Kan du hjælpe enker og faderløse „i deres trængsel“?
1, 2. (a) Hvad er forskellen på „at se“ nogen lide nød og „at se til“ vedkommende? (b) Hvilket ansvar følger med den sande gudsdyrkelse, ifølge Jakob 1:27?
DEN sande tilbedelse er i stand til at forandre mennesker, så de der blot ligegyldigt har betragtet andres nød, bliver til kristne der har omsorg for og hjælper deres næste. Det er som disciplen Jakob siger: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ (Jak. 1:27) At „se til“ nogen er andet og mere end blot at se.
2 Det græske ord der i Jakob 1:27 er oversat med „at se til“, defineres således: at have omsorg for, at sørge for. Det indebærer tanken om at besøge nogen for at yde en tiltrængt hjælp. En sådan hjælp vil i høj grad blive påskønnet.
Børn kan yde værdifuld hjælp
3, 4. (a) Hvem bør ifølge Første Timoteusbrev 5:4 være interesseret i at hjælpe enker? (b) På hvilke måder kan børn hjælpe deres enlige fader eller moder, og hvad er den bedste støtte disse børn kan yde?
3 Apostelen Paulus viser hvem der bør være interesseret i at hjælpe enker, idet han siger: „Hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ (1 Tim. 5:4) Skønt denne udtalelse tager sigte på voksne børn, kan selv mindre børn lære at vise deres hengivenhed for Gud ved at betale „et passende vederlag“ til deres forældre som har gjort så meget for dem. Men hvordan? Nogle børn hjælper deres forældre økonomisk, som for eksempel den dreng der gav sin moder alle de penge han havde tjent ved sit fritidsjob, for at hun kunne betale en uventet regning. „Jeg kan slet ikke sige hvor stor en opmuntring det er at se min 14-årige søn være så gavmild,“ sagde hans moder glædestrålende.
4 Selv om børn ikke kan hjælpe deres forældre økonomisk, kan de støtte dem med noget der er langt vigtigere — ved at vise taknemmelighed og lydighed. (Ordsp. 23:22; Ef. 6:1-3) De fleste enlige forældre spørger sig selv: „Giver jeg mit barn en god opdragelse?“ Forestil dig den glæde det beredte en enlig fader, da hans lille barn skrev et kort til ham hvorpå der stod: „Jeg elsker dig meget højt og jeg ved du gør dit bedste.“ Har du, hvis din fader eller moder er alene med dig, for nylig fortalt hvor taknemmelig du er for de ofre han eller hun bringer for din skyld? Er du hurtig til at adlyde? Ved du hvad det vil sige lydigt at vaske op, at bære affaldsspanden ud, at læse lektier, at komme hjem til tiden, at rydde op og, fremfor alt, regelmæssigt at forberede dig til de bibelske møder? En sådan villig lydighed er den bedste støtte du kan give din fader eller moder.
Hvordan menigheden kan hjælpe
5. (a) Hvad vil det sige at vise medfølelse, og hvorfor er det så vigtigt? (b) På hvilke måder kunne vores menighed vise en sådan medfølelse over for enlige forældre?
5 „Det har været hårdt, og somme tider bliver jeg slået ud,“ siger en enlig moder med seks børn, deriblandt et par tvillinger på 17 måneder. „Men en gang imellem kommer en af brødrene eller søstrene [i menigheden] hen til mig og siger: ’Joan, hvor er det dejligt at se at du klarer det så godt. Og det er din indsats værd.’ Det gør så godt at vide at andre tænker på en og at de er interesseret i en.“ Det viser hvordan vi alle kan hjælpe. Apostelen Peter formaner: „I [skal] alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed.“ (1 Pet. 3:8) Sæt dig i den andens sted. Et venligt ord, et smil der kommer lige fra hjertet, kan betyde så meget. Vær kærlig og ikke kritisk.
