dette. Deres datter, Debra, fandt på Vanguard-skolen en tegnebog indeholdende fem dollars og afleverede den på kontoret. Denne ærlighed er et godt vidnesbyrd om hendes opdragelse. . . . Jeg må lykønske Dem fordi De har en så retlinet og ærlig datter . . . og videre takke Dem som forældre fordi De har opdraget hende så godt.“ Som den unge pige selv sagde: „Det er først og fremmest vort familiebibelstudium der er årsag til at jeg er ærlig.“
Guds ords frigørende sandheder har også haft stor virkning på en mand i Zambia som brugte amuletter der med deres magiske kraft skulle hjælpe ham når han stjal. Da han læste Bibelen sammen med et af Jehovas vidner sagde han en dag ved afslutningen på en lektion: „Jeg vil gerne vise dig hvad jeg har i mit hus, da du kommer fra Jehova.“ Så kom han med en armring og et halssmykke, som stammede fra England, og sagde: „Jeg bruger dette halssmykke i forretningen hvor jeg arbejder sammen med dig for at kunne stjæle varer uden at du ser det. Nu fortryder jeg det og giver dig disse ting så du kan ødelægge dem for mig.“ Dette skete efter at han og hans hustru havde studeret Bibelen i kun fire måneder.
Frigør fra synd og død
Men nu tilbage til det spørgsmål vi stillede i den foregående artikel: Hvor omfattende er den frigørelse egentlig som Jesus omtalte da han sagde: „Sandheden skal frigøre jer“? Det han videre sagde i Johannes 8:33-36 giver os svaret. Nogle af dem Jesus talte til ved denne lejlighed kunne ikke forstå hvorfor han talte til dem om at blive frie. Fornærmet svarede de: „Vi . . . har aldrig været nogens trælle.“ Men Jesus svarede dem: „Enhver, der gør synd, er syndens træl.“
Det fremgår derfor heraf at den frigørelse Jesus talte om, omfatter frigørelse fra synden. Dette igen vil medføre frigørelse fra døden, eftersom døden er „syndens løn“. — Rom. 6:23.
Vi kan ikke benægte at vi er syndens trælle; vor døende tilstand beviser det. Selve det at Sydamerikas såkaldte „befriere“, Bolívar og San Martín, er døde, beviser at også de var trælle af synden og derfor havde brug for den udfrielse som kun kan opnås ved Kristi offer og den sandhed han talte.
„Sandhedens søjle og grundvold“
Jehova Gud har i sin kærlighed gjort sandheden tilgængelig gennem sit ord, Bibelen. Men derudover har han tilvejebragt en kirke eller menighed, „sandhedens søjle og grundvold“, som kan hjælpe en til at lade Guds ord gøre sin gerning i en. — 1 Tim. 3:15.
Til trods for alle deres påstande viser kendsgerningerne at ingen af kristenhedens kirkesamfund udgør „den levende Guds kirke“, for uden undtagelse undertrykker de sandheden i stedet for at støtte den. Det er grunden til at Gud har besluttet at tilintetgøre dem, og derfor siger han til alle: „Drag bort fra dem“. — 2 Kor. 6:17; Rom. 1:18, 25; 2 Tess. 2:9-12.
Derimod viser kendsgerningerne at „den levende Guds kirke [menighed], sandhedens søjle og grundvold“, er det kristne samfund der kaldes „Jehovas vidner“. Over hele jorden hjælper Jehovas vidner hundredtusinder af mennesker til at opnå den frihed som kun sandheden kan bringe. Dette gør de ved at afholde hjemmebibelstudier og møder hvor man kan blive undervist i Guds ord. Vi vil gerne opfordre Dem til at benytte Dem af denne tjeneste, som ydes gratis. De kan få adressen på den lokale menighed ved at skrive til Vagttårnet, Kongevejen 207, 2830 Virum. Det vil være et meget betydningsfuldt skridt hen imod „den frihed, som Guds børn skal have i herligheden“. — Rom. 8:21.