Beskedenhed klæder alle

HVEM siger at beskedenhed klæder alle? Ingen ringere end Gud selv, i sit ord, Bibelen. Men hvor? I Mika 6:8 læser vi: „Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad [Jehova] kræver af dig: hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt [beskedent, NW] med din Gud.“

Beskedenhed hører ikke til de populære egenskaber. Tendensen er tværtimod den at man ser ned på de beskedne og ydmyge, hvilket i virkeligheden er en alvorlig fejltagelse. Beskedenhed og ydmyghed er vigtige egenskaber, for ellers ville Jehova ikke opfordre mennesker til at være beskedne og ydmyge. Al ulykken i verden kan spores tilbage til manglende beskedenhed. Det lader os forstå hvor betydningsfuld beskedenhed er. Men hvorfor kan vi nu påstå det? Jo, for da Satan Djævelen stillede den første kvinde, Eva, i udsigt at hun kunne blive som sin Skaber, Jehova Gud, burde beskedenhed have fået hende til at udbryde: „Ja men det er da ganske utænkeligt!“ Hvad det vitterligt var. Men hendes manglende beskedenhed gjorde at hun følte sig smigret og derfor gav efter for fristelsen. Hendes mand fulgte hendes eksempel med fuldt overlæg, og her har vi årsagen til at synden og døden kom ind i verden. — 1 Mos. 3:1-19; Rom. 5:12.

Ordet beskeden rummer også betydningen ’forstandig, passende’. Den beskedne vil opføre sig passende over for det andet køn. Ordet betyder også fordringsløs; man kan tale om et beskedent hjem, en beskeden indtægt osv. Her vil vi imidlertid beskæftige os med en beskeden opførsel der er baseret på korrekt skelneevne, nemlig den form for beskedenhed der har sit udspring i mådehold og selvbeherskelse, som ikke får en til at tænke højere om sig selv end man bør tænke, eller til at virke pralende, hovmodig eller anmassende, men som får en til at kende sin egen begrænsning. Derfor får mennesket befaling til at vandre beskedent eller ydmygt med Gud, for hvor stor er ikke Gud i sammenligning med et menneske! Ja, „Gud er i Himmelen og du på jorden, derfor skal dine ord være få“. Gud behøver ikke at lægge beskedenhed for dagen, for han har ikke sin lige, endsige sin overmand, og hans evner og egenskaber kender ingen grænser. — Præd. 5:1.

At vi bør undgå at have for store tanker om os selv, ses tydeligt af apostelen Paulus’ ord i Romerne 12:3: „Thi i kraft af den nåde, som er mig givet, siger jeg til hver eneste iblandt jer, at han ikke må have højere tanker om sig selv, end han bør have, men at han skal tænke besindigt.“ Vi bør naturligvis gøre os visse tanker om os selv, men vor beskedenhed vil afholde os fra at tænke for højt; på den anden side skal vi heller ikke tænke for lidt om os selv og gå rundt og pleje et mindreværdskompleks.

Beskedenhed hos de unge vidner om et sundt og ligevægtigt sind. Den vil hindre dem i at kritisere og finde fejl, i at prale og spille vigtig eller i at optræde frækt eller prøve på at gøre sig til det store midtpunkt. Beskedenhed byder at de unge ikke søger at dominere når de ældre er til stede. Den vil heller ikke tillade dem at sætte deres vilje igennem når deres forældre ønsker noget andet, for eksempel når der er tale om hvilket fjernsynsprogram familien skal se.

Beskedenhed klæder også kvinder. Vi kan ikke se bort fra den bibelske udtalelse at kvinden er „en svagere skabning“. Hendes villighed til at „spille anden violin“ giver en harmonisk atmosfære i hjemmet. Men anerkender hun ikke denne sandhed over for sig selv, vil det føre til at både hun selv og hendes mand føler sig skuffet. — 1 Pet. 3:7.

Men beskedenhed klæder ikke kun kvinder og børn. Den klæder alle, hvad selv det største menneske der nogen sinde har vandret på jorden viste i ord og i handling. Han anerkendte til enhver tid sin underordnede stilling og tog aldrig selv æren for noget som helst. Da en rådsherre henvendte sig til ham med ordene: „Gode mester!“ svarede Jesus: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden én, nemlig Gud.“ Og han lærte sine efterfølgere at være beskedne ved at sige til dem: „Når I har gjort alt det, der er befalet jer, skal I sige: ’Vi er kun unyttige tjenere; vi har ikke gjort andet, end hvad vi var skyldige at gøre.’“ — Luk. 18:18, 19; 17:10; Joh. 5:19, 30; 14:28.

Jovist klæder beskedenhed alle, for ingen har noget at rose sig af: „Thi hvem giver dig fortrin? og hvad har du, som du ikke har fået givet? og når du har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det?“ Beskedenhed gør det af med enhver form for selvhævdelse på grund af hudfarve, rigdom, intelligens eller fysiske præstationer. — 1 Kor. 4:7.

Beskedenhed holder en på den sikre vej, for den beskedne løber ikke nogen unødig risiko. Han sætter ikke dumdristigt livet på spil, hverken det nuværende eller det kommende, således som den kristne gør der balancerer på kanten af umoralitet. Ikke uden grund får de kristne denne befaling: „I [skal] arbejde på jeres frelse med frygt og bæven.“ „Saligt det menneske der altid ængstes.“ At være sig sine svagheder og begrænsninger bevidst er et udtryk for beskedenhed og et værn imod at lade sig overrumple af smiger og fristelser. Tænk på Eva! — Fil. 2:12; Ordsp. 28:14.

Når beskedenhed klæder alle er det også fordi den skaber en god omgangstone og har betydning for ens forhold til Gud. Beskedenhed hindrer kiv og strid og misundelse. Beskedenhed afholder ægtemanden og hustruen fra at stille urimelige krav til hinanden. Den afholder børn fra at forlange for meget af deres forældre. Selv under bøn er beskedenhed klædelig, for ens bønner bør ikke være præget af begærlighed.

Beskedenhed øger ens tilfredshed, for sammen med gudsfrygt er den en stor vinding. — 1 Tim. 6:6.

Ja beskedenhed klæder alle. Lykkelige er de beskedne og ydmyge. Hvor langt bedre ville denne verden ikke være stillet hvis flere værdsatte denne specielle egenskab!