Byg med tanke på fremtiden
„Den retfærdiges hus har megen velstand, den gudløses høst lægges øde.“ — Ordsp. 15:6.
1. (a) Nævn nogle af de ting som mennesket har formået at konstruere og bygge. (b) Er denne evne hos mennesket ensbetydende med at det også oprigtigt værdsætter alt hvad det frembringer?
DET er en fornøjelse at bygge! I århundredernes løb har menneskene gjort store fremskridt inden for bygningskunsten, og det er ganske forbavsende hvad de har kunnet skabe af nyt. Menneskene har bygget komfortable huse, kæmpefabrikker, automatiske maskiner, vældige broer, enorme skyskrabere og jetfly. Alligevel er de ikke tilfredse. Nogle kunne tænke sig at komme ud i det ydre rum! Værdsætter mennesker nu alle disse nyfrembringelser, eller vil de hellere ødelægge? Hvor ofte har vi ikke taget vor avis og i overskrifterne kunnet læse om KRIG? I hvor mange film og noveller har man ikke bygget handlingen over krig, og hvor mange sider i historiebøgerne drejer sig ikke om krig? Ja, vi har set hvorledes menneskene selv har brudt ned hvad de har bygget op. Mennesker bruger milliarder af kroner og utallige arbejdstimer til at bygge noget som de kan glæde sig over og have fornøjelse af. Så kommer der nogle andre, eller måske endda de selv samme mennesker, og ødelægger hvad der er skabt. Er det at bygge med tanke på fremtiden?
2. Forklar hvorfor verdenssituationen i dag giver anledning til bekymring.
2 For ikke mange år siden lagde krigen adskillige byer i ruiner. I dag ved ingen om den by han eller hun bor i, bliver jævnet med jorden i morgen. Hvad går der af det byggeglade menneske? Er det gået fra forstanden? Er hele verden blevet forrykt? Hvor finder man tryghed? Hvor foruroligende at se hvordan verdens store statsmænd skændes når de mødes i De forenede Nationer! Snart er det den ene, snart den anden der tragter efter magten og verdensherredømmet. Selv kristenhedens store kirkesamfund kan ikke stå sammen i enhed. Mægtige politiske organisationer inden for de forskellige nationer står ikke på venskabelig fod med hinanden. Storhandelen søger egennyttigt at tilrive sig magt overalt. De bygger rigtignok alle sammen, men bygger de kun for senere at ødelægge det hele? Følger de devisen: Hersk eller ødelæg? Hvor uforstandigt! Salomon skrev følgende vise ord: „Visdom bygger sig hus, dårskabs hænder river det ned.“ — Ordsp. 14:1.
3. (a) Hvilken vej til fred anviste Jesus? (b) Har kristenheden fulgt den vej?
3 Jesus Kristus, kristendommens leder, anviste den eneste rigtige vej til opnåelse af fred og velstand. Han bød sine efterfølgere først at søge Guds rige og Guds retfærdighed. Er det det rige kristenheden søger i dag? Nej, afgjort ikke! De forenede Nationer er dens store håb. Jesus lærte imidlertid de første kristne at bede: „Komme dit rige; ske din vilje på jorden.“ Men kristenhedens præster beder for De forenede Nationer, som de kalder menneskehedens eneste håb. Religionens og staternes ledere er blinde vejledere, for, som Jesus sagde: „Enhver plante, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. Lad dem kun være! de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.“ (Matt. 15:13, 14) Alle de uforstandige og dåragtige vil i Harmagedonslaget opdage at de er havnet i den grøft ingen kommer op af.
4. Hvad er det verden har brug for hvis den skal opnå en sikker og tryg fremtid? Hvad forsikrer Guds ord os om i denne retning?
4 Hvad denne verden trænger til er en leder som kan bygge op og blive ved med det i fremtiden. Ingen af jordens herskere i de sidste seks tusinde år har bygget noget som kunne bestå. Hvor er deres riger henne nu? Tænk blot på de omskiftelser der er foregået siden 1914! Alt viser at menneskene har brug for en retfærdig og viis leder der ønsker at gøre Guds vilje og ikke menneskers. Mange af de mennesker som lever i verden sulter, har ikke et ordentligt sted at bo og får ingen rigtig undervisning, så der må da kunne findes en leder som er bedre end de hidtidige. Guds ord siger at en sådan findes. Det fremsætter følgende indbydelse: „Bøj Eders øre, kom til mig, hør, og Eders sjæl skal leve! Så slutter jeg med jer en evig pagt: de trofaste nådeløfter til David. Se, jeg gjorde ham til vidne for folkeslag, til folkefærds fyrste og hersker.“ (Es. 55:3, 4) Denne lovede hersker er Kristus Jesus, som kan og vil velsigne alle jordens slægter.
