Vær en god tilhører!
„Lyt opmærksomt til mig, og spis hvad der er godt, og lad jeres sjæl finde udsøgt glæde i selve fedmen.“ — Es. 55:2, NW.
1. Ved hjælp af hvilke vigtige organer kan vi tilegne os viden?
JEHOVA GUD skabte mennesket med to ører og gav os dermed et af de vigtigste hjælpemidler hvormed vi kan tilegne os viden. I de første år af vort liv lærer vi at tale og forstå et sprog ved at lytte til det med ørerne. På det tidspunkt er de den kanal hvorigennem vi lærer mest. Resten af livet vokser vi i kundskab i kraft af den mundtlige vejledning som vore forældre, lærere, arbejdsgivere og andre giver os. Vore øjne er naturligvis også vigtige organer når det gælder om at tilegne sig viden. Man mener at mennesket ved hjælp af disse to organer — ørerne og øjnene — tilegner sig 98 procent af den viden det erhverver sig gennem hele livet. Men hvor godt vore ører skal tjene os som et middel til tilegnelse af kundskab, afhænger af vor evne til at lytte.
2. Forklar hvorfor det at lytte påvirker vor vækst kundskabsmæssigt.
2 I Ordsprogene 18:15 står der: „Den forstandiges hjerte vinder sig kundskab, de vises øre attrår kundskab.“ Vi modtager kundskab gennem øret når vi lytter til andre. Det betyder at vi må lægge mærke til det andre siger, og tænke over det. Og det betyder at vi må bestræbe os for at hindre tankerne i at beskæftige sig med andre ting, for det gør øret døvt, selv om der fysisk set ikke er noget i vejen med det. For at høre må sindet være modtageligt for de lyde der trænger ind gennem øret. Tænk på hvor mange gange nogen har fortalt dig noget mens dine tanker var optaget af andre ting, og på hvordan du senere bedyrede at det var der aldrig nogen der havde fortalt dig. Øret overførte troligt lydene til sindet, men du hørte det ikke fordi du ikke lyttede.
3. Hvordan taler Gud til os i dag, og hvorfor bør vi lytte til ham?
3 En uudtømmelig kilde til visdom og kundskab som vi til stadighed kan øse af, er Jehova Gud, Skaberen. I hans ord står der skrevet: „Thi [Jehova], han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.“ (Ordsp. 2:6) Han taler i dag til os gennem sit skrevne ord, Bibelen. Hvad enten vi bruger vore øjne til at læse det der står i Bibelen, eller bruger vore ører til at høre hvad andre læser op fra den, tilegner vi os den kundskab han gav fortidens bibelskribenter. Det er på den måde man får den rette åndelige næring. Det er derfor med god grund at Jehova Gud, som gengivet i Esajas 55:2 (NW), siger: „Lyt opmærksomt til mig, og spis hvad der er godt, og lad jeres sjæl finde udsøgt glæde i selve fedmen.“ Når vi lader sindet næres af den opbyggende kundskab og sunde lære som Gud har nedlagt i sit inspirerede ord, kan vi opnå åndelig sundhed. På samme måde som fedme er et udtryk for sundhed, sammenlignet med den udtærede tilstand som en der lider af underernæring, befinder sig i, således er åndelig fedme et udtryk for åndelig sundhed, og det er hvad profetien lover dem der lytter opmærksomt til Jehova.
4-6. (a) Hvorfor er Samuel et eksempel på en god tilhører? (b) Hvem andre af de personer Bibelen omtaler forstod at lytte, og hvoraf fremgår det?
