En vægtig grund til at tro på Guds nye verden
„Nu hører vi ikke til dem der unddrager sig og rammes af udslettelse, men til dem der har tro så deres sjæl kan bevares i live.“ — Heb. 10:39, NW.
1, 2. (a) Hvilket ønske kan fredselskende mennesker se frem til at få opfyldt i vor generation? (b) Hvorfor skal vi ikke lade muligheden for en atomkrig nedbryde vor tro på at der kommer en ny verden?
EN NY verden står for døren. Mange menneskesjæle skal leve evigt på jorden i fuldkommen fred, lykke og velvære, uden frygt for døden, uden frygt for at miste deres kære. De der sætter pris på fred og sundhed har længe ønsket at en sådan verden måtte komme. Hvor befriende vil de ikke føle det når deres ønske nu endelig bliver opfyldt!
2 Himmelens og jordens store Skaber har gjort det muligt at indføre en sådan ny verden, hvor mennesker skal leve evigt i lykke. På grundlag af hans løfter, som står nedskrevet i Bibelen, kan vi i dag tro på at denne lykkelige verden vil blive en realitet i vor generation. Det er ikke en himmelsk åndeverden hvortil mennesker bliver ført efter døden, forvandlede til engle. Nej, det er her på jorden den nye verden skal være, og det er her menneskeslægten skal føres ind og leve evigt. Gud, menneskenes Skaber, vil indføre en ny tingenes ordning på jorden til evig velsignelse for dem. Muligheden for at der kan udbryde en frygtelig atomkrig mellem nationerne skulle ikke nedbryde vor tro på Guds eget løfte.
3. Hvorfor spørger vi straks om Gud vil underlægge engle den nye tingenes ordning?
3 I en sådan ny tingenes ordning vil menneskeslægten ikke være underlagt de nuværende regeringer, der truer selve menneskeslægtens eksistens med deres fantastiske lagre af våben til klodeomspændende krigsførelse og deres hemmelige planer om at bruge dem i tilfælde af krig. Men hvem vil den almægtige Gud underlægge den nye tingenes ordning til velsignelse for jordens beboere? Bliver det engle, der i millionvis villigt tjener „den gamle af dage“, den udødelige Gud, omkring hvis himmelske trone de befinder sig? (Dan. 7:9, 10) Fra de tidligste tider har englene tjent den almægtige Gud i forbindelse med menneskeslægten; de har beskyttet og bevaret Guds folk og overbragt det Guds love og befalinger. Hebræernes historie fra Taras søn patriarken Abrahams tid, giver os stærke beviser for at engle har udført en sådan tjeneste. Selv nu bruger Gud disse usynlige åndeskabninger og lader dem på en vidunderlig måde tjene dem der skal arve frelse og opnå evigt liv under den nye tingenes ordning. — Hebr. 1:14.
4. Hvordan ser de fleste kødelige hebræere i dag på det kristne brev til hebræerne, og hvorfor bør vi ikke følge disse kødelige hebræeres eksempel?
4 I dag findes der millioner af kødelige hebræere. Men de fleste af dem anerkender og ænser ikke det som en af Bibelens skribenter skrev til de kristne hebræere for nitten hundrede år siden. Vi bør imidlertid ikke følge deres troløse eksempel. Vi er interesseret i frelsen selv om de ikke er det, og vi har den gudgivne evne til selv at udvise tro på hvad den inspirerede bibelskribent fortalte det første århundredes kristne hebræere om den nye tingenes ordning. På spørgsmålet om hvem Gud vil underlægge den nye tingenes ordning skriver den omtalte bibelskribent:
5. Hvad siges der i Hebræerne 2:5-10 angående den nye tingenes ordning og hvem den skal underlægges?
5 „For det var ikke engle han underlagde den beboede jord der skal komme, som vi taler om. Men der er en, der et sted [i Salme 8:4-6, NW] har vidnet og sagt: ’Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu? eller en menneskesøn, at du tager dig af ham? Du gjorde ham en kort tid ringere end englene; med herlighed og ære kronede du ham, alt lagde du under hans fødder.’ Når han ’lagde alt under ham’, undtog han jo intet fra at være ham underlagt. Vel ser vi endnu ikke, at alt er ham underlagt; men ham, som ’en kort tid var blevet gjort ringere end englene’, Jesus, ham ser vi, fordi han led døden, ’kronet med herlighed og ære’, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til, ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre deres frelses banebryder til fuldendelse gennem lidelser.“ — Hebr. 2:5-10, vers 5 efter NW.