Da den kristne menighed blev bygget
5. Hvad begyndte Jesus for 1900 år siden at opbygge?
5 Det viseste menneske der nogen sinde har vandret på jorden udtalte: „Hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste — om han har nok til at få det færdigt? For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: ’Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.’“ (Luk. 14:28-30) For 1900 år siden begyndte Jesus at opbygge den skare som skulle indgå i Guds rige, den kristne menighed. (Matt. 16:18) I dag fuldfører han den i himlene for at den sammen med ham kan herske over den nye verden. For at færdiggøre bygningen af den nye retfærdsverden må han snart ødelægge Djævelen, denne onde verdens gud, og hans onde tingenes ordning her på jorden. Derpå vil den paradisiske nye jord blive virkelighed. Men hvilket byggearbejde er der foregået under Kristi ledelse til godtgørelse af disse udtalelsers rigtighed?
6. (a) Hvordan havde Moses forudsagt Jesu komme? (b) Hvad foretog Johannes Døber sig for at bistå Jesus med byggearbejdet?
6 Moses, Israels store profet og leder, organiserede en nation hvis Gud var Jehova. Der findes imidlertid en leder og profet som er større end Moses. „Moses sagde: ’En profet som mig vil Herren jeres Gud lade fremstå for jer, en af jeres brødre; ham skal I høre på i alt, hvad han taler til jer; men det skal ske, at hver sjæl, som ikke hører på den profet, skal udryddes af folket.’“ (Ap. G. 3:22, 23) Den som omtales her er Jesus Kristus. Moses havde ført en organisation bestående af flere millioner mennesker ud af Ægyptens land. Gud havde beredt disse mennesker så han kunne danne en nation af dem, hvilket han gjorde. Derpå udnævnte han Moses til mellemmand og til leder af folket. Men da Jesus kom til jorden måtte han begynde at bygge en ny organisation. Han blev sendt til de vildfarne får af Israels hus. Gennem sin forkyndelse lod han dem vide at himmelens rige var kommet nær. Jesu forløber, Johannes Døber, havde forud arbejdet på at „berede Herren et velskikket folk“. (Luk. 1:17) Jesus Kristus skulle nu lede disse mennesker og begynde at bygge en ny organisation. Da han indledte sin kristne forkyndergerning drog han hen til Johannes Døber. Johannes førte sine efterfølgere til Jesus, som var nødt til at bygge noget nyt fordi det gamle blot var et billede eller en skygge af det nye. Jesus skulle bygge et åndeligt hus af dem som troede den sande Gud. En stor opgave lå foran ham. Ville det lykkes ham at løse den? Deraf afhang mange troende mænds og kvinders liv.
7. (a) Hvad gjorde Jesus for at samle mennesker om sig? (b) Hvordan opfyldtes derved Mika 2:12?
7 Livet er interessant, og vi glæder os over at leve. Mennesker ønsker at beholde livet. Uden det kan de intet foretage sig. Kristus Jesus stod nu over for at skulle åbne menneskeheden vejen til det evige liv, for Gud gav sin søn „for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“. (Joh. 3:16) Det var Guds søn selv som sagde: „Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.“ (Joh. 14:6) Jesus åbnede i virkeligheden vejen til livet for alle sine efterfølgere. Han udvalgte tolv, underviste dem og sendte dem ud for at de skulle forkynde på samme måde som han. Han samlede om sig mennesker der elskede sandhed og retfærdighed, og med disse begyndte han at bygge en ny organisation. I Jesu dage var der et lille antal jøder, en rest, som elskede retfærdighed og slog ind på den vej til evigt liv som Gud havde anvist. Lang tid forinden havde Gud sagt gennem profeten Mika: „Jeg vil med bestemthed samle Jakob, hver og en af jer; jeg vil usvigelig sikkert samle de tilbageværende af Israel sammen. I enhed vil jeg føre dem sammen, som en hjord i folden, som en drift midt på græsgangen; de skal være støjende på grund af mennesker.“ (Mika 2:12, NW) Jesus Kristus, en god hyrde, samlede mennesker der ejede tro og visdom, og førte dem sammen „som en hjord i folden“. Der ville de være i sikkerhed fordi deres Herre ville lede dem, og især fordi deres Gud, Jehova, ville beskytte dem. Han havde ført dem sammen således at han nu kunne undervise dem, give dem åndelig føde og bygge dem op. På den måde ville de blive i stand til at drage ud i verden og selv kunne forkynde mens de stadig forblev en enhed, som en hjord i folden. De ville altid være én hjord uanset hvor den enkelte befandt sig.