4 Profeten Samuel er et eksempel på en god tilhører. Han lyttede yderst opmærksomt når Jehova talte til ham. Mens han endnu var dreng kaldte Jehova på ham engang han lå på sin plads i templet. Samuel svarede: „Tal, din tjener hører!“ (1 Sam. 3:10) Fordi Samuels sind ikke var optaget af andre ting mens Jehova talte, for eksempel af de pligter han i dagens løb skulle udføre i templet, kunne han huske alt hvad han fik at vide og kunne senere genfortælle det til ypperstepræsten Eli. Han lyttede opmærksomt, fuldstændig optaget af det Jehova sagde til ham. For os der lever i dag var han et godt eksempel på hvordan man skal lytte.
5 Hvad gør du når du sidder i en forsamling og overværer et bibelsk foredrag? Lytter du lige så opmærksomt som Samuel, eller lader du tankerne vandre, så du går glip af meget af det der siges? Hvis man kun lytter med et halvt øre, kan man ikke øge sin kundskab og forståelse af Guds ord. Kunne vi tænke os Jesu apostle kun lytte med et halvt øre da han talte til dem på Oliebjerget om det der skulle finde sted i de sidste dage? Det er ikke sandsynligt at nogen af dem tænkte på andre ting, for eksempel om den lille fugl der havde så travlt med at pirke i jorden, ville finde en orm, eller om nogle af deres slægtninge var blandt dem de kunne se bevæge sig omkring i tempelforgården på den anden side af Kedrons dal. De koncentrerede sig uden tvivl helt og holdent om det Jesus sagde. Ved at de lyttede til ham viste de at de var forstandige. De tilegnede sig trosstyrkende og livgivende oplysninger fra Guds egen søn.
6 Under hele Jesu tjeneste lyttede apostlene så opmærksomt at de mange år senere kunne huske enkelthederne i hans samtaler med dem. Otte år efter Jesu død nedskrev Mattæus nogle af disse detaljer i det vi nu kalder Mattæus-evangeliet. Femogtres år senere gengav apostelen Johannes i detaljer mange af de ting Jesus havde sagt og gjort, i det der nu kaldes Johannes-evangeliet. Guds ånd hjalp dem til at huske det de havde hørt, men hvis de ikke havde lyttet, ville detaljerne ikke have bundfældet sig i deres sind så den hellige ånd kunne minde dem om dem. (Joh. 14:26) Det er lige så vigtigt for os i dag at vi opøver os i at lytte når nogen taler til os om sandhederne i Guds ord.
Gør det til en vane at lytte
7. Hvordan udnytter de fleste deres evne til at lytte, og hvad kan man gøre for at forbedre den?
7 Af al den tid vi bruger til at samtale med andre, bruger vi de 45 procent til at lytte. Men man har anslået, at selv om vi bruger så megen tid til at lytte, udnytter vi den kun 25 procent. Nogle udnytter den måske endnu mindre. Det er i sandhed værd at gøre sig den nødvendige anstrengelse for at forbedre sin evne til at lytte, for det har stor betydning i det daglige liv. Man må gøre en bevidst indsats. Så snart man opdager at tankerne under et foredrag begynder at vandre, bør man bringe dem tilbage til det øret hører. Eftersom det er absolut nødvendigt at have kundskab fra Guds ord for at bevare et godt forhold til Jehova, skulle dette være en spore til at vise det vi hører, mere end overfladisk opmærksomhed.
8. Hvordan kan man blive døv over for en taler, selv om der ikke er noget i vejen med ens hørelse?
8 Hvis man bestræber sig for det, kan man vænne sig til at lytte opmærksomt, men hvis man har den dårlige vane at give sine tanker frit løb under et foredrag, tager det tid at aflægge den. Sådanne åndelige afstikkere kan gøre én døv over for det taleren siger, selv om der ikke er noget i vejen med ens hørelse. Det er først når man vender tilbage fra tankeflugten at de ord der kommer ind gennem øret, siger en noget. Men da er det vanskeligt at følge talerens tankerække og bevisførelse fordi man er gået glip af noget. Det ville have været langt mere gavnligt hvis man havde bestræbt sig for at overvinde sin tilbøjelighed til at lade tankerne vandre. Når man først har vænnet sig til at lytte, vil det være lettere at holde tankerne optaget af det øret hører.
