Rigdommens bedrageriske magt
„Hold jeres færd fri for kærlighed til penge, nøjes med det, I har; thi han har selv sagt: ’Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,’ så vi frimodigt kan sige: ’Herren er min hjælper, jeg vil ikke frygte.’“ — Hebr. 13:5, 6.
1. Hvad er følgen af ikke at have tro?
FOR mange mennesker i dag er materielle rigdomme det vigtigste mål i livet. Dette skyldes til dels at de mangler tro på Gud og på at han vil sørge for deres daglige fornødenheder. En mand holdt for eksempel en dollarseddel op for sin ven og sagde: „Det er min gud.“ Mennesker som denne mand bruger tid og energi på at opnå større sikkerhed i denne tingenes ordning i stedet for at sætte deres lid til Livgiveren, Jehova Gud.
2. Hvad ønsker mange sig af livet, og hvad røber dette?
2 Livet er blevet et kapløb, ikke alene om at overleve, men også om at ligge i spidsen i materiel henseende, og jo større forspring, des bedre. De fleste mennesker prøver i det mindste at holde sig på højde med deres naboer i dette kapløb. Hvis den ene maler sit hus, så skal den anden også have malet sit hus. Hvis den ene får en ny bil, så skal den anden også have en ny bil. Store annoncer lokker med fristende tilbud folk til at købe. En vittighedstegning viste en mand der vaklede af sted under vægten af den gæld han havde pådraget sig for fjernsyn, bil, tøj, sportsudstyr, smykker; og dog rakte han ud efter mere hvorpå der stod „Afbetaling over 100 år“. Sådanne mennesker har ikke et ligevægtigt syn på de ting som denne verden kan tilbyde, men som fisken der nipper til madingen, bliver de ved med at tage større og større bidder, indtil de sidder så fast i gælden at de ikke kan komme fri af den.
3. Nævn nogle af de ting der har større værdi. Hvad bør komme i første række?
3 Betænk hvor lidt disse tegn på velstand er værd i sammenligning med familiens lykke, sundhed, fred, det at eje sande venner og at leve et liv i Guds gunst. Dette er af langt større betydning, og alle kan få del i disse glæder, hvad enten de er rige eller fattige, unge eller gamle. I virkeligheden udsender Jehova selv følgende indbydelse: „Hid alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk! Hvi giver I sølv for, hvad ikke er brød, Eders dagløn for, hvad ej mætter?“ Ja, den vigtige åndelige føde kan alle få uden vederlag. Lad os derfor holde ønsket om materielle besiddelser på dets rette plads, idet vi bevarer den ligevægt som troen giver os, således at tilbedelsen af Gud og tjenesten for ham, som er af størst betydning, ikke kommer til at indtage en mindre betydningsfuld plads i vort liv. — Es. 55:1, 2.
4. Hvordan kan vi drage nytte af Paulus’ råd?
4 Apostelen Paulus formanede den unge Timoteus til at leve et liv i gudsfrygt „sammen med nøjsomhed“. „Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ Paulus sagde at et sådant liv i gudsfrygt ville være „en stor vinding“, det vil sige i åndelig henseende, og også ved at det medførte større glæde og tilfredshed i livet. — 1 Tim. 6:6-8.
5. Hvorfor var det et klogt råd Johannes gav?
5 Hvorfor samle sig rigdomme til en tid der aldrig kommer? Hvorfor samle sig skatte i en verden der skal forgå? Den aldrende apostel Johannes skrev: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ Vi lever i den verden som Johannes skrev om. Læg mærke til at skriftstedet her taler om vore lyster eller ønsker, kødets lyst, øjnenes lyst og pral med jordisk gods. Det er ikke ting vi har brug for, det er noget ekstra, noget vi begærer og har lyst til. Jehova sørger for de ting vi har brug for, men hvad der kommer ud over dette, siges der, er ikke af Faderen, men af verden. Hvorfor? Fordi det er ting der drager os bort fra Faderen og fra tjenesten for ham, idet de sluger vor tid og energi. — 1 Joh. 2:15-17.