En varig og enig organisation
8, 9. (a) Hvilke spørgsmål kunne der opstå vedrørende Jesu byggearbejde dengang Jesus døde? (b) Hvordan gik det med byggearbejdet?
8 Jesus afsluttede sin jordiske gerning. Han døde på marterpælen, dræbtes af dem som modstod Guds rige, de religiøse og politiske herskere. På tredjedagen efter sin død oprejstes han fra de døde ved Jehovas magt og blev en udødelig himmelsk skabning. Hvad ville der nu ske med den nye organisation som han havde bygget op? Dens medlemmer var blevet optaget i en ny pagt. De var de første som kom til at høre til den lille hjord om hvilken Jesus sagde: „Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget.“ (Luk. 12:32) Ville de forblive en enhed, en hjord så at sige, og føle den samme tryghed som da Kristus Jesus var hos dem? Ville de bygge videre på det Jesus havde påbegyndt?
9 Kendsgerningerne viser at på Pinsedagen holdt disse Kristi Jesu trofaste efterfølgere stadig sammen; den dag dalede Guds hellige ånd ned over dem og „de begyndte at tale i andre tungemål“. Fra det tidspunkt tog forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige et opsving. På Pinsedagen talte Peter til en stor skare mennesker, og historikeren beretter: „De, som nu tog imod hans ord, blev døbt; og på den dag blev der føjet omtrent tre tusinde sjæle til.“ (Ap. G. 2:41) Hvad gjorde disse nyomvendte jøder nu da de havde indviet sig til den kristne gudsdyrkelse? „De holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet.“ (Ap. G. 2:42) Her ser vi hvordan Guds menighed, det nye åndelige Israel, blev bygget op og oplært til et større arbejde.
10. Hvordan viste Paulus at han fulgte Jesus og fortsatte byggearbejdet? Hvem gav han æren for de nye som føjedes til menigheden, Guds bygning?
10 Paulus, Jesu Kristi aggressive apostel, var også en stor bygmester og sin Herres trofaste efterfølger. Han samlede de mennesker som havde indviet sig til Jehovas tjeneste og organiserede dem i menigheder. Det var ham som sagde: „Efter den Guds nåde, som blev givet mig, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold, men andre bygger videre på den. Men enhver se til, hvorledes han bygger! Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus.“ (1 Kor. 3:10, 11) Paulus byggede med tanke på fremtiden, og altid på den sande klippe, Jesus Kristus. Han vidste at han føjede nye kristne ind i den kristne organisations bygning, Jehovas teokratiske organisation. Han forsøgte ikke at bygge en sekt hvor han selv var grundvolden. Det ville have skabt splid og ville ikke have tjent som et godt eksempel. Det er derfor han med eftertryk sagde til korinterne: „Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til troen. Og enhver tjente, som Herren gav ham; jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten. Så kommer det da hverken an på den, der planter, eller på den, der vander, men på Gud, der giver vækst. Den, der planter, og den, der vander, er eet; dog skal hver få sin løn i forhold til sin møje. Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.“ — 1 Kor. 3:5-9.