9. Hvad menes der med at man bør vise det man hører „mere end almindelig opmærksomhed“?
9 I Hebræerbrevet 2:1 (NW) står der: „Derfor må vi vise det vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at vi aldrig skal glide bort fra det.“ Apostlene lyttede til Jesus på en sådan måde at de viste hans ord „mere end almindelig opmærksomhed“. At vise noget mere end almindelig opmærksomhed vil ikke sige at lytte med et halvt øre eller tillade tankerne at beskæftige sig med det man gjorde i går eller planlægger at gøre i morgen. Det vil heller ikke sige at man sidder og kæmper med et personligt problem eller er bekymret over et eller andet, mens nogen taler. Det vil sige at man overvejer det vedkommende siger og prøver at se hvordan de bibelske principper eller den vejledning han giver, gælder én selv. Det der gør et bibelsk foredrag vigtigt og værdifuldt er ikke taleren selv, men de oplysninger han giver fra Guds ord. Det er værd at vise alt hvad vi hører fra dette guddommelige ord mere end den almindelige opmærksomhed vi viser de dagligdags ting.
Hvordan man forbedrer sin evne til at lytte
10-12. (a) Hvorfor spiller interessen en vigtig rolle i forbindelse med at lytte opmærksomt? (b) Hvilke forudfattede meninger bør en god tilhører undgå?
10 Interessen spiller en vigtig rolle i forbindelse med at lytte opmærksomt. Da Gud gav Noa målene på arken opfattede Noa dem alle korrekt fordi han var interesseret i hvad Gud fortalte ham. Han lyttede med stor opmærksomhed. Men den der mener at det emne man nu skal høre behandlet, er tørt og uinteressant, begår en fejl som er almindelig hos dårlige tilhørere. En sådan konklusion skaber ligegyldighed og får tankene til at gå på langfart. Når en anden som virkelig har lyttet til foredraget måske bagefter nævner nogle af de interessante punkter og gode argumenter som taleren fremholdt, opdager den uopmærksomme hvad han eller hun er gået glip af, og siger måske til sig selv: „Bare jeg havde været mere opmærksom!“
11 En god tilhører undgår den forudfattede mening at visse emner er uinteressante. Han drager den slutning at taleren ikke ville have stået på podiet hvis han ikke havde noget der var værd at sige, og derfor indstiller han sig på at han kan lære noget. Det er bedre at gøre dét end at sidde uroligt på stolen og spilde tiden med at ønske at taleren snart bliver færdig. I stedet for på forhånd at drage den slutning at emnet er uinteressant, bør man beslutte sig til at finde noget interessant i foredraget, for eksempel noget man ikke vidste før, en ny måde at sige en ting på, eller et argument man senere kan gøre brug af. Blot det at man bestræber sig for at finde noget af interesse, kan være en stor hjælp til at lytte opmærksomt.
12 Endnu en ting der medvirker til at man bliver en dårlig tilhører, er at man i forvejen mener at den der skal tale ikke kan fortælle én noget. Det er en vildfarelse som gode tilhørere undgår. De erkender at andre ved noget som de ikke ved, og at taleren højst sandsynligt har værdifulde oplysninger som han har indsamlet under sit studium da han forberedte foredraget. De lytter derfor med ønsket om at få fat i disse oplysninger og føje dem til deres kundskabsforråd.
