Vis at du har Guds ånd
›Lad os også vandre sømmeligt ved ånd.‹ — Gal. 5:25. NW.
1. Hvilken indstilling bliver mere og mere almindelig i vor tid, og hvorfor har nogle til trods herfor en anden indstilling?
I VOR tid er mennesket omgivet af kloge mænds nyeste opfindelser. Nationernes tekniske præstationer har nået nye højder. Den nationalistiske ånd bibringer folk den opfattelse at deres lands videnskabsmænd og teknikere er de bedste, og æren for de tekniske bedrifter går til mennesker. Denne indflydelse er i virkeligheden så stærk at folk, efterhånden som tiden går, finder det sværere og sværere at tro at Gud virkelig står bag de mange mirakler og ærefrygtindgydende begivenheder som Bibelen omtaler. Man kan blive så stærkt påvirket af denne indflydelse at man kommer til at høre til den kategori der omtales i Andet Petersbrev 3:3, 4: „Først og fremmest skal I vide dette, at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: ’Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er alt jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.’“ Det er dog ikke alle der har denne indstilling; nogle anerkender villigt at det må være Gud der står bag Bibelen. Om disse mennesker læser vi i Første Korinterbrev 2:12, 13: „Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting med åndelige ord.“ (Fodnoten) Som en hjælp til at analysere vor personlige indstilling kan vi betragte nogle bibelske beretninger som nogle latterliggør og andre tror på, og så lægge mærke til hvordan vi selv reagerer.
2, 3. (a) Hvordan kan vi analysere vor indstilling i denne sag? (b) Hvordan kan man se på Paulus’ vejledning, Åbenbaringsbogen, og Moses’ vækst til modenhed?
2 Lad os sige at vi havde overværet et kristent møde i år 60 eller 61 i byen Efesus, hvor en kristen ved navn Tykikus havde afleveret et brev fra apostelen Paulus, og dette blev læst op for den forsamlede menighed. Ville vi nu opfatte dette brev som et råd fra en gammel mand i Rom, eller ville vi anerkende det som værende fra Gud og nedskrevet ved hans ånd? Hvis vi omkring år 96 havde hørt Åbenbaringsbogen læst op, ville vi så have sagt at det måtte være drømme som en ensom mand havde haft, forvist som han var til en ø, eller ville vi anerkende den som „Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham“ (Åb. 1:1), og Guds ånd som det middel hvorved indholdet af den blev videregivet til jorden?
3 Dengang Jehova udvalgte Moses til at føre israelitterne ud fra trældommen i Ægypten til den sande tilbedelse, sagde Moses: „Hvem er jeg, at jeg skulle kunne gå til Farao og føre israelitterne ud af Ægypten?“ (2 Mos. 3:11) Og videre: „Ak, Herre, jeg er ingen veltalende mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig.“ (2 Mos. 4:10) Den bibelske beretning viser at Moses stod frem for Farao adskillige gange og at han da og ved andre lejligheder talte til store skarer mennesker med kraft og overbevisning. (Se Anden Mosebog 7:10–10:29; Femte Mosebog 32:1–33:29.) Ville vi mene at det blot var Moses der voksede til modenhed i løbet af sin fyrretyve års meget aktive tjeneste, eller ville vi tage det som et tegn på at Guds ånd virkede i ham, så han blev en moden mand der gjorde Guds vilje?
4. Hvorfor mener vi at Jeremias blev ledet af Guds ånd?
4 Lad os forestille os at vi stod ved Jeremias’ side i 647 f.v.t., da Jehova kaldte ham til at være profet i Juda, og vi hørte Jeremias sige: „Ak, Herre, [Jehova], jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung.“ (Jer. 1:6) Lad os så forestille os at vi fulgte denne mand i mere end fyrretyve år hvor han frygtløst forkyndte og nedskrev Jehovas domme over folket. Ville vi undre os og sige at det var en usædvanlig mand der kunne det, eller ville vi, som Jeremias selv gjorde, sige at det skyldtes Jehovas ånd: „Så siger [Jehova]: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har forstand til at kende mig, at jeg, [Jehova], øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra [Jehova]“? (Jer. 9:23, 24) Tænk på at Jeremias var søn af præsten Hilkija i Anatot. Hvis ikke Jehova direkte havde grebet ind i hans liv ville han sandsynligvis være forblevet præst, og vi ville ikke have hørt mere om ham end vi hører om tusinder af andre jødiske præster. Men Jehova besluttede endog før Jeremias’ fødsel at han skulle være profet. Det var således ved Jehovas ånd at han blev en frygtløs profet, historiker og samler af Bibelens skrifter.