6. Hvorfor vil en kristen der handler ligesom den der beskrives i Første Johannesbrev 3:17 være forkastelig i Guds øjne?
6 Sand kærlighed indbefatter mere end venlige ord. Lige før apostelen Johannes opfordrede de kristne til at vise deres kærlighed i gerninger, skrev han: „Men den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham?“ (1 Joh. 3:17) Det græske ord for „ser“ betyder ikke blot et flygtigt strejf med øjnene, men et bevidst blik. Det anvendes om en general der inspicerer en hær, og som naturligvis spejder interesseret efter detaljer. Forestil dig den situation Johannes udmaler: En der har midler til at hjælpe betragter nøje sin broder og bliver klar over at denne lider nød, hvorpå han lukker og låser sit hjertes dør for ham. Han nægter at hjælpe. Hvor koldt og ukærligt! Lykkeligvis er en sådan negativ indstilling en sjælden undtagelse blandt Jehovas vidner. Utallige beretninger viser at de er gavmilde mod dem der ’lider nød’.
7. Hvad er som regel grunden når man forsømmer at tage sig af „faderløse og enker“, og hvordan løses dette problem?
7 Der har imidlertid været tilfælde hvor man har forsømt at hjælpe. Årsagen har som regel været at man ikke har „set“ behovet. Man har ikke været tilstrækkelig opmærksom på og interesseret i dem der trængte til hjælp. Hvordan står det til i din menighed? Er du helt klar over hvordan enkerne og de faderløse har det? Hvornår har du sidst gjort mere end blot at hilse flygtigt på dem? Har du nogen sinde inviteret nogle af dem hjem til et måltid eller en selskabelig sammenkomst for at lære dem bedre at kende? Sådanne spørgsmål hjælper os til at forstå om vi virkelig „ser“ hvordan det står til med enkerne og de faderløse.
8. Hvordan har nogle i menigheden hjulpet enlige med børn?
8 Man behøver ikke at være rig for at hjælpe. Mange, som har set at der var et virkeligt behov, har givet et måltid mad til dem der trængte til hjælp, eller har foræret dem noget tøj som deres egne børn var vokset fra. Nogle har endog lært enlige forældre visse færdigheder, som for eksempel syning, for at de bedre kunne klare sig. Et gammelt ordsprog lyder: „Giv en mand en fisk og du har mættet ham én dag. Lær ham at fiske og du har mættet ham hele livet.“ En enlig moder skriver: „En søster gav mig en symaskine, to stykker stof og underviste mig i syning. Siden da har jeg sparet mange penge.“
9. Hvilket ligevægtigt syn bør enlige med børn have på hjælp fra andre?
9 Men bør enlige forældre normalt forvente at blive hjulpet på alle måder, og så blive kede af det hvis en sådan hjælp udebliver? Nej, de må bevare en ligevægtig indstilling. Mens de med taknemmelighed tager imod den hjælp der tilbydes dem, bør de spørge sig selv: „Gør jeg selv alt hvad jeg kan for at klare situationen?“ Som en enlig moder sagde: „Ingen kan i virkeligheden påtage sig at forsørge endnu en familie. Hvis man ikke hjælper sig selv, påtager man sig ikke hele ansvaret. Man må lære at stå på egne ben.“ Der findes bibelske eksempler på trofaste enker der har ofret sig for andre, fremfor at forvente at andre hjalp dem. (Luk. 2:36-38; Mark. 12:42-44) En økonomisk dårligt stillet enlig moder der i mange år kæmpede for at opdrage to børn, havde på sin væg et opslag hvorpå der stod: „De der får solen til at skinne på andre, vil opleve at den også skinner på dem selv.“ Som heltidsforkynder i 12 år er det netop hvad hun har erfaret. Hun har ofret sig, og nu, i en alder af 73 år, hjælper hun stadig andre. Følgen er blevet at hun aldrig har manglet noget. — Ordsp. 11:25.
10. Hvilket vidnesbyrd har vi om at modne søstre i det første århundrede spillede en vigtig rolle i forbindelse med at hjælpe enker og faderløse?
10 I det første århundrede spillede modne kvinder uden tvivl en stor rolle i forbindelse med at hjælpe enker og faderløse. Om nogle enker siges der at de ’hjalp dem der var i trængsel’, deriblandt måske enlige mødre og deres børn. (1 Tim. 5:10) En fjerdedel af dem apostelen Paulus sendte hilsener til da han skrev til de kristne i Rom, var kvinder der havde tjent trofast sammen med eller til gavn for menigheden. Om nogle af dem siges der specielt at de arbejdede flittigt eller udførte meget arbejde i Herren. (Rom. 16:3-15) Om kvinden Føbe, der var ’tjener i menigheden’ (idet hun øjensynlig tjente på en uofficiel måde ved at sørge for andres personlige behov), siges der at hun var „en forsvarer for mange“. Hun tog uden tvivl initiativet til at hjælpe mange, og styrkede derved menigheden. I dag findes der modne kristne kvinder der, ligesom Føbe, giver kærlig vejledning og hjælp, også ved materielt at hjælpe dem ’der er i trængsel’. — Rom. 16:1, 2.
