Velsign Jehova i dit daglige samvær med andre
„Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ — 1 Kor. 10:31.
1. (a) Hvor meget omfatter det bibelske princip der findes i Første Korinterbrev 10:31? (b) Hvilken del af vort daglige liv vil vi behandle i denne artikel?
AT VELSIGNE Jehova vil sige at lovprise og ære ham. Som indviede Jehovas tjenere har hans kristne vidner helt og holdent viet deres liv til at velsigne deres Gud, Jehova. Det er derfor med ægte interesse vi læser apostelen Paulus’ ord: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ (1 Kor. 10:31) Vi lægger mærke til at mens Paulus her drøfter den kristnes syn på det at spise og drikke, fremholder han i dette vers et almindeligt princip — at alt bør gøres til Guds ære — som bør indvirke på alt hvad vi gør. Som sande kristne ved vi at det at forkynde for andre, overvære og tage del i menighedens møder, studere privat og som familie betragtet, alt sammen er måder hvorpå vi kan velsigne og lovprise Jehova. Men når dette, som kommer først i vort liv, er gjort, er der for de flestes vedkommende stadig en temmelig stor del af tiden tilbage som er optaget af de daglige pligter. Hvordan kan vi i denne tid og i det samvær med andre som denne tid medfører, velsigne Jehova?
2. På hvilke tidspunkter er det nødvendigt for kristne at være sammen med vantro, og hvad bør vi være på vagt over for?
2 Her er det godt for os at lægge mærke til at mens sande kristne ikke ligefrem søger verdslige menneskers selskab, er det ofte nødvendigt at være sammen med sådanne mennesker. (Joh. 17:15, 16) Fædre må ofte bruge en stor del af dagen til at arbejde sammen med verdslige arbejdskammerater for at sørge materielt for deres familie. For at få en uddannelse må skolebørn ofte tilbringe en betydelig del af deres tid sammen med skolekammerater der ikke er interesseret i at velsigne Jehova. Bortset fra et sådant nødvendigt samkvem med andre vil sande kristne undgå at komme sammen med eller knytte venskab med dem der ikke deler deres kærlighed til Jehova Gud. Det vil være at følge visdommens og livets vej. — 1 Kor. 15:33; Ordsp. 13:20.
3. Hvornår, bortset fra den tid vi bruger til personligt studium, møder og tjeneste på arbejdsmarken, bør vi være optaget af at velsigne Jehova?
3 Eftersom så mange kristne daglig må omgås verdslige mennesker for at røgte deres ansvar og varetage deres pligter, vil vi her drøfte hvordan vi med vore ord og tanker kan velsigne Jehova i hele vort daglige samvær med andre. Dette vil desuden indbefatte de lejligheder hvor vi kommer sammen med vore brødre under selskabelige former, og endog de tidspunkter hvor vi er alene. Ja, hvordan kan vi velsigne Jehova i vort daglige samvær med andre?
På vort verdslige arbejde
4. Hvordan kan vi, foruden ved vor gode opførsel, velsigne Jehova på vor arbejdsplads?
4 Der påhviler jer kristne familieoverhoveder det store ansvar at sørge for jeres familie, og for at røgte det må I ofte færdes sammen med verdslige mennesker på jeres arbejdsplads. Jeres gode opførsel er naturligvis et udmærket vidnesbyrd for sådanne mennesker, og den ærer Jehova. Men når vi er sammen med vore arbejdskammerater har vi også mange muligheder for at velsigne Jehova med vor tale. Vore arbejdskammeraters samtale drejer sig i regelen om verdensforholdene og det der sker i verden, ikke sandt? Efterhånden som verdensforholdene forværres og bliver mere og mere forvirrede, og folks oprigtige bekymring vokser, får vi også større mulighed for at henvise vore arbejdskammerater til den løsning Jehova har lovet og som vi kan læse om i Bibelen. — Luk. 21:25-33.
5. Hvordan kan vi bedst undervise vore arbejdskammerater i Bibelen? Hvad ønsker vi at undgå?
5 Når vi aflægger et sådant vidnesbyrd for vore arbejdskammerater vil vi gerne følge Paulus’ formaning til Timoteus som i uddrag lyder: „En Herrens træl behøver ikke at strides, men må være mild mod alle, . . . med mildhed undervise dem der ikke er gunstigt stemt.“ (2 Tim. 2:23-26, NW) Ja, ved at stille taktfulde spørgsmål, hjælpe dem på gled, få dem til at udtale sig og tænke over det Bibelen siger, og ved at bruge gode argumenter, kan vi begynde at undervise dem om Jehova. Lad os i alt dette undgå diskussioner og ’tåbelige stridsspørgsmål’. Vi ønsker at tale med dem og ræsonnere med dem på en venlig og mild måde, og således ære Jehova.
