Hvordan er dine bønner?

HVOR ofte beder du? Føler du at dine bønner bliver hørt? Føler du dig i vildrede med hensyn til hvordan du skal bede eller hvad du skal bede om?

Bønnen er en af Skaberens mest værdifulde foranstaltninger, en gave som vi bør skatte højt. Vi bør derfor være opmærksomme på at bruge denne gave og sikre os at vore bønner er af en sådan beskaffenhed at Gud vil høre dem.

Det første krav der må opfyldes for at ens bønner kan behage Gud og være genstand for hans opmærksomhed, er meget enkelt — man må have et oprigtigt hjerte. Apostelen Paulus skriver: „Lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished.“ (Hebr. 10:22) Det sprog man bruger kan være meget formfuldendt eller det kan være ganske jævnt; man kan udtrykke sig klart eller have svært ved at udtrykke sig. Jehova ser ikke på disse ydre ting, men på hjertet: „Han kender jo hjerternes løndom.“ Det er ikke vor fremtræden eller udtryksmåde der betyder noget for ham, for „[Jehova] ser på hjertet“. — Sl. 44:22; 1 Sam. 16:7.

Bønnen behøver i virkeligheden slet ikke at kunne høres; den kan blot være en inderlig anmodning til Jehova fra hjertet, sådan som i tilfældet med den trofaste Hanna. „Hanna talte ved sig selv, så kun hendes læber bevægede sig, og hendes stemme ikke kunne høres.“ Men Jehova hørte hendes bøn. — 1 Sam. 1:13, 20.

Tro og kundskab nødvendig

Foruden at have et oprigtigt hjerte, er der andre vigtige krav vi må opfylde. Den der beder må have tro på Gud. Denne tro er mere end en tro på at Gud er til, at han er Skaberen og er almægtig. Gud siger i sit inspirerede ord: „Den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ — Hebr. 11:6.

For at have denne tro må man have kundskab om Gud — kundskab om hans egenskaber, hans handlemåde, hans hensigter. Apostelen skriver: „Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? . . . og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker?“ Hvis man ikke har studeret Guds ord bør man henvende sig til dem der forstår det, så de kan undervise en. — Rom. 10:14.

Når vi har en vis kundskab om Guds hensigt må vi bede i overensstemmelse med denne hensigt. Vi kan naturligvis ikke forvente at Gud vil høre en bøn om noget som er i modstrid med hans vilje. Det ville være at bede Gud om at gå imod sig selv. Noget der er i modstrid med Guds vilje ville heller ikke være til gavn for os. Som Jesus sagde til jøderne: „Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i Himlene, give gode gaver til dem, som beder ham!“ — Matt. 7:9-11.

Når vi beder må vi forstå at Jehova er en person. Jehova har følelser, endog stærkere end vore — som hengivenhed, omsorg og barmhjertighed — og han er villig til at lytte til os og hjælpe os. Han værdsætter i høj grad at vi har en ret indstilling. Derfor bør vi virkelig tale til ham — på en respektfuld måde, men samtidig udøse vort hjerte for ham.

Kristi bønner et eksempel

Jesus Kristus var en bønnens mand. Han gav os en mønsterbøn som er gengivet i Mattæus 6:9-13, hvori han fremholdt hvad vi først og fremmest bør bede om, og den bøn han bad kort efter at han havde indstiftet Herrens aftensmåltid hjælper os til at forstå hvad han personligt bad om. (Joh., kap. 17) Før han udvalgte sine tolv apostle bad han hele natten. (Luk. 6:12, 13) Hvordan kan det være at han, en fuldkommen mand, uden syndige tilbøjeligheder eller mangler, havde så meget at bede om?

Jo, Jesus forstod at apostlene skulle være grundstene i den kristne menighed, som skulle være „sandhedens søjle og grundvold“ på jorden. (1 Tim. 3:15) De måtte være mænd af den bedste støbning. Det var derfor naturligt at Jesus drøftede de mænd der havde sluttet sig til ham, med sin himmelske Fader — den enkeltes egenskaber, svagheder og behov, og om vedkommende ville egne sig til en af de tolv pladser. Jesus bad uden tvivl om visdom fra Jehova, for han vidste at det i virkeligheden var Gud som var ansvarlig for at udvælge dem. (1 Kor. 12:18) Han kan også have drøftet den yderligere oplæring som disse udvalgte skulle have.

Desuden må Jesus i sin bøn have omtalt det arbejde der lå foran ham. Han kan have talt om den senere udvidelse af forkyndelseskampagnen, om udvælgelsen af de halvfjerds, om de steder han selv ville besøge og endelig om sine kommende prøvelser og sin offerdød. — Luk. 10:1; jævnfør Lukas 9:31.

Hvad vi med rette kan bede om

Hvad kan vi tale med Jehova om i vore personlige, private bønner? Bortset fra det der er det vigtigste — helliggørelsen af Jehovas navn, hans messianske riges komme og det ondes tilintetgørelse — har vi selv brug for hjælp, personlig hjælp. Vi kan tale om de problemer vi har mødt i dagens løb. Vi kan erkende de fejl vi har begået — præcisere hvori fejlene består.

