’For den rene . . .’

FOR nylig bragte en amerikansk avis en overskrift der sikkert fik mange bibeltroende mennesker til at studse: „Skal Bibelen forbydes? Den hylder oralt samleje,“ stod der. Skribenten var en præst. Han mente ikke for alvor at Bibelen burde forbydes, men hævdede dog at den taler for noget af det kristne ellers betragter som umoralsk.

Den bog i Bibelen han tænkte på, var Højsangen. Han omtalte den på denne måde: „Højsangen . . . beskriver [oralt] samleje med udtryk der faktisk er langt mere ophidsende end selv Penthouse [pornografisk blad] kan gøre det.“ Præsten fortsætter: „Intet tyder på at de elskende er gift; kvinden er nøgen under det meste af beretningen (på et tidspunkt siger hun at hvis elskeren ikke snart tager hende med til hendes kammer, bliver hun nødt til at tage sin klædning på igen) . . .“

Har du selv læst Højsangen? Hvis du har læst den, har du da forstået den på den måde?

Salomons højsang beskriver den unge sjulamitpiges trofaste kærlighed til en af egnens unge hyrder. Den beskriver i glødende vendinger hvad de føler for hinanden. Men oralt samleje? Hvor tit man end læser den, vil man ikke finde mindste hentydning til dette. Det unge par i beretningen begik ikke umoralitet på nogen måde. Hyrden kalder sjulamitten „min rene“. Ved sangens slutning regnes hendes dyd for at være fastslået. Den unge hyrde siger selv om hende: „Min søster, min brud er en lukket have, en lukket kilde, et væld under segl.“ (Højsangen 6:9; 4:12; 8:9, 10) Nej, der kunne ikke sættes en finger på parrets opførsel.

Er det da rigtigt at „intet tyder på at de elskende er gift“? Ja, de var sikkert ikke gift, men læg mærke til at hyrden kalder sjulamitten „min brud“. Hvad mener han? I denne sammenhæng betyder det hebraiske ord kallahʹ enten en brud lige før brylluppet, eller en ung kvinde der lige er blevet gift. (The New Brown, Driver, Briggs Gesenius) Siden den unge hyrde adskillige gange kalder hende sin kallahʹ, havde parret åbenbart lovet hinanden ægteskab. Deres lidenskabelige følelser er derfor ikke spor upassende.

Men er det da rigtigt at kvinden er „nøgen under det meste af beretningen“? Teksten fortæller ganske vist ikke noget om hendes påklædning, men betyder det nødvendigvis at hun ikke er klædt på? Et sted siger hyrden til hende: „Dine øjne er duer bag sløret.“ (Højsangen 4:1) Hvis den unge pige bærer slør, tyder det i hvert fald på at hun er anstændig.

Hvad så med den næste påstand: „På et tidspunkt siger hun at hvis elskeren ikke snart tager hende med til hendes kammer, bliver hun nødt til at tage sin klædning på igen“? Det eneste sted i bogen hvor hendes klædning nævnes, er i kapitel 5. Her beskriver sjulamitpigen en drøm. Hun siger: „Jeg sov, men mit hjerte våged.“ Så fortæller hun om sin drøm, hvori hyrden kommer og banker på døren til hendes kammer. Hun vil ikke lukke op for ham. Hvorfor ikke? „Jeg har taget min kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine fødder, skal jeg atter snavse dem til?“ Også denne lille episode viser at sjulamitpigen ved hvad der er ærbart og anstændigt! — Højsangen 5:2-6.

Apostelen Paulus sagde: „Alt er rent for de rene. Men for de besmittede og troløse er intet rent, men både deres sind og deres samvittighed er besmittet.“ (Titus 1:15) Selv noget så rent og smukt som sjulamittens kærlighed til hyrden kan blive til noget uanstændigt, når det betragtes af mennesker hvis sind er besmittet af denne verdens umoralske tankegang.