Loyale forkæmpere for Guds ord

„At I, dengang I modtog Guds ord . . . ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.“ — 1 Tess. 2:13.

 1, 2. Hvilken egenskab adskiller Bibelen fra andre hellige skrifter, som påpeget af en orientalist?

DER findes mange skrifter som anses for hellige af folk forskellige steder på jorden, men Bibelen har egenskaber der adskiller den fra alle andre.

² Om en af disse egenskaber har orientalisten George Rawlinson sagt: „Kristendommen . . . adskiller sig ikke på noget andet område så meget fra verdens øvrige religioner som i sin objektive eller historiske karakter. Religionerne i Grækenland og Rom, i Ægypten, Indien, Persien og østen i almindelighed . . . gjorde ikke engang for alvor krav på at have et historisk grundlag . . . Men med Bibelens religion forholder det sig anderledes. Der finder vi . . . et system af læresætninger som er uløseligt forbundet med historiske kendsgerninger og som er fuldstændig afhængigt af dem, som ville være værdiløst uden dem, og som kan betragtes som praktisk talt fastslået hvis det kan vises at de [de historiske kendsgerninger] fortjener at blive godtaget.“a

 3. Nævn eksempler på historiske oplysninger som de bibelske beretninger indeholder.

³ En undersøgelse af de foreliggende vidnesbyrd viser at den bibelske beretning handler om mennesker der virkelig har levet og om steder der faktisk har eksisteret. Den angiver nøje hvornår vigtige begivenheder fandt sted og nævner de samtidige herskere i andre af den tids riger. (2 Kong. 25:8, 9; Luk. 3:1, 2) Bibelen er en bog som kan stå for en omhyggelig undersøgelse. Som salmisten sagde til Jehova: „Summen af dit ord er sandhed.“ — Sl. 119:160.

 4. Hvilken betydning har det at Bibelen er en bog der er fyldt med profetier?

⁴ Endnu mere slående end Bibelens historiske nøjagtighed er imidlertid det faktum at den er fyldt med pålidelige profetier. Især dette adskiller den fra alle andre hellige bøger. Dens profetier er ikke blot nogle enkelte tilfældige bemærkninger om fremtiden. Fra dens første bog, Første Mosebog, til dens sidste bog, Åbenbaringens bog, er den fyldt med udtalelser om fremtidige begivenheder. — 1 Mos. 3:15; Dan. 4:17; Åb. 21:1-5.

 5. (a) Vidste de der levede da Bibelens profetier blev udtalt, at de var fra Gud? (b) På hvilken måde er Bibelens profetier en hjælp for os?

⁵ Mange af disse profetier blev opfyldt mens de som hørte dem udtalt endnu levede. Dalevende mennesker så således med egne øjne at disse profetier ikke var af menneskelig oprindelse. (1 Mos. 18:9-11; 21:1-3; Jer. 28:15-17) Men Bibelens profetier handler ikke alle sammen om begivenheder fra en nu længst svunden tid. De har også beskrevet hvad der ville ske nu i det tyvende århundrede. Skønt den sidste del af Bibelen blev skrevet før udløbet af det første århundrede efter vor tidsregnings begyndelse, beskriver den meget malende de voldsomme begivenheder der ville ryste det menneskelige samfund i dag. Den har også gjort det klart at disse begivenheder ville afmærke „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning og tiden for oprettelsen af Guds rige. (Luk. 21:24-31; Åb. 6:1-8) Når Bibelen viser os hvor vi befinder os i forhold til opfyldelsen af Guds hensigter og peger på den kurs det vil være klogt af os at følge, giver den os en vejledning som vi alle har brug for.

 6. Hvilken indstilling hos bibelskribenterne bevirker at vi nærer tillid til dem? Giv eksempler.

⁶ Bibelens beretning vinder også vor tillid fordi bibelskribenternes ydmyghed og ærlighed er så åbenbar. De prøver ikke at skjule noget, at få kendte personer iblandt dem til at fremtræde mere retfærdige end de virkelig var. Meget ærligt og åbent indrømmer de deres egne svagheder og fejl. (2 Mos. 4:10-14; Matt. 26:31-56) Jesu disciple vedgår at de religiøse ledere dengang så ned på dem og betragtede dem som „ulærde mænd og lægfolk“. (Ap. G. 4:13) Bibelskribenterne fortæller ligefremt både om hvordan Gud udfriede sit folk og om de gange han gav udtryk for sit mishag med dem. (2 Krøn. 12:1-9; 20:14-26) Dette umiskendelige vidnesbyrd om ærlighed, høje idealer, et rent motiv og en fornuftig overbevisning drager sandhedskærlige mennesker til Bibelen.

