Lad ikke hånt om Jehovas vejledning
„Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis.“ — Ordsp. 19:20.
1, 2. (a) Hvorfor er voksne mennesker som børn i Guds øjne? (b) Hvorfor kan Jehova give os vise råd?
HVOR gammel er du? Er du under de tyve? Over de tyve? Er du midaldrende eller nærmer du dig støvets år? Uanset hvor mange år du har levet er du stadig et barn i den evige Guds øjne. For Jehova er tusinde år som en dag; det vil sige at en mand på hundrede år set under Guds synsvinkel kun har levet to timer og fireogtyve minutter. (2 Pet. 3:8) Kan han på denne korte tid nå at blive så viis at han ikke behøver at få råd hos sin himmelske Fader der har været til i al evighed? Er han så kløgtig at han kan opkaste sig til dommer over Guds råd og afvise eller vrage dem han ikke kan lide?
2 Børn har brug for en forstandig faders vejledning; vi må også erkende vort behov for at hente vejledning hos vor himmelske Fader, Jehova. Han har en meget bedre forståelse af livet og dets problemer end vi. Har han ikke været til meget længere end vi? Har han ikke set generation efter generation siden Adams tid handle dåragtigt, stik imod hvad der tjente deres egne interesser bedst? Eftersom han har skabt os kender han vore hjerter. Han ved hvor let vore tanker kan blive ledt på vildspor. Han kender vore svagheder og de tåbelige fejltrin vi er tilbøjelige til at gøre. Han ved hvilket udfald bestemte handlinger kan få, og han advarer os derom. Når han nu ved alt dette, er han så ikke den der bedst kan give os vise råd der gavner os fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt? Med god grund siger hans skrevne ord: „Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis.“ (Ordsp. 19:20) Jehovas råd eller vejledning er det bedste vi kan lytte til.
3. Hvorfor er en mand ikke i stand til at styre sine egne skridt forstandigt?
3 Ligesom børn der ikke kan stå på egne ben, er vi ikke i stand til at lede vore skridt forstandigt på livets vej. Vi er alt for følelsesmæssigt opslugt af vor daglige tilværelse og vore ønsker til at se objektivt på livets vej. Vi må søge råd hos vor himmelske Fader så vi klart kan se hvilken vej vi gør klogest i at følge. Som nævnt i den foregående artikel gjorde Jeremias opmærksom på at vi havde brug for guddommelig ledelse: „Jeg ved, [Jehova], at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed.“ (Jer. 10:23) Vi kan ikke styre vore skridt gennem livet som det behager os, som havde vi ubetinget frihed. Jehova har givet os en relativ frihed, begrænset af hans retfærdige love og de bibelske principper. Går vi ud over disse grænser skader vi os selv og vort forhold til ham. Bliver vi derimod inden for disse grænser og lader Jehova styre vore skridt ved hjælp at sit ord og sin fremadskridende organisation, vil vi ’til sidst blive vise’. Fremtiden vil bringe os store velsignelser.
4, 5. Hvornår betyder Jehovas vejledning særlig meget for os? Nævn en der viste at han forstod det?
4 Dersom vi vender os til Jehova for at få vejledning i nødens stund viser han os hvilken afgørelse der er den rette at træffe. Han påpeger hvad der er det rigtige at gøre, som en kærlig fader gør det for sine uerfarne og umodne børn. Vor himmelske Fader er en kilde til styrke for os ved sådanne lejligheder. Når vi ikke ved hvad vi bør gøre, ledes vi af hans råd. „Du blev de ringes værn, den fattiges værn i nøden, et ly mod skylregn, en skygge mod hede.“ — Es. 25:4.
5 Kong Josafat af Jerusalem vendte sig til Jehova og gjorde ham til sit værn da han var i nød. Da en overlegen fjendehær truede ham bad han Jehova: „Vor Gud, vil du ikke holde dom over dem? Thi vi er afmægtige over for denne vældige menneskemængde, som kommer over os; vi ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore øjne er vendt til dig!“ (2 Krøn. 20:12) Når vi er i nød bør vore øjne også være vendt til vor himmelske Fader og vore ører være åbne for hans råd.