I skolen
6. Hvorfor har unge forkyndere en glimrende lejlighed til at vidne mens de går i skole?
6 Aldrig før har unge mennesker som endnu er i skolealderen, været så vågne over for og så optaget af de problemer og den uretfærdighed der præger de voksnes verden omkring dem. Aldrig før har unge mennesker søgt efter meningen med livet sådan som de gør i dag. Det betyder at unge kristne Jehovas vidner har en enestående lejlighed til at velsigne Jehova i deres samvær med skolekammerater og lærere. Salmisten opfordrede til at gøre det, idet han sagde: „Lad pris stige op til [Jehova] . . . [I] ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! De skal prise [Jehovas] navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspænder jord og himmel.“ — Sl. 148:7, 12, 13.
7. Hvilke fordele er der ved at tale med dine klassekammerater?
7 Betragt din klasse som dit eget særlige distrikt hvor du kan lovprise Jehova. Det er et distrikt der består af nogle på din egen alder og med samme interesser. Du vil aldrig komme ud for at de „ikke er hjemme“. Mange af dem vil, på grund af deres ungdom, være åbne, sandhedssøgende, fordomsfri og i stand til at ræsonnere. Når nogle viser interesse kan du genbesøge dem så at sige når som helst, for de er der altid. De kender dig som en klassekammerat, ikke som en fremmed, og de vil derfor ikke nære betænkelighed ved at tale med dig. Ja, på mange måder er dine egne klassekammerater den bedste og mest frugtbare arbejdsmark du har, hvor du kan velsigne Jehova. — 1 Kor. 3:6-9.
8. Nævn én lejlighed hvor du kan vidne for dine klassekammerater. På hvilken måde ville du fremholde budskabet?
8 Når du tilfældigt kommer til at tale med en eller flere af dine skolekammerater, kan du ofte dreje samtalen hen på Bibelens syn på verdensproblemerne og på den løsning den anviser, på Bibelens profetier, eller på den praktiske vejledning den giver i forbindelse med de problemer og det pres de unge udsættes for i dag. Også her er det vigtigt at du altid udtaler dig på en oprigtig, rolig måde, idet du tager hensyn til deres synspunkter. I sådanne samtaler bør man bruge gode argumenter, undervise ved hjælp af tankevækkende spørgsmål, og være venlig, ikke dogmatisk, i sin måde at gribe sagen an på. — 2 Tim. 4:2; 1 Pet. 3:15.
9. (a) Hvordan kan man lovprise Jehova ved en klassedrøftelse i skolen, og hvordan kan man bedst forberede sig til sådanne lejligheder? (b) Hvilke resultater har nogle unge Jehovas vidner haft ved at vidne i skolen?
9 Klassedrøftelser byder ofte på en glimrende lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd. Naturhistorie- og fysiktimerne kan give en skoleelev mulighed for at fremholde de vægtige grunde til at vi tror på Jehova som livets Skaber og vidnesbyrdene om Bibelens videnskabelige nøjagtighed. Man kan gøre det når man taler med læreren eller klassekammeraterne på tomandshånd, eller når klassen får lov at drøfte emnet. Det er godt at være forberedt på sådanne lejligheder ved omhyggeligt at studere bøgerne Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? og Er Bibelen virkelig Guds ord? Hvis vi har de gode argumenter fra disse bøger klart i tanke, vil vi, når lejligheden byder sig, være parat til at ære Jehova. Mange unge kristne har fundet det klogt at have eksemplarer af disse bøger med i skolen, idet en drøftelse af disse spørgsmål ofte resulterer i at mange klassekammerater gerne vil undersøge sagen yderligere. En ung forkynder af den gode nyhed beretter om ’Evolutionsbogen’: „En dag spredte jeg ni bøger i én klasse. Den næste dag afsatte jeg en til en dreng der aldrig før havde talt med Jehovas vidner. Han blev oppe hele natten for at læse den, og sagde senere: ’Jeg tager fem af dem!’“ En tolvårig kristen siger: „Min lærer læste lidt i bogen og anbefalede den næste dag til klassen. På denne måde var jeg i stand til at sprede fireogtredive eksemplarer!“ Ja, i en tid hvor de fleste unge lærer at tvivle på Jehovas skaberkraft, ja endog på hans eksistens, kan unge kristne gøre meget til at vise at de ’tænker på deres skaber i ungdommens dage’. — Præd. 12:1.
