Opbyg en lykkelig familie
1. (a) Hvorfor er familien den grundlæggende enhed i det menneskelige samfund? (b) Hvilke vældige kræfter truer familielivet?
FAMILIEN er af såvel fagfolk som lægmænd blevet betegnet som den grundlæggende enhed i det menneskelige samfund. Familier danner landsbyer, byer, stater eller provinser og til sidst hele nationer. Det er almindeligt anerkendt at gode familier skaber et godt samfund, og dog er familien udsat for et pres som aldrig før, både udefra og indefra. Vældige kræfter truer selve familielivet. Den industrielle revolution, nationalismens opkomst, kravet om uafhængighed, et helt nyt syn på moralen og livet idet hele taget har sat sine spor på familiekredsen. Selve grundvolden for det menneskelige samfund, familien, synes at vakle.
2. Beskriv forholdene i familien i de ældste tider.
2 I de tidligste tider var agerbrug den vigtigste næringsvej. Faderen var familiens overhoved og regent. Streng lydighed var hjemmets første regel. Familiens medlemmer voksede op sammen, levede sammen, arbejdede sammen og kæmpede sammen. Hjemmet var midtpunktet for den religiøse opdragelse. Skilsmisse blev betragtet med misbilligelse. Den mand og kvinde der blev skilt blev anset for at have overtrådt Guds lov. Selv om ingen af disse faktorer helt er forsvundet fra vore dages familieliv, er deres betydning ikke den samme. Tiderne har forandret sig. Nogle mener at familien har udspillet sin rolle.
3. Hvilke faktorer har ifølge nogles mening bidraget til tidligere kulturers undergang?
3 Mange historikere er enige om at den græske og romerske kulturs undergang i første række skyldtes familiekredsens forfald og sammenbrud. En kendt sociolog ved Harvard universitet har desuden for nylig udtalt følgende: „Umoralitet har været medvirkende til at ødelægge mangen en stor nation i forgangne århundreder. I dag er endog De forenede Stater truet . . . Mange videnskabsmænd spekulerer allerede på om der skulle være en forbindelse mellem den vaklende kønsmoral og stigningen i antallet af forbrydelser, selvmord, ungdomsforbrydelser og sindssygdomme.“ Hvad må der i lyset heraf gøres for at frelse familiekredsen og atter indsætte den på dens plads som den grundlæggende enhed i det menneskelige samfund? Hvordan opnår man et lykkeligt familieliv? Hvilken definition kan man give på familien, og med hvilken hensigt blev familieenheden i sin tid skabt?
4. Hvad kan en familie defineres som?
4 En familie er blevet beskrevet som „en gruppe nært beslægtede individer eller grupper, en gruppe bestående af de nærmeste slægtninge, især den gruppe der består af forældre og børn“. En anden definition lyder således: „En formel forbindelse, etableret juridisk og ifølge sæd og skik; en forbindelse der pålægger personer der har indgået ægteskab med hinanden, deres børn (ved fødsel eller adoption) og alle de øvrige personer i den samme husstand almindeligt anerkendte og håndhævede rettigheder og pligter.“ Børn er som regel en betydningsfuld del af familieenheden.
5. (a) Vis hvordan den første familie blev til. (b) Hvad er lykke, og hvorfor er denne tilstand en væsentlig betingelse for det kristne familieliv?
5 Lige fra begyndelsen havde Jehova Gud til hensigt at Adam skulle være en trofast familiefader. Beretningen i Første Mosebog lyder: „Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ (1 Mos. 1:28) Af denne guddommelige befaling fremgår det tydeligt at den egentlige hensigt med ægteskabet var frembringelsen af børn og dermed dannelsen af en komplet familiekreds. Eftersom børnene ville lære at tilbede Gud og lovprise ham som deres Skaber, noget som Gud ønsker og kræver, kan vi se hvorfor menneskene fra begyndelsen blev skabt til at leve lykkeligt som medlemmer af en familieenhed. (2 Mos. 20:5) Men hvad er lykke? Lykke defineres som en tilstand af velbefindende og glad tilfredshed. I denne behagelige atmosfære ville familielivet avle tilfredshed, tryghed og lovprisning til Gud.
