Hjælp til forståelse af profeti

 1. Hvad betyder de følgende udtryk: Forbillede, modbillede, skygge, virkelighed, profetisk billede og mønster?

UNDER videre undersøgelse af bibelprofetiernes felt træffer vi på udtryk af betydning, der ofte bruges. Nogle af disse udtryk skal her nævnes. Et forbillede er et billede på eller repræsenterer noget, som vil indtræffe engang i fremtiden. Modbilledet er virkeligheden af det, forbilledet repræsenterer. Forbilledet kan med rette kaldes en skygge; modbilledet, virkeligheden. Dramatiske begivenheder og erfaringer tjener som forbilleder, og studiet af disse vil give os en nøjagtig forestilling om eller et billede af selve virkeligheden, og derfor kaldes de profetiske billeder. Forbilledet er også et mønster, der tjener som en vejledning til forståelse af virkeligheden, og det kan vedblive med at finde sted, indtil virkeligheden indtræffer, ligesom en skygge når helt ind til genstanden, der kaster skyggen.

 2, 3. Hvad slags forbilledlige fremstillinger findes der? Nævn nogle af de almindelige profetiske tal, der bruges i Bibelen. Hvad symboliserer tallet 4? Anfør eksempler.

² Bibelprofetierne, som de er bevaret i Skriften, indeholder mangfoldige billedlige fremstillinger, hvori findes holdepunkter eller nøgler til forståelse af deres opfyldelse. (Hebr. 9:23) Disse billedlige fremstillinger kan have form af 1) profetiske tal, 2) profetiske mønstre, 3) profetiske symboler, 4) profetiske skikkelser, 5) profetiske dramaer eller 6) profetiske steder, eller de kan være en kombination af flere af disse former.

³ De almindelige profetiske tal er 4, 6, 7, 10, 12 og 70. Tallet fire symboliserer meget ofte noget urokkeligt eller universelt. Tanken om noget universelt fremgår af udtrykket de „fire verdenshjørner“. (Es. 11:12; Jer. 49:36; Dan. 8:8; Åb. 7:1, 2) Guds retskafne universelle organisation symboliseres for eksempel ved de fire levende skabninger, som skildres af både Ezekiel og Johannes. — Ez. 1:5; Åb. 4:6, NW.

 4, 5. Hvad symboliserer tallene 6 og 7? Anfør eksempler.

⁴ Det symbolske tal seks repræsenterer ufuldkommenhed og bruges ofte om Satans organisation, og hvad der hører ham til. Kæmpen Goliats også unaturligt store broder havde seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod. (2 Sam. 21:20) Tallet på Satans vilddyragtige organisation på jorden er seks hundrede og seks og tres eller tre sekstaller, og det betegner dens ufuldkommenhed og hæslighed. — Åb. 13:18, NW.

⁵ Åndelig og usynlig fuldstændighed symboliseres ved tallet syv. Der var syv lamper på lysestagen i det hellige i tabernaklet, hvilket understregede åndelig fuldstændighed. (2 Mos. 25:37) Tallet syv blev ofte brugt i de levitiske forskrifter vedrørende ofre og renselser. (3 Mos. 14:7, 8) I Åbenbaringen omtales de „syv menigheder“, de „syv guldlysestager“ og „syv stjerner“, hvis betydninger alle omfatter åndelig eller usynlig fuldstændighed. — Åb. 1:4, 12, 16.

 6, 7. Hvad symboliserer tallene 10 og 12? Anfør eksempler.

⁶ Som en modsætning til åndelig fuldstændighed er der det symbolske tal ti, der henviser til jordisk eller synlig fuldstændighed. Vi har profetien i Zakarias 8:23, der forudsiger, at ti mænd skal gribe fat i en jødes kappeflig og sige: „Vi vil gå med jer; thi vi har hørt, at Gud er med jer.“ Dette er et billede på de „andre får“, som sammen med den salvede rest vandrer ad vejen til den nye verden. (Joh. 10:16) I Åbenbaringen 2:10 tales der om „trængsel i ti dage“, og hermed hentydes der til et fuldt mål af jordiske lidelser. Et andet eksempel er beskrivelsen af Satans jordiske og dyrelignende organisation med dens ti horn, der betegner fuldstændig jordisk magt eller opsyn. — Åb. 13:1.