10. (a) Hvilke emner kunne en ung kristen bruge i klassen for at vise hvad Bibelen siger? (b) Hvorfor er vejledningen i Prædikeren 12:12, 13 på sin plads?
10 I historietimerne kan I måske få lejlighed til at vise hvordan Bibelen helt igennem er historisk nøjagtig, og på denne måde lovprise Jehova som Bibelens forfatter. I dansktimerne er der måske lejlighed til at holde foredrag for hele klassen. En ung kristen kan da vælge at tale om Guds eksistens, en fuldkommen regering, en religiøs læresætning, eller et af de mange andre bibelske emner der vil give ham eller hende lejlighed til klart at fremholde Bibelens syn på spørgsmålet. Efter foredraget har hele klassen ofte lejlighed til at drøfte emnet. Det er en udmærket lejlighed til at aflægge et yderligere vidnesbyrd og til at finde ud af hvilke klassekammerater der virkelig er interesseret i Bibelen. Senere kan deres interesse følges op ved private samtaler. På denne måde kan vi hjælpe vore skolekammerater til at forstå visdommen i Jehovas vejledning i Prædikeren 12:12, 13: „Endnu skal siges: Min søn, va’r dig! Der er ingen ende på, som der skrives bøger, og megen gransken trætter legemet. Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“
11. Hvilke egenskaber må man lægge for dagen når man fremholder Bibelens sandheder for sine klassekammerater, og hvad kan man, i lighed med de første kristne, bede om?
11 Hvis vi skal udnytte alle vore muligheder for at lovprise Jehova i skolen, må vi være frygtløse og frimodige. En broder der efter at være kommet ud af skolen har tilbragt omkring ni år i heltidstjenesten som pioner og på Betel, siger: „Når jeg nu ser tilbage på mine skoleår erkender jeg hvilke rige muligheder jeg dengang havde for at lovprise Jehova, og jeg husker flere klassekammerater der højst sandsynligt ville have lyttet velvilligt til mig. Men jeg udnyttede næppe disse muligheder da jeg manglede den frimodighed som jeg har nu til frit at tale om Jehova og hans hensigter. Jeg ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage og leve den tid om igen!“ Er du et ungt Jehovas vidne som endnu går i skole? Så bed om det samme som de første kristne der sagde: „Og nu, Herre [Jehova, NW]! . . . giv dine tjenere, at de med fuld frimodighed må tale dit ord.“ (Ap. G. 4:29) Bed ligesom Paulus, der rettede en anmodning til sine brødre i Efesus om at bede for ham, „at ordene må gives mig, når jeg åbner min mund, så jeg med frimodighed kan kundgøre evangeliets hemmelighed . . . at jeg må have frimodighed til at tale ret derom.“ (Ef. 6:19, 20) Hvilken ære og pris unge kristne kan bringe Jehova ved at være frygtløse og frimodige når de velsigner Jehova i deres daglige samvær med andre!
12. Hvad er det der gør vore unge anderledes end de unge i denne tingenes ordning? Giv et eksempel.
12 Det er ikke alene ved deres tale men også ved deres gode opførsel at vore unge skiller sig ud fra mennesker i denne tingenes ordning og derved priser Jehova. (Fil. 2:14, 15) Hvor stolt og lykkelig blev en kristen moder ikke da hun fik dette brev fra sin lille piges lærer: „Det sker ikke ofte at en lærer kan skrive et brev som dette, men Deres lille pige er nok den høfligste og mest velopdragne unge dame jeg nogen sinde har mødt her eller noget andet sted. Tro mig, hun er til ære for Dem, og jeg ville blot ønske jeg kunne have hende mange flere år endnu.“ Denne lille pige var ikke blot til ære for sin moder, men også for Jehova hvis retfærdige principper hun fulgte. Tænk hvor Jehovas hjerte må have frydet sig over hende fordi hun velsignede ham i sit daglige samvær med andre.
Når vi er sammen med vore brødre
13. Ved hvilke andre lejligheder kan vi velsigne Jehova i vort daglige samvær med andre?
13 Det er godt at vi kommer sammen med vore brødre når vi trænger til at slappe af eller få lidt adspredelse. Det sikrer os en ret omgangskreds, og det giver os mulighed for at slappe af uden at føle at vi må „være på vagt“, sådan som vi altid føler når vi er sammen med verdslige mennesker. — Sl. 133:1.
14. (a) Hvordan kan vi gøre vort samvær med andre kristne både afslappende og åndeligt opbyggende, og hvordan fremgår dette af Paulus’ vejledning i Hebræerbrevet 10:24, 25? (b) Nævn nogle måder hvorpå vi kan gøre det både fornøjeligt og opbyggende at komme sammen.