6. Efter hvilket mønster er familiekredsen dannet?
6 Det kan desuden hjælpe en at vide at Jehova Gud selv billedligt omtales som en ægtemand, overhovedet for sin universelle familie. Hans hustru, moderen til hans store familie, er moder til alle i denne universelle organisation, og børnene af denne forening er hans loyale undersåtter. Esajas siger: „Thi din ægtemand er din skaber, hans navn er Hærskarers [Jehova], din genløser er Israels Hellige, han kaldes al jordens Gud.“ (Es. 54:5) Den jordiske familiekreds, der er et afbillede af en så ophøjet og lykkelig ordning i himmelen, får faktisk en forsikring om lykke hvis blot den følger de principper som Jehova i sit ord Bibelen har givet vedrørende familielivet.
7. (a) Hvilket dobbelt ansvar har den kristne familiefader over for sin familie? (b) Som hvad betragter en god familiefader sin familie?
7 Eftersom den store Ægtemand og Skaber Jehova er den der bærer ansvarsbyrden i sin familie, er det kun rimeligt at søge en tilsvarende lederstilling hos den jordiske familiefader. Men hvad ser vi i dag? Lederen af den sociologiske afdeling ved Notre Dame universitetet, dr. John J. Kane, har udtalt at i dag er „stillingen som fader ved at være næsten lige så forældet som stillingen som sadelmager eller grovsmed“. Ikke desto mindre står vi her ved selve grundlaget for en lykkelig familie, idet faderen bærer et dobbelte ansvar: han må sørge for sin familie i såvel åndelig som materiel henseende. Dette må han gøre i kærlighed. (1 Kor. 13:4-7) Hvorfor? Fordi kærligheden hverken er hård eller dominerende, men heller ikke sentimental. En god fader forstår at familiekredsen er et sindrigt maskineri hvis enkelte dele arbejder nært sammen. Uden olie ville modstanden og sliddet være for stort. Den fornuftige fader vil derfor være den første til at anvende kærlighedens olie, der vil udglatte misforståelser og uenighed og tilvejebringe en sund balance i familiens interesser. Men hvordan vises denne kærlighed bedst? Ved eksemplets magt, for gerninger siger mere end ord. Måske det bedste eksempel vil være det at faderen viser sin store interesse for at familien er en lykkelig familie hvis medlemmer lovpriser Gud. I denne forbindelse må det understreges at en lykkelig familie ikke er noget der kommer af sig selv — den planlægges og bygges efter ganske bestemte retningslinjer.
8. (a) Hvad har undersøgelser vist er en betydningsfuld faktor i et lykkeligt ægteskab? (b) Hvordan understregede både Moses og apostelen Paulus forældrenes ansvar i forbindelse med børnenes religiøse opdragelse?
8 Det er interessant at undersøgelser har vist at i vor kultur er chancerne for et lykkeligt ægteskab større i de familier hvor man har en religiøs tro. En forsker siger således i sin rapport om lykkelige og ulykkelige ægtemænd: „En afvisende holdning over for religion er karakteristisk for flere af de ulykkelige ægtemænd. De lykkelige ægtemænd er afgjort i flertal blandt dem . . . der mener at det er vigtigt at børnene får en religiøs opdragelse.“ For mange forældre betyder dette imidlertid at de sender børnene i søndagsskole eller kirke mens de selv bliver hjemme. Lærer Bibelen dette? Nej. Jehova siger i Femte Mosebog 6:6, 7: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ Ifølge Guds bud har forældrene således ansvaret for at undervise børnene i Guds ord. Dette princip fremgår også af apostelen Paulus’ ord: „I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre, thi det er ret. ’Ær din fader og din moder,’ dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til: ’for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.’ Og I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ — Ef. 6:1-4.
