Vær ikke bange
„Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?“ — Hebr. 13:6.
1. (a) Hvilken frygt har i århundreder domineret mange menneskers liv? (b) Hvad kan det føre til hvis sande kristne giver efter for denne frygt?
FRYGTEN for ikke at kunne forsørge sig selv og sin familie har i århundreder domineret mange menneskers liv. Da en sådan frygt kan føre til åndelig undergang for én, må Jehova Guds tjenere undertrykke denne følelse. Det er imidlertid ikke altid let. Bortset fra at sande kristne kommer ud for de samme problemer som andre når de skal tjene til livets opretholdelse, udsættes de ofte for et yderligere pres fra verden fordi de trofast holder sig til Guds ord.
2. Hvordan kan en arbejdsgivers krav skabe problemer for en kristen?
2 Jehovas tjenere ved at Bibelen fordømmer løgn og påbyder at man skal holde sig adskilt fra verden og dens handlemåde. (Kol. 3:9; Jak. 4:4) Men måske ønsker den kristnes arbejdsgiver at han under udførelsen af sit arbejde skal lyve, fordreje kendsgerningerne, spille på de følelser folk har ved visse verdslige højtider, engagere sig i politik eller gøre andre ting som strider mod hans samvittighed. Den kristne trues måske med at han vil blive afskediget hvis han ikke retter sig efter sin arbejdsgivers ønsker.
3. Hvilke fristelser kan en kristen der driver forretning blive stillet over for?
3 Eller en kristen driver måske forretning og finder det stadig vanskeligere at tjene til livets opretholdelse. Han føler sig måske fristet til at benytte sig af tvivlsomme forretningsmetoder eller til at give et forkert billede af sin indkomst for at slippe billigere i skat. Skønt andre måske gør sådanne ting, ved den der søger at behage Jehova at det ville være forkert at give efter for sådanne fristelser. Bibelen siger: „I [må] ikke øve uret ved . . . vægt eller rummål; vægtskåle, der vejer rigtigt, lodder, der holder vægt, . . . skal I have.“ (3 Mos. 19:35, 36) „Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat; ham der kræver afgift, afgift.“ — Rom. 13:7.
4. Hvordan kan en der har studeret Bibelen en tid, komme til at se på sit arbejde?
4 Under studiet af Bibelen sammen med Jehovas kristne vidner, indser man måske at den måde man tjener til føden på er i modstrid med visse bibelske principper. Det kan virkelig være et problem. Det er måske meget vanskeligt for en at finde et andet arbejde. Hvis man opgiver sin stilling og tager et andet job kan det være at man får mindre i løn og mister visse goder, som for eksempel en forsikring eller en sygeløns- og pensionsordning.
5. Hvordan kan forskellige former for regeringsindgreb true en kristens økonomi?
5 Til tider kan det ske at sande kristne på grund af regeringsforbud bliver tvunget til at opgive deres arbejde. Regeringsmyndigheden kræver måske at man yder det politiske parti der er ved magten sin uforbeholdne troskab og støtte. Det kræves måske at man ligefrem dyrker staten. At begivenhederne i verden ville udvikle sig på denne måde, vises i Åbenbaringen 13:16, 17, hvor vi læser at „vilddyret“ — det vil sige verdens politiske system — med tvang vil foranledige over for alle mennesker, „de små og de store, og de rige og de fattige, og de frie og trællene, at man giver disse et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, og at ingen skal kunne købe eller sælge undtagen den der har mærket, vilddyrets navn eller dets navns tal“.
Hvordan man modstår presset
6. Hvilket syn på det materielle vil hjælpe en til at modstå fristelsen til at gå på kompromis i håb om at sikre sit udkomme?
6 Noget som kan hjælpe én til at modstå fristelsen til at gå på kompromis i håb om at sikre sit udkomme, er det rette syn på det materielle. I Hebræerbrevet 13:5 gives denne tilskyndelse: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden.“ Hvis man er tilfreds med „føde og klæder“ vil man ikke bekymre sig så meget om de eventuelle tab man måske vil lide fordi man må finde et andet arbejde. (1 Tim. 6:8) Når man er tilfreds med det nødvendige er der også langt flere former for arbejde at vælge imellem. Selv om det kun er muligt at få et dårligt betalt arbejde, skal man ikke afvise tilbudet blot fordi man føler at det ville være under ens værdighed at tage imod det. Man burde endda være villig til at forsøge sig med former for selvstændigt arbejde som måske virker meget simpelt i andres øjne.