11. (a) Hvilken form for hjælp kan modne søstre yde enlige mødre? (b) Hvilket eksempel nævnes her, og kender du andre tilfælde?
11 Mange ældre kristne kvinder yder åndelig og følelsesmæssig hjælp ved at være „lærere i hvad der er godt“, så de „kan kalde de unge kvinder til fornuft“ ved på en forstående måde at stå dem bi med råd og dåd. (Tit. 2:3-5) En enlig moder kom for eksempel til at græde efter at have hørt et bibelsk foredrag om ægteskab. En ældre kristen kvinde spurgte hende hvad der var i vejen. „Åh, jeg har vist bare ondt af mig selv,“ lød det grådkvalte svar. Den ældre kvinde begyndte at tale med den enlige moder. Hun vidste hvordan hun havde det, for hun var selv blevet forladt af sin mand 20 år tidligere. Den unge kvinde siger: „Hun var min største hjælp. Hun talte meget med mig og indbød mig til at være med i forkyndelsen sammen med hende. Jeg holder meget af hende.“ Mange modne kristne kvinder har været til stor trøst og hjælp for deres enlige medsøstre da de har kunnet udøse deres hjerte for dem, idet de endog har drøftet meget personlige problemer med dem, problemer som en mandlig kristen ikke har mulighed for at hjælpe med.
I ældste — ’gør enkens hjerte glad’
12. Hvordan kan ældste ’gøre enkens hjerte glad’
12 „Enkens hjerte gjorde jeg jublende glad,“ sagde Job, der levede før den kristne tid. (Job 29:13, NW) Han følte med enkerne, og fremfor at øge deres trængsel ved tankeløse ord eller ubetænksomme handlinger, gjorde han noget der kunne opmuntre og glæde dem. Ældste i de kristne menigheder i dag kan gøre det samme ved at lade enlige forstå at menigheden er en kærlig familie og ved at lade dem føle sig som en del af den. Tilsynsmændene kan styrke og trøste de enlige med skriftsteder der viser hvilke velsignelser det medfører at være trofast. Medfølelse vil få de ældste til at prøve at forstå det enorme følelsesmæssige og mentale pres mange enlige forældre lider under. (1 Pet. 3:8) Når disse mærker denne indstilling hos de ældste, vil de føle sig fri til at komme til dem og bede om hjælp. Disse åndeligsindede mænd kan i sandhed være som „læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk“. — Es. 32:1, 2.
13. Hvorfor kan enlige forældre henvende sig til de ældste om hjælp når de skal træffe vigtige afgørelser, og hvilken form for hjælp bør gives?
13 I Bibelen var det forudsagt at Gud ville lade egnede rådgivere fremstå blandt sit folk i fortiden. (Es. 1:26, NW) I dag kan enlige forældre henvende sig til de ældste for at få råd når de skal træffe vigtige afgørelser. Når det sker, bør de ældste give gode råd der kan hjælpe den spørgende til at forstå hvilke bibelske principper det drejer sig om i det pågældende tilfælde. En ældste eller enhver anden der bliver bedt om at hjælpe, bør imidlertid huske at det er hans opgave at give råd og ikke at træffe beslutninger for andre. — Ordsp. 11:14; Gal. 6:5.
14. (a) Hvorfor bør ældste prøve at hjælpe en der begår et fejltrin „på fode igen“? (b) Hvordan blev det græske ord for „at hjælpe på fode igen“ anvendt i det første århundrede, og hvordan bør dette indvirke på den måde man yder en sådan hjælp?