9. Hvilken god vane bør forældrene indgive børnene, og hvordan kan de undervise børnene i forbindelse hermed?
9 En god vane som forældre bør indgive deres børn er hver dag at drøfte et skriftsted. Jehovas vidner praktiserer dette ved hver dag at læse dagsteksten og kommentaren til den i Vagttårnet eller i Yearbook of Jehovah’s Witnesses (Jehovas vidners årbog). Nogle forældre mener at dette kun er en lille ting som man ikke behøver at tage så højtideligt. Gode forældre kan dog lige så lidt som gode arkitekter overse detaljerne. Det er agtpågivenhed over for selv de mindste ting der har betydning for kvaliteten, og ønsker forældre ikke at deres børn skal yde Jehova en lovprisning af højeste kvalitet? Hvis det ikke er muligt at samle hele familien til en bibelsk drøftelse om morgenen, kan der måske sættes tid til side til det ved aftensmåltidet. Tilskynd børnene til at læse dagsteksten og kommentaren hver dag. Hav en ordbog ved hånden og lad dem slå de ord op som de ikke kender. Lad familien skiftes til at stille enkle og rammende spørgsmål. Lær alle familiens medlemmer at give en kort kommentar. Til sidst kan faderen give en interessant opsummering af spørgsmålet samtidig med at han giver passende råd og vejledning for at opbygge familien åndeligt. Hvis dagens tekst drøftes på denne måde, vil alle med forventning se frem til den og værdsætte denne lejlighed til hver dag at modtage opbyggende undervisning.
10. (a) Hvorfor bør man påbegynde et systematisk bibelstudium endnu mens børnene er ganske små? (b) Nævn et eksempel på at børnene i en tidlig alder kan lære at have selvtillid og at udvise initiativ.
10 Det påhviler også faderen som en del af hans ansvar at organisere et systematisk bibelstudium for familien regelmæssigt hver uge. Børnenes personlighed må formes og bøjes mens de er små. Nogle forældre vil blive forbavsede over hvor tidligt deres børn egentlig er vågne for nye ting og nye omgivelser. Det er muligt mens børnene er ganske små at lære dem at have tillid til sig selv og at udvise initiativ. Mange forældre — det gælder især dem der endnu kun har fået deres første barn — er ikke klar over hvor tidligt barnets selvstændighedstrang egentlig melder sig. Her skal anføres et eksempel: Moderen til en ni måneder gammel dreng måtte kæmpe en hård kamp hver middag når hun skulle made drengen, der sad i sin høje stol. Hver gang hun rakte ham maden på skeen slog han ud efter hendes hånd med det resultat at enten maden eller skeen havnede på gulvet. Hun sagde: „Jeg ved ikke hvorfor han er blevet så uartig i den senere tid. Det er frygteligt hver gang vi skal spise.“ En veninde sagde til hende: „Hvorfor lader du ham ikke prøve selv? Det kan være han slår ud efter skeen for at få fat i den, så han selv kan spise i stedet for at du tvinger maden i ham.“ Moderen fandt snart at drengen, trods hendes indvendinger, kunne spise selv uden at spilde mere end da hun forsøgte at made ham, og hans store tilfredshed over at kunne gøre det selv gav sig tydeligt til kende i den begejstring hvormed han hilste hvert måltid velkommen. Ja, børn kan være meget fremmelige og kan da hjælpes til at lære mange nyttige og praktiske ting.
11. Hvad viser at børn kan lære meget ved bibelstudium? Hvilken gavn har forældrene heraf? Hvilken gavn har børnene heraf?
