Vær altid fyldt med glæde!
„Se, mine tjenere skal glædes, . . . se, mine tjenere skal juble af hjertens fryd.“ — Es. 65:13, 14.
1. Hvorfor synes det malplaceret at tale om at være fyldt med glæde i dag?
HVEM vover at tale om at være fyldt med glæde under de nuværende forhold? Enhver ved at vi ikke lever i et glædens paradis, et eventyrland hvor alt er fest og glæde. Nej, i stedet for at bilde os ind at vi lever i en drømmeverden efter bedste Hollywood-mønster må vi se den barske virkelighed i øjnene. De grusomme ting vi oplever nu i tiden fylder til stadighed menneskers hjerter og sind med tvivl, frygt, mistillid og had, og dette igen resulterer i stridigheder, voldshandlinger, mentale sygdomme og selvmord i stadig stigende antal. Det der præger den nuværende tingenes ordning er afgjort ikke glæde, og politikere, præster og videnskabsmænd samt den almene befolkning beklager sig over forholdene.
2. Hvordan ser politiske og religiøse ledere på de nuværende verdensforhold?
2 For eksempel udtalte den engelske statsmand Sir Anthony Eden for fem år siden ifølge The Observer for 11. september 1960: „Den frie verden er forvirret og rådvild og befinder sig i betydelig fare, efter min mening større fare end nogen sinde siden 1939.“ Den kendte præst ved Fifth Avenue Presbyterian Church i New York John Sutherland Bonnell udtalte over for 3500 mennesker der var forsamlet ved United Church of Canada’s årlige delegeretmøde: „Vor verden driver fortvivlet af sted uden mål og med, den har mistet orienteringen og har ingen klart definerede mål, ingen plan i tilværelsen, ingen enhed i hensigt og intet åndeligt center, ingen Gud. Sjælen er tom og desillusioneret i vor atomalder.“ — Leader-Post, Regina, 19. september 1960.
3. Hvordan tager verdensforholdene sig ud set med nogle videnskabsmænds øjne?
3 Under den chokernde overskrift „’Mennesket står over for tilintetgørelse,’ siger professor“ meddelte London-bladet Daily Telegraph and Moring Post (for 31. august 1961) følgende: „En alvorlig advarsel om at menneskeheden står i fare for at blive udslettet blev fremsat af professor Sir Wilfrid Le Gros Clark i aftes i Norwich da han åbnede det 123. årsmøde for Det Britiske Selskab til Videnskabens Fremme.“ Bladet citerede derefter følgende udtalelse af Sir Wilfrid: „Det uhyggelige spørgsmål begynder at melde sig om den civilisation som menneskeheden møjsommeligt har opbygget over en periode på mange tusinde år kan undgå en katastrofal tilintetgørelse som følge af ukontrollable, eller i hvert fald ukontrollerede, stridigheder mellem nationer der ønsker at opnå politisk magt eller økonomisk overlegenhed. . . . Dette skal ikke opfattes som en melodramatisk udtalelse. Den udtrykker en sandhed der er åbenbar for alle der gør sig den ulejlighed at læse tidernes tegn. . . . De farer der nu truer menneskehedens enhed er i sandhed formidable. Og tiden er ved at blive meget kort.“ I dag er tiden endnu kortere end da ovennævnte udtalelser, der vidner om menneskenes frygt og ængstelse, blev fremsat.
4, 5. Hvordan kan vi trods disse forhold tale om at være glade?
4 Hvordan kan vi da — midt i verdens rådvildhed og fortvivlelse — tale om at være glade, noget som synes ganske umuligt og malplaceret? Det kan vi fordi den eneste sande og levende Gud, himmelens og jordens Skaber, Jehova, har forudsagt at der midt under disse ulykkelige verdensforhold skulle lyde høje fryde- og jubelråb. Ja, denne store Profet, der nøjagtigt har forudsagt fremtiden, har udtalt at der ville være to skarer mennesker der levede side om side i dette afsnit af menneskehedens historie. Den ene skare ville omfatte dem der befandt sig i stor sorg og fortvivlelse, og den anden dem der glædede sig og jublede. Vi kan læse Jehovas egne profetiske ord som de er nedskrevet af hans tjener Esajas:
5 „Se, mine tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes, se, mine tjenere skal juble af hjertens fryd, men I skal skrige af hjerteve, jamre af sønderbrudt ånd.“ — Es. 65:13, 14.
