Rustede til kampen mod de onde ånder
„For os er kampen . . . imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ — Efeserne 6:12.
1. Hvilken kamp må de kristne kæmpe, og hvor længe endnu vil den vare?
LIGE så længe de onde ånder og den verden de behersker endnu eksisterer, må vi kæmpe for ikke at komme under deres indflydelse. Apostelen Paulus skrev: „Ifør jer den fulde rustning fra Gud, så I kan stå fast over for Djævelens listige anslag; for os er kampen nemlig ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ — Efeserne 6:11, 12.
2. (a) Hvilken yderligere kamp må vi kæmpe? (b) Hvordan viser Bibelen at situationen er så alvorlig at vi må være fuldt rustet til kampen?
2 Men det er ikke alene de udefra kommende angreb fra onde ånder vi skal kæmpe imod; det der gør kampen allermest vanskelig for os er vor egen iboende ufuldkommenhed, den vi har arvet som et resultat af at Adam og Eva ikke holdt stand imod Djævelens angreb. Det er som Bibelen siger: „Menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af.“ (1 Mosebog 8:21; Romerne 5:12) Apostelen Paulus måtte selv kæmpe for at gøre det rette. „Når jeg gerne vil gøre det rette,“ fortæller han „ligger det onde mig nær.“ (Romerne 7:21-23) „Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt,“ siger Bibelen. (Jeremias 17:9) Det er altså klart at vi må være rustede for at kunne afvise de onde ånders forsøg på at få os til at gøre det der er forkert!
Kæmp mod materialistiske ønsker
3. (a) Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Djævelen henvendte sig til Eva? (b) Hvilken undskyldning vil en der stræber efter materielle goder måske bruge?
3 Vi kan være sikre på at de onde ånder vil forsøge at fremkalde materialistiske ønsker i os. De skal nok sørge for at vi bliver fristet af det der kan vække „øjnenes begær“. (1 Johannes 2:16) Husk hvordan Satan henvendte sig til Eva, hvordan han fik hende til at betragte det uskyldigt udseende træ med den forbudte frugt. Så snart han havde fået vakt Evas interesse for træet og dets frugt, begyndte Eva at synes at træet var „en lyst for øjnene“. Hvad blev resultatet? „Hun tog af dets frugt.“ (1 Mosebog 3:6) De onde ånder vil benytte en lignende taktik i dag — benytte sig af vort naturlige ønske om at få del i det der er smukt og tiltalende. Det er sikkert også dem der står bag den undskyldning man somme tider hører: ’Hvis jeg er nødt til at arbejde hårdt for at tjene til livets ophold, kan jeg lige så godt tjene mange penge og skaffe mig en hel del goder. På den måde har jeg noget jeg kan hjælpe andre med.’
4. (a) Hvilken form for gavmildhed er rosværdig, og hvilken er forkert? (b) Hvilken fælde, som tjenere for Gud i fortiden er gået i, må vi passe på?
4 Det er rosværdigt når vidner for Jehova som er materielt velstillede, er parate til at dele med dem der har mindre, sådan som de første kristne gjorde det ved deres kærlighedsmåltider. (Judas 12) Men det forholder sig helt anderledes hvis giveren har et selvisk motiv, og måske er gavmild mod visse enkeltpersoner fordi de er i stand til at give ham et eller andet privilegium i den kristne menighed. Det ville være forkasteligt! Og hvis nogen i menigheden modtager sådanne gaver, vil det være lige så forkert at gengælde dem med en tjeneste af den nævnte art. Det svarer til at tage imod bestikkelse. En kristen må være klog nok til ikke at falde i en sådan snare, sådan som visse af Guds tjenere i fortiden gjorde det efter at have fået overdraget en ansvarspost. — 1 Samuel 8:1-3; 2 Krønikebog 19:6, 7.
5. Hvilken fare er der når det materielle får for stor betydning i ens tilværelse?
5 Når det materielle aspekt begynder at blive særlig fremtrædende hos en person eller det bliver noget betydningsfuldt i hans liv, befinder vedkommende sig i en meget farlig situation uanset de motiver han angiver. Hvad kan der ske? Hans åndelige sundhed kan ganske langsomt blive nedbrudt, og ofte går det sådan. I en af sine lignelser beskrev Jesus med disse ord nogle af dem der havde lært sandheden om Gud at kende, men for hvem det var gået sådan: „Da de rives med af dette livs bekymringer, rigdom og sanselige nydelser, kvæles de fuldstændig og bringer intet til fuldendelse.“ (Lukas 8:14) Men hvis den åndelige sundhed hos den kristne der lægger for megen vægt på det materielle, ikke bliver ødelagt, betyder det da at de onde ånders underfundige angreb ikke er lykkedes i dette tilfælde?