7. Hvad er den største hjælp til at undgå at gå på kompromis når man udsættes for økonomisk pres?
7 Den mest værdifulde hjælp til at modstå fristelsen til at gå på kompromis når man står over for økonomisk pres, er imidlertid en urokkelig tro på Jehovas evne til at sørge for dem der elsker ham. Efter at have understreget den rette indstilling til det materielle, fortsætter Hebræerbrevet 13:5, 6: „[Gud] har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig, eller på nogen måde forlade dig.’ Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“
8. Hvorfor er det at man mister sit arbejde for Rigets skyld ikke ensbetydende med at man mister sit udkomme?
8 Selv om mennesker måske kan være skyld i at en kristen mister sit arbejde, kan de ikke forhindre Jehova Gud i at besvare bønnen: „Giv os i dag vort brød for denne dag.“ (Matt. 6:11) Det at man mister visse materielle fordele betyder ikke nødvendigvis at man mister sit udkomme. Jesus Kristus forpligtede i virkeligheden sin Fader til at drage omsorg for dem der sætter de åndelige interesser først og trofast holder sig til Guds norm for hvad der er ret. Han sagde: „Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift. Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen.“ — Matt. 6:31-34.
9. Hvorfor er det ufornuftigt at bekymre sig unødigt for dagen i morgen?
9 I overensstemmelse med Jesu ord gør vi vel i at huske at hver dag har sine egne problemer. Der er ingen grund til at øge disse problemer ved unødigt at bekymre sig for morgendagen. Egentlig ved man jo ikke engang med sikkerhed om man lever i morgen! Intet i den nuværende ordning er virkelig varigt. Sygdom, ulykke og død kan hurtigt medføre forandringer der kan ændre hele ens livsrytme. Menneskehedens verden ligner i høj grad en scene hvor kulisserne hele tiden bliver skiftet. Det er akkurat som apostelen Paulus skrev til korinterne: „Denne verdens scene skifter.“ (1 Kor. 7:31) De fleste vil naturligvis opleve dagen i morgen. Men unødige bekymringer for hvad den næste dag vil bringe, kan ikke forbedre forholdene. De der tjener Jehova kan være sikre på at deres Gud vil hjælpe dem til at løse livets problemer på rette måde.
10. Hvad kan vi tænke på hvis vor eksistens bliver truet?
10 Men hvad nu hvis presset bliver så stort at det truer selve ens eksistens? I det tilfælde kan man tænke på Jesu Kristi formaning i Mattæus 10:28: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ Forbud eller forfølgelse kan bringe en kristens udkomme i fare, men går han på kompromis mister han livet alligevel. Han vil måske nok midlertidigt slippe ud af en nødsituation, men han kan miste selve retten til livet og blive udslettet for evigt. Hvis han bliver udslettet når Guds dom eksekveres, eller hvis han dør forinden som en der er illoyal over for Gud og Kristus, vil han have forspildt muligheden for en opstandelse fra de døde med evigt liv i udsigt. På den anden side er den der bevarer sin integritet til døden sikker på en opstandelse fra de døde. Ingen kan forhindre Gud i at oprejse dette menneske igen. Uanset hvor alvorlig situationen kan se ud, er Jehovas arm ikke for kort. Det er hans beretning om hvordan han har sørget for sit folk, en garanti for.
Hvordan Gud har sørget for sine tjenere
11. Hvordan var David stillet da han pådrog sig kong Sauls had?
11 Tag for eksempel tilfældet med Jehovas trofaste tjener David. På grund af Davids popularitet blev kong Saul meget skinsyg på ham og lagde planer om at få ham slået ihjel. Selv om Sauls forsøg på at få ram på David mislykkedes gang på gang, måtte David ikke desto mindre flygte for sit liv, og senere sluttede omkring fire hundrede mænd sig til ham. (1 Sam. 22:1, 2) Enhver israelit der hjalp David og hans mænd, ville falde i unåde hos kong Saul og blive anset for fredløs. Nøjagtig hvordan Saul betragtede dem der støttede David, ser vi af det der skete med ypperstepræsten Ahimelek og hans husstand. I den tro at David var i kong Sauls tjeneste forsynede Ahimelek ham med brød og et sværd. På grund af denne venlighed bød Saul at Ahimelek og hans husstand skulle dræbes. Kun én, sønnen Ebjatar, undslap. — 1 Sam. 22:9-20.