14 En ældste lægger måske mærke til at en enlig fader eller moder, på grund af pres, er ved at begå et eller andet „fejltrin“, som for eksempel at holde stævnemøder med en ikke-troende. Den pågældende er måske ikke helt klar over hvor alvorligt det er at tage et sådant skridt. „Brødre, selv om et menneske begår et eller andet fejltrin før han er klar over det,“ siger Bibelen, „skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ (Gal. 6:1) På denne måde kan ældste og andre måske forhindre at et „fejltrin“ bliver til en afvegen kurs. Det græske ord for „at hjælpe på fode igen“ gengives også med „at reparere“. (Mark. 1:19) I det første århundrede blev udtrykket anvendt i forbindelse med at sætte en brækket knogle sammen. Selv om en læge måtte anvende et vist pres når han satte knoglen sammen, ville han gøre det meget varsomt og forsigtigt. Formålet ville være at reparere skaden, ikke at gøre den værre. Ældste der gerne vil støtte disse svage må derfor „i mildhedens ånd“ ræsonnere med dem og kærligt og tydeligt gøre dem klart hvorfor de vil være bedst tjent med at følge vejledningen i Guds ord, og derved hjælpe dem åndeligt på fode igen.
15. (a) Hvornår kan det være nødvendigt at de ældste organiserer hjælpen til nødstedte enker? (b) Hvorfor har de ældste brug for hjælp fra andre i menigheden?
15 Undertiden kan det være nødvendigt at de ældste organiserer hjælpen til enligt stillede enker. I Trinidad blev en 79-årig kristen enke alvorligt syg af uhelbredelig kræft og måtte plejes døgnet rundt. Hun fik ganske vist en lille pension, men havde ingen slægtninge til at hjælpe sig. For at opgaven ikke skulle hvile på nogle få, udarbejdede de ældste en timeplan for de kristne kvinder der frivilligt meldte sig til at hjælpe. I over et halvt år lavede disse kvinder mad til deres åndelige søster, de gjorde rent for hende, sørgede for transport til hende, vaskede hendes tøj og badede hende, da hun ikke længere kunne bevæge sig. Dette var et eksempel på kærlighed der virkelig gjorde indtryk på naboerne. De ældste kan naturligvis ikke gøre alt hvad der er nødvendigt i sådanne tilfælde. De har som regel deres egen familie at tage sig af. Men de er glade for at gøre hvad de kan og de påskønner det også når andre tager initiativet til at hjælpe under sådanne omstændigheder.
Brødre — ’red de faderløse’
16. (a) Hvad er det der mest bekymrer enlige mødre, især dem der har sønner? (b) Hvem kan hjælpe, og hvordan?
16 En enlig moder er naturligvis bekymret over at der mangler en fader i hjemmet, navnlig for sønnernes skyld. Mændene i menigheden bør føle ligesom Job, der sagde: „Jeg redded . . . den faderløse, der savned en hjælper.“ (Job 29:12) Det der skal til er ofte oprigtig interesse. Disse „faderløse“ kan personligt indbydes til at arbejde sammen med andre i tjenesten, til at varetage visse pligter i rigssalen og til at være med til sunde adspredelser. Denne opmærksomhed kan måske ’redde’ børnene fra at følge en verdslig kurs og i stedet give dem et nærmere tilhørsforhold til menigheden.
17. (a) Hvem var et godt eksempel på en der ’reddede faderløse’ og med hvilket resultat? (b) Hvad må en gift broder tage i betragtning når han tilbyder at hjælpe andres børn?
17 Apostelen Peter var en der ’reddede faderløse’. Han blev gode venner med Johannes Markus, som han endog kaldte „Markus, min søn“. (1 Pet. 5:13) Markus’ moder, Maria, var sandsynligvis enlig moder, for der siges at Peter gik hen til det hus der tilhørte hende, ikke hendes mand. (Apg. 12:12) Det opbyggende åndelige samvær Markus havde med Peter og andre kristne mænd var uden tvivl medvirkende til at han blev missionær; han skrev endda en af Bibelens bøger. Han er et godt eksempel for drenge der må opdrages af en moder alene. Alle gifte brødre må naturligvis forstå at deres vigtigste ansvar, ifølge Bibelen, er at de først sørger for deres egen familie. De må ikke forsømme ’deres egne’, men i den udstrækning det tjener et gavnligt formål og så vidt deres forhold tillader det, kan de udrette meget godt ved at vise interesse for disse faderløse. — 1 Tim. 5:8.