6. Hvad er forskellen mellem sand glæde og midlertidig morskab?
6 Ganske vist findes der i den tingenes ordning hvorunder vi lever, gøglere, klovner og komikere af forskellig slags, der hver for sig forsøger at forlyste deres medmennesker og give dem en sund latter. De mennesker de virker iblandt er dog fortrinsvis dem der „elsker fornøjelser mere end de elsker Gud“. (2 Tim. 3:4, NW) Der er imidlertid forskel på sand glæde og en sådan midlertidig morskab. Man kan være lystig i selskab med andre eller more sig over noget man ser eller hører. Ved et drikkegilde er der for eksempel megen højrøstet latter. Men kan det kaldes sand glæde? Nej. Glæde bunder dybere end et øjebliks overstadighed og munterhed som giver sig udslag i støjende latter. Glæde kan defineres som „en følelse af tilfredshed og lykke“, i almindelighed er det en dybere følelse end „fornøjelse“, og en svagere, men varigere følelse end „fryd“. Den udspringer ikke af øjeblikkelige og skiftende omstændigheder, men er grundlagt på sandhedens fundamentale principper, på sunde og urokkelige fornuftslutninger. Sand glæde giver et menneske en indre ro, fred og tilfredshed, samt tilstrækkelig selvtillid og kraft til at gennemleve selv den stærkeste modgangs storme.
7. Ejer denne verdens mennesker sand glæde?
7 Åbenbart ejer den nuværende tingenes ordnings politikere, præster og videnskabsmænd og de der støtter og følger dem ikke denne sande glæde, men er, som profetien siger, blandt dem der „beskæmmes“, der „skriger af hjerteve“ og „jamrer af sønderbrudt ånd“. Jesus beskrev også denne skare mennesker i sin store profeti om de sidste dage, idet han forudsagde at mennesker skulle „dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige“. — Luk. 21:26.
8. Hvem er da de eneste der kan siges at være glade?
8 Hvem skiller sig da skarpt ud fra denne bedrøvelige verden ved altid at være fyldt med glæde? Jehova selv kalder dem „mine tjenere“, det vil sige mennesker som tilbeder ham, vidner om ham, og er indviet til at tjene ham. Hvor i verden man end befinder sig vil man let kunne få øje på disse glade mennesker, de salvede Jehovas vidner og deres medarbejdere, for de findes spredt ud over hele jorden i mere end 194 lande og ø-områder og forkynder på mere end 162 sprog. Disse tjenere for Jehova er de eneste der kan fremvise dette kendemærke, for den sande glæde er en del af deres arv fra Jehova.
9. Kan Jehovas tjenere selv bestemme om de vil være glade?
9 Guds tjenere har faktisk ikke lov til ikke at være glade og ikke at vise deres glæde, for Jehova stiller det krav til sine tjenere at de altid skal være glade. Under inspiration skrev apostelen Paulus følgende formaninger: „Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: glæd jer!“ „Vær altid glade.“ (Fil. 4:4; 1 Tess. 5:16) Vi må huske på at glæde er en af de frugter af Guds ånd som kristne skal fremvise, ligesom de skal fremvise dens øvrige frugter: tro, kærlighed, venlighed, fred, langmodighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse. „Du skal glæde dig for Jehova din Guds åsyn i alt hvad du tager dig for.“ — 5 Mos. 12:18; Gal. 5:22, 23, NW.
Grunde for at være glade
10. Nævn en af grundene til at Guds folk altid er fyldt med glæde.
10 Jehovas tjenere får befaling til altid at være glade og at glæde sig i alt hvad de tager sig for. Men de har også grund til at være glade. Vi kan nævne mindst otte forskellige grunde. Den første af disse er den kundskab de har fået om Bibelens sandheder. De har fået kundskab om Jehovas hellige navn, kundskab om hans egenskaber, hans hensigter, hans principper, hans love, og hans vilje med sine skabninger. Denne kundskab om sandheden frigør eller befrier Guds tjenere for enhver frygt og tvivl. Den frigør dem for de mange løgne og overtroiske forestillinger der plager menneskeheden i almindelighed. Absolut en vægtig grund til at glæde sig! — Joh. 8:32; 17:3, 17.