11 Nogle forældre vil måske hævde at deres børn er for små til at få noget ud af et bibelstudium. Men hvis børn på fire og fem år kan gengive fjernsynsreklamer ordret og lære visse slagord der går igen i de samme programmer udenad, kan de også lære Bibelens principper. En lille dreng på fire år kan allerede pege på de mere end firs illustrationer i bogen Fra Det Tabte Paradis til Det Genvundne Paradis, der er udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, og fortælle hvad hvert billede forestiller eller gengive den historie der knytter sig til illustrationen. Tænk på hvilken undervisning og opdragelse dette barn får og tænk også på den gavn forældrene har af det. De må nemlig foretage et grundigt bibelstudium når de skal forberede opbyggende studier sammen med deres børn. Hvad bliver det endelige resultat? Ordsprogene 22:6 svarer: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“
12. Hvorfor bør forældrene sætte et godt eksempel med hensyn til mødedeltagelsen?
12 Forældrene bør også sørge for at hele familien kommer regelmæssigt til møderne i rigssalen. Børnene har et naturligt anlæg for at efterligne de voksne. Sætter I forældre nu børnene et godt eksempel til efterfølgelse? Eller forventer I at jeres børn skal gå til møde mens I selv bliver hjemme og ser fjernsyn eller gør et eller andet arbejde i huset? Husk at det også påhviler jer at sætte et godt eksempel ved at kommentere ved møderne, så jeres børn i en tidlig alder kan lære at det ikke alene er rigtigt at gøre det, men at det også er noget man forventer af mødedeltagerne. — Hebr. 10:24, 25.
13. (a) Hvorfor er det vigtigt at have omsorg for sin familie? (b) Hvilke skriftsteder viser at forældrene først og fremmest bør tænke på familiens frelse?
13 Når børnene videre skal oplæres og ledes ind på frelsens vej er det ofte at forældrenes dygtighed som lærere virkelig skal stå sin prøve. Mange forældre har gode resultater når de skal oplære andre, men hvordan går det når de skal oplære deres egne børn? Ofte er kristne forældre så optaget af at føre andre ind på frelsens vej at der ikke bliver tid til at ofre deres egen familie omsorg og opmærksomhed. Husk at frelsens vej begynder i familien. At sørge for familien og oplære den er et guddommeligt princip. Paulus skrev til Timoteus: „Hvis nogen ikke sørger for sine slægtninge, især da for sine husfæller, har han fornægtet troen, ja, er værre end en vantro.“ Paulus skrev videre: „Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ (1 Tim. 5:8; 4:15, 16) Forældre, ønsker I at „frelse“ jeres børn? Børn der har fået en god oplæring kan senere oplære andre, som Paulus skrev til Timoteus i sit andet brev til ham (2:1, 2): „Du, mit barn! hent kraft fra nåden i Kristus Jesus; og hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre.“ En sådan oplæring der er begyndt inden for familien, vil række ud over dens rammer og komme flere til gode, og vil på denne måde resultere i flere og flere forkyndere der kan sprede den gode nyhed om Riget. — Matt. 24:14.
14. Hvordan kan børnene lære de fundamentale principper for den kristne tjeneste at kende? Hvad bliver resultatet?
14 Mange forældre har af erfaring lært at når børnene skal oplæres i den kristne forkyndergerning er det bedst at begynde med at lære dem hvordan man tilbyder bladene Vagttårnet og Vågn op! på husbesøg. (Ap. G. 20:20, NW) Det er en sund gerning som børnene let kan være med til og som i almindelighed giver gode resultater, idet den sætter oprigtige mennesker i stand til at lære budskabet om Riget at kende. Forældre, fortæller I jeres børn hvilke punkter man kan tale med folk om i hvert nummer af bladene, så deres præsentationer er både oplysende og effektive? Forældrenes vigtigste opgave er at undervise deres egne børn, og både faderen og moderen bør gøre deres yderste. Når forældrene således tager sig af børnenes undervisning og oplæring bliver resultatet en moden familie. — Ef. 4:13, 14.
15. (a) Giv et eksempel på hvordan man lærer børnene at følge bibelske principper. (b) Hvordan skal børnene tugtes?