11. Hvilken pligt blev lagt på alle dem som førtes ind i menigheden?
11 Paulus havde det rette syn på hvad det betød at være en kristen og at tilhøre Guds menighed. Hele menigheden bestående af åndelige israelitter var Guds. Det store indsamlingsarbejde som foregik efter at Jesus var død på marterpælen, skulle være til ære for Gud. De åndelige israelitter kom ind under den nye pagt og fik det hverv at forkynde Guds rige overalt. Derfor gjorde de disciple af folk fra alle nationer, og disse mennesker af forskellig nationalitet skulle døbes i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn. Engang havde Jesus været Jehovas særlige udsending her på jorden, men nu måtte alle disse nyindviede kristne begynde at være udsendinge, hvorfor Paulus over for korinterne understregede følgende: „Vi er altså sendebud på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!“ (2 Kor. 5:20) Forligelsens tjeneste måtte fortsætte! Jesus Kristus kunne ikke længer forkynde på jorden. Alle hans trofaste efterfølgere måtte derfor træde i hans sted. De måtte være forkyndere, hver eneste af dem måtte være et sendebud der kom på Kristi vegne. Det ville ikke sige blot de udnævnte tilsynsmænd i de mange menigheder, nej det gjaldt alle dem som havde sluttet sig til apostlene og tjenerne i menighederne.
12. Hvem udgør Guds åndelige hus, og hvordan kan de forblive i Guds bygning?
12 Både Peter og Paulus havde det samme syn på organisationen. Der kunne kun være én organisation, og den måtte være bygget på Kristus og være „Guds bygning“. Enhver troende som avles af Guds hellige ånd bliver en levende sten der føjes ind i Jehovas organisation. Hver enkelt kommer til at høre til Guds „åndelige hus“, hvilket Paulus kaldte „Guds bygning“. Kristus Jesus var naturligvis den første „levende sten“ i denne nye bygning eller dette „åndelige hus“. Peter sagde: „Kom til ham, den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne, og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud.“ (1 Pet. 2:4, 5) Peter, Paulus, de øvrige apostle samt de tusinder af andre der udgjorde den kristne kirke i det første århundrede, forkyndte, og bragte således åndelige ofre der var velbehagelige for Gud. De beviste at de var levende stene i Guds bygning, Guds ene menighed. Alle disse kristne dannede tilsammen Guds bygning, og de blev ved med at bygge, med tanke på fremtiden. De havde truffet den beslutning at de altid ville være i dette „åndelige hus“ og aldrig ville udsætte sig for at blive forkastet. Der er kun én måde hvorpå den enkelte kan forblive i det „åndelige hus“, og det er ved trofast at gøre Jehova Guds vilje. Trofastheden viser sig i lydigheden mod Jesu befaling: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer . . . idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer.“ — Matt. 28:19, 20, NW.
13. Hvad er det som altid har holdt Guds bygning sammen?
13 Enheden i den første kirke bevaredes fordi hver enkelt havde Jehovas ånd og stolede på Guds skrevne ord. Guds ånd og Guds ord bandt den kristne menighed sammen til ét, til „Guds bygning“, hans „åndelige hus“. I et brev til kristne viser Peter hvor betydningsfulde De hellige Skrifter er: „Hvis nogen taler, så skal han tale som var det Guds hellige udtalelser; hvis nogen tjener, da skal han tjene alt efter den styrke som Gud tilvejebringer; så at Gud i alt kan herliggøres ved Jesus Kristus.“ (1 Pet. 4:11, NW) Fra den dag og indtil nu har Bibelen formanet: brug De hellige Skrifter; tal om „Guds hellige udtalelser“. Den endelige indsamling af de mennesker som udgør Guds „åndelige hus“ går nu for sig i disse sidste dage. Bibelen viser at der på jorden endnu lever en rest af dette „åndelige hus“ og at den stadig udfører den store gerning som Kristus Jesus påbegyndte. De arbejder sammen i enhed. Jehovas ord gennem profeten gælder nu som på Jesu tid: „I enhed vil jeg føre dem sammen, som en hjord i folden, som en drift midt på græsgangen; de skal være støjende på grund af mennesker.“ (Mika 2:12, NW) Overalt i verden og i alle nationer høres Jehovas vidner, og alligevel forkynder de som med én røst den gode nyhed om Guds rige.