13. Hvorfor er det forkert at mene at en dårlig taler ikke har noget at sige som det er værd at lytte til?
13 Måske taleren ikke har de bedste talegaver, men det er ikke nogen grund til at mene at han ikke er værd at lytte til. Det betyder ikke at det stof han har, er af ringe værdi. Apostelen Paulus talte sikkert ikke flydende, i velformede sætninger, men det han sagde var værd at lægge mærke til. I det andet brev til korinterne fortæller han selv hvordan nogle så på hans evner som taler. Han siger: „’Hans breve’, siger man jo, ’er myndige og strenge, men hans personlige optræden er svag, og hans tale er ikke værd at regne med.’“ (2 Kor. 10:10) Til trods for at dette var nogles mening om ham, fik de der overså hans mangler som taler og lyttede til det han havde at sige, en langt større forståelse af Guds ord og hensigter. En fejlfri grammatik, en korrekt udtale, en klar fremholdelse og en god sammenhæng er ikke det vigtigste ved et foredrag, selv om alle disse ting gør det lettere at lytte. Bevisførelsen, argumenterne, oplysningerne og principperne er vigtigere.
14. Forklar hvorfor den hastighed hvormed vi tænker, kan bidrage til at vi ikke hører godt efter.
14 Endnu en faktor der medvirker til at man bliver uopmærksom under et foredrag, er den store forskel mellem den fart hvormed vi taler og den fart hvormed vi tænker. Vi taler med en gennemsnitlig fart af 125 ord i minuttet, men når man taler til en forsamling er hastigheden noget mindre, omkring 100 ord i minuttet. Eftersom vi tænker med en gennemsnitlig hastighed af mindst 400 til 500 ord i minuttet, betyder det at tankerne har tid til at beskæftige sig med andre ting, og dette er en fristelse til at lade dem drage på langfart. En god tilhører bruger denne forskel i hastigheden til at indprente sig det taleren siger. Der er forskellige måder at gøre dette på.
15, 16. Hvordan kan vi udnytte den hastighed hvormed vi tænker, så vi forbedrer vor evne til at lytte?
15 Prøv om du, på grundlag af det taleren siger, kan regne ud hvad hans næste tanke bliver. På denne måde kan den større hastighed hvormed tankerne arbejder, blive brugt til at løbe foran taleren, og hvis den forventede tanke viser sig at være korrekt, er ens viden blevet underbygget ved at man har fået tanken understreget to gange. Hvis han, på den anden side, ikke følger den tankebane man forventede, kan man drage en sammenligning mellem disse to for at finde ud af hvorfor taleren valgte at gå en anden vej. Derved benytter man sig af den bedste måde at lære noget på, nemlig ved sammenligning og modsætning.
16 Vær på udkig efter de argumenter hvormed taleren underbygger sin bevisførelse. Dette er en hjælp til at få mere ud af foredraget. Brug pauserne til hurtigt at opsummere hvad han har sagt, og læg mærke til hvordan temaet understreges og udvikles. Analysér hvordan de punkter han fremfører, har forbindelse med temaet. Temaet kan sammenlignes med et hjulnav hvortil alle de underbyggende punkter er fastgjort ligesom eger. Uheldigvis er der nogle talere hvis foredrag ikke er sammenhængende og som undlader at fremhæve temaet. Når dette er tilfældet, er det nødvendigt at anstrenge sig endnu mere for at hindre tankerne i at gå på langfart.
17. Hvorfor er det bedre at lytte for at få fat i principperne end for at få fat i oplysningerne?
17 Hvis man kun lytter for at få fat i de oplysninger der gives, lytter man ikke på en sådan måde at man kan huske det man hører. Oplysninger huskes bedst når man klart ser hvordan de er forbundet med et argument og underbygger det. Isolerede oplysninger, som ikke er forbundet med noget andet, glemmes hurtigt. Derfor sørger gode tilhørere først og fremmest for at få fat i den hovedtanke som oplysningerne underbygger. På den måde får de fat i principperne og kan bruge dem som tråde hvormed de knytter hele foredraget, med dets enkelte oplysninger, sammen til et forståeligt hele. Oplysningerne kan huskes ved at man genkalder sig principperne og forstår hvorfor de gives. Principperne er som kroge hvorpå man hænger oplysningerne. Når principperne ikke længere huskes, vil oplysningerne i regelen også være glemt.