En rod til alt ondt
6. Hvad fører kærligheden til penge til?
6 Begæret efter materiel rigdom fører til at man kommer ind i en ond cirkel. Jo flere penge og jo større rigdom et menneske har, des mere køber det, og jo mere det køber, des mere er der at vedligeholde; og sådan fortsætter det i det uendelige. En undersøgelse foretaget af sociologer i De forenede Stater blandt mennesker med forskellige indkomster viste således at de der tjente 5000 dollars ønskede at tjene 10.000 dollars, og de der tjente 10.000 dollars ønskede at tjene 20.000 dollars. Selv de der ejede millioner, ønskede at eje flere millioner. Jo mere et menneske har, jo mere ønsker det, og i nogle tilfælde bliver kærligheden til penge så stærk at det fører til korruption, forbrydelser, voldshandlinger og endog mord. (Ordsp. 28:20, NW) Ja, i De forenede Stater er forholdene i den grad kommet ud af balance at der her går flere penge til spil — på grund af folks begær efter lettjente penge — end til skoleundervisningen.
7. Hvoraf ses det at Mattæus 4:4 taler sandt?
7 Selv en millionær kan kun have ét sæt tøj på ad gangen, og det er også begrænset hvor meget han kan spise ved ét måltid. Som Prædikeren 5:10 siger: „Jo mere gods, des flere til at fortære det, og hvad gavn har ejeren da deraf?“ I beretningen i Lukas 12:16-21 fortalte Jesus om en rig mand hvis mark havde båret godt. Derfor besluttede han at bryde sine lader ned og bygge dem større, og da han havde nok til mange år besluttede han at tage den med ro, at spise og drikke og nyde livet. „Men Gud sagde til ham: ’Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?’“ Jesus fremhævede at denne mand slet ikke fik lov til at glæde sig over al sin materielle rigdom. Andre skulle høste frugten af hans anstrengelser. Han forklarede: „Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.“ Hvad foretrækker du: Lader der er fulde af korn, eller et liv der er rigt hos Gud? — Matt. 4:4.
8. Hvoraf ses det at rigdommens magt er bedragerisk?
8 Jesus understregede at rigdommens magt er bedragerisk. Den er kun midlertidig og ikke varig som de åndelige rigdomme. Dette er blevet bevist mange gange, også i vor generation. Da den nationalistiske regering i Kina var på vej ud skulle der en hel kuffert eller trillebør fyldt med papirs-yen til hvis man ville købe et brød. I Tyskland svandt i 1923 en billion papirsmark ind til at have den samme værdi som et markstykke. I Korea har kursen for ganske nylig været så ustabil at der blev forlangt høje renter af alle lån. Til sidst tog regeringen det drastiske skridt at indefryse de lån hvorpå der forlangtes mere end 20 procents rente. I De forenede Stater har man skabt og atter mistet formuer under konjunktursvingningerne, som for eksempel under det store kursfald på fondsmarkedet. En tjener der arbejdede i nærheden af Wall Street sagde: „De kan ikke forestille Dem hvordan det var. Mænd der var én million dollars værd kom ind den ene dag, og den næste dag sprang de ud ad vinduet.“ Formuer gik tabt fra den ene dag til den anden. For andre har de senere års inflation forringet opsparede formuers værdi betydeligt.
9. Hvordan kan rigdom blive til en forbandelse?
9 Materielle rigdomme er således bedrageriske. De har ingen varig værdi og kan forsvinde ved tyveri, brand, krig eller inflation. Når man desuden ikke kan købe livet, sundheden eller sande venner for dem, hvilken værdi har de så? Den der er ved at dø kan tilbyde lægen milliarder, og lægen vil alligevel ikke kunne redde patienten fra at dø. Det er interessant at der blandt indianerne i det nordlige Brasilien er mindre sygdom og færre kraftige hjertetilfælde end blandt mennesker i stærkt industrialiserede områder, hvor det økonomiske pres er stort. Det ser derfor ud til at det hektiske jag efter materielle rigdomme kan virke meget nedbrydende på helbredet. Jesus gav den mand der ønskede at han skulle dømme i en arvestrid mellem ham og hans broder følgende råd: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ Ja rigdom kan vise sig at være en forbandelse i stedet for en velsignelse. — Luk. 12:15.
10. Hvad skal vi være på vagt overfor?
10 Paulus skrev til den unge mand Timoteus, som havde sat den tids materialistiske jag til side for at hellige sig heltidstjenesten: „Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ (1 Tim. 6:9, 10) Læg mærke til, som Paulus forklarede, at det er kærlighed til, eller et begærligt ønske efter rigdom der bør undgås. En stædig beslutning om at ville være rig kan fortrænge interessen for de mere betydningsfulde åndelige ting og føre én bort fra troen, brændemærke samvittigheden ved lyssky, ulovlige handlinger eller sluge ens tid og energi, indtil man har opnået materiel velstand men mistet sin åndelige styrke.