5. Hvilke forskellige forklaringer er blevet givet på de særlige begivenheder der indtraf på Pinsedagen, og hvad er den rigtige forklaring?
5 Hvis vi havde overværet det betydningsfulde møde i Jerusalem på pinsedagen den 6. sivan i år 33, ville vi have hørt en susen ligesom blæsten og have set ild fordele sig på de tilstedeværende. De begyndte at tale i forskellige tungemål om „Guds store gerninger“. Er vi af den formening at de talte et sprog de havde lært sig, eller at de havde drukket sig fulde, som nogle mente? (Ap. G. 2:11, 13) Eller anerkender vi den magtfulde forklaring der gives i Apostlenes Gerninger 2:4: „Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål“? Er vi enige med Peter, der talte ved denne storslåede begivenhed, og med det han sagde? Han forklarede: „Disse mænd er ikke berusede, sådan som I mener; . . . Nej, her opfyldes det, der er talt ved profeten Joel: ’Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner, og jeres gamle skal drømme drømme. Ja, endog over mine trælle og mine trælkvinder vil jeg i de dage udgyde af min Ånd, og de skal profetere.’“ — Ap. G. 2:15-18.
6. Hvad har Guds ånd at gøre med tretten andre begivenheder som Bibelen omtaler?
6 Lad os undersøge blot nogle få af de mange andre vigtige begivenheder der omtales i Bibelen og som skyldes Jehova Guds ånds virke: (1) Skabelsen — 1 Mosebog 1:2; Salme 104:30; (2) Jesu fødsel Mattæus 1:18; (3) Jesu opstandelse — Romerne 8:11; (4) Jesu mirakler — Mattæus 12:28; Apostlenes Gerninger 10:38; (5) Jesu dåb — Mattæus 3:16; (6) Nye forkyndere der skal døbes må anerkende åndens virke — Mattæus 28:19; (7) Kornelius hjælpes — Apostlenes Gerninger 10:1-48; (8) Bygningen af templet på Salomons tid — 1 Krønikebog 28:11, 12, NW; (9) Jehovas omsorg for israelitterne — Nehemias 9:20, 21; (10) Fortolkningen af Faraos og Nebukadnezars drømme — 1 Mosebog 41:25, 38, 39; Daniel 4:18; (11) Bibelens tilblivelse — 2 Peter 1:20, 21; 2 Timoteus 3:16; (12) Udnævnelsen af tilsynsmænd i den kristne menighed — Apostlenes Gerninger 20:28; (13) Forkyndelsen af Guds rige overalt på jorden i de sidste dage — Åbenbaringen 1:1; 14:6; Mattæus 24:14.
Sand tilbedelse en beskyttelse
7. Hvad er det forstandigt at gøre når vi anerkender at Gud står bag disse undere i fortiden, og hvilket eksempel har vi?
7 På baggrund heraf er der ingen tvivl om at det bedste sted vi kan være er dér hvor Jehova Guds ånd virker og frembringer resultater til ære for ham. Det betyder at vi må søge efter mennesker der selv i vor tid ydmygt vil underordne sig Guds ånds indflydelse og vise at de har Guds ånd. Disse mennesker vil være ligesom Josef, Daniel og Kristus, og de vil give Gud æren som den der virker alt. Det er interessant at bemærke hvordan Jesus reagerede dengang de halvfjerds disciple som han havde udsendt for at forkynde, vendte tilbage og berettede om de resultater de havde haft. Lukas skriver: „I den samme stund frydede Jesus sig i Helligånden og sagde: ’Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje.’“ (Luk. 10:21) Sådanne ydmyge mennesker modarbejder ikke genstridigt ånden og modstår ikke den livgivende åndelige føde, men de søger ivrigt at fjerne enhver hindring så Guds ånd kan have frit løb og virke i deres liv. Hvor Guds ånd får lov at virke på denne måde, er det let at finde de ni af åndens frugter der omtales i Galaterbrevet 5:22, 23: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ikke nogen lov.“ — NW.
8, 9. Forklar hvordan åndens frugter kan ses hos en gruppe kristne.