6. Hvad vil den nye jord betyde for dem der skal bebo den? Hvorfor?
6 Det kunne ikke siges tydeligere. Det er ikke englene Gud har underlagt den beboede jord som skal komme og som i meget nær fremtid vil blive en realitet. Det er sin ypperste søn i himmelen Gud har underlagt den. Og kan vi ikke se hvad en sådan ny jord vil betyde for de mænd og kvinder som skal bebo den? Evigt liv i lykke! Dette skyldes at den hvem den nye jord skal underlægges er blevet frelsens banebryder. Og det er han blevet fordi „han led døden, . . . for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden“. Han døde for at vi kunne leve evigt. Og vi kan komme til at leve evigt på den nye jord hvis vi tager imod Guds miskundhed ved ham der døde for os, Jesus Kristus.
7. Hvordan og hvorfor blev vor frelses banebryder gjort „ringere end englene“?
7 Det var ikke sådan at et almindeligt menneske gav afkald på sit liv for at vi kunne leve lidt længere her på jorden og så dø senere uden at jorden var blevet forandret og en bedre tingenes ordning indført. Tænk engang, det var Guds søn der kom ned fra himmelen for at få del i vort kød og blod som menneske, som et fuldkomment menneske der ikke var behæftet med synd eller underlagt fordømmelse. Det er med tanke på dette at der i Hebræerne 2:14, 15 står skrevet: „Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen, og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom.“ Engle har ikke del i kød og blod; de er ånder. Da Guds ypperste søn forlod himmelen og blev født som menneske og fik del i kød og blod blev han følgelig „ringere end englene“.
8. Hvad betød det for os at det „skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden“?
8 Dette tjente en hensigt. Nu kunne Jesus som en fuldkommen menneskelig søn af Gud bringe et menneskeoffer som Gud kunne acceptere, for at det kunne „komme alle til gode, at han havde smagt døden“. At han er død for alle betyder at alle der drager nytte af hans offer idet de tror på dets livgivende værdi, opnår evigt liv. Vi bliver udfriet fra frygt for døden dersom vi tror på ham der endog vil tilintetgøre Djævelen, som nu har midler til at forårsage død og som bragte død over Jesus for nitten hundrede år siden.
9. (a) Hvad måtte der ske for at Esajas 53:12 kunne opfyldes på den der omtales der? (b) Hvilken stilling i forhold til englene oprejste Gud sin søn til? Hvad må vi derfor gøre hvis vi skal opnå evigt liv?
9 Den almægtige Gud lod ikke sin søn, der havde ofret sig selv, forblive i døden. Om denne søn havde Gud profetisk sagt: „Jeg [vil] tildele ham en arvepart blandt de mange, og sammen med de mægtige skal han fordele byttet fordi han udøste sin sjæl lige til døden.“ (Es. 53:12, NW) Den almægtige Gud oprejste sin søn fra de døde for at give ham en arvepart blandt de mange og for at lade ham tage bytte fra fjenden og dele det med andre mægtige. Tanken var ikke at Jesus atter skulle være menneske på jorden og dermed „ringere end englene“, men derimod at englene fra da af skulle stå langt under Jesus. Gud oprejste ham fra de døde og gjorde ham til en himmelsk åndeskabning, „kronet med herlighed og ære“ og højere hævet over englene end nogen sinde før. For at tilkendegive at denne herliggjorte søn stod højere end englene underlagde Gud ham, og ikke englene, „den beboede jord som skal komme“. Gud „undtog . . . intet fra at være ham underlagt“, end ikke englene. Gud, den højeste i universet, ærede og herliggjorde sin søn ved at give ham plads ved sin højre hånd i himlene. Bør vi ikke også underordne os denne ophøjede søn dersom vi ønsker at leve på „den beboede jord som skal komme“? Hvis vi inderligt ønsker at blive frelst og at opnå evigt liv på den nye jord, er det så ikke absolut nødvendigt at vi underordner os ham som Gud har ladet blive vor „frelses banebryder“?