Den rette åndelige balance
11. Hvad er den rigtige indstilling til materielle fornødenheder?
11 Nu er det muligt at du blot prøver at sørge for din families behov uden at du har en materialistisk indstilling og mangler tro, og det er fuldt ud korrekt. Ja, i virkeligheden siges der at den mand der hævder at tjene Gud men ikke sørger for sine slægtninge har fornægtet troen, ja er værre end en vantro. (1 Tim. 5:8) Hvis vi nærer virkelig tillid til Gud når vi beder ham om det daglige brød, er det muligt at vi kan vie mindre tid til verdslige gøremål og mere tid til tjenesten. I lande hvor man har en mere enkel levevis bruger man ikke tiden til at sidde og se fjernsyn, vaske vognen lørdag eftermiddag eller reparere forskellige ting i huset, men man kan virkelig lade Rigets interesser komme først. Jesus sagde at vi skulle bede om det „daglige brød“, ikke om det vi har brug for fem eller ti år frem i tiden. — Matt. 6:11.
12. Hvilket godt råd gav Jesus i Mattæus 6:24-34?
12 Han fortsatte: „Ingen kan tjene to herrer; . . . I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med.“ Skal vi lægge ringe tro for dagen blot fordi nationerne så ivrigt søger de materielle mål i livet? „Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; thi dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til.“ — Matt. 6:24-34.
13. Hvordan opmuntrer Salme 37 til heltidstjeneste?
13 Det betyder ikke at vi skal sætte os ned med hænderne i skødet og vente på at Gud sender maden til os. Selv himmelens fugle og markens dyr søger efter deres føde. Men hvis vi gør vor del, kan vi nære tillid til at Gud vil sørge for det vi har brug for. (Sl. 37:25, 26) Jehova er den bedste forsørger vi kan have. Hvorfor så ikke lade tjenesten for ham komme i første række? Det bør være en helhjertet tjeneste, der sætter det vigtigste først; og det privilegium at tjene vor Skaber, den der kan give os livet, fortjener i sandhed førstepladsen i vore tanker.
14. Hvorfor sagde Jesus at det ville være vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget?
14 Ved en lejlighed spurgte en ung mand Jesus: „Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ Jesus sagde til ham at det første han skulle gøre var at bringe sit liv i overensstemmelse med Guds bud ved at adlyde hans lov. Den unge mand forsikrede ham at det havde han gjort. Så sagde Jesus til ham: „Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg dine ejendele og giv til de fattige, og du vil have en skat i himmelen, og kom og bliv min efterfølger.“ (NW) Men da den unge mand hørte det blev han bedrøvet, for han interesserede sig mere for sine mange materielle besiddelser end for at tjene sin Skaber. Mange der ejer store materielle rigdomme vil som denne unge mand opdage at det er deres penge der taler for dem. Ja, i virkeligheden tænker deres penge også for dem, for det er dem de først tænker på i stedet for at bevare et ligevægtigt syn på livet. Jesus sagde derfor til sine disciple: „Sandelig siger jeg Eder: det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget.“ — Matt. 19:16-26.
15. Hvordan kan man styrke sin tro?
15 Vi må alle kæmpe en stadig kamp for at bevare en god åndelig balance. Hvis timelige bekymringer er ved at kvæle vor tjeneste for Gud, er det måske fordi vi ikke har tro. Hvad må vi gøre? Vi må styrke troen. Vi må studere Guds ord, komme til de møder hvor troen kan genoplives ved samvær med brødrene og hvor vi kan modtage Guds ånd i rigt mål. Lad os opbygge en åndelig reserve ved at studere Bibelen sammen med vor familie og ved at lære andre de sandheder vi er kommet til kundskab om, idet vi derved afgiver bevis på vor tro. Vor verdslige beskæftigelse bør aldrig afholde os fra at overvære menighedens møder, hvor Bibelen studeres, eller fra at overvære stævnerne, der er viet til den rene tilbedelse. Hvis den verdslige beskæftigelse er en hindring er der andet arbejde at få for den mand der ejer tro, og „jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette“. Jo større materielle rigdomme et menneske ejer, jo sværere er det for dette menneske at tage imod de bibelske sandheder og gøre brug af dem. Et sådant menneske har mange aktier i denne gamle verden; og jo mere man investerer i den, jo sværere er det at trække sig ud af den. Jesus illustrerede dette da han sagde: „En kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige.“ Det er kun muligt at komme igennem hvis man har tro. — Matt. 19:24.
