Skønheden i Jehovas suverænitet
„Om ét har jeg bedet [Jehova], det attrår jeg; alle mine dage at bo i [Jehovas] hus for at skue [Jehovas] livsalighed og grunde i hans tempel.“ — Salme 27:4.
1. Hvad kommer man til at tænke på når ordet „suverænitet“ nævnes?
ORDET „suverænitet“ — hvad siger det dig? Det får dig sikkert til at tænke på overherredømme — en eneherskers herredømme eller en regerings magt. Et herredømme kan være hårdt og ubønhørligt, det kan udøves med streng retfærdighed, nøje efter loven, uden nåde og barmhjertighed. Det kan også udøves sådan at nogle bliver begunstiget mens andre bliver undertrykt. Menneskers herredømme udøves kun sjældent med sand kærlighed til undersåtterne.
2. Med hvilken ret besidder Jehova sin suverænitet?
2 I Bibelen omtales Gud som suveræn som den „Suveræne Herre“. (Apg. 4:24; se også Rotherham; Revised Standard Version; The New English Bible.) Med hvilken ret besidder han sin suverænitet? I Åbenbaringen 4:11 svares der: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.
3. Hvordan beskrev kong David Jehovas suverænitet?
3 På hvilken måde udøver Jehova sin suverænitet? Adskiller den sig fra andre måder at herske på? Kong David, der i fortiden herskede over Israels rige under Jehovas suverænitet, sagde: „Din, [Jehova], er storheden, magten, æren [skønheden, NW], glansen og herligheden, thi alt i Himmelen og på jorden er dit; dit, o [Jehova], er riget, og selv løfter du dig som hoved over alle.“ — 1 Krøn. 29:11.
De egenskaber der kendetegner Jehovas suverænitet
4. Hvilket billede får vi af Jehovas suverænitet i Salme 89:15 og Anden Mosebog 34:6, 7?
4 Jehovas suverænitet forbindes altså både med skønhed, glans, og herlighed eller værdighed. Salmisten skriver: „Retfærd og ret er din trones grundvold, nåde og sandhed står for dit åsyn.“ (Sl. 89:15) Da Moses engang bad om at se Guds herlighed, fik han at vide at han ikke kunne se Guds ansigt, for intet menneske kan se Gud og leve. (2 Mos. 33:18, 20) Dog steg Gud ned i en sky på Sinaj bjerg og meddelte Moses: „[Jehova, Jehova], Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer fædres brøde på børn og børnebørn, på dem i tredje og fjerde led!“ — 2 Mos. 34:6, 7.
5. (a) Hvilke af sine egne egenskaber var det Jehova først nævnte over for Moses på Sinaj bjerg? (b) Hvorfor kommer en overtræder til at lide straf skønt Jehova er barmhjertig? Er det en glæde for Jehova når nogen lider straf?
5 Læg mærke til at de egenskaber Jehova i allerførste række gjorde Moses opmærksom på var Hans barmhjertighed, nåde, langmodighed, miskundhed, trofasthed og villighed til at tilgive. Et andet sted siger han: „Jeg er Jehova, som øver kærlig godhed, ret og retfærdighed på jorden; for i disse ting har jeg virkelig behag.“ (Jer. 9:24, NW) Men når én synder mod Gud, kan han, skønt han bliver tilgivet for sin synd, ikke undslippe den kædereaktion af konsekvenser han selv har sat i gang. For eksempel kommer utugt i høj grad til at berøre overtræderens nærmeste. Hele hans familie vil komme til at lide under konsekvenserne. Og de der vender Gud ryggen eller afviser hans suverænitet, vil komme til at lide straf. Da nogle oprørere begyndte at bygge Babelstårnet, forpurrede Gud deres planer ved at forvirre deres sprog. Derefter spredtes de over hele jorden; oprørerne fik naturligvis indflydelse på deres efterkommere, som blev afgudsdyrkere og praktiserede ondskab af værste slags. (1 Mos. 11:1-9) Men det er ikke en glæde for Gud når mennesker udsættes for straf eller lidelser som konsekvens af deres overtrædelser. Han siger: „Jeg har ikke lyst til nogens død, . . . Omvend eder derfor, så skal I leve!“ — Ez. 18:32.