10. Hvorfor har vi endnu mere grund til at give agt på det han har sagt end på det englene har sagt?
10 Vi har altså grund til at give agt på det vi har hørt. Det er ikke som om vi blot har hørt menneskers, de hebraiske profeters, ord. Dem hørte jøderne indtil år 31 e. Kr. Det er heller ikke som om vi havde hørt engle. På profeten Moses’ tid var det englene der overdrog jøderne Guds ti bud samt alle de andre love og forordninger. Det var rigtigt hvad der blev sagt til jøderne: „I modtog Loven, formidlet ved engle.“ (Ap. G. 7:53; Gal. 3:19) Det forholder sig anderledes med os. Vi ved at Guds egen søn var her på jorden for nitten hundrede år siden og at han talte direkte til mennesker. De der hørte ham, for eksempel Mattæus, Johannes, Peter, Jakob og Paulus, har nedskrevet hvad han sagde og gjorde, og deres beretninger er bevaret til os. Eftersom vi altså har hørt hvad Guds søn, den næsthøjeste efter Gud, har sagt, bør vi vise det vi har hørt den største opmærksomhed.
11. Hvilket argument for at gøre dette fremsættes i Hebræerne 2:1-4?
11 „Derfor,“ siges det i Hebræerne 2:1-4 ifølge New World Translation, „må vi vise det vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at vi aldrig skal glide bort fra det. For hvis det ord der taltes ved engle viste sig at stå fast, og enhver overtrædelse og ulydig handling fik sin straf i overensstemmelse med retfærdigheden, hvorledes skal vi da kunne undslippe hvis vi viser ligegyldighed over for så stor en frelse, der jo begyndte at blive forkyndt ved vor Herre og blev stadfæstet for os af dem der hørte ham, mens Gud vidnede med, både ved tegn og undere og forskellige kraftige gerninger og ved uddeling af hellig ånd ifølge sin vilje?“
12. Hvorfor var det påkrævet at israelitterne adlød dette „ord“, selv om det blev talt ved engle?
12 Det „ord der taltes ved engle“ til profeten Moses, stod fast og det blev håndhævet så enhver overtrædelse og ulydighed imod det fik sin retfærdige straf. Disse engle indbefattede åbenbart ikke Guds søn. Hvorfor ikke? Nej, for i dette inspirerede brev til hebræerne skelnes der mellem englene i almindelighed og Guds ophøjede søn. Men selv om det ikke var Guds himmelske søn der overbragte Guds folk den mosaiske lov ved Sinaj bjerg i Arabien, blev den dog ikke formidlet som om den intet betød, som om man blot kunne være ulydig mod den uden frygt for retfærdig straf. Nej, til trods for at det kun var engle der havde formidlet denne lov var det af livsvigtig betydning at være opmærksom på den og at adlyde den. Det betød livet at gøre det. Hvis en israelit for eksempel sankede brænde på en sabbatsdag blev han stenet til døde, og det på Jehova Guds befaling. — 4 Mos. 15:32-36.
Vort ansvar er større
13, 14. Hvorfor får det frelsesord der blev forkyndt af Guds søn større betydning? Hvordan bekræftes dette i Hebræerne 1:1-4?
13 Vi der lever i dag har hørt det frelsesord som blev forkyndt af Guds søn og bekræftet af dem der hørte ham for nitten hundrede år siden. Det ord om frelsen som han forkyndte får større betydning på grund af den betydning han har i Guds ordning, en betydning der er større end englenes dengang de talte til israelitterne.
14 Om hans større betydning siger Hebræerne 1:1-4: „Efter at Gud fordum mange gange og på mange måder havde talt til fædrene [de hebraiske forfædre] ved profeterne, har han nu ved dagenes ende talt til os ved sin Søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden [tingenes ordninger, NW]. Han er hans herligheds afglans og hans væsens udtrykte billede og bærer alt med sit mægtige ord. Og han tog sæde ved Majestætens højre hånd i det høje, efter at han havde fuldbragt renselse for vore synder. Og han er blevet så meget mere ophøjet end englene, som det navn, han har arvet, er over deres.“
15. Hvilket spørgsmål opstår med hensyn til om vi kan undgå udslettelse?
15 Når de israelitter der forbrød sig mod det „ord der taltes ved engle“ var hjemfaldne til udslettelse ifølge Guds dom, hvor meget mindre skulle vi da kunne undslippe hvis vi lader hånt om det frelsesord der fra først af blev talt af en så betydelig person som Guds egen søn? Gud har indsat ham som arving til alle ting og som den der skal skabe tingenes ordninger.