Mænd der havde tro
16. Hvorfor kan vi sige at det er praktisk ikke at nære kærlighed til penge?
16 Måske siger du at det lyder godt alt sammen, men at det ikke er praktisk. Dog kan vi være sikre på at det er klogt og i høj grad praktisk at gøre som Jehova siger og at følge de råd som hans ord giver. Der kan nævnes mange eksempler på at mennesker som indtog en høj stilling i verden har agtet åndelige værdier højere end jordiske skatte. En af disse var en mand der havde fået den bedste uddannelse som den gamle verden kunne give. Han blev hvad vi ville kalde førsteminister for en ny nation, Israel. Han er især kendt som lovgiver og dommer, og han tjente som Jehovas særlige udsending til en fjendtlig nation, Ægypten, og blev til sidst et forbillede på Kristus Jesus. Denne mand var Moses. Hans syn på rigdommens bedrageriske magt kommer til udtryk i Hebræerne 11:24-26: „I tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter. . . . han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen.“ Ja, Moses gjorde Jehovas interesser og ikke materialisme til sine interesser. Han havde tro.
17. Hvorfor var det klogt af Job ikke at sætte sin lid til guld?
17 Endnu et eksempel er en mand der var en rig kvægavler. Han havde en stor familie, en vældig kvægbestand med over 11.000 dyr og dertil mange trælle. På grund af hans store ejendom siges der om ham at han var „mægtigere end alle østens sønner“. Hvem var denne mand? Det var Job. Satte han sin lid til materielle goder? Læs hans ord i Jobs bog 31:24-28: „Har jeg slået min lid til guld, kaldt det rene guld min fortrøstning, var det min glæde, at rigdommen voksed, og at min hånd fik sanket så meget, . . . også det var brøde, der drages for retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.“ Job fornægtede ikke sin Skaber, og til trods for alle de vanskeligheder han måtte igennem fordi han stolede på Gud, fik han endnu større velsignelser i sin alderdom end i sin ungdom.
18. Hvilke rigdomme satte Paulus højest?
18 En anden der gik stærkt ind for åndelighed og afslørede rigdommens bedrageriske magt var en mand der havde fået sin uddannelse hos nogle af datidens lærdeste mænd. Han kom til at indtage en fremtrædende stilling i den første kristne organisation og blev en af „Lammets tolv apostle“. Denne mand var Paulus. I det andet Korinterbrev 6:10 beskrev han sin egen og sine medtjeneres stilling: „Som fattige, der dog gør mange rige; som de, der intet har og dog ejer alt.“ Da Paulus tog forkyndergerningen op spurgte han ikke om hvor stor lønnen var eller hvad han ville få ud af det. Han viste tro på Jehova og havde tillid til at han ville sørge for ham, og han glædede sig over at han havde fået den forret at videregive en rigdom af åndelige værdier til mange mennesker.
19. Opfordrede Jesus til materialisme?
19 Endelig har vi også de ord som det største menneske der nogen sinde har levet, Jesus Kristus, udtalte. Hans ord har haft indflydelse på millioner af menneskers liv og de citeres oftere end noget nulevende menneskes udtalelser. Jesus sagde: „Ræve har huler, og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.“ Det er tydeligt at han ikke levede for materialisme. Sine disciple gav han denne formaning: „Tag ikke pung eller taske eller sko med.“ Han vidste at en arbejder er sin løn værd og at Jehova sørger for dem der tjener ham. (Luk. 9:58; 10:4, 7) Af datidens mennesker træder disse mænd klart frem som de der valgte den lykkeligste livsvej. De forstod hvor flygtige de materielle værdier er og valgte derfor en adfærd der bragte dem åndelige værdier og vandt dem Guds velbehag.