6. Hvilke træk ved Jehovas suverænitet er fremherskende, og hvordan er hans herredømme da i sammenligning med menneskers herredømme?
6 De nævnte bibelcitater viser klart at de fremherskende træk ved Guds suverænitet blandt andet er kærlig godhed, barmhjertighed, retfærdighed og upartiskhed i håndhævelsen af hans love. Når vi tænker på dette forstår vi at Jehovas suverænitet må betragtes på en helt anden måde end jordiske magthaveres. Ville det ikke være herligt hvis du også kunne betragte den regering du lever under, som en regering hvis hovedsæde formelig udstrålede ren og skær kærlighed og barmhjertighed mod alle?
Den gode nyheds forbindelse med Guds suverænitet
7. På hvilken måde er „den gode nyhed“ direkte forbundet med Guds suverænitet, og hvad virker forkyndelsen af „den gode nyhed“ derfor fremmende på?
7 Den gode nyhed om Riget er direkte forbundet med Guds suverænitet. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Rom: „Tak til Gud at I har været syndens trælle men af hjertet er blevet lydige mod den læreform I blev overgivet til.“ De der er lydhøre af et godt hjerte, og lydige, får ikke her at vide at „den gode nyhed“ er blevet overgivet til dem, men at de er blevet ’overgivet til denne læreform’, nemlig evangeliet eller den gode nyhed om Riget. De er nu frivillige undersåtter under Guds suverænitet, som de går ind for. Når de selv dernæst forkynder „den gode nyhed“ for andre, bliver de der tager imod den gode nyhed overgivet til denne lære. Hvilke egenskaber fremmer det blandt mennesker? Retfærdighed, kærlig godhed og barmhjertighed. I stedet for at øve urenhed og lovløshed som før, ’fremstiller de nu deres lemmer som trælle for retfærdigheden’. — Rom. 6:17-19.
Hvorfor underlægge sig Jehovas suverænitet
8. Hvilke motiver får mennesker til at underlægge sig Guds suverænitet.
8 Hvad er det der motiverer mennesker til at underlægge sig Jehovas suverænitet? Det er en kærlighed til Gud der skyldes hans guddommelige egenskaber, og en kærlighed til alt hvad der er ret og godt for hele skaberværket. Forstår man hvad Jehovas suverænitet indebærer, vil man foretrække den fremfor alle andre former for suverænitet. Ja, de der går ind for Guds herredømme foretrækker det fremfor den absolutte personlige uafhængighed, om denne ellers var mulig. Hvorfor? Fordi de ved at de under Guds herredømme vil blive langt lykkeligere end de ville være ved at leve helt efter eget forgodtbefindende. De indser at Guds visdom, kærlighed, kundskab og magt er så højt hævet over deres egen at der slet ikke er nogen sammenligning. Mennesker kan ikke holde sig selv i live for evigt, ej heller kan de indføre fred og retfærdighed i hele verden. „Jeg ved, [Jehova], at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed,“ sagde Jeremias, en mand der trofast gik ind for Jehovas suverænitet. — Jer. 10:23.
9. På hvilken måde appellerer Gud til dem der ikke anerkender hans suverænitet?
9 Jehova viser stor kærlighed i sin holdning over for dem der ikke anerkender hans suverænitet. En af hans profeter sagde: „Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til [Jehova], at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade. Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra [Jehova]; nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.“ — Es. 55:7-9.
Tjen på rette måde under Guds suverænitet
10. Hvilket nødvendigt krav må man opfylde for at kunne tjene under Guds suverænitet på rette måde?
10 For på rette måde at kunne tjene til gavn for og under Guds suverænitet, må man lære Jehova Gud og hans søn Jesus, kongen i Guds rige, at kende. „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3) At lære Gud at kende er ensbetydende med at få et nært forhold til ham, at blive en fortrolig ven af ham og hans søn, som sagde: „Ingen kender fuldt ud Sønnen, undtagen Faderen, ligesom heller ingen fuldt ud kender Faderen, undtagen Sønnen og enhver som Sønnen ønsker at åbenbare ham for.“ (Matt. 11:27) Den der kender Gud, kender hans vidunderlige egenskaber, og med Guds ånds hjælp kan han selv tilegne sig disse egenskaber, så han mere og mere kommer til at genspejle Guds billede. (2 Kor. 3:18) Den der ikke frembringer Guds ånds frugter, har ikke lært Gud at kende. For eksempel siger apostelen Johannes: „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ — 1 Joh. 4:8.
