de fysiske og moralske love som styrer universet. Vi er indrettet sådan at vi hele tiden må tilegne os kundskab om Gud. Det gælder også rent bogstaveligt at „mennesket ikke lever af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af [Jehovas] mund, lever mennesket“. — 5 Mos. 8:3.

Intet menneske kan ustraffet forsømme den åndelige side af sit liv. Vi ser resultaterne af en sådan form for forsømmelighed hos mennesker i verden i almindelighed når de følger en materialistisk stræben fremfor en åndelig. Men for dem der hævder at være kristne er en sådan form for forsømmelighed endnu mere alvorlig. Apostelen Paulus skrev til de kristne på hans tid og opfordrede dem til at vise de ting de havde hørt, mere end almindelig opmærksomhed. Han påpegede at under Moseloven ville enhver overtrædelse og ulydighed få en retfærdig straf. Derefter spurgte han: „Hvordan skal vi da undslippe hvis vi har været uinteresseret i en frelse af en sådan storhed“ som den der blev bragt til veje af Jesus Kristus? — Hebr. 2:3.

Hvis vi omhyggeligt lærer Guds forsæt at kende ud fra Bibelen, vil det hjælpe os til et lykkeligere liv nu, og det vil føre os til et evigt liv i en verden uden forsømmeligheder og ulykker.

Kaffekrisen — hvad kan man gøre?

TILBAGE i 1930rne var der så stor overproduktion af kaffe at plantageejerne i Brasilien efter sigende brændte 70 millioner sække kaffe! Og i fyrrerne kunne man i newyorkerbladet Post læse annoncer der reklamerede for kaffe til 77 cents (kr. 4,65) kiloet. I 1949 kostede et kilo kaffe i Danmark kr. 6,62.

Men som kaffedrikkere udmærket ved, er der sket et og andet med priserne siden da, og ikke mindst her i halvfjerdserne. Det som før var en ubetydelig post på budgettet, er nu blevet til et større indkøb. Da priserne i Tokyo nogle steder steg til 300 yen (omkring kr. 6,00) for en enkelt kop kaffe, bemærkede avisen Daily Yomiuri at indehaverne „høstede opportunistisk profit af prisstigningen“.

De høje kaffepriser er ikke så stort et problem for japanerne, som elsker te og nøjes med gennemsnitlig 100 kopper kaffe om året. Men for svenskerne, som gennemsnitlig drikker over 1300 kopper om året (og mon ikke danskerne nærmer sig det samme gennemsnit?), kan kaffen blive en stor udgift. Amerikanerne befinder sig et sted mellem disse to tal, med gennemsnitlig 800 kopper om året. Gennemsnitsprisen er således på omkring 450 kroner om året for hver amerikaner, alene til kaffe. I Danmark koster kaffen for tiden cirka 60 kroner kiloet, og med den pris kan årsudgiften