8 Kan vi forestille os disse egenskaber lagt for dagen af en gruppe mennesker i disse sidste dage hvor der skulle komme „strenge tider“? (2 Tim. 3:1) Gennemgå et øjeblik i tankerne disse ni egenskaber og hvordan de giver sig til kende i en menighed. Kærlighed får os straks til at tænke på det Jesus sagde: „’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Der er et andet, som er dette ligt: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Matt. 22:37-39) Hvis vi følger dette bud vil vi ikke være som de selvoptagne og egenkærlige mennesker der beskrives i Andet Timoteusbrev 3:1-5.
9 Glæde vil sige den dybe tilfredshed der følger med at tjene Jehova, og det uanset om man er udsat for forfølgelse, trængsler og familiesorger, eller man lever under gode forhold, og den indebærer at man er tilfreds med altid at forblive trofast mod Gud. Den åndens frugt der hedder fred udelukker trætter eller skænderier på grund af bagateller. Hvor freden råder, begraves uoverensstemmelser mellem familiemedlemmer og naboer for stedse. Freden skaber en vidunderlig atmosfære som nyinteresserede kan mærke ved menighedens møder og som gør det muligt at vokse til modenhed. Eftersom vi alle gør fejl og langtfra er fuldkomne, får langmodighed os til at bære over med hinanden. De der er langmodige lader sig ikke let ophidse når umodne lader munden løbe over. Venlighed er et udslag af betænksomhed og gør mennesker imødekommende og medfølende. Vi kan lægge venlighed for dagen ved at yde hjælp i en meget vanskelig tid eller ved at trøste en der er udsat for store prøvelser. Det er ikke venlighed at holde sig tilbage fra at give råd eller vejledning som er tiltrængt, blot for ikke at såre nogens følelser. Vi siger om mad at den er god når den opfylder de krav vi stiller vedrørende renlighed og næringsindhold. På samme måde er rene ordets tjenere gode i Guds øjne, og det føles godt at være sammen med dem. Tro er resultatet af et omhyggeligt studium af Guds ord, hvorved man har fået klarhed over mange spørgsmål angående Guds vilje. De mange beviser for Guds ords pålidelighed giver et menneske en fast overbevisning som tydeligt kommer til udtryk i dets liv. Mildhed er en egenskab der kendetegner en ligevægtig Guds tjener; han er besindig og går ikke til yderligheder. Hvis den kristne fortsat skal opdyrke åndens frugter må han udvise selvbeherskelse, det vil sige beherske sine handlinger og følelser, og derved vil han undgå umoralitet som ville diskvalificere ham som en Guds tjener.
10. Hvorfor må vi bære disse frugter i hverdagen, og hvad kan vi forvente af Guds tjenere?
10 Disse frugter skal ikke blot lægges for dagen ved menighedens møder. De må bæres hver dag. Paulus udtrykker dette klart i det samme kapitel i Galaterbrevet: „Hvis vi lever ved ånd, da lad os også vandre sømmeligt ved ånd.“ (Gal. 5:25, NW) Denne samme ånd vil fremelske kærlig lydighed i dem der har et modtageligt sind hvis de dag efter dag vandrer under dens indflydelse. De der virkelig er Guds folk vil derfor være de samme når de er til møde som når de er i deres hjem, idet de lægger de samme åndens frugter for dagen over for deres familie derhjemme som over for deres kristne brødre ved møderne.
Møderne — opbyggende sammenkomster
11. Hvorfor er de møder Jehovas folk holder noget særligt?
11 Det er grunden til at Jehovas vidners møder er så opmuntrende og opbyggende. Disse møder genspejler Guds ånd. Atmosfæren her er munter og livlig, man får fornemmelsen af at der bliver udrettet noget; men det er Jehova Gud der for æren og prisen herfor. Det er ikke noget vi blot selv mener. Spøg andre og hør hvad de siger. Lad os her blot tage et eksempel der er hentet fra en artikel i New York Times om et af vore stævner. Beskrivelsen er indført i De forenede Staters Kongresrapport for 1958, hvor der står i tillægget på side A6907: „Vidnerne er blevet kaldt byens bedste gæster. De 180.000 der er til verdensstævne bliver rost for deres høflighed, stilfærdighed og properhed.“ Det Jehovas vidner lægger vægt på er åndelig sundhed og modenhed. De lægger ikke vægt på gamle, rigt udsmykkede kirkebygninger, men deres enkle, beskedne mødesale genspejler den varme og hjertelighed man finder hos en nært sammenknyttet familie som hilser en velkommen.