6, 7. (a) Over for hvem blev nødvendigheden af at give agt på Jehovas vejledning understreget, og hvad blev der sagt til disse? (b) Hvad ville der ske hvis de modstod hans vejledning, og hvordan er det en advarsel til os?
6 På Moses’ tid blev nødvendigheden af at give agt på Jehovas vejledning og ikke lade hånt om den understreget over for Israels folk. Da de stod samlet ved foden af Sinaj bjerg sagde Jehova til dem: „Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene.“ (2 Mos. 19:5) Ved at lyde hans røst, det vil sige give agt på hans råd og følge hans vejledning, ville de kunne opnå et særligt tilknytningsforhold til Jehova Gud. De ville blive et velsignet folk som nød godt af hans særlige gavmildhed.
7 Senere, da israelitterne stod på tærskelen til det forjættede land, advarede Moses dem om hvad der ville ske hvis de undlod at lytte til Guds røst og dermed lod hånt om hans vejledning. „Hvis du ikke adlyder [Jehova] din Guds røst og omhyggeligt handler efter alle hans bud og anordninger, som jeg i dag pålægger dig, så skal alle disse forbandelser komme over dig og nå dig: . . . [Jehova] skal slå dig med vanvid, blindhed og vildelse [hjertets forvildelse]. Ved højlys dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig frem i mørket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for dig.“ (5 Mos. 28:15, 28, 29) De blev advaret om at de ville miste deres åndelige syn og ikke vide hvilken vej de gjorde klogest i at gå. Det samme kan hænde i dag for dem i Jehovas organisation der vender det døve øre til Jehovas vejledning. Også de vil blive ramt af „hjertets forvildelse“ og famle sig frem uden at finde den vej de skulle vandre på. Det er bydende nødvendigt at alle som kommer ind i Jehovas organisation bestandig er vågne for at de har brug for Jehovas vejledning hvis de skal kunne fortsætte på den vej, der fører dem til opnåelsen af det evige livs gave.
Foranstaltninger hvorigennem der gives vejledning
8. (a) Nævn en foranstaltning hvorigennem Jehova giver vejledning. (b) Hvorfor kan vi sige at de vejledninger der blev givet til israelitterne ikke kun var bestemt for dem?
8 For mange år siden inspirerede Gud trofaste mænd til at nedskrive sin vejledning i Bibelen. Dette hans skrevne ord indeholder hans faderlige råd til os, hans børn. Nogle af hans vejledninger er henvendt direkte til Israels folk, men vi kan også høste gavn af dem. „Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf,“ siger apostelen Paulus. (Rom. 15:4) Gud gav Israels folk praktisk vejledning om tilbedelsen, han fortalte dem at de skulle vise ham absolut hengivenhed og at de ikke måtte lade sig besmitte af afgudsdyrkelse og hedenske religiøse skikke. Følger vi den samme vejledning vil vi bevare vort nære forhold til Jehova Gud og undgå at blive genstand for hans vrede.
9, 10. Nævn nogle af de måder hvorpå vi kan drage nytte af den vejledning Israels folk fik.
9 Jehova gav israelitterne vejledning om hvordan de skulle opføre sig som enkeltpersoner. Hans vejledning gavnede dem dengang, og den kan også gavne os i dag. Han advarede dem imod at slå deres næste ihjel, og at stjæle, at begå umoralske handlinger, at aflægge falsk vidnesbyrd og meget andet. Det er indlysende at vi gør klogt i at give agt på den vejledning israelitterne fik. Vi behøver ikke at være under Israels lovpagt for at se at det er en fordel for os og for det samfund vi lever i at vi adlyder disse påbud der gælder den enkeltes opførsel.