11. Nævn endnu en grund til at Jehovas vidner er glade.
11 En anden vægtig grund til at Jehovas tjenere altid kan glæde sig er at de er i stand til at få deres synder tilgivet. Denne tilgivelse får de på grundlag af Jesu dyrebare genløsningsoffers fortjeneste, og det bliver muligt for dem at opnå den på grund af deres tro, indvielse og stadige bønner. Hvordan ville det være muligt for dem at være glade hvis de samtidig forgæves måtte kæmpe mod synden og skulle være plaget af en dårlig samvittighed? I glad taknemmelighed siger de med Paulus: „Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, . . . I ham [Jesus Kristus] har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er.“ — Ef. 1:3, 7.
12. Nævn en tredje grund til deres glæde.
12 En tredje grund til at Jehovas vidner og deres medarbejdere i modsætning til alle andre kan glæde sig midt under de nuværende forhold er at de anerkender de historiske begivenheder i de sidste halvtreds år som et afgørende vidnesbyrd om og bevis for at Guds rige, som menneskene i så mange århundreder har bedt om, er blevet oprettet i himmelen i 1914. Følgende ord, som Jesus henvendte til det første århundredes kristne, gælder i endnu højere grad de kristne i dag: „Mange profeter og retfærdige ønskede inderligt at se, hvad I ser, men fik det ikke at se, og at høre, hvad I hører, men fik det ikke at høre.“ Den forunderlige tid som vi nu oplever er altså endnu en grund til glæde. — Matt. 13:17.
13. Hvem er „den tro og kloge tjener“, og hvordan er denne tjener årsag til at Herrens folk glæder sig?
13 Jehova har givet sine tjenere i denne kritiske tid en fjerde grund til glæde, og denne grund er at Guds søn, Herren Jesus Kristus, har oprejst sin „tro og kloge tjener“ og sat ham over alt hvad han ejer. (Matt. 24:45-47) Den skare der udgør denne tjener fungerer som en jordisk meddelelseskanal hvorigennem Guds folk får oplysning om Jehovas hensigter og vejledning i at gøre hans vilje. Denne vejledning oplyser, styrker og forener dem i deres tilbedelse af den eneste levende og sande Gud. Uden denne kanal ville de blive spredt for alle vinde og være fortabt.
14. Hvad andet giver Guds folk grund til glæde?
14 En femte grund til glæde er det fællesskab Jehovas tjenere har med hinanden; de glæder sig ikke alene over at komme sammen med hinanden i de lokale menigheder men også ved større sammenkomster, såsom deres zone- og sektionsstævner, landsstævner og internationale stævner. De udgør et virkeligt kristent samfund, og de nærer ægte kærlighed til hinanden og søger det der gavner deres brødre. Om sådanne mennesker står der skrevet: „Se! Hvor godt og lifligt er det ikke når brødre bor sammen i enhed!“ — Sl. 133:1, NW; 1 Kor. 10:24.
15. Forklar hvordan det vidnearbejde Jehovas folk udfører er en kilde til glæde.
15 Jehovas vidners dynamiske virksomhed, forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige og af de velsignelser som dette rige vil medføre for hele menneskeheden, er en sjette grund til glæde. Når vidnerne deler denne gode nyhed med andre glæder de ikke blot deres tilhørere men også sig selv. At glæden må deles med andre hvis den skal være fuldkommen er et princip som selv et af denne verdens børn, forfatteren Mark Twain, anerkendte. Han skrev: „Sorg kan klare sig alene, men for at få det fulde udbytte af glæde må man have nogen at dele den med.“
16. Hvilken tredobbelt velstand kan Jehovas vidner glæde sig over?
16 En syvende grund til at Jehovas vidners kristne samfund bestandig kan glæde sig er den store velstand de nyder, og det er en tredobbelt velstand. De kan for det første glæde sig over at de befinder sig i et åndeligt paradis hvor sandhedens lys skinner klarere og klarere; dernæst kan de glæde sig over deres talmæssige velstand, idet de nu har over én million aktive forkyndere i marken; og for det tredje kan de glæde sig over den materielle velstand Jehova har skænket dem i form af nye afdelingskontorer, nye trykkerier og smukke, nye rigssale, der dukker op alle vegne på hele jordkloden.