 7. Hvilke andre grunde er der til at Bibelen fortjener vor største opmærksomhed?

⁷ Det er i Bibelen man finder svaret på spørgsmål som ellers ikke kan besvares. Hvordan er universet blevet til, vor planet Jorden og menneskene? Hvorfor må menneskene kæmpe med modgang, sygdom og død? På en letforståelig måde besvarer Bibelen sådanne spørgsmål. (1 Mos. 1:1, 2, 26-28; 2:16, 17; 3:1-24; Rom. 5:12) Den angiver også hvad Gud har gjort for at lindre menneskenes nød, og den viser hvad vi hver især må gøre for at få gavn af det han har gjort. (Joh. 3:16, 36; Dan. 2:44) Alt dette gør Bibelen til en bog der fortjener vor største opmærksomhed.

 8. Hvorfor bør vi personligt læse og studere hele Bibelen?

⁸ Men hvordan stiller du dig? Har du læst Bibelen — ikke blot dele af den, men hele Bibelen, fra først til sidst? Har du studeret den grundigt for at finde ud af hvordan den berører dit liv? Det vil være klogt at gøre det. Det vil være praktisk visdom, for vort liv afhænger af Gud, og Bibelen siger klart at den er Guds ord. — 2 Mos. 20:1; Ef. 6:17.

I sandhed „Guds ord“

 9. I hvilken forstand er Bibelen „Guds ord“?

⁹ Udtrykket „Guds ord“ siger ikke verden i almindelighed, ja end ikke kirkemedlemmer i kristenheden, ret meget. De tror måske nok at Bibelen er en bog som fromme mænd har skrevet om Gud, men ikke at den faktisk stammer fra Gud. Dog siger Bibelen selv at „hele Skriften er inspireret af Gud“ og at „aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud“. (2 Tim. 3:16, NW; 2 Pet. 1:21) Det vil sige at selv om forskellige mænd nok er blevet brugt til at udføre det meste af skrivearbejdet, så er det Jehova Gud der er Bibelens egentlige forfatter. Ved hjælp af sin ånd overførte han budskaber og syner til sine profeters hjerner, og derpå skrev de ned hvad de så og hørte. Hvordan gik det til?

10, 11. (a) Har Gud ord for ord dikteret alt hvad der står i Bibelen? (b) Hvilket eksempel fra vore dage kan illustrere den fremgangsmåde Gud har benyttet?

¹⁰ I nogle tilfælde blev oplysningerne givet ved diktat. Gennem en engel sagde Jehova til Moses: „Skriv disse ord op, thi på grundlag af disse ord slutter jeg pagt med dig og Israel.“ (2 Mos. 34:27; Hebr. 2:2) Moses skrev nøjagtig det han fik besked på.

¹¹ Men i andre tilfælde ser det ud til at bibelskribenterne fik frihed til at bruge et vist personligt initiativ med hensyn til sprog og stil. Jehovas ånd ledede deres tanker, men den måde de udtrykte sig på genspejlede i nogen grad deres egen personlighed. (Præd. 12:10; 2 Sam. 23:1, 2) I vore dage er det almindeligt at en direktør giver sin sekretær besked på at skrive et brev uden at han nødvendigvis siger nøjagtig hvilke ord og vendinger der skal bruges. Sekretæren skriver brevet, idet hun omhyggeligt følger den givne vejledning og bruger udtryk som hun af erfaring véd stemmer med direktørens måde at sige tingene på. Det færdige brev, underskrevet af direktøren, anerkendes som et brev fra ham.

12, 13. Hvorfor skulle det ikke være vanskeligt for os at forstå at Gud kunne sende budskaber og syner til mennesker fra det usynlige?