18. Hvilken metode i forbindelse med at tage notater kan hjælpe en til at forbedre sin evne til at lytte og til at huske hvad taleren siger?
18 Det at tage notater er også en stor hjælp til at huske det der siges. Det er en god idé at bruge to ark papir. Skriv „principper“ på det ene og „oplysninger“ på det andet. Noter på det ene ark de principper som taleren behandler, og på det andet ark de oplysninger der understøtter dem. Gør notaterne korte, så det meste af tiden kan bruges til at lytte. En god tilhører lytter i regelen adskillige minutter uden at gøre notater, og derpå skriver han en kort sætning der opsummerer det han har hørt. Alt imens gør han brug af den hurtige tankevirksomhed til at analysere talen, opsummere det der er blevet sagt og indstille sig på det der måske vil blive sagt.
Værdien af at være en god tilhører
19. Hvilken værdi har det at være en god tilhører?
19 I forretningsverdenen kan man blive en værdifuld arbejdskraft hvis man er en god tilhører som andre kan stole på vil opfatte en mundtlig vejledning korrekt. Men langt mere betydningsfuld er den gavnlige åndelige kundskab man kan opnå ved at være en god tilhører når der holdes foredrag om bibelske emner ved de forskellige stævner Jehovas vidner holder år efter år, samt ved foredragene i deres rigssale. Eftersom de fleste mangler tid til selv at undersøge alle de bibelske emner der behandles i disse foredrag, kan man i høj grad øge sin personlige viden om Guds ord ved at være en god tilhører. Nye synsvinkler og argumenter i sådanne foredrag kan styrke ens tro og uddybe ens værdsættelse af Bibelens sandheder. God vejledning hjælper en til at lægge en god opførsel for dagen og have en sund indstilling. Man høster således megen gavn af at lytte opmærksomt.
20. Hvad kan vor tids bibelske foredrag sammenlignes med, og hvilken gavn kan man høste af dem?
20 Vi kan sammenligne disse bibelske foredrag med de lejligheder ved hvilke Israels folk samledes og én stod frem og talte til dem om Guds lov. En af disse begivenheder fandt sted kort efter at israelitterne var draget over Jordanfloden ind i det forjættede land. Efter at byerne Jeriko og Aj var faldet, forsamledes de i en snæver dal mellem Ebals bjerg og Garizims bjerg. Fra et gunstigt sted, sandsynligvis på skråningen af Ebals bjerg hvor Josua havde bygget et alter, oplæste han Guds lov for folket. (Jos. 8:30-35) En stemme kan meget let høres tværs over denne snævre dal. Det israelitterne hørte, mindede dem om hvad Gud krævede af dem og at de var afhængige af ham. Det samme gør de bibelske foredrag i vor tid.
21. Hvor er det rimeligt at mene at de israelitiske børn var da Josua talte til folket, og hvorfor var det godt?
21 Det er vanskeligt at forestille sig at forældrene i denne forsamling tillod deres børn at løbe omkring, at snakke eller at strejfe om på må og få i forsamlingen mens Josua talte. Det er langt mere sandsynligt at børnene var hos deres forældre og lyttede opmærksomt, selv om det kan have været svært for dem at forstå nogle af de ting Josua sagde. De lærte respekt for Guds ord og fik lagt en god grundvold så de kunne vokse til åndelig modenhed. Skulle det være anderledes i dag?
22. Hvordan kan forældre lære deres børn at blive gode tilhørere?
22 Fra børnene er ganske små kan de lære at sidde stille under et foredrag og lytte opmærksomt. De kan opmuntres til at lægge mærke til et eller to punkter under foredraget og være parate til at fortælle deres forældre herom når programmet er forbi. Forældrene kan endog stille dem nogle få spørgsmål. Dette vil opmuntre børnene til fra de er ganske små at udvikle den gode vane at lytte, en vane som vil hjælpe dem til, efterhånden som de vokser op, altid at være „rede til forsvar over for enhver“ der kræver dem til regnskab for deres håb. — 1 Pet. 3:15.
