-
„Hvem er viis og forstandig iblandt jer?“Vagttårnet – 1972 | 1. marts
-
-
elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“. (Joh. 3:16) De tror også at Jesus er „verdens lys“, og at han blev udsendt af Gud for at frelse menneskehedens verden. Jesus Kristus døde på marterpælen og udgød sit blod, gav sit liv for at løskøbe eller genløse hele menneskeslægten. Der er allerede sørget for at du kan opnå livet. Men tager du imod det? Jesus sagde: „Og dette er dommen [grundlaget for dommen, NW], at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.“ Den der foretrækker at gøre det der er slet, hader lyset. Gør du det? — Joh. 3:19.
14. Hvordan viser en sand kristen at han ikke er bange for lyset men virkelig „viis og forstandig“?
14 Sande kristne er ikke bange for lyset. De studerer omhyggeligt Guds ord fra først til sidst, fra Første Mosebog til Åbenbaringen, og drøfter det frit med andre så de kan blive ledet af dets himmelske visdom. De ønsker at være i lyset og at leve i harmoni med lyset fra Guds ord. Gør du også det? Så opfordrer vi dig indtrængende til at overvære Jehovas vidners møder regelmæssigt. Efterhånden som du lærer Guds ord at kende, bør du rette dig efter det. På denne måde viser du at du virkelig er „viis og forstandig“ og at din adfærd afspejler „en mildhed der hører visdom til“. — Jak. 3:13, NW.
-
-
Udnævnte ældste til at vogte Guds hjordVagttårnet – 1972 | 1. marts
-
-
Udnævnte ældste til at vogte Guds hjord
1. (a) Hvilken slags mænd er tilsynsmænd i Jehovas vidners menigheder? (b) Hvad er det hovedsagelig for et arbejde en tilsynsmand i en menighed udfører?
JEHOVAS VIDNERS teokratiske organisation har ingen betalte præster i menighederne. Modne, åndeligt kvalificerede mænd fra menigheden udnævnes til at være ældste og tilsynsmænd. (Tit. 1:5, 7) Disse mænd interesserer sig for hele hjorden i deres varetægt. Dens velfærd ligger dem på sinde. Ordet „tilsynsmand“ er oversat fra det hebraiske paqidʹ og det græske epiʹskopos. Det hebraiske ord er afledt af et udtryk der betyder „at besøge, at rette opmærksomheden mod, at inspicere“ og „at udnævne eller bemyndige“. Det græske ord er beslægtet med episkopeʹo (tilse), og betyder „at se efter eller våge over“. En tilsynsmand i en kristen menighed er derfor en mand som er udnævnt til at våge over menigheden, at besøge og opbygge dem der er tilsluttet den. De kristne „tilsynsmænd“ svarer til dem der regnes for at være „ældste“ i menighederne, og alle disse udnævnte ældste har ansvar som tilsynsmænd for Guds hjord.
2. Hvilken opmuntrende vejledning gav Paulus da han talte til de ældste i menigheden i Efesus, og hvorfor gav han dem disse råd?
2 Da apostelen Paulus på vej hjem fra en af sine missionsrejser nåede til Milét, sendte han bud til Efesus og „lod menighedens ældste kalde til sig“. (Ap. G. 20:17) Da disse ældste var kommet til ham, mindede han dem om hvordan han havde ofret sig for dem, og han tilskyndede dem til at gøre det samme for hele den hjord der var betroet i deres varetægt. Han sagde: „I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære jer både offentligt og i hjemmene alt, hvad der kunne være jer til gavn; . . . Dog, jeg regner ikke mit liv for noget; det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus: at vidne om Guds nådes evangelium. Og se, jeg ved nu, at I ikke mere skal se mit ansigt, alle I, blandt hvem jeg gik omkring og forkyndte Riget. . . . jeg har ikke undladt at forkynde jer hele Guds frelsesplan. Så giv da agt på jer selv og på hele den hjord, i hvilken Helligånden satte jer som tilsynsmænd, for at I skal vogte Guds kirke, som han købte sig med sit eget blod [med blodet af sin egen søn, NW].“ (Ap. G. 20:16-28) Paulus tog sin gerning meget alvorligt, og han ønskede at indskærpe sine medældste hvor alvorligt et ansvar de havde over for Gud som tilsynsmænd for hjorden.
-