Jehovas navn nærer ikke den frygt og rædsel for fremtiden som folk og nationer i denne gamle verden nærer. De gør det som Jesus sagde de skulle gøre i denne særlige tid: „Når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer, sig.“ (Luk. 21:28) Ikke til en eller anden menneskelig organisation eller politisk diktator, men til den almægtige Gud siger de med salmisten Davids ord: „O vogt min sjæl, for jeg er loyal.“ (Sl. 86:2, NW) De går ikke fejl af at være loyale over for Gud og hans rige og vil derfor ikke komme til at lide ubodelig skade. De stoler på at han vil holde sit løfte om at ville lede deres skridt på den rette vej. Der står skrevet om ham: „Han vogter sine loyales fødder; de onde bringes til tavshed i mørket, thi et menneske hævder sig ikke ved magt.“ — 1 Sam. 2:9, NW.

³¹ Hvilken beroligelse for vore hjerter og nerver at kende dette løfte! Og dette: „For dem der vandrer i uangribelighed er han et skjold, idet han holder øje med dommens stier, og han vil værne sine loyales hele vej.“ (Ordsp. 2:7, 8, NW) Hvilken belønning nu i tiden for at være loyal over for Jehova Gud med et hjerte der er forenet i frygt for hans navn! Han belønner os allerede nu fordi han ønsker at vi skal glæde os over at modtage en evig belønning i hans nye verden, der vil gå i arv til og blive beboet af alle der for bestandig er loyale mod ham.

Profetér sammen med den loyale organisation

1. (a) Hvilken loyalitet kræves samtidig med vor loyalitet mod Gud? (b) Hvilke religiøse organisationer kan mennesker være loyale overfor uden at være loyale over for Gud?

LOYALITET mod Gud som har skabt og organiseret himmelen og jorden kræver også loyalitet mod hans organisation. Mange mennesker i dag tror at de er loyale mod Gud når de er loyale over for en religiøs organisation. Men det kan være den forkerte organisation de viser loyalitet. Blandt de ting der er forudsagt om vor tid siges også at der vil være mennesker og organisationer „der elsker fornøjelser mere end de elsker Gud, idet de har en vis form for gudhengivenhed, men viser sig falske når det gælder dens kraft“. (2 Tim. 3:1, 4, 5, NW) De foregiver at være religiøse, at være gudhengivne; de deltager i religiøse ceremonier der er opfundet af mennesker og som ledes af mænd der er ordinerede som præster, biskopper eller diakoner. Samtidig søger de ivrigt efter at opnå materielle goder, efter at tilfredsstille kødet i stedet for ånden, og røber således at de ikke er Guds sande organisation. De røber at de elsker denne verdens fornøjelser, sport og spil, og de viser ikke tegn på at eje den sande gudhengivenheds kraft i deres liv. Deres adfærd afslører at deres gudhengivenhed ikke er oprigtig. De har vist en falsk organisation loyalitet, og ikke „Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader“. (Ef. 1:3) De er loyale over for en religiøs organisation der har svigtet Gud, en organisation som Gud ikke vil kendes ved som sin organisation.

2, 3. (a) Hvilken organisation befaler Gud vi skal være loyale overfor, og på hvilken dag for nitten hundrede år siden blev dette afgjort for os? (b) Hvordan blev det på denne dag givet til kende at den kristne menighed er den organisation man må være loyal overfor?

² Den synlige organisation som Gud befaler os at være loyale imod er den som han har udgydt sin hellige ånd over. For mere end nitten hundrede år siden, på