En stor forandring er nær — hvilken?
DER kan ikke være nogen tvivl om at en eller anden stor forandring er nær. Vi har i de seneste år set store forandringer ske fra den ene dag til den anden. „Jeg bliver ikke forbavset over noget som helst mere,“ er en udtalelse man ofte hører.
På grund af uroen inden for kirkerne og de stadig større vanskeligheder med at opretholde lov og orden, føler De måske at der kan ske hvad som helst, endog i Deres eget nabolag. Men kan vi vide hvad det virkelig er der vil ske? Guds største profet fortalte en lignelse for at vise os noget om det. Den findes i Bibelen i Lukas 21:29-31.
Som denne lignelse viser, vil der ikke ske „hvad som helst“. I stedet forsikres vi om at Gud vil tage hånd i hanke med tingene ved hjælp af sit rige. Det der skal ske vil være til vort bedste hvis vi nu benytter lejligheden til at finde ud af hvad vi skal gøre. Det er noget som vil ske meget hurtigt, for Jesus fortsatte med at sige: „Denne, slægt [der oplever vore dages forhold] skal ikke forgå, før det er sket alt sammen.“ For så at understrege sandfærdigheden af det han havde sagt, sagde han at det faktisk var mere sandsynligt at himmel og jord ville forgå end at hans ord ville slå fejl. — Luk. 21:32, 33.
Det er næsten som at læse den nye avis når man læser apostelen Paulus’ beskrivelse af „de sidste dage“. Han skrev: „I de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå.“ Paulus sagde at denne situation ville herske blandt dem der blot hævdede at de var kristne, dem der havde ’gudsfrygts skin, men fornægtede dens kraft’. Betragt engang hvert enkelt af disse dårlige træk. Og tænk så på hvor ofte De har været chokeret over at se og læse at disse ting praktiseres af såkaldt kristne mennesker. — 2 Tim. 3:1-5.
De er måske enig med os i at en stor forandring er nær og at den er nødvendig. Men De hører måske nogen sige: ’Selvfølgelig vil der ske forandringer, men det beviser ikke at vi lever i de sidste dage. Nej, det er blot en naturlig udvikling vi må igennem.’
Apostelen Peter talte om netop denne indstilling, idet han sagde til sine medarbejdere at de skulle „mindes de ord, som er forudsagt af de hellige profeter, såvel som det bud, der af jeres apostle er givet jer fra Herren“. Han advarede om at der „i de sidste dage skal . . . lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: ’Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.’“ (2 Pet. 3:2-4) Dette er en meget farlig indstilling at have. Hvorfor?
Gud nøler ikke
Astronauter har ude fra rummet set at mennesket er ubetydeligt i sammenligning med universet. Profeten Esajas talte sandt da han sagde at Gud „troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere“. (Es. 40:22) Mennesker, især dem der modstår Gud, er lige så ubetydelige for Gud som græshopper er for mennesker. Og med hensyn til Guds måde at betragte tiden på, så er også den anderledes end menneskets. Peter kommer ind på dette emne, for han siger at spotterne, som anklager Gud for at nøle, overser at „én dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som én dag“. (2 Pet. 3:8) Det må vi tage i betragtning.
Da advarselsbudskabet er blevet forkyndt med kraft i verden og især i kristenheden i de sidste halvtreds år, er der nogen som har sagt: ’Nå ja, at vi lever i de sidste dage, det har de sagt siden min faders tid — før jeg blev født!’ Men kan man sige at halvtreds år er for lang tid at advare nationerne i? Hvis Gud virkelig har omsorg for menneskeheden, ville dette da være at nøle for meget?
Hvis en græshoppe på en mark kunne høre og forstå at landmanden talte om at svide marken af, ville den måske også sige: ’Nåh, det sagde han også i min faders tid, og der er ikke sket noget endnu.’ Men så ville dette skeptiske insekt overse at det der er to eller tre generationer for en græshoppe, blot er kort tid for et menneske. Ikke desto mindre kunne det udmærket ske at græshoppen i sin egen levetid kom til at opleve de skæbnesvangre følger af sin spottende indstilling.
En forandring til bedste for menneskeheden
Landmanden ville måske svide sin mark af for at blive fri for en græshoppeplage og for at gøde marken. På samme måde har Gud til hensigt at tilintetgøre, ikke jorden, men dem der øver de gerninger der gør tiderne kritiske og vanskelige at leve i, og som på grund af deres selviskhed forurener jorden og ’lægger den øde’. Han er interesseret i at folk skal leve på den under de rette forhold. Han forsikrede israelitterne, om at de skulle vende tilbage til deres land, og omtalte sig selv som „Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos“. Han vil sørge for at hele jorden bliver beboet under de sikre og fredelige forhold der vil råde under hans rige. — Åb. 11:18; Es. 45:18.
Gud er ikke interesseret i mennesker som blot har „gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft“. Han er interesseret i dem der har sand gudsfrygt, som lægger sig hans ord på sinde og følger det. Apostelen Peter skriver: „Således forstår Herren at udfri de gudfrygtige af deres prøvelse og at bevogte de uretfærdige til straffen på dommens dag.“ (2 Pet. 2:9) Den forandring han vil gennemføre vil være storslået for dem der nu læser og forstår hans ord i Bibelen. De vil kunne glæde sig over „’nye himle og en ny jord [ikke en ny planet, men menneskesamfundet på en renset, forskønnet jord]’, hvor retfærdighed bor“. (2 Pet. 3:13) Ved at studere Bibelen kan De få at vide hvordan De gør dette håb til Deres.