¹² Skulle det være svært for os at fatte, at Gud, selv om han er usynlig, skulle kunne overføre budskaber og syner til sine tjeneres hjerner? (Ap. G. 28:25; Ez. 1:1-3) Vi synes ikke der er noget usædvanligt ved at åbne for radioen og lytte til en stemme af en eller anden som vi ikke kan se og som befinder sig mange kilometer borte. Da astronauterne kredsede om månen sendte de både budskaber og billeder tilbage til jorden og de blev modtaget med bemærkelsesværdig tydelighed. Hvordan er mennesker i stand til at gøre dette? Simpelt hen ved at udnytte de love som Jehova har nedlagt i det skabte.

¹³ Den tanke at Gud kan meddele sig til mennesker fra det usynlige er altså slet ikke urimelig, og den omstændighed at det var mennesker her på jorden der gjorde skrivearbejdet, udelukker heller ikke at det de skrev egentlig kom fra Gud. Dog skal det indrømmes at selve det faktum at dette kunne lade sig gøre, ikke i sig selv er et bevis for at Bibelen er Guds ord. Men hvilke beviser er der for at Gud virkelig har meddelt sig til de mænd som skrev Bibelen?

Vidnesbyrd om at Gud har meddelt sig til mennesker

14. Hvilket budskab overbragte Moses sine landsmænd da han kom ned fra Sinaj bjerg, og hvilke spørgsmål kunne man stille?

¹⁴ Efter at israelitterne var blevet udfriet fra trældommen i Ægypten samledes de i Sinaj ørken. Moses steg op på bjerget for at modtage vejledning fra Jehova, og han kom tilbage med et budskab til folket. Moses fortalte at Jehova havde sagt: „Dette skal du sige til Jakobs hus og kundgøre for Israels børn: ’I har set, hvad jeg gjorde ved ægypterne, og hvorledes jeg bar eder på ørnevinger og bragte eder hid til mig. Hvis I nu vil lyde min røst og holde min pagt, så skal I være min ejendom blandt alle folkene, thi mig hører hele jorden til, og I skal blive mig et kongerige af præster og et helligt folk!’“ (2 Mos. 19:3-6) Sådan sagde Moses til folkets ældste. Men var det nu sandt? Havde Gud virkelig talt til ham? Hvilke grunde havde de til at tro på at Jehova gennem Moses tog sig af Israel? — 1 Joh. 4:1.

15. Hvordan vidste israelitterne at Jehova havde meddelt sig til Moses og brugte ham?

¹⁵ Få måneder før havde de alle været i Ægypten. Der havde Moses, som talte i Jehova Guds navn, forudsagt de ti ødelæggende plager over landet. Hver af dem var indtruffet som forudsagt. (2 Mos. 7:15-12:29) Moses havde ganske afgjort ikke selv fremkaldt den græshoppeplage eller byldepest som han havde advaret om. Han beherskede ikke vind og vejr, så han kunne have forårsaget det frygtelige haglvejr som han havde forudsagt. Og det var afgjort ikke ham der gik ind i alle ægypternes huse og stalde og slog de førstefødte ihjel. Det kunne kun have været Guds værk, og eftersom Moses havde været i stand til i forvejen at sige hvad der skulle ske, måtte det være Gud som havde oplyst ham om det. Da Moses senere rakte sin hånd ud over Det røde Hav, havde vandene åbnet sig og gjort det muligt for israelitterne at undslippe ad den vej, mens en overnaturlig sky holdt de ægyptiske forfølgere på afstand. Israelitterne, der nu stod ved Sinaj bjerg, havde selv været med og set dette; de vidste at Jehova brugte Moses til at lede dem. — 2 Mos. 14:19-22.