12. Hvad er grunden til at disse møder er opbyggende, og hvordan virker Guds ånd i forbindelse med dem?
12 En anden grund til at Jehovas vidners møder er så opbyggende er den hjertetilstand disse mennesker har, og som gør at man her kan slappe af. Tænk på at Paulus skrev: „I de sidste dage skal der komme strenge tider.“ (2 Tim. 3:1) Det koster anstrengelse hele dagen at være på sin post, mens man på sit arbejde eller i skolen er sammen med dem der øver de kødets gerninger som beskrives i Galaterbrevet 5:19-24: „Utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige.“ „De, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige,“ siges der. Salme 14:1 beskriver hvad der bor i sådanne menneskers hjerte: „Dårerne siger i hjertet: ’Der er ingen Gud!’ Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.“ Men sådan er de mennesker der kommer til Jehovas vidners møder ikke. Deres hjerte er anderledes. Noget har forandret det. Andet Korinterbrev 3:3 viser hvad der er sket: „Det kendes på jer, at I er et brev fra Kristus, ført i pennen af os, indskrevet ikke med blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, nemlig menneskehjerter.“ I denne fredfyldte, afspændte atmosfære hvor der ingen kappestrid findes, behøver man ikke at være på vagt. Ordsprogene 14:30 siger: „Sagtmodigt hjerte er liv for legemet.“ Det er grunden til at det virker både fysisk og åndeligt opbyggende at overvære det ugentlige bibelstudium og den teokratiske skole, selv om man er fysisk træt sidst på dagen. Moses vidste hvor det var godt for ham at være: „I tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter. Han foretrak at lide ondt sammen med Guds folk fremfor at nyde synden en stakket stund.“ (Hebr. 11:24, 25) Når man går fra sådanne møder har man samme følelse som israelitterne der overværede indvielsen af templet som Salomon havde bygget. Beretningen fortæller at Salomon efter otte dage „lod . . . folket gå hver til sit, glade og vel til mode over den godhed, [Jehova] havde vist sin tjener David og Salomo og sit folk Israel.“ — 2 Krøn. 7:10.
13, 14. Kan forandringer i menneskers personlighed påbydes ved lov, og hvad viser resultaterne?
13 Det er kun Jehovas ånd der kan ændre et menneskes personlighed. Menneskelige organisationer og mægtige regeringer prøver at undertrykke ondskaben, men som der blev sagt i en ledende artikel i U.S. News and World Report for den 13. maj 1955: „Tolerance og uselviskhed kan lige så lidt som moralsk adfærd og gavmildhed påbydes ved lov.“ (Vagttårnet 1957, side 159) Det er personligheden der må forandres dersom man skal aflægge kødets gerninger og bære åndens frugter. Paulus skrev herom i Efeserbrevet 4:22-24: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd . . . og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (NW) Læg mærke til de forandringer der beskrives i de følgende vers, fra vers femogtyve til toogtredive. En løgner aflægger løgnen og taler sandhed. En tyv får et arbejde så han kan give til den der er i nød. Den der er grov og opfarende bliver mild og venlig. Et fordærvet og sjofelt sprog erstattes med opbyggende og ren tale. Hor, utugt, drukkenskab og alle slags udskejelser viger for en opførsel som Guds ånd har frembragt.
14 Jehovas vidners menighedsmøder er sammenkomster hvor mennesker der har iført sig en ny personlighed mødes for yderligere at vokse til modenhed. Hvis det er en glæde at være sammen med et menneske der har forandret sin personlighed, hvor meget større glæde er det så ikke at mødes med en hel gruppe af sådanne mennesker. Det er en stadig velsignelse som vi ikke har råd til at gå glip af. I Andet Korinterbrev 13:11 forklarer Paulus hvor gavnligt det er for os at overvære sådanne møder: „I øvrigt, brødre, glæd jer, vær fuldt beredte, lad jer formane, vær enige, hold fred, så skal kærlighedens og fredens Gud være med eder.“