11. Hvordan vil man opføre sig hvis man anerkender Guds suverænitet? Giv eksempler.
11 Hvordan vil et menneske der anerkender Guds suverænitet opføre sig? Jo, dets fremherskende egenskaber vil være kærlighed, barmhjertighed, medfølelse, venlighed og villighed til at gøre noget godt for sin næste. Hvis det drejer sig om en ældste i en menighed eller en der skal føre tilsyn med andres arbejde, hvad enten arbejdet udføres af hans kristne brødre eller af andre, vil han ikke være bydende eller krævende. Apostelen Paulus, som havde større myndighed fra Gud end noget menneske på jorden i dag, sagde til menigheden i Rom: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, . . .“ (Rom. 12:1) Da Paulus var i Rom traf han en mand ved navn Onesimus, som troede „den gode nyhed“. Da det viste sig at Onesimus var en træl som var løbet bort fra sin herre, den kristne Filemon i byen Kolossæ i Lilleasien, rådede Paulus Onesimus til at rejse tilbage til sin herre. Så skrev han til Filemon og bønfaldt denne om nu at tilgive Onesimus og tage imod ham som en broder. Læg mærke til den kærlige appel i Paulus’ ord: „Skønt jeg har stor frimodighed i tale i forbindelse med Kristus til at befale dig at gøre hvad der er passende . . . tilskynder [jeg] dig på grundlag af kærlighed.“ Og endvidere: I tillid til din beredvillighed skriver jeg til dig, idet jeg ved at du vil gøre endog mere end det jeg siger.“ — Filem. 8, 9, 21.
12. (a) Hvorfor var Paulus’ tillid til Filemon et udtryk for den indstilling tilsynsmænd bør have? (b) Hvordan viste Kristus sin tillid til Paulus og Timoteus?
12 Filemon ville bestemt ikke føle sig udsat for tvang, så han ville med glæde efterkomme opfordringen. Med ægte beredvillighed ville han tage Paulus’ appel til følge; han ville også føle sig i højere grad forpligtet til det, fordi Paulus viste ham så stor tillid. På samme måde er det med ældste og tilsynsmænd; den der opmuntrer andre og viser sine brødre tillid når de får overdraget en opgave, vil få udrettet langt mere end den tilsynsmand som blot dikterer sin vilje, eller føler at han er den eneste der kan gøre arbejdet godt nok. Når en broder vises tillid bidrager det til at denne broder selv udfolder større initiativ og i det hele taget lægger en større indsats i opgaven. En tilsynsmand som forstår dette, repræsenterer Guds suverænitet på rette måde og følger Kristi eksempel. Det var sådan Kristus behandlede Paulus. Det værdsatte Paulus, som vi læser: „Jeg er taknemmelig mod Kristus Jesus, vor Herre, som har givet mig kraft, fordi han anså mig for trofast.“ (1 Tim. 1:12) Paulus selv viste at Gud og Kristus og han selv havde tillid til at Timoteus var trofast og kunne tage vare på sin betroede tjeneste. Han skrev: „Timoteus! Vogt det som er blevet dig betroet.“ — 1 Tim. 6:20.
13, 14. (a) Hvordan kan en kristen på rette måde repræsentere Guds suverænitet når han studerer med interesserede? (b) Hvilken vigtig forpligtelse påhviler tilsynsmænd, ifølge Paulus’ ord til Timoteus og til de ældste fra byen Efesus?
13 En god kristen vil også repræsentere Guds suverænitet på rette måde ved at han, når han studerer med andre, gør en indsats for at lære dem alt hvad han kan. Jesus befalede jo: „Gør disciple . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) Hvis han er tilsynsmand vil han ikke skinsygt holde sig tilbage fra at give andre del i sin kundskab, eller være bange for at andre skulle overstråle ham ved at få større viden eller blive dygtigere end han. Apostelen pålagde Timoteus: „Hvad du har hørt fra mig med mange vidners støtte, det skal du betro til troende og trofaste mennesker, som igen vil være tilstrækkelig egnede til at undervise andre.“ — 2 Tim. 2:2.
