til fremstilling af elektricitet. De sendte alt hvad vi havde brug for.“

En anden beretning fortæller at vidner kom langvejsfra, fra steder der lå helt op til 500 kilometer borte, for at hjælpe med oprydningsarbejdet. Arbejdshold blev dannet. Nogle hold gik fra det ene til det andet af vidnernes huse og reparerede tagene. I nogle tilfælde satte de nyt tag på husene. Et øjenvidne beretter: „Jeg talte femten som var i færd med at tække et enkelt hus. De klarede opgaven på cirka 2¹/₂ time. De gjorde rent i våde huse, desinficerede dem og ryddede op rundt om dem. Det var imponerende at se på.“

Også penge strømmede ind som en hjælp til dem der behøvede det. En særlig bankkonto under mærket „Jehovas vidners hjælpefond.“ blev oprettet. Tre vidner stod for denne konto.

Vidnerne sendte så meget dåsemad og tøj til Gulfport-området at tilsynsmanden kunne invitere nogle af byens indbyggere som var hårdt ramt af orkanen, til at komme hen i rigssalen og få nogle af forsyningerne. Mange kom. For de flestes vedkommende var det første gang de nogen sinde havde været i rigssalen.

Nogle mænd som havde været imod at deres hustruer læste Bibelen sammen med Jehovas vidner, var glade for at se den kærlighed og det samarbejde der var blandt Jehovas vidner. En ikke-troende ægtemand sagde til sin nabo: „Man kan sige hvad man vil, men Jehovas vidner var de første der kom til os for at se om alt var i orden.“ Nogle iagttagere som stadig er hildet i racefordom, blev temmelig forbløffede over at se arbejdshold bestående af hvide Jehovas vidner rense mudder og murbrokker ud af huse som tilhørte deres farvede kristne brødre.

Ligesom andre blev Jehovas vidner imidlertid også ramt hårdt af uvejret. Flere rigssale blev svært beskadiget. Mange huse og beboelsesvogne led stor skade eller blev helt ødelagt. Men Jehovas vidner var meget taknemmelige over for Jehova fordi ikke et eneste vidne omkom.

Nogle så i denne oplevelse værdien af teokratisk oplæring. Andre følte „Jehovas beskyttende hånd“. „Vi kunne til en vis grad se hvordan Jehova måske vil beskytte os i Harmagedon,“ sagde en. Noget som gjorde indtryk på andre igen, var deres kristne hyrders kærlige omsorg og deres kristne brødres kærlighed, der kom til udtryk i en øjeblikkelig og overvældende hjælp i form af arbejde og gaver. „En sådan kærlighed finder man ikke andre steder end i Jehovas organisation.“ „Jeg er så taknemmelig for at høre med til Jehovas vidunderlige organisation,“ sagde de. Uden tvivl bevirkede uvejret at Jehovas vidner i området i endnu højere grad følte Guds synlige organisations tilstedeværelse, bønnens vidtrækkende kraft og den kristne kærligheds ubrydelighed. Derfor var de stolte og lykkelige over at være Jehovas vidner. — Joh. 13:34, 35.

’Gode gerninger er åbenbare’

● Apostelen Paulus skrev at ’gode gerninger er åbenbare’. (1 Tim. 5:25) Et af Jehovas vidner i Californien erfarede sandheden i disse ord da hun begyndte at studere Bibelen med en dame. I begyndelsen holdt damen sin aftale om at studere regelmæssigt. Men senere begyndte hun at svigte nogle af sine aftaler, og undertiden var hun slet ikke hjemme når vidnet kom. Men forkynderen var tålmodig og holdt trofast ud; nogle gange fandt hun damen hjemme, mange gange ikke. Sådan gik der flere måneder. Én måned traf vidnet hende ikke hjemme en eneste gang! Ved det sidste besøg begyndte forkynderen at skrive et lille brev som hun ville sætte i døren, da en nabo kaldte på hende. Hun gik nu hen for at tale med naboen, som sagde: „Jeg har set hvordan De uge efter uge er kommet til huset dér, og jeg har lagt mærke til at hun sjældent er hjemme når De kommer. Kunne De ikke begynde at besøge mig? Jeg vil gerne studere Bibelen!“