⁷ Det symbolske tal tolv er et tal, der betegner en teokratisk organisations fuldstændighed. Den forbilledlige teokratiske organisation havde tolv stammer. (2 Mos. 28:21) Jesus udnævnte tolv apostle som grundvold for sit åndelige Israel. (Matt. 10:2; Ef. 2:20) Til sidst er der i Åbenbaringen 7:4-8 nævnt det åndelige Israels tolv stammer, der udgør Kristi teokratiske rigsorganisation. To gange tolv eller „24“ ser også ud til at henvise til teokratisk organisation. — Åb. 4:4.

 8. Hvad symboliserer tallet 70? Anfør eksempler. Hvordan skal tallene 1000 og 144.000 i Åbenbaringen forstås? og hvorfor?

⁸ Halvfjerdsindstyve er en talenhed bestående af syv gange ti og symboliserer en omfattende fuldstændighed. Bemærk de følgende eksempler, hvor dette symbolske tal er anvendt. Den forbilledlige opfyldelse af det guddommelige påbud om at fylde jorden med en menneskeslægt, der blev givet efter Vandfloden, var fuldstændiggjort som tegn, da 70 familier var udgået fra Noa. (1 Mos. 10:1-32) Skønt israelitterne havde undladt at overholde de fleste af de 138 sabbatsår, der tilkom landet, så det kunne hvile, foreskrev Jehova, at det skulle ligge øde hen i halvfjerds år som en fuld godtgørelse for deres forsømmelighed. (2 Krøn. 36:21) Som en hjælp til at gennemgå hele sit distrikt i Juda udsendte Jesus halvfjerds disciple. (Luk. 10:1) I forbigående bør det bemærkes, at tallene i Åbenbaringen, med undtagelse af de førnævnte symbolske tal, skal forstås bogstaveligt, som for eksempel tallet 1000 i Åbenbaringen 20:4, 5 og tallet 144.000 i Åbenbaringen 14:1.

 9. Nævn eksempler på profetiske mønstre.

⁹ Mange profetiske billeder blev givet i fordums tid, og de havde alle stor betydning på virkelighedernes felt. Tabernaklet, der blev rejst i ørkenen af Moses, var for eksempel et fuldstændigt mønster af de himmelske modbilleder. (2 Mos. 25:9; Hebr. 8:5) Templet, der senere blev bygget i Jerusalem af Salomo, blev opført som et afbillede af de himmelske ting. (1 Krøn. 28:19; Hebr. 9:23) Alle genstandene i tabernaklet og templet var også af billedlig betydning. Dette ville indbefatte alteret, lysestagen, vandkummerne, bordet med skuebrødene, pagtens ark og så fremdeles, alt sammen ting, der havde stor betydning inden for de teokratiske virkeligheders område. — 2 Mos. 25:9; Jos. 22:28; Hebr. 9:1-5, 10.

10, 11. Gør rede for nogle af de profetiske symboler. Vis, hvem nogle af de profetiske skikkelser henviser til.

¹⁰ Af profetiske symboler behøver vi kun at nævne nogle enkelte. Olien, der blev brugt til at salve med, var et symbol på Guds ånd eller aktive kraft. (2 Mos. 30:30, 31; Es. 61:1; Luk. 4:18) Brugen af palmegrene betyder hyldest, som dengang den store skare hyldede Jesus under hans indtog i Jerusalem. (Joh. 12:13; Åb. 7:9) En krone eller krans symboliserer retten til at herske som konge. (2 Kong. 11:12; Ez. 16:12; Åb. 2:10; 14:14) En hest er almindeligvis et symbol på krigsudrustning. — Zak. 1:8; Jer. 8:6; Åb. 6:2; 19:11.

