Kampen for en mere nøjagtig bibeltekst

NÅR man læser i Bibelen i dag, kan man da være sikker på at ordene er de samme som dem der blev skrevet for næsten 2000 år siden af apostlene Mattæus, Johannes, Paulus og de andre bibelskribenter?

Det mente den fremragende bibelekspert, dr. F. J. A. Hort, der levede i det 19. århundrede. Om De kristne græske Skrifter skrev han: „Mængden af det der på nogen måde kan kaldes virkelige varianter er kun en lille brøkdel . . . og kan næppe udgøre mere end en tusindedel af hele teksten.“ Siden da har man gennem fortsat forskning og flere fund af håndskrifter fået bekræftet at den bibeltekst vi har i dag, stort set er nøjagtig.

Men har du tænkt på at det har krævet lang tids kamp at nå frem til denne nøjagtige bibeltekst? En af dem der har gjort en særlig indsats på dette område er Johann Jakob Wettstein (1693-1754). Lad os nu kort betragte hans andel i kampen for en mere nøjagtig bibeltekst. Det vil uden tvivl give os større værdsættelse af den nøjagtige bibeltekst vi kan glæde os over i dag.

Wettstein blev født og voksede op i Basel i Schweiz, hvor han valgte at læse teologi ved universitetet. Han tilbragte megen tid i universitetets bibliotek, fordybet i bibelhåndskrifter, og bemærkede at flere af håndskrifternes læsemåder var forskellige. Han besluttede derfor at tage dette emne op i den afhandling han skulle udarbejde før sin præstevielse.

I denne afhandling angreb han dem der hævdede at enhver ændring i den eksisterende tekst til De kristne græske Skrifter (kaldet den anerkendte tekst) var en forvanskning af Guds ord. Wettstein fremførte det argument at man ved at finde den tekst blandt de eksisterende håndskrifter der kom originalen nærmest, ville øge Guds ords autoritet, ikke mindske den.

Wettstein bad om tid til at foretage nogle rejser før han påtog sig et præsteembede, da han gerne ville undersøge så mange bibelhåndskrifter som muligt. I 1714 drog han så af sted, og besøgte på sin rejse Zürich, Genève, Paris, London, Oxford, Cambridge, Leiden og Heidelberg. Han foretog en fuldstændig kollation (det vil sige en kritisk sammenligning hvor eventuelle forskelle registreres) af de bedste græske og latinske bibelhåndskrifter — noget der i mange tilfælde ikke før var blevet gjort.

Forskning rejser problemer

Wettstein gjorde en forbløffende opdagelse da han i London undersøgte det alexandrinske håndskrift (et græsk håndskrift fra det femte århundrede e.v.t. som indeholder størstedelen af Bibelen). Indtil da var Første Timoteusbrev 3:16 i de fleste oversættelser blevet gengivet som i King James-oversættelsen fra 1611: „Gud blev åbenbaret i kød.“

Wettstein lagde imidlertid mærke til at det græske ord som blev oversat med „Gud“ og forkortedes ΘC, oprindelig lignede det græske ord OC, der betyder „som“ (i hankøn). Men en vandret streg som kunne ses gennem pergamentpapiret samt en streg indført af ’en senere hånd’ havde forvandlet ordet OC („som“ i hankøn) til forkortelsen ΘC („Gud“).

Fund af mange andre håndskrifter har nu bekræftet Wettsteins læsemåde, og i de fleste nyere, mere nøjagtige oversættelser gengives verset på denne måde: „Han, som blev åbenbaret i kød,“ idet der hentydes til Jesus Kristus. (Dansk autoriseret oversættelse af 1931, se også Skat Rørdam og Rosenørn-Lehn.) Men Wettstein blev anklaget for at forvanske teksten og argumentere mod treenighedslæren, hvilket blev betragtet som kættersk.

Dette var imidlertid ikke det eneste grundlag for anklagen for kætteri. I Første Johannesbrev 5:7, 8 siges der i nogle oversættelser: „Thi de ere tre, som vidne: i Himlen, Faderen og Ordet og den Helligaand; og disse tre ere til eet; og der er tre, som vidne paa Jorden: Aanden og Vandet og Blodet.“ (Lindberg) Men Wettstein opdagede at de ord vi her har kursiveret (og som støtter treenighedslæren), var blevet indføjet i senere håndskrifter; de fandtes ikke i nogen af de tidlige græske håndskrifter han havde undersøgt.

Mistankerne om kætteri blev støttet af nogle af Wettsteins venner som var skinsyge på grund af hans voksende berømmelse og snart blev hans fjender. Wettstein selv gjorde ikke sagen bedre med sin ligefremme kritik af dem der havde begået fejl i deres arbejde, og ved sit ofte forhastede og lidenskabelige forsvar for sine egne undersøgelser.

Udgivelsen af en ny tekst hindres

Ikke desto mindre fremlagde han et forslag om en ny udgave af De kristne græske Skrifter med afvigende læsemåder baseret på sine egne undersøgelser. Nyheden om dette vakte betydeligt røre, og i 1729 blev klager angående hans forslag om at udgive en græsk tekst med „farlige ændringer“ forelagt Den schweiziske reformerte Kirkes råd.