17. (a) Nævn en ottende grund til at Jehovas vidner altid kan være fyldt med glæde. (b) Er der nogen der er forhindret i at nyde denne forret og erfare denne glæde?
17 Den ottende og i nogle henseender den vigtigste grund, som samtidig er grundlagt på de andre syv, er det privilegium at måtte være med til at ophøje og hellige det største navn i universet, nemlig navnet Jehova! Jehovas salvede vidners og deres medarbejderes opgave i denne henseende går ud på at de hver for sig må bevare deres uangribelighed såvel i deres daglige færd som i deres forkyndelses- og undervisningsarbejde. Hvilken forret! Tænk engang, at være med til at gøre den store Gud Jehovas hjerte glad ved at følge lydighedens vej og dermed bevise at Djævelen er en løgner! Om end Jehovas indviede tjenere skulle blive forhindrede i deres forkyndelsesarbejde, enten på grund af alderdom, sygdom eller fængsel, så vil de dog stadig finde deres største glæde i at forblive tro mod Jehova lige til døden. — Ordsp. 27:11.
18. (a) Forklar hvorfor de lidelser vidnerne har været udsat for ikke har dræbt deres glæde. (b) Hvad sagde Jesus, Paulus og Jakob om dette?
18 I de senere år har tusinder af Jehovas vidner lidt en grusom død i diktaturlande, og grunden har været den at de ikke ville gå på kompromis men ønskede at forblive tro mod Jehova. Ved således ikke at give slip på deres uangribelighed trods pres fra Djævelens side har de glædet Jehovas hjerte. Dette igen har beredt Guds folk en dyb indre glæde, som i virkeligheden er hemmeligheden ved deres styrke. Fjenden kan naturligvis ikke forstå hvordan „[Jehovas] glæde“ kan være som et stærkt tårn og en uindtagelig fæstning for Guds folk. (Neh. 8:10; se også NW) Ikke desto mindre er de som kender og elsker Bibelen klar over denne store sandhed. De ved at det var den samme glæde som det trofaste og sanddru vidne, Jesus Kristus, så frem til og som satte ham i stand til at udholde den skam at lide døden på en marterpæl. (Hebr. 12:2) I sin bjergprædiken lovede denne uangribelighedens bevarer at hans trofaste efterfølgere ville erfare den samme glæde: „Salige [lykkelige, NW] er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres. Salige [lykkelige, NW] er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: jeres løn skal være stor i Himlene; thi således har man forfulgt profeterne, som var før jer.“ Hertil føjer den kristne bibelskribent Jakob: „Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser. Salig [lykkelig, NW] den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.“ — Matt. 5:10-12; Hebr. 10:34; Jak. 1:2, 12.
De farer der kan berøve os glæden
19. Fortæl hvordan nogle i fortiden mistede deres glæde.
19 Da Kain så at hans broder Abel blev foretrukket fremfor ham mistede han sin glæde. Gud advarede Kain, men Kain ignorerede advarselen. Kora, Mirjam og andre lod misundelse berøve dem deres glæde da de befandt sig i ørkenen, og det blev til skade for dem selv. Også Judas Iskariot gav på grund af en forkert indstilling slip på sin glæde, og det endte med at han begik selvmord.
20. (a) Hvordan kan vor tro hjælpe os til ikke at miste glæden? (b) Hvad afhænger vor tro i vid udstrækning af?
20 For at bevare glæden kræves der tro. Ens tro afhænger i ikke ringe grad af at man studerer Bibelen privat samt regelmæssigt overværer menighedens møder. Tro vil hjælpe os til at overvinde en af glædens største hindringer, nemlig bekymring. Lad os i stedet for at bekymre os gøre hvad vi kan for at bringe orden i tingene, og hvis vi ikke kan gøre noget, da lad os under bøn overgive sagen i Jehovas kyndige hånd.
