-
Værdsættelse af vort forhold til JehovaVagttårnet – 1975 | 15. august
-
-
ven er den mest berigende oplevelse vi kan få i vort liv. Som „den lykkelige Gud“ er han allerede i færd med at opfylde sit løfte om også at gøre os lykkelige. (1 Tim. 1:11) Hvis vi sørger for at befæste vort venskab med ham, vil det sikre vor fortsatte glæde. Vor værdsættelse af den tryghed, den fred i sindet og det håb som vi har fundet i vort forhold til Jehova, tilskynder os til at give udtryk for vor dybeste og varmeste tak til denne vor bedste ven, Jehova.
-
-
Et folk der er nidkært for gode gerningerVagttårnet – 1975 | 15. august
-
-
Et folk der er nidkært for gode gerninger
1. Hvilke grunde kan anføres for at være nidkær for gode gerninger?
ET LIV der har et mål, har en mening. Når man med hjerte og sind arbejder på at nå et værdigt mål, har hver dag betydning og hele tilværelsen en mening. Mennesker der har det sådan, må regnes til de lykkeligste i verden; de hvis tilværelse intet mål har, til de ulykkeligste. Et naturligt ønske om at være glad og lykkelig er grund nok til at bygge sin tilværelse op omkring gerninger der både er til gavn for andre og for en selv. Nidkærhed for disse gerninger belønnes med store velsignelser.
2. (a) Hvis eksempel kan vi følge? (b) Hvilket godt arbejde vil det tilskynde os til at udføre?
2 Jehova er en Gud der gør gode gerninger, og han er nidkær for dem. Alt hvad han gør, er til gavn for dem der tjener ham. Jesus satte et fuldkomment eksempel ved at efterligne sin Fader. Mennesker som har gudsfrygt og som ønsker at behage Jehova, kan også kendes på at de gør gode gerninger. Når Jesu disciple anstrengte sig for at følge deres Herres eksempel, ville det resultere i at Faderen fik „et folk der var helt hans eget, nidkært for gode gerninger“. (Tit. 2:14) De gode gerninger en kristen gør, er dem der gøres til gavn for andre. Det bedste de kan gøre for andre, er at hjælpe dem til at kende og tjene Jehova. Den kristne menigheds forkyndelse og undervisning er et godt og gavnligt arbejde, hvis betydning og uopsættelighed fortjener vor største nidkærhed.
3, 4. (a) Hvad er nidkærhed? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv?
3 Hvad er nidkærhed? Nidkærhed er en brændende iver. Det er et oprigtigt ønske om at gøre hvad der er rigtigt. Hvor der er nidkærhed, er der liv, begejstring, virksomhed. En dyb interesse for resultatet bevirker at man er personligt interesseret i at udrette noget. Indstillingen er koncentration og helhjertethed. Hvor der ingen nidkærhed er, udføres arbejdet mekanisk. Det personlige engagement er ikke særlig stort. Man virker uinspireret, ja apatisk. Kan du, på baggrund af denne beskrivelse, siges at være nidkær?
4 Ja, spørg dig selv om du er nidkær for gode gerninger. Kan den måde hvorpå du støtter forkyndelsen i din menighed siges at være brændende, helhjertet? Tilskyndes du af et oprigtigt ønske om at gøre alt hvad du kan for at hjælpe andre til at lære Jehovas hensigter at kende? Eller er du tilfreds med blot at være med, blot at vise et minimum af interesse og yde en minimal indsats? Udfører du blot arbejdet mekanisk, uden egentlig at være engageret?
-