14 Når vi slapper af sammen, idet vi måske ser et omhyggeligt udvalgt program i fjernsynet, spiller et af de mange slags spil der er, eller blot sidder og taler sammen, kan vi gøre samværet både afslappende og åndeligt opbyggende ved at lade samtalen dreje sig om åndelige ting. Er det ikke indlysende at apostelen Paulus også havde sådanne lejligheder i tanke da sagde: „Og lad os give agt på hverandre til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig“? (Hebr. 10:24, 25, NW) Hvis du er vært vil du sikkert planlægge at I bruger en del af aftenen til at opmuntre hverandre „til kærlighed og gode gerninger“. En enkel måde at gøre dette på, en måde som har vist sig at være meget fornøjelig og opbyggende for mange brødre, er at få hver enkelt af de tilstedeværende til at fortælle hvordan han eller hun har lært sandheden at kende. Uanset hvor længe vi har kendt Jehova, vil det at vi hører andres erfaringer og selv fortæller vores, forny vor værdsættelse af vort forhold til Jehova og styrke vor tro på hans organisation. Eller værten vil måske udvælge et tankevækkende kapitel i Bibelen og lade hele gruppen læse det sammen. Skulle der være nogle vers som de tilstedeværende ikke fuldstændig forstår kan man tale om dem, og dette kan føre til en indholdsrig bibelsk drøftelse der er meget trosstyrkende. En aften brugt på denne måde sammen med vore brødre kan i sandhed være opbyggende! Hvor opløftede og glade føler vi os ikke efter et sådant samvær, ganske enkelt fordi vi, selv på et tidspunkt hvor vi slappede af, har gjort alt „til Guds ære“! — 1 Kor. 10:31.
Når vi er alene
15, 16. (a) Hvordan kan vi velsigne Jehova når vi er alene, og hvad kan vi da bede om? (b) Bør vore bønner være begrænset til bestemte lejligheder, og hvilken vejledning gav Paulus og Peter med hensyn til at bede?
15 I vor daglige færden er vi ofte alene. Husmødre tilbringer en stor del af dagen alene mens de passer det huslige arbejde. Familiefædre er måske alene på deres arbejde eller på vejen til og fra arbejde. Børn er ofte alene når de leger eller når de er på sommerferie. Men du vil måske spørge: Hvordan kan man velsigne Jehova i sit samvær med andre når man er alene?
16 Det kan man gøre ved på sådanne tidspunkter at søge samfund med Jehova. Kristne i alle aldersklasser kan tale med Jehova når som helst. Det er en stor glæde at kunne tale med Gud på uventede og ikke-planlagte tidspunkter, som for eksempel når man er ude i det fri en smuk dag. Vi kan af hjertet tale med Jehova mens vi vandrer af sted. Vi kan ganske enkelt lovprise og velsigne Jehova og takke ham inderligt af hjertet fordi vi lever, fordi vi kender ham, og for den sandhed han har givet os. Opdyrk en tilbøjelighed til at søge et sådant samfund med Jehova i bøn, så du føler et ønske om at tale med ham når som helst og især når du er alene. Paulus formanede sine brødre i Tessalonika: „Bed uden ophør.“ Og Peter sagde: „Vær årvågne med hensyn til bønner.“ (1 Tess. 5:17; 1 Pet. 4:7, NW) Lad ikke dine personlige lovprisningsbønner til Jehova være begrænset til visse fastsatte, bestemte lejligheder, og lad dem aldrig miste deres betydning og inderlighed. En ældre broder har udtalt at han beder når han ligger vågen om natten. Han siger: „Da beder jeg bedst.“ Ja, ved bestandig at bede kan vi velsigne Jehova i samfund med ham.
17. Hvorfor er det godt at tænke på de trofaste mænd der omtales i Bibelen, når vi er alene?
17 Når man er alene er det også godt at vælge en trofast person der er omtalt i Bibelen og tænke på vedkommendes liv og erfaringer. I Hebræerbrevet 13:7 (NW) siges der: „Husk på dem . . . som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I lægger mærke til hvordan deres adfærd falder ud.“ Sådanne trofaste mænd fra fortiden har fuldført deres livsløb, og beretninger om deres trofaste adfærd har nu været nedskrevet i mange hundrede år. Vi kan derfor helhjertet efterligne deres tro uden at måtte forholde os afventende over for om deres adfærd vil være trofast eller ej.