10 Guds ord belærer os også gennem den personlige vejledning der blev givet til visse enkeltpersoner som omtales i Bibelen. „At adlyde er mere værd end slagtoffer,“ blev der sagt til kong Saul, og en sådan vejledning kan vi drage nytte af. (1 Sam. 15:22) Hvilke personlige ofre i den kristne tjeneste vi end måtte bringe i den hensigt at tjene Jehova, er de værdiløse dersom vi lader hånt om hans bud. Hvis vi ignorerer hans vejledning angående moral gør vi vort „lovprisnings-offer, det er: frugt af læber, som bekender hans navn“ til intet. (Hebr. 13:15) Den personlige belæring som kong Saul fik kan gavne os, for den minder os om hvor vigtigt det er at vi adlyder Gud. Der gives intet offer som kan undskylde ulydighed.
11, 12. Giv eksempler på vejledning der blev givet til de første kristne men som også er værdifuld for os i dag. Forklar hvorfor den er værdifuld.
11 Den vejledning der blev givet til den kristne discipel Timoteus angående kærlighed til penge og faren ved en sådan kærlighed, kan sandelig være til stor gavn for os eftersom vi lever i en pengeglad verden. Vi læser: „Kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ (1 Tim 6:10) Den der lader hånt om denne vejledning i Guds ord mister troen og kommer til at føle den smerte skriftstedet advarer om.
12 Efeserne fik værdifuld vejledning om det rette forhold mellem ægtemand og hustru og mellem børn og forældre. Hvis vi følger denne vejledning til de kristne i det første århundrede kan vi undgå de ægteskabelige uoverensstemmelser som ødelægger mangt et hjem i vore dage. Denne vejledning er en anvisning på hvordan man opnår fred og enhed i ægteskabet. Det var sådanne råd Gud gav datidens mennesker, og han lod dem nedskrive i sit ord for at senere tiders folk også kunne få gavn af dem. Dersom vi går til vor himmelske Faders ord kan vi også hente vejledning fra ham.
13. Gennem hvilken anden foranstaltning giver Jehova vejledning?
13 Jehova vejleder os også gennem sin jordiske organisation. Eftersom hans hellige ånd virker på denne organisations styrende råd, er dets vejledning i harmoni med hans vilje. Vagttårnsselskabets litteratur giver vejledning om opførsel, ægteskab, gudsdyrkelse, bevarelse af ens retskaffenhed ind for Gud, forholdet til verdens politiske myndigheder og meget andet. Ved menighedens møder giver Jehovas organisation os vejledning om hvordan vi kan tjene Gud, hvordan vor indstilling over for tjenesten bør være, hvordan vi kan vokse til åndelig modenhed, og så videre. Til tider finder menighedens tjenere det måske nødvendigt at give os speciel vejledning om et eller andet. Gennem disse foranstaltninger giver Jehovas organisation os vejledning der hjælper os til at bevare vor åndelige sundhed, og vandre i Jesu Kristi fodspor. Det gør at vi forbliver i harmoni med Jehova. Hvad enten vejledningen kommer fra Bibelen eller fra Jehovas organisation har den sin oprindelse hos Jehova, og han giver den fordi han har vor velfærd for øje.
Hvordan nogle har ladet hånt om Jehovas vejledning
14, 15. (a) Hvori ligner nogle i dag Kora, Datan og Abiram? (b) Hvad betyder virkelig noget for os i dag?
14 Da Kora, Datan og Abiram talte imod Moses lod de hånt om Jehovas ordning. Det samme kan siges om de mennesker der i dag slutter sig til Jehovas jordiske organisation men som efter nogen tid begynder at tale imod den. Nogle bliver utilfredse fordi organisationen ikke går ind for deres ideer eller den metode de synes den skal gå frem efter. Andre tager anstød af at visse synspunkter eller udtryk ændres, eller de kan ikke lide den måde Jehovas organisation udfører tjenesten på. I stedet for at acceptere forandringerne og skride fremad sammen med organisationen går de og surmuler. Det kan hænde at de tillader denne modstand at blive dem en for stor prøve så de falder fra og vender tilbage til verden, som er fremmed for Gud.