Som følge deraf suspenderede Basels byråd Wettstein fra hans diakonembede i St. Leonhard sogn og pålagde en gejstlig komité at holde et møde med ham. Komiteens medlemmer var ubøjelige og snæversynede og lå under for dogmatiske fordomme, og situationen forværredes yderligere af begge parters temperament og taktløshed. Wettstein hævdede at man ikke kunne censurere hans nye bog før man havde set den, men nægtede alligevel blankt at fremvise korrekturarkene fordi han mente at de ikke ville få en retfærdig bedømmelse.

Også de schweiziske myndigheder udspurgte Wettstein om hans forkyndelse og lære. Hvorfor? Jo, hans stadige sammenligning af bibelhåndskrifter havde fået ham til at drage nogle slutninger der adskilte sig betydeligt fra de almindeligt anerkendte trossætninger.

Han fastholdt for eksempel at sjælen efter døden er uden bevidsthed og sover indtil opstandelsen. Hans holdning til den almindeligt anerkendte treenighedslære fremgår af at et vidne oplyste myndighederne om at Wettstein havde givet sin nevø „en lignelse“ hvis indhold stred mod treenighedslæren. I denne lignelse havde Wettstein sammenlignet forholdet mellem Gud, Kristus og den hellige ånd med „forholdet mellem en herre, en søn og en tjener i en husholdning“. Wettstein blev dømt af de schweiziske myndigheder og frataget sit diakonembede på grundlag af ubarmhjertige og ofte tvetydige optegnelser fra nogle af hans elever.

Wettstein flyttede fra Basel til Amsterdam, hvor en af hans slægtninge havde et trykkeri. I 1730 udgav han værket Prolegomena, som han ellers havde haft i sinde at udsende sammen med sin nye udgave af De kristne græske Skrifter. Han udgav det anonymt, men de fleste teologer forstod at kun han kunne stå bag et så dybtgående teologisk værk.

I Prolegomena fremlagde Wettstein forskellige oplysninger til støtte for følgende konklusioner: Den såkaldt anerkendte tekst var behæftet med fejl, og det alexandrinske håndskrift burde danne grundlag for en ny udgave. De første kristne bibelskribenter havde gjort brug af et sprog som jævne mennesker forstod, og man burde benytte alle til rådighed stående midler for at få betydningen af deres ord til at træde tydeligt frem. Dette større lys over teksten ville fremme den sande tro, ikke lægge hindringer i vejen for den.

Wettstein ansøgte nu om en professorstilling ved remonstranternes kollegium i Amsterdam. Han blev fundet egnet på den betingelse at han rensede sit navn for anklagen for kætteri. I 1731 vendte han derfor tilbage til Basel hvor han efter 18 måneder fik kendelsen omstødt. Da han atter kom til Amsterdam opstod der en del polemik på grund af hans forestående ansættelse. Med forsigtighed og takt blev striden imidlertid bilagt af byrådet, men Wettstein måtte gå ind på flere betingelser — blandt andet måtte han opgive alle planer om at udgive sin version af De kristne græske Skrifter.

Ikke desto mindre fortsatte han i 18 år med at samle materiale til udgivelsen af de græske skrifter — hans vigtigste mål. I 1751-52 trodsede han forbudet og fik endelig sin græske tekst med noter udgivet i to tykke bind. Blot to år senere døde han.

Der er siden Wettsteins tid sket store fremskridt på det område hvor han udmærkede sig som tekstkritiker,a og den nøjagtige tekst han drømte om er nu en realitet. Den er ikke præget af forudfattede meninger og fejlagtige læresætninger, men er sammenstillet efter velfunderede tekstlige principper. Når du i dag læser i en bibel der er baseret på denne græske tekst, kan du derfor være sikker på at dens tekstgrundlag virkelig fremholder den kristne lære. Men kun ved at studere den omhyggeligt vil du få samme respekt for den som Wettstein havde, og blive overbevist om at den er den allerhøjeste autoritet og inspireret af Jehova Gud.

[Fodnote]

„Vi husker . . . løgene og hvidløgene!“

Ikke blot var der en overflod af løg og hvidløg i det gamle Ægypten — de var også af en særlig god kvalitet. I bogen Plants and Trees of Scripture skriver bibeleksperten F. Hasselquist at „enhver der har smagt løg i Ægypten må indrømme at de er verdens bedste“. De arbejdere der byggede pyramiderne satte åbenbart store mængder løg og hvidløg til livs. Den græske historiker Herodot beretter at en inskription i Keopspyramiden fortæller at „der blev anvendt 1600 talenter sølv på dette“. Dette beløb ville i dag svare til omkring 230 millioner kroner — men man kan naturligvis ikke med sikkerhed sige om denne oplysning stemmer med de faktiske forhold.

Når man tænker på hvor populære og velsmagende løgene og hvidløgene var i Ægypten, virker det knap så overraskende at israelitterne blev utilfredse med ørkenlivet og ønskede at vende tilbage dertil fordi de længtes efter disse grøntsager. (4 Mosebog 11:4, 5, NW) De var villige til at give afkald på deres frihed blot for at nyde disse enkle glæder. Hvor let kan selv noget der er ganske dagligdags ikke blive en snare og få os til at glemme langt vigtigere ting!