og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.

Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Tim. 5:4, 8.

Det er i virkeligheden meningsløst at sige at man ikke behøver at påtage sig den byrde at støtte sine aldrende forældre. Forældrene har på mange måder sørget for deres børn. I 18 til 20 år eller mere har børnene været afhængige af at deres forældre gav dem husly, mad, tøj, uddannelse, penge og andre ting. Dette har indbefattet den omsorg og pleje de behøvede som spæde og når de blev syge. Er det så ikke rimeligt at børnene, nu da de er blevet voksne, påtager sig det ansvar at sørge for deres aldrende forældre?

Der kan naturligvis komme en tid hvor det ikke længere er muligt selv at pleje dem der er højt oppe i årene, fordi de er blevet meget svækkede. Det kan være de vil få en bedre pleje på et plejehjem der specielt er beregnet for ældre. Men hvis dette bliver nødvendigt, bør man ofte besøge dem. Det er ikke rart at tilbringe sine sidste år på et plejehjem.

Vil det altid være menneskets lod at blive gammel, måske til sidst at blive lænket til en seng og være ude af stand til at deltage i alt det man før var med i, og kun have døden i udsigt?

Gamle bliver unge igen

DET er indlysende at ingen af os bryder sig om at blive gammel og dø. Vi vil gerne bevare ungdommens livskraft så længe som muligt.

Dette iboende ønske stemmer overens med følgende grundsandhed: Vi er ikke skabt til at blive gamle og dø. Alderdommen og døden er noget unaturligt for os.

Men har Gud ikke skabt os til kun at leve en kort tid, og så blive gamle og dø? Bestemte han ikke at alderdomsprocessen og den dermed følgende død skulle være det normale for mennesket?

Guds eget inspirerede ord siger NEJ! Menneskene blev ikke skabt til at dø. De blev end ikke skabt til at blive gamle, i den forstand vi kender det i dag. Alderdom og død var noget der lå menneskeheden fuldstændig fjernt i begyndelsen.

Læs venligst beretningen om hvordan Gud skabte manden og kvinden; den findes i de tre første kapitler i Første Mosebog i Bibelen. Der står intet om at menneskene blev skabt til at ældes og dø og at dét skulle være livets naturlige forløb.

Derimod åbenbarer Bibelen tydeligt at alderdom og død blev følgen da menneskene overtrådte Guds lov, altså gjorde oprør imod Gud. (1 Mos. 2:15-17; 3:1-5, 17-19) Hvis vore første forældre havde fulgt Guds love og var vedblevet med det, havde de levet den dag i dag. De ville have været fuldkomne mennesker der ikke ældedes og døde, selv efter at have levet i tusinder af år.

En forandring er nær

Da Gud skabte menneskene var det hans hensigt at befolke jorden med en fuldkommen menneskeslægt, der skulle leve — og leve evigt — under paradisiske forhold. Det er stadig hans hensigt; derfor kunne Jesus give følgende løfte til en døende