20. Hvilke eksempler har vi på at mennesker i vor tid lægger tro for dagen?
20 Hvad der gjaldt for disse mennesker gælder også for os i dag. Spørg en hvilken som helst der er i heltidstjenesten, en missionær, zonetjener eller sektionstjener: Sørger Jehova for dig, så du har hvad du behøver? Og svaret vil blive at det gør Jehova virkelig! Spørg dem: Hvilke år har været de lykkeligste og rigeste i jeres liv? Og de vil fortælle dig at det har de år de har været optaget af heltidstjenesten været. I hele verden er der næsten 30.000 der tjener aktivt som heltidsforkyndere. Det er mænd og kvinder der sætter deres lid til at Skaberen dag for dag vil give dem hvad de behøver af føde og husly, og som modtager store velsignelser fordi de sætter Rigets interesser først i deres liv. Sådanne heltidsarbejdere ejer måske ikke mange materielle værdier, men de ejer en tryghed og sikkerhed i tilværelsen som kun Jehova kan give.
De større værdier
21. Hvilke spørgsmål bør vi hver især overveje?
21 Er det muligt for dig at følge deres eksempel? Måske har du familieforpligtelser der holder dig tilbage. Hvis det er tilfældet, opmuntrer du så din familie til at værdsætte de åndelige værdier? Opmuntrer du børnene til at tage pionertjenesten op? Sætter du tid til side til regelmæssigt bibelstudium og til at overvære møderne, så jeres kundskab og åndelige indsigt kan blive opbygget? De der sætter Rigets interesser først vil aldrig blive skuffet. For nylig var der i De forenede Stater et af Jehovas vidner, en heltidsforkynder, der blev inviteret til at overvære Rigets tjenesteskole for at få en måneds særlig undervisning i at føre tilsyn med menigheden. Han boede flere tusinde kilometer borte og måtte sørge for sin kone og to børn. Da tiden for hans afrejse kom, viste en omhyggelig udregning at han manglede en lille smule i at have tilstrækkelige midler til rejsen og til at familien kunne klare sig under hans fravær. Netop da fik de besøg af en mand som han havde studeret med, og denne forærede ham 20 dollars som en hjælp til at klare udgifterne — lige hvad han stod og manglede. Penge kan ikke købe sådanne venner, men de der deler de åndelige værdier med andre, bliver ofte velsignet på denne måde. — 1 Kor. 9:14.
22. Hvad er af større værdi end sølv og guld? Hvorfor?
22 Den store værdi som de åndelige rigdomme har, beskrives på udmærket måde i Ordsprogene 3:13-18: „Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke; den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“
23. Hvilket godt råd giver Paulus os?
23 Dersom du ønsker at være blandt de lykkelige der vandrer på liflige veje og som har udsigt til at vinde det evige liv, så bevar en god ligevægt mellem det materielle og det åndelige behov som du og din familie har. Husk Paulus’ advarsel til Timoteus angående kærlighed til penge: „Fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed; strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til . . . Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.“ Det er et godt råd der her gives, for penge kan afgjort ikke købe os Guds gunst eller det evige livs velsignelser. — 1 Tim. 6:11, 12, 17-19.
24. Hvilken advarsel giver Ezekiel?
24 Lad dig ikke bedrage af de øjeblikkelige fordele rigdommen tilsyneladende byder på, for den tid er ikke fjern da profetien i Ezekiel 7:19, 27 vil blive opfyldt: „Deres sølv kaster de ud på gaden, deres guld regnes for snavs; deres sølv og guld kan ikke redde dem på [Jehovas] vredes dag; . . . og de skal kende, at jeg er [Jehova].“ Nej, penge kan ikke købe Guds beskyttelse i den kommende Harmagedonkatastrofe.
25. Hvordan kan vi samle os skatte i himmelen?
25 Lad os med vore ord og handlinger vise at vi sætter de åndelige værdier først, og af hele vort hjerte glæde os over de mange foranstaltninger Jehova har truffet: møderne, tjenesten og det gode samvær med brødrene. Dersom vi gør det, samler vi os „skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og vor ingen tyve bryder ind og stjæler“, og vi vil være i stand til at glæde os over det der har størst værdi: udsigten til et evigt liv i sundhed og lykke i den nye verden, et fredeligt forhold til vore brødre, tjenesten sammen med dem, og Jehovas velbehag. Lad ikke den gamle verdens flygtige rigdom, der snart vil forsvinde, men Guds riges interesser være det første i dit liv. Få fat i de sande åndelige værdier der er grundlagt på en nøjagtig bibelkundskab der kan forvandle dit liv og give det mening. Lad dig ikke drive af kærlighed til penge men af kærlighed til Jehova. „Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.“ — Matt. 6:19-21.