18. (a) Vis hvordan vi kan tænke på og i åndelig forstand være sammen med vore trofaste brødre, selv om vi er alene og selv om de har fuldført deres livsløb. (b) Hvorfor er dette nogle af de bedste omgangsfæller vi kan have?
18 Når vi er alene og arbejder med noget der ikke kræver vor stadige opmærksomhed, kan vi for eksempel vælge at tænke på apostelen Paulus’ trofasthed og udholdenhed. Tænk på de prøvelser han mødte. Se det for dig. Forestil dig hvordan han tilbragte søvnløse nætter i fængsel og fik niogtredive slag ved fem forskellige lejligheder. (2 Kor. 11:23-33) Se for dig hvordan han blev stenet af indbyggerne i Lystra og blev efterladt som død på jorden uden for byen. Fornem disciplenes glæde da han, efter at de har slået kreds om ham, rejser sig op, og, skønt det koster ham smerter og han er slemt forslået, begiver sig ind i byen igen, for derpå allerede næste dag at rejse derfra med Barnabas for at fortsætte sin missionsrejse. (Ap. G. 14:19, 20) Tænk så på hans ord om at „Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem“. (1 Kor. 10:13) På denne måde kan vi, når vi er alene, vælge de bedste omgangsfæller, og ved at tænke på deres livsløb bliver vi styrket og tilskyndet til at velsigne Jehova ligesom de gjorde.
19, 20. (a) Hvordan har nogle fundet det meget værdifuldt at lytte til og lære Rigets sange? (b) Hvis samvær nyder vi når vi synger og mediterer over disse Rigets sange?
19 Nogle kristne mødre og hustruer har fundet det gavnligt at lytte til melodierne til Rigets sange når de er alene hjemme, eller at lære sangene udenad så de kan synge dem mens de arbejder. En søster siger: „Somme tider når jeg er alene hjemme, føler jeg mig lidt modløs og ensom. Men så begynder jeg at spille mine plader med Rigets sange, og, det virker opløftende på mig og får alting til at se lysere ud.“ Nu har denne søster lært mange af Rigets sange udenad. Nogle har sat sig som mål at lære teksten til alle Rigets sange, så de kan synge dem udenad når de hører melodien. Ordene i disse sange er yderst opbyggende.
20 Lad os for eksempel tage sang nummer 28 i vores sangbog ’Syng og spil i jeres hjerte for Jehova’. Sangen hedder „Giv Jehova æren!“, og vers to lyder: „Se altid på Herren, se ej på dig selv, så spejler du lyset fra himmelens hvælv. Altid i hans nærhed. Først Herren, din Gud. Bring så efter evne glad budskabet ud.“ Hvor meget ligger der ikke i disse få ord! Når vi standser op for at tænke over ordene, opdager vi at hver eneste af Rigets sange har et indhold som vi kan høste rig åndelig gavn af. Når vi synger disse sange for Jehova har vi samfund med ham og bringer ham ære. Følg derfor den inspirerede formaning: „Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.“ — Kol. 3:16.
21. Hvad bør vi søge at gøre i vort samvær med andre, og hvilket bibelsk princip efterlever vi dermed?
21 I vor behandling af dette emne har vi set at vi må lovprise Jehova i alt hvad vi gør og når som helst vi er sammen med andre. Selv om vi, for at skuldre vort ansvar i livet, finder det nødvendigt at være sammen med folk der mangler tro, kan vi bruge disse lejligheder til at ære vor Gud. Lad os på vor arbejdsplads betragte samværet med vore arbejdskammerater som en lejlighed til på en venlig og fornuftig måde at lære dem Jehova og hans hensigter at kende. Hvis vi går i skole, lad os så benytte den fordel vi har ved frimodigt at aflægge et oprigtigt vidnesbyrd for vore skolekammerater og lærere. Når vi er sammen med vore brødre kan vi med vor samtale styrke hinandens tro, værdsættelse og nidkærhed. Og når vi er alene, lad os da søge samfund med Jehova gennem sang og bøn, og ved i tankerne at være sammen med fortidens trofaste Guds tjenere. Lad os velsigne Jehova i hele vort liv og i vort daglige samvær med andre, og således gøre alt „til Guds ære“. — 1 Kor. 10:31.
[Illustration på side 438]
Verdensforholdene kan måske give os lejlighed til at forkynde på arbejdspladsen
[Illustration på side 439]
Unge kristne har i skolen, for eksempel i naturhistorietimen, en glimrende lejlighed til at fortælle om Jehovas gerninger
[Illustration på side 440]
Det er godt hver dag, når vi glæder os over Jehovas skaberværk, at give udtryk for vor taknemmelighed mod ham