21. Hvordan kan værdsættelse af hvad Gud har gjort for os beskytte os mod at miste vor tro?
21 Vi må også værdsætte hvad Gud har gjort for os hvis vi skal bevare glæden. Ejer vi denne værdsættelse vil vi ikke lade nogen form for uretfærdighed, såsom partiskhed og forskelsbehandling, berøve os vor glæde. I stedet for at lade modgangen gøre os hårde, vil vi lade den mildne vort sind. Er vi udsat for diskrimination på grund af vor nationalitet, kultur, uddannelse eller hudfarve? Så lad os huske på at vi trods denne forskelsbehandling er langt bedre stillet end dem der ikke er udsat for en sådan uretfærdighed men som ikke har sandheden og kundskab om Jehovas hensigter, ligesom en kristen træl på Jesu tid var langt bedre stillet end en frigiven der var ikke-troende. Hvis du hører til dem der har en indadvendt natur og som er tilbøjelig til at have ondt af sig selv fordi de altid bliver misforstået, så lad ikke denne tilbøjelighed tappe dig for din glæde. Prøv i stedet for at finde ud af hvorfor man ikke forstår dig, og, hvis du ikke kan det, så husk at Jehova forstår dig.
22. Hvordan kan vi undgå at fysisk eller mental sygdom berøver os vor glæde?
22 Måske dit problem er at du til stadighed må kæmpe med sygdom, eller at du er fysisk eller mentalt handicappet? Lad ikke dette stjæle glæden fra dig. Den der er bogstaveligt blind er dog langt bedre stillet end den der er åndeligt blind! Er du fattig i materiel henseende? Så tænk på det Jesus sagde om enkens skærv. Paulus sagde ligeledes at vore bidrag til Guds sag er velbehagelige for Gud efter hvad vi evner og ikke efter hvad vi ikke evner. Hvis vi giver alt hvad vi formår til ophøjelsen af Jehovas navn, så vil det, uanset hvor ringe vor ydelse er, have Jehovas velbehag og vi vil vinde evigt liv i hans nye tingenes ordning. Vi skal derfor ikke lade et fysisk eller økonomisk handicap berøve os vor glæde. „Som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende. . . . som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gør mange rige; som de, der intet har og dog ejer alt.“ Lad os glæde os over og takke Gud for at vi ikke lider af et åndeligt handicap. — 2 Kor. 6:4, 10; Luk. 21:1, 2.
23. Hvilken opmuntring giver apostelen Paulus os i denne henseende?
23 Det er også muligt vi har kødelige skrøbeligheder der har en tendens til at berøve os vor glæde. Det skulle imidlertid ikke gøre os mismodige. Vi kan tænke på at også apostelen Paulus måtte kæmpe med sit skrøbelige kød. „Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. . . . Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest. Jeg elendige menneske!“ Dog berøvede det ham ikke hans glæde, for han fortsætter: „Hvem skal fri mig fra dette dødens legeme? Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!“ Vi skal altså ikke holde op med at kæmpe men tværtimod fortsat være hårde mod vort legeme og holde det i ave så vi kan gøre Guds vilje. — Rom. 7:19, 21, 24, 25; 1 Kor. 9:27.
24. Hvilke andre forslag gives her for at hjælpe os til ikke at miste glæden trods de vanskelige tider vi oplever?
24 En yderligere hjælp til at bevare vor glæde vil det være at udvise sund dømmekraft, lægge fornuftige planer og lægge selvbeherskelse for dagen ved overholdelsen af disse planer. Vi må lave et overslag over hvad vi har af tid, kræfter, penge og personlig indflydelse. Under bøn overvejer vi hvad vi kan gøre med hensyn til vort private studium og tjenesten på arbejdsmarken. Derefter laver vi et budget og beslutter os i vort hjerte til at overholde det. Samtidig må vi passe på ikke at være fanatiske eller yderliggående. Mennesker der aldrig kan gøre nok eller som er oversamvittighedsfulde ender ofte med at få et nervesammenbrud, og på den måde bevarer man sandelig ikke sin glæde. Vi må lægge et sundt sinds ånd for dagen og være mådeholdende i vore vaner. — 1 Tim. 3:2, 11; 2 Tim. 1:7, NW.