Vi er måske kede af den måde vi har udført en bestemt opgave på. Det kan have været i forbindelse med at lede et bibelstudium, holde et foredrag, give vejledning eller tilrettelægge et eller andet vedrørende menigheden. Det kan have været et spørgsmål om at lede familien på rette måde eller om at vise respekt for familiens overhoved. Uanset hvad det har været, vil vi blive bønhørt dersom vi åbent erkender at vi har handlet forkert, og beder om hjælp til at gøre det bedre næste gang. — Hebr. 4:15, 16.

Med henblik på bøn kan vi også stille os selv følgende spørgsmål: Hvilke af åndens frugter mangler i mit liv? Viser jeg virkelig kærlighed til og omsorg for andre? Beder jeg for andres åndelige velfærd og fremgang? Glæder jeg mig over at tjene Gud? Viser jeg selvbeherskelse, eller er jeg tilbøjelig til at lade hidsigheden løbe af med mig, til skade for mig selv og andre? — Ordsp. 25:28; 29:11; Gal. 5:22, 23; 2 Tess. 1:11; Luk. 6:27, 28.

Hvordan med de materielle, fysiske behov? Gud finder behag i at vi anerkender ham som alle gode gavers Giver. Er det da korrekt at bede om at blive helbredt for fysiske lidelser hvis det er Guds vilje? Ja. Apostelen Paulus gav Gud æren for at hans trofaste ven Epafroditus var blevet helbredt. Han skrev: „Ja, han [Epafroditus] var også syg og døden nær; men Gud forbarmede sig over ham.“ (Fil. 2:27) På samme måde kan vi bede om at vi, hvis Gud ønsker det, må leve og fortsat tjene ham. Hvis han ikke giver os helbredelse, betyder det ikke at han har forkastet vor bøn. Men så ved vi at både hans og vore interesser er bedst tjent på den måde. Under sygdom kan vi i fuld tillid bede om at vi må få styrke til at bevare vor åndelige ligevægt, for når vi er fysisk svage er vi mere tilbøjelige til at give efter for fortvivlelse og miste troen. Vi kan ligeledes bede for trosfæller som er ramt af fysisk eller åndelig sygdom. — 1 Joh. 5:16.

Under prøver eller når vore brødre har det vanskeligt, har vi brug for særlig visdom for at vide hvilken vej vi skal følge, eller hvordan vi skal vejlede og hjælpe andre. Jesu halvbroder Jakob skrev: „Mine brødre! I skal regne det for lutter glæde, når I kommer ind i mange slags prøvelser. . . . Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.“ — Jak. 1:2-5.

Vi kunne måske føle at Gud ikke vil finde det umagen værd at lægge mærke til vor bøn, eftersom han er så stor og alviis, og vi ofte er svage. Du har uden tvivl prøvet at bede nogen om at gøre noget for dig, hvorpå vedkommende har reageret modvilligt eller på en måde som fik dig til at føle dig meget lille og uværdig eller tåbelig. Men Gud vil ikke se ned på os som nogen der er „dumme“ eller svage. Nej, han giver gavmildt, helhjertet, på en måde der gør os lykkelige for at vi bad.

Det kan være at vi har begået en alvorlig synd. Så er det absolut nødvendigt at vi beder. Hvis vi angrer og ønsker at opnå Guds gunst på ny, bør vi straks tage vor tilflugt til bøn, bekende vor synd, indrømme, nøjagtig hvad vor synd bestod i, og gøre alt hvad der kan gøres for at råde bod på det der er sket. (Ordsp. 28:13) Hvis vi føler at vi ikke kan nærme os Gud, bør vi uden tøven bede menighedens ældste om hjælp, som vist i Jakob 5:13-15. Deres bøn er virkningsfuld. — Jak. 5:16.

Gode eksempler på bøn

Hvis du vil lære at bede på en bedre måde, bør du læse nogle af de bønner der findes i Salmerne.a Du vil lægge mærke til at der i mange tilfælde er en overskrift som viser hvilken lejlighed der er tale om, og at bønnen passer til denne lejlighed.

Læg for eksempel mærke til Davids inderlige bøn efter at han var blevet irettesat af Gud på grund af sin synd med Batseba. (Sl. 51) Han overgav sig helt og fuldt til Guds barmhjertighed. Han var først og fremmest bekymret over den vanære han havde bragt over Jehovas navn. (V. 3-6) Han appellerede til Gud på grundlag af sin nedarvede synd. (V. 7) Han bad om at han måtte blive ren og få en ny og stadig ånd. (V. 9-12) Han frygtede at Gud ville tage sin hellige ånd fra ham. (V. 13) Han bekendte sin blodskyld. (V. 16) Han lovede fortsat at tjene Jehova. (V. 16, 17) Til sidst gav han udtryk for sin interesse for Zion og den rene tilbedelse. — V. 20, 21.

I andre bønner i Bibelen finder vi lovprisninger eller taksigelser, citater fra skriftsteder og opregninger af Guds storslåede egenskaber og principper som et grundlag for at forvente at Jehova vil bønhøre en. Dette ses for eksempel i Salme 86.

Hvad kan du altså gøre hvis du er modløs, foruroliget og uden et virkeligt håb? Søg Jehova Gud. Få kundskab om ham hos dem der tjener ham. Ydmyg dig og påkald ham gennem Jesus Kristus. Han vil belønne dig ved at lede dig til et virkeligt håb, håbet om liv under Kristi riges styre, når „landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund“. — Es. 11:9.

[Fodnote]