Først af alt må man have den rette hjertetilstand. Man må være ydmyg og nære ønske om at opdyrke tro. Hvis man er stolt og prøver på at gøre sig uafhængig af Gud vil han ikke velsigne de bestræbelser man gør sig. Dernæst må man tilegne sig bibelkundskab for at få beviset, sikkerheden, for at Gud kan bringe sit ord til udførelse. Som det siges i Romerne 10:17: „Så kommer da troen af det, som høres,“ nemlig af den kundskab som Guds ord indeholder. Derpå får man lyst til at komme sammen med Guds folk og dér blive åndeligt opbygget. Gennem samvær med andre, mere modne kristne får man større forståelse af det man studerer. Det finder vi et eksempel på i Apostlenes Gerninger, det ottende kapitel, hvor der berettes om den ætiopiske hofmand der fik hjælp hos evangelisten Filip. Endelig må man til stadighed bede om Guds hellige ånds hjælp. — 1 Kor. 2:9, 10.

Troen er altså fornuftig. Det er også fornuftigt at handle efter den. Gud, der åbenbarer sig gennem naturen og gennem den beretning han har ladet nedskrive, appellerer til vor ypperste evne, vor fornuft, og opfordrer os til at lade vore handlinger diktere af de rette slutninger vi drager som følge af vort studium af hans gerninger, ord og veje.

Den sande tro, denne „sikre forventning“, er nødvendig, for „uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham“. — Hebr. 11:6.

Det er også nødvendigt at handle i overensstemmelse med troen, for, som bibelskribenten Jakob siger, „hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død“. Den der udøver tro, handler altså som den der ejer skødet på en ejendom. — Jak. 2:17.

I meget nær fremtid vil de der på rette måde udøver denne tro tage det i eje som Jehova nu lover: en skøn, frugtbar og skattefri jord. „Da sidder hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem, så sandt Hærskarers [Jehovas] mund har talet.“ — Mika 4:4.

Spørgsmål fra læserne

● Hvor mange og hvilke mirakler udførte profeten Elisa? — K. B., England.

Profeten Elisa må tilskrives seksten mirakler; femten mens han levede og ét efter sin død. Ved sit første mirakel fik han Jordans vande til at dele sig, hvilket skete straks efter at Elias var blevet taget bort. (2 Kong. 2:14) Hans andet mirakel gik ud på at gøre vandet i byen Jeriko sundt; dette var nemlig blevet dårligt og voldte utidige fødsler. (2 Kong. 2:19-22) Forbandelsen af en flok ungdomsforbrydere, hvilket førte til at toogfyrre af dem blev sønderrevet af to bjørne, var hans tredje mirakel. (2 Kong. 2:23, 24) Elisa udførte på ny et mirakel, det fjerde, da han skaffede vand til Judas og Israels udhungrede hærstyrker, et mirakel der viste sig at blive medvirkende til at moabitterne blev slået på flugt. — 2 Kong. 3:16-26.

Elisas femte mirakel bestod i at forsyne en enke med spiseolie så hun kunne betale sin kreditor og forhindre at denne gjorde hendes sønner til trælle. (2 Kong. 4:1-7) Ved sit sjette mirakel belønnede Elisa en sjunemitisk kvindes storslåede gæstfrihed ved at udvirke at hun fik en søn, og Elisas syvende mirakel bestod i at oprejse denne søn fra døden. (2 Kong. 4:8-37) Senere gjorde han en giftig stuvning spiselig ved at tilsætte mel, og udførte dermed sit ottende mirakel. (2 Kong. 4:38-41) Hans niende mirakel førte til at hundrede mand blev bespist med kun tyve bygbrød, og der blev endda noget tilovers. — 2 Kong. 4:42-44.

Ved sit tiende mirakel helbredte Elisa den syriske hærfører Na’aman for spedalskhed, og ved sit ellevte lod han Na’amans spedalskhed ramme tjeneren Gehazi, fordi denne gjorde forretning af sin herre Elisas mirakuløse evner. (2 Kong. 5:1-27) En økse der var faldet i vandet kom ved Elisas tolvte mirakel op til overfladen. (2 Kong. 6:5-7) Hans trettende mirakel fandt sted da han åbnede sin tjeners øjne så denne kunne se at de omliggende bjerge var fulde af heste og ildvogne, hvilket beviste Elisas ord: „De, der er med os,