12. Forhindrede kong Sauls indstilling Jehova i at bruge enkeltpersoner til at hjælpe David og hans mænd? Giv et eksempel.
12 Den fjendtlige indstilling Saul og andre israelitter lagde for dagen, hindrede imidlertid ikke Jehova i at bruge enkeltpersoner til at hjælpe sine tjenere. Dette ses klart i forbindelse med den rige mand Nabal og hans hustru Abigajil. David og hans mænd havde beskyttet Nabals hjord og hans hyrder så de ikke led tab. For denne tjeneste havde David og hans ledsagere ret til en vis modydelse. Men da David sendte nogle af sine folk hen til Nabal og spurgte hvad han ville give dem, overfusede Nabal dem. Men Abigajil støttede modigt David og anerkendte at han var den som Gud havde udvalgt til konge. Hun sørgede hurtigt for at samle rigeligt med levnedsmidler til David og hans mænd. Gennem Abigajil sørgede Jehova således for at de fik deres behov dækket. — 1 Sam. 25:9-19, 23-31.
13. Hvordan hjalp Jehova David i filisternes land?
13 Endnu mere bemærkelsesværdigt er det at selv israelitternes fjender viste David og hans mænd gunst. David havde været en fremtrædende kriger i kampe mod filisterne, og de israelitiske kvinder havde mødt de hjemvendte sejrherrer med sang „Saul slog sine tusinder, men David sine titusinder!“ (1 Sam. 18:7) Man skulle derfor tro at filisternes land var et af de sidste steder David og hans mænd kunne søge tilflugt. Og dog fandt de sikkerhed der. Filisterkongen Akisj var gunstigt stemt over for David og hans mænd, og han lod dem bosætte sig i byen Ziklag. Han opdagede aldrig at David og hans mænd fortsatte med at være loyale israelitter. (1 Sam. 27:1-6) Akisj forsvarede dem endog over for andre filisterhøvdinger. Derefter sagde han til David: „Så sandt [Jehova] lever: du er redelig, og jeg er vel tilfreds med, at du går ud og ind hos mig i lejren.“ (1 Sam. 29:2-6) Ubevidst tjente Akisj som Jehovas redskab ved at hjælpe David.
14. Hvordan betragtede David på grundlag af sine erfaringer Jehova som sin hjælper?
14 Ved mange andre lejligheder skabte Jehova en udvej for David og sørgede for det han havde brug for. På grund af den vidunderlige måde hvorpå Jehova havde hjulpet ham, var David sikker på at Gud aldrig ville forlade ham. „Fader og moder forlod mig,“ sagde David, „men [Jehova] tager mig til sig.“ — Sl. 27:10.
15. I hvilken forstand var David aldrig bange når han var omgivet af fjender?
15 Det vil dog ikke sige at David aldrig var bange. Det var han absolut. Men han var aldrig bange for at Jehova fuldstændig ville svigte ham, lade ham i stikken. Under inspiration skrev David: „Mine fjender vil mig stadig til livs, thi mange strider bittert imod mig! Når jeg gribes af frygt, vil jeg stole på dig, og med Guds hjælp skal jeg prise hans ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan kød vel gøre mig?“ — Sl. 56:3-5.
16. Hvad tillod Jehova ikke at der skete med Jeremias under Jerusalems belejring?
16 Situationen kan se absolut håbløs ud. Men det forhindrer ikke Jehova Gud i at sørge for at hans tjenere får det de føler behov for. Et godt eksempel herpå er profeten Jeremias. Under den frygtelige belejring af Jerusalem sad han en tid i fængsel. Der var stor mangel på fødevarer. Så fortvivlet blev situationen at nogle kvinder efter en tids forløb fortærede deres egne børn. (Klages. 2:20) Men tillod Jehova Gud at hans profet døde af sult? Nej. Bibelen fortæller: „Der gaves ham daglig et stykke brød fra bagernes gade, indtil brødet slap op i byen.“ — Jer. 37:21.