6. Hvilken virkning kan det få på medkristne når en kristen søger materialismens vej?
6 Ikke nødvendigvis. Tænk på hvordan vedkommendes materialistiske livsførelse kan virke på andre i menigheden. Når unge, letpåvirkelige medlemmer af menigheden for eksempel ser en af deres medkristne gøre sig store anstrengelser for at tjene penge og skaffe sig goder, tilskynder det dem da til at søge Guds rige først? Hvad viser dine egne iagttagelser? Er det ikke rigtigt at de fordele der synes at være ved at have mange materielle goder, let kan forlede de nye på sandhedens vej til også at jage efter materialistiske mål, måske med åndeligt skibbrud til følge?
7. (a) Hvordan er en ældste i Tyskland et godt eksempel? (b) Hvad er verdens målestok for succes og hvordan bør kristne se på en sådan holdning? (c) Skal vi kritisere dem der har mange materielle ejendele?
7 En kristen ældste i Tyskland er et godt eksempel i denne henseende. Denne ældste er velhavende, og en kristen broder der vidste dette spurgte ham engang hvorfor han kørte i en billig Folkevogn og boede i en beskeden lejlighed. Broderen svarede alvorligt: ’Hvis jeg kørte i Mercedes og tillagde mig nogle ødsle vaner, kunne det være skadeligt for mine kristne brødres og søstres åndelige sundhed.’ Hvor er denne indstilling forskellig fra holdningen i verden! Her drejer det sig om ’praleri med de midler man har at leve af’. (1 Johannes 2:16) Verden måler et menneskes succes efter hvor mange penge og ejendele vedkommende har. Måtte det aldrig være tilfældet i den kristne organisation! Vi må være rustede til at modstå denne sataniske tankegang, så den ikke trænger ind i vort eget sind og i den kristne menighed. Vor gudhengivenhed og den tilfredshed vi nyder, vil samtidig medføre at vi ikke har en kritisk indstilling til dem der i vore øjne har en lidt for ødsel livsførelse. — 1 Timoteus 6:6-8.
8. (a) Hvilket eksempel satte Jesus Kristus? (b) Hvilket spørgsmål kan vi passende stille os selv?
8 Vi må altid have vor mesters, Jesu Kristi, indstilling og eksempel for øje. Skønt Jesus kunne have fået stor rigdom og ære og levet et liv i luksus, tragtede han ikke efter disse ting. Der var tider hvor han ikke engang havde dét som andre regnede for at være det fornødne. (Mattæus 4:8, 9; 8:20) Hvorfor var han så selvopofrende? Fordi han vidste hvad der kom i første række. Han var klar over at Guds vilje måtte komme før alt andet. (Johannes 4:34) Ser vi hen til hans eksempel, og stræber vi efter at ligne ham i den måde vi lever på? Hvad lever vi egentlig for — et let og komfortabelt liv nu i tiden, eller det evige liv i Guds nye tingenes ordning? — Hebræerne 12:2, 3; 1 Peter 2:21-24; 3:14.
9. Hvilken åndelig rustning må vi iføre os for at kunne afvise de materialistiske tillokkelser, og hvordan kan denne rustning beskytte os?
9 I vor kamp for at de onde ånder ikke skal fremkalde materialistiske ønsker i os, må vi være iført en fuld, åndelig rustning. Vi må være iført „RETFÆRDIGHEDENS brystharnisk“, hvilket betyder at vi må gøre det der er rigtigt i Guds øjne. (Efeserne 6:13, 14) Og det der i øjeblikket er rigtigt, er at ’sige nej til sig selv og følge Jesu eksempel’, for, som Jesus fortsatte: „Hvad gavner det nemlig et menneske om han erhverver sig hele verden men sætter sin sjæl til?“ (Mattæus 16:24-27; se også Mattæus 6:33.) Endnu en vigtig del af rustningen er „TROENS store skjold“. (Efeserne 6:16) Vi må oprigtigt tro på Guds kommende nye ordning og ikke se hen til denne gamle ordning for at få tilfredsstillet vore begæringer. Glem aldrig at den snart vil være borte, sammen med alle sine rigdomme. — 1 Johannes 2:17; Ezekiel 7:19.