14 Tilsynsmanden må lære sine medarbejdere alt hvad han ved, så de også vil kunne udfylde opgaven. Derved vil han ikke alene hjælpe dem, men de vil også blive i stand til at overtage arbejdet hvis han er fraværende. Hvis menighedens fremgang og vel virkelig ligger tilsynsmanden på sinde, kan han vise det på denne måde ved ikke bare at tænke på sig selv. Hvad ville der ske hvis han flyttede væk, eller måske blev syg eller døde? Paulus sagde til de ældste i Efesus: „Jeg [holdt mig] ikke . . . tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.“ Han havde truffet disse mænd under sin offentlige forkyndelse. Han underviste dem ikke bare indtil de var rede til at blive døbt. Nej, han „aflagde et grundigt vidnesbyrd“ for dem indtil de havde en god forståelse af Guds hensigt, hans suverænitet udøvet gennem Kristus, og deres eget forhold dertil. Han sagde endvidere til dem: „Jeg har ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer hele Guds råd.“ — Apg. 20:20, 21, 27.
Jehovas suverænitet fremmer glæden og lovprisningen
15. Hvilken stemning må der herske når Guds suverænitet anerkendes på rette måde?
15 Hvis enhver kristen holder sig de gode egenskaber for øje som kendetegner Guds suverænitet, vil han sprede glæde omkring sig. Der siges om Jehova: „For hans åsyn er højhed og hæder, pris og fryd i hans helligdom.“ (1 Krøn. 16:27) Bemærk at fryd (eller glæde) nævnes. Hvor der ikke hersker glæde, som er en frugt af Guds ånd, er der mismod, ligegyldighed eller måske ligefrem uro. Til de kristne i Galatien, som var blevet åndeligt svage, skrev apostelen dette spørgsmål: „Hvor er da den lykke I havde [dengang I begyndte at få tro på den gode nyhed]?“ (Gal. 4:15) Glæde er den stemning som Guds suverænitet fremkalder hos alle der elsker ham og tjener ham helhjertet. Derfor sang salmisten: „Saligt [lykkeligt] det folk, der kender til frydesang, vandrer, [Jehova], i dit åsyns lys! De lovsynger dagen igennem dit navn, ophøjes ved din retfærdighed. Thi du er vor styrkes stolthed.“ — Sl. 89:16-18.
16. Hvad vil Jehovas suverænitet hidføre på jorden?
16 Alt hvad vi kan se omkring os, lige fra stjernehimmelen, som „forkynder Guds ære“, til selve jorden, vidner om at det Gud skaber er storslået og smukt. (Sl. 19:2) De strålende himmellegemer er et udtryk for fred, orden og skønhed; jorden med alt det liv der trives på den, er uforlignelig i skønhed (bortset fra de steder hvor mennesker har forvoldt skade). Tænk blot på hvor dejligt der vil blive på jorden når menneskeheden igen bringes i harmoni med Guds suverænitet. Alt hvad der ånder vil til den tid, når kundskaben om Jehova fylder jorden „som vandene dækker havets bund“, lovprise skønheden i Guds suverænitet — ikke blot på grund af den skønhed vi ser rent bogstaveligt på himmelhvælvingen og på jorden, men især på grund af det der er vigtigere og langt mere vidunderligt, nemlig den Allerhøjestes egne egenskaber. — Es. 11:9; Sl. 150.
17. Hvad bør „den gode nyhed“ tilskynde os til i dag?
17 I forventning om denne glædens tid kan vi allerede nu, mens „den nuværende onde tingenes ordning“ er døende, med glæde ofre vore kræfter på at gøre „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“ kendt for alle som vil høre. For Jehova er ene den der bør lovprises som den „Suveræne Herre, . . . der har dannet himmelen og jorden og havet og alle ting i dem“. — Apg. 4:24; Gal. 1:4; 1 Tim. 1:11.