Vi skal vandre ved ånd
15. Hvordan kan det være at nogle holder op med at „vandre sømmeligt ved ånd“, og fører dette til noget ønskeligt?
15 Der er endnu mere vi må tænke på. Efter at Paulus har omtalt kødets gerninger og åndens frugter understreger han videre i Galaterbrevet 5:25: „Hvis vi lever ved ånd, da lad os også vandre sømmeligt ved ånd.“ (NW) Man kan unddrage sig åndens indflydelse, vandre uden lov, miste kærligheden til Gud. (Matt. 24:12) Ja, man kan holde op — det er let nok. Hvor vi end er og hvad vi end gør må vi efterleve princippet om at „vandre sømmeligt ved ånd“. Når nogen holder op med at tjene Gud er det ikke fordi ud har forandret sig eller fordi han kræver noget de ikke havde regnet med. Nej, Guds vilje er åbenbaret og gjort kendt for os i Bibelen, der er den samme som dengang den blev skrevet under hans ånds indflydelse. Der er heller ingen der med overlæg pludselig holder op. De holder gradvis op med at indtage åndelig føde, og ligesom man ikke straks falder død om hvis man holder op med at indtage bogstavelig føde, men langsomt bliver svagere, sådan dør man heller ikke åndeligt lige med det samme, men den åndelige underernæring sætter ind, og mod og overbevisning viger for frygt og tvivl. Begejstringen forsvinder. Den én gang så åndeligsindede Guds tjener bliver en sløv, stillestående person. Lidt efter lidt mister han åndens frugter. Det er ikke noget under at en der befinder sig i denne svækkede tilstand vender tilbage til kødets gerninger. — 2 Pet. 2:20.
16. Hvad fører det til når man vandrer ved ånd, og hvilke farer undgås derved?
16 Guds ord giver os det råd at vor færden, vort arbejde, og vore adspredelser skal være underlagt Guds ånds indflydelse. Lad os glæde os over dens indflydelse på vort liv og vokse i kraft af den. Lad os ikke hindre af Satans indflydelse. I de systemer og hos de folk der beherskes af det større Babylon, gælder det om at komme frem i denne tingenes ordning. Selvet og selviske interesser rangerer højt, ja, allerøverst på listen. Læs igen Andet Timoteusbrev 3:1-5 og læg mærke til hvor mange af de ting der gør vore dage til „strenge tider“, der egentlig skyldes selviskhed. Læg også mærke til at disse forhold er skabt af religiøse mennesker der foregiver at tjene Gud, idet de har „gudsfrygts skin“.
17. Hvilken adfærd er tilrådelig og hvilken er farlig når vi daglig træffer vore afgørelser?
17 Guds ånd frembringer de modsatte resultater. I Titusbrevet 1:7, som fremsætter nogle af de krav der stilles til tilsynsmanden i en menighed, siges der at han ikke må være „selvbehagelig“. Andet Petersbrev 2:10 beskriver derimod den indstilling der råder hos dem der ikke er underlagt Guds ånd: „Dem, som med besmittet attrå jager efter kødelig lyst og foragter Herrens værdighed. Frække, selvbehagelige gyser de ikke tilbage for at spotte høje åndemagter.“ For at vi kan finde balancen mellem hverdagens pligter og tilbedelsen af Jehova må vi tage visse ting i betragtning: (1) De ting jeg skal gøre — såsom at sørge for familiens materielle fornødenheder. (1 Tim. 5:8) (2) De ting jeg bør gøre — såsom at tilrettelægge mine forhold sådan at jeg kan tjene Jehova bedst muligt. (Ef. 5:16; Kol. 4:5) (3) De ting jeg gerne ville gøre — såsom at rejse til forskellige steder i verden eller tilfredsstille min trang til fornøjelser. (2 Tim. 3:4) Hvis vi sætter selviske interesser før tilbedelsen af Jehova, er vi kommet uden for åndens indflydelse. Der findes ingen grænseområder.
18. Virker Guds ånd alle steder? Hvad må vi derfor gøre?
18 Vi bør søge vore adspredelser inden for det område hvor der ikke er fare for at sætte livet på spil. Første Korinterbrev 15:33 siger: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ Dette råd har aldrig vist sig at være forkert. Guds ånd virker ikke på dem som Bibelen kalder en slet omgangskreds. En slet omgangskreds kan for eksempel føre til umoralitet, børn født uden for ægteskab, uovervejede ægteskaber og narkomani, til sorg for fædre og mødre. (1 Kor. 7:39; 1 Pet. 3:17; 1 Kor. 6:9, 10) Hvem er det sikkert at komme sammen med når man ønsker at slappe af? Ikke med dem der ikke lader sig lede af ånden, og som ’nu undrer sig og spotter os, når vi ikke med dem styrter os ud i den samme strøm af udsvævelser’. (1 Pet. 4:4) Den fritid vi bruger sammen med dem som ved Guds hjælp har taget afstand fra en sådan adfærd, kan være opbyggende. Et sådant samvær vil man ikke bagefter skamme sig over.