15 Nogle mennesker ønsker at komme i ordstrid om uvæsentlige spørgsmål, som for eksempel hvilke privilegier Gud vil eller ikke vil give opstandelsens børn i den nye ordning han skaber, eller hvilken tilstand Satan Djævelen befinder sig i mens han er i afgrunden. Noget sådant er uden betydning for os på nuværende tidspunkt. Det der betyder noget er om vi opnår Jehovas godkendelse og kan tælles med blandt dem der får livet i hans nye ordning. Når den tid kommer vil vi kunne se hvordan Jehova griber de ting an som vi ikke har en klar forståelse af i dag. Det er bedre at vente og se hvad der sker fremfor at trættes om gætværk.
16. Hvorfor skulle det ikke forbavse os at nogle mennesker i dag vender sig fra Jehovas organisation?
16 At der findes mennesker i vor tid som vender sig fra Jehovas organisation og i nogle tilfælde kæmper imod den, skulle ikke forbavse os. Det skete også i det første århundrede mens nogle af apostlene endnu levede. Om sådanne mennesker der lod hånt om Jehovas vejledning og ånd dengang sagde apostelen Paulus: „Hvis nogen fører fremmed lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde ord og den lære, som sigter på gudsfrygt, så er han opblæst, skønt han intet forstår, men er syg efter ordstrid og mundhuggeri. Deraf kommer misundelse, kiv, smædeord, ondsindet mistanke og idelige rivninger mellem mennesker, der har et fordærvet sind og har sat sandheden til.“ — 1 Tim. 6:3-5.
17. (a) Hvilken type mennesker vil Jehova have skal leve i hans nye tidsalder og hvad vil de ikke gøre? (b) Hvad gør apostelen Johannes opmærksom på angående dem der forlader os?
17 De eneste mennesker Jehova giver adgang til sin nye ordning er dem der elsker ham og bestræber sig for at adlyde ham. Disse vil ikke lade hånt om den vejledning han giver gennem sit ord og sin organisation. De vil ikke bringe deres åndelighed i fare ved at prøve på at forhindre at hans organisation gør fremskridt. Apostelen Johannes taler om dem der bliver misfornøjede over den vejledning de får og vender sig fra organisationen, eller som vender sig fra den fordi der foretages ændringer til det bedre. Han siger: „De er udgået fra os, men de hørte ikke til os; thi havde de hørt til os, var de blevet hos os. Dog, det skulle komme for dagen, at ingen af dem hørte til os.“ (1 Joh. 2:19) Hvis de virkelig havde elsket Jehova ville de have holdt sig nær til hans organisation og ikke ladet noget komme imellem dem og organisationen.
18. (a) Hvorfor er det forkert at argumentere imod Jehovas vejledning? (b) Hvad bør man i stedet gøre?
18 Man lader også hånt om Jehova hvis man begynder at argumentere imod hans vejledning. Et medlem af menigheden gør sig måske skyldig i en fejl eller han gør noget der er i modstrid med Jehovas ord. Når vedkommende gøres opmærksom på sin forseelse og straks begynder at retfærdiggøre sig i stedet for at indrømme den umiskendelige fejl han har begået, da lader han hånt om Jehovas vejledning. Han viser ingen ydmyghed og erkender ikke at han har fejlet. Han burde bekende sin forsyndelse, navnlig når den forelægges ham af menighedens dømmende udvalg, der har hans sag til behandling. „Bekend . . . jeres synder for hverandre,“ siges det. (Jak. 5:16) Ved at bekende sine synder undgår man at retfærdiggøre sig selv og sine gerninger. Den der retfærdiggør en synd lader hånt om hvad Jehova har sagt er ret og uret.
19, 20. Hvordan kan man modstå Jehovas vejledning selv om man ikke åbent opponerer imod den? Giv eksempler.