Nogle bygger sammen med den kristne menighed
14. Hvem er det som nu i stort tal slutter sig til Guds bygning, og hvorfor gør de det?
14 Sammen med den „lille hjord“ står der i dag en stor skare kristne der tager del i den samme glade gerning. Hvordan er det gået til? Jo, hundredtusinder af mennesker er kommet til kundskab om sandheden i Guds ord og har viet deres liv til Guds tjeneste. De er blevet ført ind i Guds organisation sammen med resten af den „lille hjord“ og befinder sig på et sikkert sted, „som en hjord i folden“. Her finder de fred, og her er de i sikkerhed for alt det som har foruroliget dem udenfor. Deres studium af Bibelen har lært dem at de vil være i sikkerhed og ikke rammes af Jehovas vrede, dersom de søger ham og stiller sig ind under hans riges styre. De har givet agt på Jehovas ord: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ (Zef. 2:3) Dette tror den store skare på, og den føler sig sikker inden for den stærke kristne menighed, hvilket bereder den stor tilfredshed. Den finder glæde ved at samles med Jehovas vidners menighed, for den er kommet ind i Guds menighed.
15. Hvad gør både Guds bygnings „lille hjord“ og den „store skare“ for at holde sig nær til Jehova og fortsætte med at bygge på den rette grundvold?
15 I Guds folks mere end 20.000 menigheder i hele verden ser vi at den „lille hjords“ rest og den store skare helt og fuldt tror på de ord som Paulus udtalte vedrørende menighedsmøder: „Lad os give agt på hverandre, så vi opflammer hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen menighedsforsamling, som nogle har for skik, men formane hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ Disse kristne ved at menighedsmøderne er opbyggende. Her henter den kristne styrke. Han ser organisationen og hvordan den virker. Han ser hvordan den holdes sammen af kærlighed, kærlighed til Jehova Gud og brødrene. Desuden har de enkelte i Guds menighed lejlighed til at udtrykke sig så de derved kan opflamme hinanden til kærlighed og gode gerninger. Hver enkelt i menigheden kan også være travlt optaget af at forkynde den gode nyhed om Guds rige. Hele organisationen er opfyldt af iver for at fortælle andre den gode nyhed. Hele denne store forsamling af Jehovas vidner bygger med tanke på fremtiden. I det daglige liv viser de at de søger ydmyghed og retfærd, og ved til stadighed at stå sammen i den kristne organisation vil de opnå at blive skjult på Jehovas vredes dag, under krigen på Guds, den Almægtiges, store dag.
16. Forklar hvordan Esajas 2:2-4 skal forstås.
16 Den „store skare“ ser sig selv skildret i Esajas’ profeti: „Det skal ske i de sidste dage, at [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’ Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ — Es. 2:2-4.
17, 18. Hvordan vil hver enkelt som er knyttet til Guds bygning kunne forblive i sikkerhed?
17 De mennesker som ’drager op til Jehovas bjerg’ må holde sig borte fra denne gamle verden og dens uretfærdighed. De må gå ind i Jehovas hus og bo der i enhed, „som en hjord i folden“. De kan glæde sig nu fordi de har aflagt „vrede, hidsighed, ondskab, spot, skamløs snak“. (Kol. 3:8, 9) De har bygget med tanke på fremtiden og vil af Gud blive undervist i hans veje så de kan vandre på hans stier. Således vil de føres i sikkerhed.
18 Hvordan kan man forblive i sikkerhed? Ved blot at være tilknyttet Jehovas vidners organisation? Nej, hver enkelt må selv bygge, og det i en særlig retning. Organisationens styrke står i forhold til den styrke som hver enkelt indviet kristen ejer. Om menigheden skal bevares stærk og være ivrigt optaget af arbejdet kommer an på de enkeltpersoner som danner organisationen eller bygningen. Guds kristne menighed ville bryde sammen hvis ikke alle dens medlemmer tænkte og handlede i endrægtighed. Hver eneste i menigheden må give megen agt på sig selv og bygge rigtigt. Hver og en må lægge sig Paulus’ ord på sinde: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ (Gal. 5:22, 23, NW) Er du som kristen interesseret i at besidde disse egenskaber? Er du det, må du ikke alene sørge for at forblive i Jehovas menighed; du må også bygge noget op i dit eget hjerte og sind. Det er absolut nødvendigt at du foruden at høre med til Guds menighed bærer disse frugter eller ejer disse egenskaber. Vis at du er kristen ved at bære åndens frugter.