25. Forklar hvordan tilfredshed er en hjælp til at bevare glæden.
25 Skal vor glæde være varig må vi også være tilfredse. Vi må ikke alene værdsætte det vi har, men vi må også kunne undvære og være tilfredse alligevel. Det havde Paulus lært, for han sagde: „Jeg har lært at nøjes med det, jeg har.“ „Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ Gudsfrygt sammen med nøjsomhed giver den glæde og tilfredshed der følger med at være fri for bekymringer. „Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer.“ — Fil. 4:11; 1 Tim. 6:6, 8; 1 Pet. 5:7.
26. Hvad andet er nødvendigt hvis man skal bevare glæden?
26 En anden vigtig forudsætning for at bevare glæden er at man ydmygt underordner sig den teokratiske ordning. Hvis vi mener at vi er blevet forbigået ved uddelingen af et særligt tjenesteprivilegium må vi ikke lade skuffelsen berøve os vor glæde. Lad os aldrig glemme at det er Jehova der styrer sin organisation, og at han sætter lemmerne på den plads der behager ham som Skaber, og ikke som det behager os, hans skabninger. Forfremmelser kommer ikke fra andre end Jehova. (1 Kor. 12:15-30; Sl. 75:8; se også versene 6 og 7 i NW) Lad os derfor forvisse os om at vi ikke har en oprørsk ånd, for oprørere er aldrig glade. Det er bedre at glæde sig over og sige tak for de tjenesteprivilegier man har, uanset hvor små de tilsyneladende er. Levitten Koras sønner erklærede ydmygt: „Hellere ligge ved min Guds hus’ tærskel end dvæle i gudløsheds telte.“ — Sl. 84:11.
27. Hvilke andre farer må vi være på vagt over for hvis vi altid skal være glade?
27 Vi må også passe på at vi ikke lader bitterhed eller modvilje mod et andet menneske tage bolig i vort hjerte, for vi kan simpelt hen ikke huse sådanne følelser og samtidig være glade. Vi må opdyrke broderkærlighed og ikke lade nogen berøve os vor glæde, uanset hvad vedkommende siger eller gør. Som der står skrevet: „Vær ikke hastig i dit sind til at græmmes, thi græmmelse bor i tåbers bryst.“ — Præd. 7:9.
28. Hvad erfarer Jehovas vidner i modsætning til hele menneskehedens verden, og hvorfor gør de det?
28 Menneskehedens verden af i dag er uden glæde fordi den har svigtet Jehova og hans retfærdige love. I modsætning hertil er Jehovas tjeneres glæde overmåde stor fordi de har en stærk tro, værdsætter hvad Gud har gjort for dem, bruger deres dømmekraft ved planlægningen af deres virksomhed, er tilfredse med deres lod i livet, er nøjsomme og ydmyge og underordner sig den teokratiske ordning, samt lægger kærlighed og hengivenhed for deres kristne brødre for dagen.
29. Resumér til sidst nogle af de vigtigste ting Guds tjenere kan glæde sig over.
29 Jehova skænker på sin side sine tjener mange ting som bestandig fylder dem med glæde. De har sandheden, sandheden om Jehova og hans hensigter og om hvad der er hans vilje med dem. De ser opfyldelsen af Bibelens profetier og sætter deres håb til Guds rige. De har troen på Kristi genløsningsoffer. De har den tro og kloge tjener som vejleder dem. De kan glæde sig over stor velstand og over deres tjenesteprivilegier inden for den nye verdens samfund. Og fremfor alt har de del i det ophøjede privilegium at hellige og ophøje Jehovas store navn.
30. Hvad er den vigtigste grund til at Jehovas vidner glæder sig, som forudsagt af profeten Zefanias?
30 Kort sagt er Jehovas tjenere altid fyldt med glæde og jubel fordi Jehova er med dem, han er i deres midte og velsigner og støtter dem når de forbliver tro mod ham. Det er nøjagtig den beskrivelse profeten Zefanias gav af Jehovas tjenere i endens tid: „Jubl, . . . råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, . . .“ for „i dig [i din midte, NW] er [Jehova] din Gud, . . . Han glæder sig over dig med fryd, . . . han fryder sig over dig med jubel“. — Zef. 3:14, 17.