19 Der kan også være den der ikke åbent opponerer imod Jehovas vejledning men som modstår den på anden vis: han nægter at handle efter den. For eksempel vejleder Gud os om vor daglige livsførelse; han formaner os til at vise kærlighed, nemlig ved at være langmodige, ved ikke at opføre os usømmeligt, ikke se på vore egne interesser og ikke holde regnskab med forurettelser. Lytter vi nu til hans vejledning? Eller ignorerer vi den og modstår den? Guds organisation vejleder os om opdragelsen af vore børn, om vort personlige studium af Bibelen og om at vort verdslige arbejde må være foreneligt med vor stræben efter fred. Giver vi agt på denne vejledning og anvender den i vort daglige liv? Det var formålet med den. Vejledning gavner os ikke hvis vi vender det døve øre til.
20 Fra tid til anden giver organisationen vejledning om at vi skal undgå slet omgang, afholde os fra at indgå ægteskab med personer der ikke er indviet til Gud, passe på ikke at gøre det til en vane at komme for sent til menighedens møder, sørge for regelmæssigt at deltage i den kristne tjeneste, og så videre. Tilsidesætter man en sådan vejledning ved ikke at handle efter den lader man i lige så høj grad hånt om Jehovas vejledning som hvis man talte imod den. En sådan tilsidesættelse gjorde Jeroboam sig skyldig i.
21, 22. (a) Hvordan lod Jeroboam hånt om Jehovas vejledning? (b) Hvilken indstilling havde befolkningen i Israel og Juda over for Jehovas vejledning, og hvilken reaktion udløste det hos Jehova?
21 Jeroboam fik vejledning og gode råd før Israels nation blev delt i et nordligt og et sydligt rige. Men han lod hånt om vejledningen og afskar sig fra at modtage Jehovas velsignelse. Jehova sagde til ham: „Dersom du da er lydig i alt, hvad jeg byder dig, vandrer på mine veje og gør, hvad der er ret i mine øjne, så du holder mine anordninger og bud, som min tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt hus.“ (1 Kong. 11:38) Jeroboam opnåede aldrig disse velsignelser; han blev tværtimod forkastet af Gud fordi han handlede stik imod hvad Gud havde rådet ham til. De fleste af indbyggerne i de to israelitiske riger viste sig at være som kong Jeroboam. De afslog at handle efter Jehovas råd. Salmisten siger om dem: „De havde stået Guds ord imod og ringeagtet den Højestes råd.“ — Sl. 107:11.
22 Hvordan skulle Jehova kunne nære kærlighed til mennesker som foragter hans vejledning og sætter sig op imod den eller nægter at efterkomme den? Han glæder sig over dem der bestræber sig for at gøre det han giver dem befaling til. Dem velsigner han, men halsstarrige mennesker som israelitterne der sidder hans råd overhørig afskærer sig selv fra at modtage hans hjælp når den er påkrævet. „I lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer, . . . Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte [Jehovas] frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse.“ — Ordsp. 1:25, 26, 28-30.
Tag imod Jehovas vejledning
23. Hvorfor giver Jehova og hans organisation os vejledning?
23 Hvad enten Jehovas vejledning kommer gennem hans skrevne ord eller gennem hans organisation er den givet til gavn for dig. Jehova er interesseret i din velfærd og din evige fremtid. Hans retfærdige nye ordning er tiltænkt dig, og hans vejledning er givet som en hjælp for dig så du kan blive på den sti som fører derhen. Hans jordiske organisation er lige så interesseret i din velfærd. Den ønsker at du skal bevare din uangribelighed og vinde Guds godkendelse. Den ønsker at du skal leve et lykkeligt, fredfyldt og virksomt liv både nu og efter Guds krig ved Harmagedon. Den ønsker at du skal få det evige livs gave. Al den vejledning du får fra organisationens side er givet med dette mål for øje.