¹¹ Af profetiske skikkelser skal vi også kun nævne nogle stykker. Abraham var i almindelighed et billede på Jehova Gud, der er den store Fader, som vil velsigne alle jordens slægter. Isak var et billede på Kristus Jesus. Melkizedek var et billede på Kristus Jesus i hans embede som kongelig ypperstepræst. (Luk. 16:24; Hebr. 11:18, 19; 7:15, 16) Moses var også et storslået forbillede på Kristus Jesus. (Ap. G. 3:22) For at nævne endnu en: David, den tapre stridsmand, elsket af Gud, var ligeledes et billede på Kristus Jesus, den større David. — Matt. 17:5.

12, 13. Hvad er profetiske dramaer? Nævn nogle eksempler. Gør rede for betydningen af eller den virkelighed, visse profetiske steder peger hen til.

¹² I profetiske dramaer er der en anden faktor, der bør omtales, foruden de førnævnte billedlige fremstillinger. Det er handling eller det, som siges eller gøres, der har profetisk betydning, såvel som de profetiske skikkelser og andre forbilleder. Disse dramaer er som levende billeder, der opfyldes i langt større format. Der er for eksempel dramaet med Rut, der står optegnet i hele Ruts bog. Ligeledes er Esters bog at betragte som et profetisk drama. Et andet velkendt profetisk drama i Bibelen er dramaet med Josef og hans brødre, der står i 1 Mosebog 37:2 til 50:26. Virkeliggørelsen af disse dramaer foregår i vore dage, og det er med spænding og glæde, vi iagttager dem og er med til at opfylde dem.

¹³ Til sidst skal det nævnes, at mange steder i Bibelen har profetisk betydning, der som regel har en bestemt åndelig anvendelse. Ægypten er for eksempel i almindelighed et billede på Satans verden. (Åb. 11:8) Det forjættede land er som regel et billede på Guds rige i sin fulde herskermagt over jorden. (1 Mos. 13:14, 15; Rom. 4:13) Jerusalem er ofte et billede på Guds universelle organisation i himmelen, og Paulus identificerede den som sådan i Galaterne 4:26. Sidst, men ikke mindst, har vi eksemplet med Babylon, Satans første jordiske riges hovedstad, der er et billede på Satans kvinde eller synlige og usynlige organisation. — Åb. 18:2, 7.

Opfyldelser

14. Hvor mange opfyldelser kan bibelprofetier have? Anfør eksempler på nogle profetier, der kun har een opfyldelse.

¹⁴ Efter at have betragtet de mange forskellige former for forbilledlige fremstillinger, der findes i de bibelske profetier, er det næste spørgsmål, der melder sig: Har guddommelige profetier mere end een opfyldelse? Det varierer noget, men der er nogle profetier, som kun har een opfyldelse, andre har to og nogle endda tre. Alt dette er et vidnesbyrd om den store visdom hos Ophavsmanden til al profeti, at han kunne skjule så mange hellige hemmeligheder inden for så begrænset et antal af åbenbaringer og udtalelser. Den første og sikkert den største profeti, der er nedskrevet i Bibelen, findes i 1 Mosebog 3:15 og omtaler den store åndelige sæd, Kristus Jesus, som vil hævde og forsvare Guds navn. Den er et eksempel på en profeti, der kun har een fuldstændig opfyldelse. Andre eksempler på profetier, der kun har een fuldstændig opfyldelse i forbindelse med Kristus Jesus og hans tjeneste, er Salme 16:10; 22:17; Esajas 53:3; Jeremias 31:31; Hoseas 11:1; Mika 5:1; Zakarias 11:12. I den velkendte profeti i Daniel 9:24-27 antyder selve profetien vedrørende Messias’ komme, at den kun har een opfyldelse. I det 24. vers siges der, at Messias’ komme, der skete i efteråret 29, ville „forsegle synet og profetien“ (AS), hvilket betyder, at efter det tidspunkt ville dette skriftsted ikke længere være en profeti eller et syn, men begivenheden ville være gået over i historien, hvad også skete.

15, 16. Nævn eksempler på profetier, der har op til to og tre opfyldelser.