17. Hvordan tjente Ebed-Melek som Jehovas redskab til at hjælpe Jeremias?
17 Så fulgte der en tid hvor det syntes sikkert at Jeremias ville dø. Judæiske fyrster anklagede ham falskeligt for at tilskynde til oprør. Kong Zedekias gav efter for dem og overgav profeten i deres hånd. De kastede Jeremias i en mudret cisterne for at lade ham dø af sult. (Jer. 38:4-6) Med fare for sit eget liv i betragtning af det intense had fyrsterne nærede til Jehovas profet, gik en ætiopisk hofmand ved navn Ebed-Melek åbenlyst til kong Zedekias for at gå i forbøn for Jeremias. Ebed-Meleks bøn blev hørt. Med hjælp fra tredive mænd reddede Ebed-Melek derefter profeten op af cisternen. Fordi Ebed-Melek derved havde tjent Jehovas interesser, fik han denne forsikring: „Du skal ikke gives i de mænds hånd, for hvem du frygter; thi jeg vil frelse dig, så du ikke falder for sværdet, og du skal vinde dit liv som bytte, fordi du stolede på mig, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 39:17, 18.
18. Hvordan har mange Jehovas vidner i Rhodesia mærket Guds kærlige omsorg?
18 Også i dag erfarer de der sætter deres lid til Jehova hans kærlige omsorg. Det har hundreder af Jehovas kristne vidner i Rhodesia oplevet. Da de fik forståelse af at tobaksfremstilling var i strid med kristne principper, opgav de deres arbejde. Det var ikke let for dem, for det betød at de måtte give afkald på jord de havde fået overdraget, på gratis lægebehandling og andre goder. Men de var villige til at bringe disse ofre og er som følge heraf blevet rigt velsignet. De fandt nyt arbejde — en hel del af dem hos trosfæller. Mange af dem flyttede til områder hvor budskabet om Guds rige ikke før var blevet forkyndt. På denne måde gavnede de ikke blot sig selv åndeligt, men bragte også håb til mange andre i Rhodesia. Disse Jehovas vidner har i sandhed oplevet Jehovas omsorg i deres eget tilfælde.
Bevar tilliden til at Jehova kan sørge for dig
19. Hvad vil Jehova aldrig glemme, og hvordan kan dette opmuntre os når vi udsættes for økonomisk pres?
19 Uanset hvilken form for økonomisk pres du kommer ud for, så husk at Jehova vil støtte og belønne sine tjenere i dag ligesom han gjorde i fortiden. Han glemte ikke de jødekristnes gavmildhed over for deres medtroende. Apostelen Paulus gav dem denne påmindelse: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ (Hebr. 6:10) De jødekristne der boede i Jerusalem og resten af Judæa mærkede i særlig grad Guds kærlige omsorg da de kom ud for modgang. Tilskyndet af Guds ånd bidrog deres trosfæller, deriblandt mange ikkejøder, til et organiseret hjælpearbejde til gavn for dem. (Apg. 11:28, 29; Rom. 15:25-27; 1 Kor. 16:1-3; 2 Kor. 9:5, 7) Der er ingen tvivl om at disse hebræere havde grund til at nære tillid til at Jehova ikke ville glemme dem. Han vil heller ikke glemme os.
20. Hvad bør vi gøre når vi kommer ud for alvorlige problemer?
20 Når Jehova er din hjælper, hvordan kan du da forfejle dit mål? Vær derfor besluttet på at værne om dit forhold til ham som dit mest værdifulde eje. Stræb efter at bevare den indstilling der udtrykkes i følgende ord af den inspirerede salmist: „Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden! Lad kun mit kød og mit hjerte vansmægte, Gud er mit hjertes klippe, min del for evigt.“ (Sl. 73:25, 26) Når du kommer ud for problemer, se da hen til Jehova efter styrke, i tillid til at han vil hjælpe dig til at forblive hans godkendte tjener. — 1 Pet. 5:7.