24, 25. Med hvilken indstilling skal vi betragte Jehovas vejledning, og hvilken holdning bør vi indtage når menigheden sætter en nær ven i rette?
24 Vær modtagelig for Jehovas vejledning og følg den loyalt. Når du opfordres til at søge de rette omgangsfæller så bestræb dig for at gøre det. Tilskynd dine åndelige brødre og søstre til at give agt på vejledningen. Hvis det var af livsvigtig betydning for israelitternes åndelige sundhed at de søgte de rette omgangsfæller, er det så ikke lige så vigtigt for dig? Du skader dig selv hvis du ignorerer denne vejledning.
25 Undertiden må en menigheds dømmende udvalg sætte et medlem af menigheden i rette. Lad ikke hånt om Jehovas ordning ved at tage parti for den der modstår organisationen selv om det skulle være en nær ven eller en slægtning. Det er nødvendigt at behandle sagen, og den tages op til gavn for alle i menigheden. Den slags ubehagelige oplevelser prøver din kærlighed til Jehova og hans organisation. Du viser ikke Jehovas organisation kærlighed og loyalitet hvis du tager parti for personer som organisationen nødvendigvis må sætte i rette. — 1 Kor. 5:9-13.
26. Hvorfor er det altid bedst at følge Jehovas ledelse?
26 Det der synes viist i vore øjne er ikke altid viist i Jehovas. „Hold ikke dig selv for viis, frygt [Jehova] og vig fra det onde.“ (Ordsp. 3:7) Vi må gøre os klart at selviske interesser og venskaber kan gøre os blinde for hvad der er ret i Jehovas øjne. Følg Jehovas ledelse uanset hvad dine egne tanker tilskynder dig til.
27. Hvilken indstilling over for Jehovas vejledning bør vi opdyrke?
27 Spejd ikke efter smuthuller i hans vejledning og hans love. Hvis du gør det røber du at du har den samme indstilling som de verdslige mennesker som ikke vil adlyde lovene men som af selviske grunde søger at omgå dem. Det er ikke den rette indstilling at have over for Guds vise råd og retfærdige love. Hvis du har indviet dig til Gud vil du søge at adlyde ham og ikke prøve på at slippe uden om hans vejledning og hans love. Du vil ikke søge efter smuthuller for at undgå visse straffebestemmelser inden for hans organisation. Hvis du ønsker Jehovas velsignelse og de gaver han har givet løfte om må du nære et oprigtigt ønske om at gøre hvad der er ret i hans øjne.
28. Nævn nogle af fordelene ved at give agt på Jehovas vejledning.
28 Ved at give agt på Jehovas vejledning i din daglige færden kan du undgå de bekymringer som gør livet surt for mange. Du vil ikke plages af en dårlig samvittighed men have fred i sindet. Du vil ikke opleve at blive afskåret fra Jehova og hans organisation men glæde dig over dit gode forhold til dem. Du vil tillidsfuldt kunne se frem til at blive bevaret i det kommende slag ved Harmagedon, hvor Jehova eksekverer sin ugunstige dom over de onde. Hvis du skulle dø forinden vil du have det fortrøstningsfulde håb om en opstandelse fordi du har fulgt Jehovas påbud.
29. Hvad tilskyndes vi til at gøre?
29 Anerkend at Jehovas vejledning er den bedste man kan få. Tag imod den og anvend den i hverdagen. Lad ikke hånt om den ved at argumentere imod den, ved at nægte at give agt på den eller ved at tale imod Guds organisation. Følg ikke i israelitternes spor; de erfarede en national katastrofe fordi de ikke ville høre på Jehovas råd. Følg i stedet i Jesu Kristi fodspor, han som glædede sig over at gøre Jehovas vilje. Lad os være vor himmelske Faders vise børn og børnebørn og lytte til hans røst og agte på hans vejledning hver eneste dag. „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig.“ — Ordsp. 3:1, 2.
[Illustration på side 492]
„At adlyde er mere værd end slagtoffer“