19. Hvordan kan enkeltpersoner og familier vise at de har Guds ånd?
19 Da Jesus holdt sin bjergprædiken understregede han Rigets betydning idet han sagde, som berettet i Mattæus 6:33: „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ Det betyder at vi må træffe afgørelser. Hvad vil vi gøre: følge var egen vilje eller lade os lede af ånden? Det kan være valget af en ægtefælle det drejer sig om. Vil vort valg være kortsynet, påvirket af en slet omgangskreds, eller vil vi følge advarselen i Guds ord: „Træk ikke i ulige åg med de vantro“? (2 Kor. 6:14) Eller det kan være vi skal finde et arbejde. Vil vi sætte det først, og tilsidesætte den forret det er at tjene Gud, som nogle gør? (Jak. 4:13-17) Vil vi opdrage vore børn til med forventning at se frem til en karriere i denne kortvarige tingenes ordning eller til ivrigt at glæde sig til større tjenesteforrettigheder og velsignelser i Jehovas blomstrende, trygge organisation? (Ordsp. 22:6; 1 Sam. 1:28; 2:26) Når de enkelte familiemedlemmer og familien som helhed træffer afgørelser ved at sætte Guds vejledning først i deres liv, viser de at de har Guds ånd. Der vil herske en opbyggende og glad atmosfære ligesom der gør ved menighedens møder. „Ær med din velstand [Jehova], med førstegrøden af al din avl.“ — Ordsp. 3:9.
20. Kan ufuldkomne mennesker anbefale de velsignelser som skyldes åndens virke i deres liv, til andre?
20 Hvis vi finder noget der har værdi for os, der gør os mere godt end vi kan beskrive, vil vi så ikke ønske at fortælle andre om det? Vi kunne fortælle om det mundtligt, men det der virker mest overbevisende er uden tvivl vore handlinger. De spørgsmål vi må stille os selv er: Hvordan reagerer jeg over for åndens ledelse? Virker min adfærd som en anbefaling af åndens frugter over for andre? Har jeg ændret min personlighed så meget at andre, der betragter min adfærd, må erkende at jeg har fundet noget meget værdifuldt? Hvilken anbefaling er min adfærd? Guds ånd får udrettet noget, og hvis vi genspejler denne kraft fra Gud, vil andre kunne se at den virker i vort liv. Der er også en anden side af sagen. Åbenbaringen 7:9, 10 omtaler at „en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen og Lammet.’“ Kan vi se os selv i denne store skare der indtager en retfærdig stilling i Guds øjne? De velsignelser der følger med, burde i sandhed få os til nidkært at hjælpe andre til at indtage den samme stilling.
21. Hvad forstår vi og hvilken adfærd vil vi anbefale når vi betragter sagen med en landmands øjne?
21 Lad os illustrere det alt sammen ved hjælp af en landmand og hans mark. Han pløjer, harver og tilser omhyggeligt jorden for at jordbunden skal blive god. Derpå sår han hveden. Sår han nu hveden fordi han ikke kan finde på andet at så eller fordi han tilfældigvis har sæden? Nej, han har en bestemt hensigt dermed. Noget af hveden vil han bruge i sin egen husholdning, noget vil han gemme til næste års sæd og resten vil han sælge så han kan købe andre af livets fornødenheder. Den hvede der sås kommer mange fold igen hvis den vokser og formerer sig som den skal. Men hvis den udvikler sig til en lang og ranglet plante der kun bærer lidt og dårlig hvede, er landmanden ikke tilfreds. Måske han ikke engang synes den er værd at høste. Vi ser at Jehova, som den største af alle landmænd, har forberedt alting på bedste måde idet han har udsendt nogle der kunne opdyrke, tilså og passe marken og høste den. Hvordan bør vi nu reagere? Ordsprogene 12:11 siger: „Den der dyrker sin jord vil selv blive mættet med brød, men den der jager efter værdiløse ting mangler hjerte.“ (NW) Lad os derfor vokse og bære frugt, så vi i kraft af sandhedens forfriskende vande og Jehovas ånds vækstfremmende varme bærer hundrede fold til Jehovas pris.