nye verdens samfund, må vi sikre os at vort forhold til brødrene er bygget på den rigtige grundvold. Er vi unge af alder må vi vogte os for at optræde respektløst over for de ældre i menigheden og opføre os overdrevent familiært over for dem. Vi bør omgås dem som „fædre“. Du må have en ærbødig indstilling over for det modsatte køn, så forholdet til det er rent og sundt og du aldrig krænker det kristne fællesskabs og samværs rettigheder. Man behøver ikke at vise sin glæde over samværet med brødrene ved en alt for overstrømmende og sentimental hengivenhed. Vi vil tage os i vare for hykleriske venskabstilkendegivelser, som ikke indeholder nogen ægte interesse for brødrene. — 1 Tim. 5:1, 2; Rom. 12:9.

²⁰ Når man føres ind i samværet med den nye verdens samfund er det ligesom at komme ind i en familie. Medlemmerne af en familie kommer til at kende hinanden godt, både med hensyn til gode og dårlige sider. Men de tager hensyn til hinanden. Den ene søger ikke at give det udseende af at være bedre end de andre, for han eller hun ved godt at de andre medlemmer hurtigt vil gennemskue det. Og familiens medlemmer er lykkelige for at det er sådan, for så kan de være naturlige, være sig selv, og de har tillid til at de andre familiemedlemmer vil vise dem hensyn og ikke vende dem ryggen fordi de har deres små særheder eller gør tingene på deres egen måde. Tilsvarende kan vore brødre i den nye verdens samfund stole på os, og derfor opfører de sig naturligt, de er sig selv, og lader ikke som om de er bedre end andre. Dette får os til at føle os glade og frie når vi er sammen. Samtidig er vi alle interesseret i at hjælpe hinanden til at forny vort sind så vi lever i overensstemmelse med den nye verdens principper. Lad os hver især altid bestræbe os for at bidrage til at glædens ånd findes inden for den nye verdens samfund, hvilket vi kan gøre ved at være gavmilde, venlige, hensynsfulde, mere interesserede i andre end i os selv, og således støtte og styrke hinanden til at være optaget af den glade tjeneste for Riget og at ære Jehova. — Rom. 12:2; Ordsp. 19:22.

Oplevelser fra Liberia

Handling taler ofte mere end ord

● I Liberia kom en mand fra Pinsebevægelsen hen til et af Jehovas vidner og sagde: „Det jeg ser her har jeg aldrig set før — en hvid mand der kommer i en sort mands hjem, omgås ham og spiser sammen med ham. Vi har også missionærer. De kommer for at forkynde for os, men de kommer aldrig hjem til os for at spise, være sammen med os og sove hos os. Vi forsøger tit at kritisere jer, men der er ting vi ikke kan komme udenom — I elsker hinanden og det er virkelig sandhedens vej!“ — 1961 Yearbook of Jehovah’s Witnesses.

Sandheden frigør afrikanerne

● Jesus Kristus sagde engang: „Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Joh. 8:31, 32) Hvor sande disse Jesu ord er, ses af følgende oplevelse:

● I nogle områder af Liberia støder Jehovas vidners frygtløse forkyndelse af Bibelens sandhed på stammelove der, foranlediget af overtro, forbyder sådanne ting som at nævne ordet „leopard“ i landsbyen, at bære vand, medmindre det bæres på hovedet, at knuse ris eller brænde palmeolie efter solnedgang, at hugge brænde i landsbyen, eller at tage et vådt fiskenet med ind i landsbyen. Efter at nogle af landsbyernes beboere har lært Bibelens sandhed at kende er de ophørt med at underkaste sig sådanne love. Det bevirker sædvanligvis at de andre beboere fortæller dem der har vendt sig til Jehova at al landsens ulykker vil ramme dem; men når der ikke sker dem noget særligt, frigør hele landsbyer sig efterhånden for disse tåbelige bånd. Efter nogen tids forløb udtrykker landsbyfolkene virkelig deres værdsættelse heraf. En gammel kone, der tidligere plejede at ofre til sin afdøde mand, bemærkede glad til et vidne: „Vi er frie.“