16. Hvilke andre tegn gjorde Jehova ved Sinaj bjerg, og hvorfor?

¹⁶ Nu, ved Sinaj bjerg, gjorde Jehova flere tegn, og han gjorde det netop, som han sagde til Moses, „for at folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro også på dig“. (2 Mos. 19:9) Det var en frygtindgydende demonstration af Guds magt. „[Det begyndte] at tordne og lyne, og en tung sky lagde sig over bjerget, og der hørtes vældige stød i horn. Da skælvede alt folket i lejren. . . . Men hele Sinaj bjerg hylledes i røg, fordi [Jehova] steg ned derpå i ild, og røgen stod i vejret som røg fra en smelteovn; og hele folket [bjerget, NW] skælvede såre. Og stødene i hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og Gud svarede ham med høj røst.“ (2 Mos. 19:16-19) De millioner som var vidne til dette skue fik her bevis på at det som Moses sagde og skrev i Jehovas navn virkelig var „Guds ord“. — Ap. G. 7:35-38.

17. Hvoraf fremgår det at Jehova også meddelte sig til de senere hebraiske profeter hvis skrifter findes i Bibelen?

¹⁷ I løbet af de århundreder der fulgte, oprejste Gud andre profeter: Samuel, Natan, Esajas, Jeremias, Daniel, med flere. Også de talte i Jehovas navn, og det at de trofast i forvejen forkyndte hvad Gud ville gøre og dette indtraf, var et tydeligt vidnesbyrd om at han talte gennem dem. — 5 Mos. 13:1-3; 18:21, 22.

18. (a) Hvilke beviser havde man for at Jesus Kristus var udsendt af Gud da han fremtrådte på jorden? (b) Hvordan så han på de af Bibelens bøger der var skrevet indtil da?

¹⁸ I det første århundrede efter vor tidsregnings begyndelse fremtrådte Jesus Kristus her på jorden. Han sagde rent ud at han var Guds søn, og ved mirakuløst at stille stormen på søen, helbrede syge og oprejse døde beviste han at han virkelig kom fra Gud. (Joh. 10:36; Luk. 8:22-25; 5:17-26; Joh. 11:39-44) Hvordan så han på de af Bibelens bøger der var skrevet indtil da? De fortidige begivenheder de beskrev, betragtede han som historiske kendsgerninger, og deres udtalelser om fremtiden omtalte han som troværdige, som noget der ville gå i opfyldelse. (Matt. 19:1-6; 24:30; Dan. 7:13, 14) Når han talte om „skrifterne“ mente han Loven, Profeterne og Salmerne, alle De hebraiske Skrifter. (Luk. 24:27, 44-48) Han troede på dem, underviste ud fra dem og levede efter dem. Han anerkendte dem som ord inspireret af hans Gud og Fader i himmelen.

19. Hvilke vidnesbyrd har vi om at Gud var med de græske bibelskribenter?

¹⁹ Kort efter Jesu død og opstandelse, nemlig da den kristne menighed blev oprettet, viste Gud igen ved overnaturlige tegn hvem han brugte som sine talsmænd på jorden. (Hebr. 2:1-4) Han udgød sin ånd over Jesu Kristi disciple som var samlet i Jerusalem, og satte dem i stand til mirakuløst at tale sprog som de ikke havde lært. Folk fra mange lande var vidne til dette bevis på at Gud var med de kristne. (Ap. G. 2:1-12) Blandt dem som Gud udgød sin ånd over, valgte han dengang eller kort tid efter nogle mænd til at skrive De kristne græske Skrifter. Dette skete ikke i en afkrog, skjult for verden. De mægtige gerninger som Gud gjorde ved deres hænder var offentligt kendt. Som et resultat heraf kom tusinder til troen. — Ap. G. 2:41; 3:1–4:4; 9:40-42.

20. Hvordan ser Jehovas vidner derfor på Bibelen?

²⁰ Til en menighed bestående af sådanne troende i Makedonien skrev apostelen Paulus: „Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog i imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.“ (1 Tess. 2:13) Jehovas kristne vidner nu i det tyvende århundrede tror det samme som disse makedonske kristne i det første århundrede. Da de har læst Bibelen og ved hvad den indeholder, nærer de ingen tvivl om at den virkelig er Guds ord. Har du den samme tro?

21. (a) Hvilket privilegium og ansvar har den der er overbevist om at Bibelen virkelig er Guds ord? (b) Hvordan skal ens tro på Bibelen være hvis man vil vinde Guds velbehag?