15 Ét er imidlertid at kende nogle bibelske principper, noget andet at forstå når og hvor man skal anvende dem. Dette gælder i særdeleshed børn. Kloge forældre, som indser dette, vil derfor bestandig hjælpe deres børn til at forstå hvorfor de må eller ikke må gøre dette og hint. Man siger måske til barnet at det ikke må stjæle. Det betyder imidlertid ikke så meget for et barn som ingen fornemmelse har af ejendomsret og som ser noget det gerne vil have. Faderen eller moderen må simpelt hen sætte sig ned og forklare hvad det vil sige at stjæle, at Satan var den første der stjal, og at vi ikke ønsker at være som han eller at få samme skæbne som han, og derfor ikke vil gøre noget han har fundet på. (Es. 14:12-15) Hvis barnet gør noget forkert, må det tugtes. Men det bør ske i kærlighed og under hensyntagen til det enkelte barns behov. Nogle børn behøver kun et ord, og så forstår de. Andre har brug for at mærke en lidt fastere hånd. Atter andre reagerer først når man berøver dem noget som de sætter megen pris på. Kloge forældre vil vide hvilken medicin der er bedst og uddele den i de rigtige doser til rette tid. — Ordsp. 23:13, 14.
16. (a) Hvordan bør forældre betragte Paulus’ ord i Første Korinterbrev 15:33? (b) Hvordan kan kristne forældre give deres børn nyttig vejledning i skoleårene?
16 Endnu en ting man må tage i betragtning er at vi ifølge Bibelens ord lever i endens tid. (2 Tim. 3:1-5) Kloge forældre mærker sig derfor apostelen Paulus’ råd i Første Korinterbrev 15:33: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ Forældre, beskyt jeres børn mod en dårlig omgangskreds og en fordærvet tankegang! Når børnene begynder at gå i skole lægger mange forældre mærke til at der sker en forandring i barnets tankegang og hele indstilling. Nogle bliver vanskeligere at styre som følge af den påvirkning de er udsat for i de nye omgivelser. Andre bliver så optaget af deres lektier at de næsten ikke har tid til bibelstudium, tjeneste på arbejdsmarken og samvær med familien. Tiden kræver at forældrene giver børnene vejledning og sørger for den rette balance mellem deres forskellige pligter. Skoleårene kan være udbytterige år, men også vanskelige år, hvis ikke forældrene sørger for at give børnene den rigtig vejledning og opdragelse.
17. Hvordan bør forældre og børn se på sport og arbejder på skolen efter skoletid?
17 Ét område på hvilket de fleste børn har brug for vejledning er spørgsmålet om hvorvidt de skal deltage i sport eller arbejder på skolen efter skoletid. Sådanne foretagender kan være meget tidsslugende og kan bevirke at børnenes tanker drejes i en forkert retning. Paulus skrev til Timoteus: „Opøv dig til gudsfrygt; thi legemlig opøvelse er kun nyttig til lidt, men gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer. Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd. Thi derfor slider og strider vi, fordi vi har sat vort håb til den levende Gud, som er alle menneskers frelser, særligt de troendes.“ (1 Tim. 4:7-10) Kristne forældre vil derfor altid hjælpe børnene til at se skolen i det rette perspektiv, nemlig som midlet til at opnå den nødvendige uddannelse. Mange forventer noget særligt af børnene i den nye verdens samfund og ser hen til dem, og de bør derfor stræbe efter at være gode eksempler for andre i skolen, for det tjener også som en anbefaling og et vidnesbyrd. Man bør holde et vågent øje med deres opførsel, for at der ikke skal blive bragt forsmædelse over Jehovas navn og organisation.