¹⁵ Mange profetier fik deres forbilledlige opfyldelse på Israels nation for senere igen at få en fuldstændig opfyldelse. Med andre ord bliver den forbilledlige opfyldelse i sig selv en profeti, der peger frem til en endnu større begivenhed. Profetien i 2 Mosebog 23:31 forudsagde således grænserne for det forjættede land, Israel en dag skulle tage i besiddelse. Denne profeti havde sin forbilledlige opfyldelse på Davids tid, dengang han udvidede riget til de af Gud fastsatte grænser i tidsperioden fra år 1077 og til år 1037 f. Kr. Men denne profeti får sin store opfyldelse, når den kongelige sæd, Kristus Jesus, i Harmagedon udstrækker sit herredømme lige til jordens ender. Lad det være nok at anføre et eksempel til. Malakias 3:1 forudsiger: „Til sit tempel kommer i et nu den herre, I søger.“ Dette fik sin forbilledlige opfyldelse den 11. og 12. nisan, år 33, da Kristus Jesus rensede det bogstavelige tempel i Jerusalem og drev vekselererne ud derfra. (Matt. 21:12, 13; Mark. 11:11-17) Men Malakias’ profeti fik sin fuldstændige og endelige opfyldelse i 1918, da Herren kom til sit tempel for at holde dom.

¹⁶ Profetier, der har tre opfyldelser, siges først at have en forbilledlig opfyldelse, for det andet en opfyldelse en miniature (virkeligheden i mindre skala) eller delvis opfyldelse, og for det tredje en fuldstændig (virkeligheden i stor skala) eller endelig opfyldelse. Et udmærket eksempel på en sådan profeti findes i Esajas 40:3-11. Denne profeti havde sin første eller forbilledlige opfyldelse, dengang den jødiske rest vendte hjem fra Babylon i året 537 f. Kr. for at genoprette den sande tilbedelse. Den fik sin anden eller mindre opfyldelse, da Johannes Døber banede vej for Kristus Jesus til at genoprette den sande tilbedelse blandt den jødiske rest på hans tid. (Matt. 3:3, NW) Men den samme profeti har haft sin tredje og fuldstændige opfyldelse gennem udfrielsen af den kristne rest fra det modbilledlige Babylon i 1919 og deres genoptagelse af den sande tilbedelse.

17. Nævn et eksempel på en profeti, der har delvise og parallelt løbende opfyldelser.

¹⁷ Der gives også profetier, der har delvise og parallelt løbende opfyldelser. For eksempel har profetien i Joel 3:1 om udgydelsen af den hellige ånd sin første eller mindre opfyldelse i ligesom to afdelinger. Den indledende del af denne første opfyldelse fandt sted på pinsedagen i året 33, da den jødiske rest modtog åndens gaver. (Ap. G. 2:16, 17) Men tre og et halvt år senere, i efteråret 36, modtog hedningen Kornelius og hans husstand en udgydelse af denne samme ånd som en yderligere del af denne første opfyldelse. (Ap. G. 10:44) I den fuldstændige opfyldelse indtraf den første del af opfyldelsen i foråret 1919, da ånden blev udgydt for at sætte den salvede kristne rest, der overlevede dommen i templet i 1918, i gang med at udføre et arbejde. Tre og et halvt år senere, i efteråret 1922, begyndt Rut- og Esterskaren blandt den salvede rest at komme frem, og de blev sat til at arbejde. Disse begivenheder i 1919 og 1922 er direkte paralleller til begivenhederne i året 33 og 36.

Hvordan kan man vide, om de er sande?