²¹ I bekræftende fald har du det privilegium og det ansvar at hjælpe andre. Hvis de aldrig har læst Bibelen, så tilskynd dem til at gøre det. Tal med dem om beviserne for at Bibelen er Guds ord. Gør dem bekendt med hvad den lærer. Understreg for dem hvor vigtig sagen er. Derpå må de naturligvis selv træffe beslutning om hvad de vil gøre. Men at tro halvt er ikke nok. Hvis man skal vinde Guds velbehag, må man tro helhjertet; man må være en loyal forkæmper for Guds ord.

En loyal tjeneste

22. Hvordan og hvorfor lægger Bibelen vægt på egenskaben loyalitet?

²² Bibelen selv understreger vigtigheden af at være loyal. Hvorledes? Den viser at det er en af de bemærkelsesværdige egenskaber som Jehova, Bibelens forfatter, har. Til det troløse Israels folk sagde Jehova gennem sin profet Jeremias: „Jeg er loyal.“ (Jer. 3:12, NW) Og da apostelen Johannes fik et syn af fremtidige begivenheder hørte han dem som Gud ophøjer til himmelsk herlighed synge for Gud: „Store og underfulde er dine gerninger, Herre vor Gud, du Almægtige! retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge! Hvem skulle ikke frygte dig, Herre! og prise dit navn? Thi du alene er hellig [loyal, NW].“ (Åb. 15:3, 4) De erkender at loyalitet har sin oprindelse hos Jehova og at det er en egenskab der især kendetegner ham.

23. Hvorfor må vi tjene Jehova loyalt, og hvad indbefatter dette med hensyn til vor indstilling til Guds ord?

²³ Det er derfor klart at hvis mennesker skal tjene Gud på en acceptabel måde, må de genspejle denne guddommelige egenskab. Det forstod Zakarias, Johannes Døbers fader. Fyldt med hellig ånd takkede han Gud for at han måtte „tjene ham uden frygt i fromhed [loyalitet, NW] og retfærdighed for hans åsyn alle . . . dage“. (Luk. 1:74, 75) Men hvordan kan man være loyal over for Jehova hvis man er fyldt med tvivl med hensyn til hans ord? Hvis man har spørgsmål er det fornuftigt at stille dem, at undersøge indholdet af det svar der gives, og derpå træffe en afgørelse. Men vi kan ikke behage Gud hvis vi stadig tvivlende og ubeslutsomme halter til begge sider. (1 Kong. 18:21) „Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den, der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje.“ — Jak. 1:5-8.

24. (a) Hvordan giver den manglende loyalitet over for Gud sig udslag i kristenheden? (b) Hvilken forandring må der ske med dem hvis de vil være sande efterfølgere af Jesus Kristus?

²⁴ For at behage vor Skaber må vi have tillid til at han har ret i det han siger og gør. Men denne tillid mangler i bemærkelsesværdig grad blandt mange navnkristne. Det er forudsagt i Bibelen i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, at manglende loyalitet ville være en meget udbredt indstilling hos folk i „de sidste dage“. Ikke blot manglende loyalitet over for ægtefælle og arbejdsgiver, men også over for Gud. Det er grunden til at de hvis gudsdyrkelse er „gudsfrygts skin“, fornægter „dens kraft“. (2 Tim. 3:1, 2, 5) Da de mangler personlig overbevisning om at Bibelen er Guds ord, tager de den ikke alvorligt. Den er ikke nogen ledende kraft i deres liv, den tilskynder dem ikke til handling. Men skal de være Jesu Kristi sande efterfølgere, må de nødvendigvis ændre indstilling. I Efeserbrevet 4:22-24 får kristne denne formaning: „I skal . . . fornyes i jeres sinds ånd og iføre jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed [loyalitet, NW], som hører sandheden til.“ Har du gjort dette? Er du urokkeligt loyal over for Gud og viser du dette ved din holdning over for hans ord, Bibelen? Hvis du er det, kan du være til velsignelse for andre ved at hjælpe dem til at få tro på Guds ord.

[Fodnoter]

[Illustration på side 224]

Jehova gjorde tegn ved Sinaj bjerg. Bjerget rystede og indhylledes i røg. Millioner fik synligt og hørligt bevis for at det Moses havde bekendtgjort i Guds navn, var Guds ord