18. Hvilket formål tjener adspredelse, og hvad vil det sige at familien har et ligevægtigt syn på adspredelse?
18 Her vil det være på sin plads kort at drøfte spørgsmålet om adspredelse. Hvilket formål tjener adspredelse, og hvilke former for adspredelse bør man vælge? Adspredelse tjener i almindelighed det formål at vederkvæge, styrke og oplive én efter hårdt arbejde. Det betyder en afbrydelse i arbejdet og en nedsættelse af tempoet, hvilket er nødvendigt for en velafbalanceret livsførelse. Hvilken form for adspredelse den kristne skal vælge må den enkelte selv afgøre i overensstemmelse med sin egen oplyste samvittighed. (2 Kor. 1:12) Nogle foretrækker en eller anden form for sport. Andre vil hellere læse, spadsere en tur i skoven, vandre ud i naturen eller være beskæftiget med en eller anden antagelig hobby. Hovedsagen er at man ikke gør adspredelsen til det vigtigste i livet, men at man holder den på den plads der tilkommer den og lægger vægten på det mest betydningsfulde, forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Det er dog vigtigt at forældrene tilbringer nogen tid sammen med deres børn under en eller anden form for adspredelse. I den forbindelse er det blevet sagt at ’der næppe ville findes nogen problembørn blandt drengene hvis blot faderen nu og da ville sætte foden på spaden mens sønnen holdt dåsen til ormene’. Uanset hvilken form for adspredelse man vælger, vil dens gode virkninger, så længe den blot er sund og ikke krænker kristne principper, blive værdsat af kristne der har et ligevægtigt syn på tingene.
19. (a) Hvad bør forældrene give deres børn styrke til at tåle? Giv et eksempel. (b) Hvad viste Paulus at de kristne ville komme ud for?
19 En anden omstændighed som kristne forældre bør være vågne overfor er at de må indgive børnene styrke til at modstå latterliggørelse. Børn ønsker endnu stærkere end voksne at andre skal tænke godt om dem. Nogle børn har gjort sig selv til tyve blot for at skaffe sig penge til at klæde sig for og til fornøjelser sammen med kammeraterne. Andre børn finder det vanskeligt at modstå det pres de bliver udsat for som følge af deres standpunkt i visse spørgsmål. Her bør forældrene tålmodigt og kærligt forklare børnene at den kristnes livsførelse ligger på et højere niveau og at man skal følge det eksempel Kristus Jesus satte. Apostelen Paulus sagde: „Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.“ Kristne børn kan derfor blive udsat for spot og ringeagt fordi de ikke deltager i løsslupne selskaber, ikke sætter håret på en bestemt måde, ikke går klædt på en særlig måde eller slutter sig til en eller anden bande. Er det forkert i et sådant tilfælde at lade andre se ned på en? Nej! At søge Jehovas anerkendelse er bedre end at søge popularitet, og det dydige er mere eftertragtelsesværdigt end det lastefulde. — 2 Tim. 3:12.
20. Hvilken vejledning giver Bibelen med hensyn til den omgangskreds man bør vælge?
20 Er det endvidere forkert af forældre at give deres børn åbenhjertig men kærlig vejledning om farerne ved at aftale stævnemøder eller at omgås unge som ikke har samme tro som de? Nej! Kloge forældre vil forstå betimeligheden i Jehovas befaling i Femte Mosebog 7:3: „Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn.“ Apostelen Paulus sagde om giftermål: „Blot det sker i Herren.“ (1 Kor. 7:39) Man kan ikke ignorere denne guddommelige befaling og forvente at have Guds velbehag. Det påhviler forældrene at give børnene den rette vejledning med hensyn til ægteskab, så det indgås i ære og følger Bibelens principper.
21. Hvorfor kan den kristne menighed med rette forvente at have gode eksempler at se hen til i de kristne familiefædre?
21 Om kristne fædre der ønskede at kvalificere sig til stillingen som tilsynsmænd eller assisterende tjenere skrev Paulus til Timoteus: „En tilsynsmand bør derfor være . . . en mand, som styrer sit hus godt, og som på fuldt værdig måde holder sine børn til lydighed; (dersom en mand ikke forstår at styre sit eget hus, hvordan skulle han da kunne sørge for Guds menighed?)“ (1 Tim. 3:1-7) Den kristne menighed kan derfor med rette forvente at have gode eksempler at se hen til i tilsynsmændene og de assisterende tjenere. Kristne fædre der ikke er gode eksempler kan næppe forvente at de kan beholde deres tilsynsembede.