18. Hvordan kan man vide, om profetier er sande?

¹⁸ Hvordan kan man bevise, om profetier er sande og derfor vil få en opfyldelse? Bibelen opstiller selv regelen, der sætter den sande tilbeder i stand til at afgøre, hvorvidt en profeti er sand eller falsk. Denne regel kan inddeles i tre punkter. For det første må profeten tale i Jehovas navn som en tilkendegivelse af sin myndighed til at tale. For det andet må profetiens ord tage sigte på at føre tilhøreren til Jehova i sand tilbedelse. For det tredje må profetien på et eller andet tidspunkt have en tidlig eller indledende opfyldelse. (5 Mos. 18:20, 21; 13:1-5; 18:22) Profeterne, der profeterede for kong Akab, var falske, fordi de ikke talte i Jehovas navn. (2 Krøn. 18:5) Profeterne, der omtales i Jeremias 2:8, var også falske, fordi de ikke retledte deres tilhørere til at vandre ad Herrens vej. Lige inden Jerusalem blev belejret af babylonierne, spottede Jeremias kong Zedekias med, at hans profeter, der havde forudsagt, at Babylons konge ikke ville drage op imod Jerusalem, var falske, fordi deres profeti ikke var gået i opfyldelse. (Jer. 37:19) En anden prøve, man kan anvende over for åbenbaringer og inspirerede udtalelser, så man kan finde ud af, hvorvidt de er sande eller ej, er der berettet om i 1 Johannes 4:1 (NW): „I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser, om de kommer fra Gud, thi mange falske profeter er draget ud i verden.“ For de mange profetiers vedkommende, der har haft en delvis opfyldelse tilbage i tiden og derved vist sig at være sande, kan vi være overbeviste om, at de vil få deres fulde opfyldelse, når Guds tid dertil er inde.

19. Hvornår kan profetier forstås? Hvem tolker dem?

¹⁹ Hvornår kan profetier forstås? Herren sagde til Daniel: „Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid!“ (Dan. 12:4) Dette tilkendegiver, at de videre opfyldelser af profetierne er forseglede, indtil de fysiske kendsgerninger indtræffer, der er begyndelsen til deres opfyldelse. Det er derfor en både sikker og rimelig regel, at profetier ikke kan forstås, før de er ved at blive opfyldt, eller før de er blevet opfyldt. Jehova kundgør som sit ords store fortolker betydningen af sine åbenbaringer til sin egen tid, og menneskers spekulationer kan ikke kaste lys over profetiens sande mening, før tiden er inde. Jehova har tilvejebragt en kanal, „den tro og kloge træl“, der modtager åndelig „mad i rette tid“, og denne åndelige føde indbefatter blandt andet forståelse af profetierne, når de er ved at opfyldes. (Matt. 24:25) Jehovas vidner er ikke og kan ikke være fortolkere af profeti. Men aldrig så snart har de „højere myndigheder“, Jehova og Kristus Jesus, åbenbaret fortolkningen gennem den kanal, de selv har tilvejebragt, før Guds folk forkynder den over hele verden for at styrke troen hos alle retfærdselskende mennesker.

Profeteren i dag

20, 21. I hvilken forstand profeterer Jehovas vidner i dag?

²⁰ Eftersom Joel 3:1, der fik sin fuldstændige opfyldelse efter 1919, forudsiger, at Gud vil udgyde sin ånd over folk af alle slags, og „jeres sønner og jeres døtre skal profetere, jeres gamle skal drømme drømme og jeres unge skue syner“, i hvilken forstand profeterer da Jehovas vidner i vore dage? Jehovas folk gør ikke krav på at eje inspirationens kraft, men de beder stadig om at modtage mere af Guds hellige ånd, så de kan forstå de mange profetier, der er blevet frembragt og bevaret til et afsluttende forkynderarbejde, som Jehovas vidner nu udfører. De ved, at de inspirerede og ufejlbarlige profetier i Skriften vil få deres fulde opfyldelse på dem. De studerer med flid de syner og drømme, Guds trofaste mænd i fortiden havde. De kan citere og afskrive det, som Guds inspirerede mænd har skrevet i Bibelen, og anvende det i overensstemmelse med kendsgerningerne. De kan iagttage, hvorledes Gud tolker dem gennem Kristus Jesus ved de begivenheder og fakta, som han lader indtræffe. Så offentliggør og forkynder de trofast de åbenbarede profetier til jordens ender. Det er Jehovas forkynderprofeter i det tyvende århundrede, som gransker i Bibelen for at tilegne sig kundskab om de guddommelige udtalelser, en kundskab, der stadig vokser. — Dan. 12:4.