16. Hvad vil vi gerne opleve? Hvordan kan vi ved at give agt på formaningen i Hebræerne 3:12-14 undgå at følge de kødelige jøders eksempel?
16 Kunne vi ikke tænke os at få del i nogle af „alle“ de „ting“ Gud har indsat sin søn som arving til? Vi vil gerne opleve den nye tingenes ordning som han skaber, ikke sandt? Jo! Men så må vi aldrig give slip på det frelsesord som Herren Jesus Kristus begyndte at forkynde. Vi må vise det han har sagt mere end almindelig opmærksomhed for at vi aldrig skal glide bort fra frelsen i den nye tingenes ordning, den nye verden. Vi vover ikke at gøre os skyldige i den samme fejltagelse som de kødelige jøder; vi ser hvad de er i dag som folk betragtet. Med dem i tanke siger den inspirerede skribent i Hebræerne 3:12-14: „Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud. Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder ’i dag’, for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag. Thi vi har del i Kristus, såfremt vi holder den tillid, vi havde i begyndelsen, urokkelig fast til det sidste.“
17. Hvordan kan vi ved at betragte Vagttårnets mange læsere blive opmuntret til at holde fast ved vor tillid?
17 Hvor længe har du som læser af Vagttårnet næret den tillid som opnås ved det frelsesord Guds søn har talt? Hvornår begyndte du at nære denne tillid? Først i år? Sidste år? For tre år siden? For fem, ti, femten, tyve eller femogtyve år siden? Nogle læsere af Vagttårnet (der begyndte at udkomme på engelsk i juli 1879) har næret denne tillid i halvtreds år eller mere. Det vil sige fra før 1914, det år da den første verdenskrig brød ud og den nuværende gamle verden eller tingenes ordning trådte ind i den periode der kaldes „endens tid“, men som samtidig skulle blive en periode med den største videnskabelige udvikling i hele menneskehedens historie. Har disse læsere mistet tilliden fordi der er gået så mange år og ventetiden endnu ikke er forbi? Nej! Det at de trofast har læst, støttet og udbredt Vagttårnet er et stærkt bevis på at de har holdt fast ved den tillid de nærede i begyndelsen, uanset hvor længe det er siden.
18, 19. (a) Hvad skal vi gøre hvis det livgivende ord skal gavne os? (b) Hvorfor finder de kødelige jøder ingen hvile i denne verden? Hvordan alene kan vi opnå hvile?
18 Som følge af vor tillid ønsker vi ikke at trække os tilbage fra den levende Gud, for det betyder evigt liv at kende ham og hans søn. (Joh. 17:3) Men hvis vi gav rum for et „ondt, vantro hjerte“, ville vi blive draget bort fra Gud og hans søn. Måske er det først for nylig at vi er begyndt at høre dette ord om liv under den nye tingenes ordning eller på „den beboede jord som skal komme“. Men dette livgivende ord vil hverken gavne os nu eller i den vanskelige tid der kommer medmindre vi til stadighed udviser tro i forbindelse dermed. Fortidens jøder er et advarende eksempel.
19 Hebræerne 4:2, 3 (NW) siger med henblik på dem: „For vi har fået den gode nyhed forkyndt lige så vel som de; men det ord de hørte gavnede dem ikke.“ Hvorfor ikke? „Fordi de ikke i tro var forenet med dem der virkelig hørte. For vi der har udøvet tro går ind til hvilen, ganske som han har sagt [om de troløse jøder]: ’Så svor jeg i min vrede: „De skal ikke gå ind til min hvile.“’“ Og den dag i dag finder efterkommerne af disse jøder ingen hvile i denne verden, end ikke i republikken Israel. Men vi ønsker at hvile i Gud vor Skaber. Den hvile kan vi imidlertid kun opnå hvis vi holder fast ved vor tro og ved den tillid som troen indgyder.