23. Hvordan kan bibelske foredrag om vanskelige emner gavne en?
23 Foredrag der behandler et emne som er vanskeligt at forstå, er en god prøve på ens evne til at lytte. Hvis man er en dårlig tilhører vil tankerne snart vandre hid og did. Efter foredraget vil man gå hjem uden at have fået gavn af den nærende åndelige føde det indeholdt; og dermed er man gået glip af en lejlighed til at vokse åndeligt. Den gode tilhører vil derimod stræbe efter at være mere opmærksom end ellers, idet han anstrenger sig endnu mere for at få fat i principperne og gennemtænke de underbyggende argumenter. Selv om han ikke forstår alt i foredraget, vil det han får ud af det øge hans bibelkundskab og give ham en større forståelse. Han vil ikke blive hæmmet i sin åndelige vækst og dermed hindret i at indtage andet end åndelig mælk. På denne måde styrker han sin tro, og hans evne til at fordøje de åndeligt dybe ting i Guds ord vokser. — Hebr. 5:12-14.
24. Hvilken gavn kan man høste af foredrag der indeholder vejledning og tugt fra Guds ord, og hvordan kan man vise at man værdsætter dem?
24 Hvad enten man er moden eller umoden har man, ligesom israelitterne, behov for den vejledning og tugt der findes i Guds ord, for at man kan vide hvordan man skal vandre. „Hør på råd og tag ved lære, så du til sidst bliver viis.“ (Ordsp. 19:20) Uden denne vejledning er det let at begå fejltrin som kan lede en ind på den brede vej som fører bort fra det evige liv. (Matt. 7:13, 14) Denne vejledning gives i de foredrag der holdes i rigssalen og især ved de store årlige sektionsstævner som Jehovas folk afholder. Hvordan nu med den der strejfer omkring på stævnepladsen når en sådan vejledning gives? Følger han formaningen i Ordsprogene 19:20? Lærer han hvordan han skal holde sin sti ren i Guds øjne? Lærer han hvordan han skal undgå farlige faldgruber? Og hvad med den der forlader sin plads før taleren er færdig? Ville han ikke have langt mere gavn af at vente nogle få minutter mere og lytte til alt hvad taleren har på hjerte? Ville det ikke være at vise større værdsættelse af en foranstaltning hvis formål er at belære og styrke ham åndeligt?
25, 26. Hvorfor er det yderst vigtigt at kristne nu opøver evnen til at lytte?
25 I den korte tid der er tilbage for denne gamle tingenes ordning har vi brug for en stærk tro og for den kundskab der gør det muligt for os at aflægge et godt vidnesbyrd for mennesker i denne gamle tingenes ordning og deres herskere. For at kunne gøre dette har vi brug for den bibelske oplysning, den tugt og vejledning, de styrkende argumenter og de opmuntrende ord der kommer til udtryk i de foredrag som holdes ved stævnerne og i rigssalene. Ved hjælp af dem underviser Jehovas organisation os gennem øret og gør det muligt for os at handle klogt når vi skal vælge den vej vi vil følge. Det er derfor absolut nødvendigt at være en god tilhører. Betragt evnen til at lytte som lige så vigtig som evnen til at tale. Ligesom Bibelen forpligter os til at tale om alt det gode der findes i Guds ord, således er vi også forpligtede til at lytte til det.
26 Når vi opøver evnen til at lytte, vil vor åndelige fremgang blive åbenbar, ikke blot for os selv, men også for dem vi taler med. (1 Tim. 4:15, 16) Lyt opmærksomt og brug på rette måde øret som Gud gav dig. Ved hjælp af den kundskab vi opnår ved at lytte, vil vi vokse i åndelig sundhed og velstand og det vil være til evig gavn for os.