Grundlaget for en sådan hjælp — selvopofrende kærlighed
18. (a) Hvilken form for kærlighed kendetegner sand kristendom, og hvordan viste Jesus dette? (b) Hvordan kan vi lægge en sådan kærlighed for dagen?
18 Det der kendetegner en sand kristen er ikke blot kærlighed, men selvopofrende kærlighed. Jesus sagde til sine disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:34, 35) Hans eksempel med hensyn til at ofre sig skulle være normen. Han ’var ikke sig selv til behag’. Han ’blev fattig for jeres skyld’. „Han gav sig selv [ved at lide en smertefuld død] for vore synder.“ Kun ved at efterligne dette mønster på kærlighed kunne hans disciple vise den opmærksomhed og omsorg som enker og faderløse havde behov for „i deres trængsel“. — Rom. 15:3; 2 Kor. 8:9; Gal. 1:4; Jak. 1:27.
19, 20. (a) Er det altid let at vise selvopofrende kærlighed? Begrund dit svar. (b) Hvem bør vi navnlig være interesseret i at hjælpe?
19 Efterhånden som verdens pres bliver større og vi får vanskeligere ved at klare vore egne problemer, kan vi let blive så optaget af os selv at vi bliver ufølsomme over for hvordan andre har det. Selv i det første århundrede var det nødvendigt at nogle der var blevet „oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed“, blev tilskyndet til at „fortsætte med at gøre det i endnu rigere mål“. (1 Tess. 4:9, 10) Bør vi ikke ærligt ransage vor egen indstilling og handlemåde over for vore kristne brødre og søstre der lever under ugunstige forhold? En kærlighed som den Jesus havde, kræver at vi ofrer vort liv for vore brødre. Men hvis vi er villige til at sætte livet til for vore brødre, skulle vi så ikke kunne dele vort „brød“ med dem når vi ’ser dem lide nød’? — 1 Joh. 3:17.
20 Vi har alle meget travlt med at sørge for vore bibelske forpligtelser. Vi ønsker ofte at vi kunne gøre mere for at hjælpe andre. Men hvis vi villigt gør hvad vi formår, kan vi være forvissede om at Jehova kender vore begrænsninger og at han værdsætter det vi gør. „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ — Gal. 6:10.
Alle samarbejder for at holde ud under trængsler
21. (a) Hvad kan enlige forældre gøre for at klare vor tids pres? (b) Hvordan kan andre i menigheden hjælpe dem, og er denne hjælp vigtig?
21 Det enlige forældre må gøre for at holde ud, kan således sammenfattes i følgende punkter: (1) Stol bestandig på Gud og sæt dit håb til det evige liv hvor Gud vil opfylde alle menneskers behov. (Sl. 37:3, 4) (2) Bevar et nært forhold til Gud gennem bibelstudium og inderlige bønner. (3) Vær optaget af nyttigt arbejde som forkyndelsen af Riget, hjemmets pasning og børnenes opdragelse. Selvopofrende kærlighed vil få alle i menigheden til at være opmærksomme på nødvendigheden af at hjælpe enlige forældre der har brug for støtte. Hvordan? Ved at have medfølelse, ved at vise interesse for deres børn, og ved at hjælpe dem åndeligt og materielt, for blot at nævne nogle få af de gode ting man kan gøre for dem. Hvor værdifuld er en sådan hjælp? En enlig moder udtaler: „Jeg har været gennem så mange ubehagelige ting at jeg foretrækker at glemme dem. Men lad mig sige dette: Uden kærlige og trofaste brødres og søstres hjælp ville jeg aldrig have klaret det!“
22. Hvad vil det medføre at man ser til nødstedte enker og faderløse børn?
22 Ja, de der med oprigtig interesse ’ser til faderløse og enker i deres trængsel’, vil ikke blot opleve at disse trofast holder ud. (Jak. 1:27) De vil også klart genspejle vor himmelske Faders personlighed, ham der „bringer faderløse og enker på fode“. — Sl. 146:9, 1977-overs.
[Illustration på side 15]
Modne kristne kvinder kan give kærlig vejledning og hjælp, også i materiel henseende
[Illustration på side 16]
At lære visse færdigheder kan være enlige forældre en hjælp til at klare udgifterne
[Illustration på side 17]
Har du nogen sinde inviteret enlige forældre og deres børn til et måltid for at lære dem bedre at kende?