10. Hvilken del af rustningen er særlig vigtig når vi skal bekæmpe materialismen, og hvorfor?
10 Men for at kunne kæmpe mod de underfundige former for materialisme, må vi især iføre os den næste del af rustningen der omtales, nemlig „FRELSENS hjelm“. I et af apostelens andre breve står der at vi må være iført ’FRELSESHÅBET som hjelm’. (Efeserne 6:17; 1 Tessaloniker 5:8) At være iført dette ’frelseshåb’ betyder at vi ser hen til at Gud skal give os lønnen og ikke drømmer om en løn i form af et mageligt liv i denne tingenes ordning.
11. Hvordan viste Moses at han havde iført sig ’frelseshåbet som hjelm’?
11 Moses var iført denne hjelm, „frelseshåbet“. Skønt han var opfostret som søn af Faraos datter, afslog han at vælge „den midlertidige nydelse af synd“ i det kongelige hus og nægtede at stræbe efter „Ægyptens værdier“. Hvorfor? Bibelen svarer: „Han så nemlig ufravendt frem til betalingen af lønnen.“ Moses mediterede over de ting Jehova havde lovet. Han havde ikke bare hørt eller læst om Jehova. Bibelen siger at han „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:24-27) Ja, Jehova og Hans løfte om evigt liv var virkelige for Moses. Hvis vi skal kunne modstå Satans angreb må vort håb om et evigt liv være lige så virkeligt for os.
Kæmp mod kønslig umoralitet
12. Hvad har de onde åndemagter frembragt for at kunne overliste mange kristne?
12 Som nævnt i den foregående artikel er forsøgene på at lokke de kristne til kønslig umoralitet en af de metoder hvorved de onde ånder får allerflest til at falde i kampen. Kønsdriften er en gave fra Gud der skal tilfredsstilles inden for ægteskabets rammer, men de onde ånder søger at udnytte denne drift på en fordærvet måde. Så godt som alle steder i verden er det lykkedes dem at skabe et miljø der kan friste de kristne til at dyrke seksuelle forhold uden for ægteskabet, og som åbner muligheder for dette. Hvilken rustning kan hjælpe os til at slå dette angreb fra de onde ånder tilbage?
13. Hvordan viste Josef at han var iført „retfærdighedens brystharnisk“?
13 „Retfærdighedens brystharnisk“ er uundværlig for os. Vi må være fast besluttede på altid at gøre hvad Jehova siger er rigtigt. (1 Korinter 6:18) Josef havde denne rustning på. Da Potifars sexgale hustru dag efter dag tryglede ham: „Kom og lig hos mig!“ svarede han: „Hvor skulle jeg . . . kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!“ (1 Mosebog 39:7-12) Ligesom Josef må vi også tænke på konsekvenserne af de umoralske handlinger vort ’svigefulde hjerte’ måske kunne ønske. — Jeremias 17:9.
14. Hvilke overvejelser kan hjælpe os til ikke at begå kønslig umoralitet?
14 Først må vi tænke på hvordan Gud ser på det hvis vi overtræder hans lov. Satan har spottet Jehova og hævdet at mennesker ikke vil bevare deres trofasthed mod Ham hvis de udsættes for prøve. Jehova opfordrer os indtrængende: „Vær viis, min søn, og glæd mit hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Har du lyst til at gøre Satan glad og Gud bedrøvet, som det vil ske hvis du overtræder Guds lov? (Salme 78:38-41) Hvordan kan du gøre noget sådant, hvis du virkelig elsker Jehova? Tænk også på hvad der er klogt og viist. Kun Jehova kan give dig evigt liv. Er det da ikke viist at gøre hans vilje? — 1 Johannes 5:3; Romerne 6:23.
15. Hvad har de der begår seksuelle overtrædelser, ikke øjnene åbne for?
15 De kristne der bukker under for Satans angreb, mister i virkeligheden deres åndelige udsyn. Denne åndelige ’blindhed’ kan sammenlignes med den som Elisas tjener erfarede. Du husker måske at Elisa bad denne bøn for ham: „[Jehova], luk hans øjne op, så han kan se!“ Da blev tjenerens øjne lukket op, „og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa“. (2 Kongebog 6:15-17) Gør du dig klart hvor mange der betragter os? Jehova, Jesus Kristus og alle englene. (Salme 11:4; 34:8; Hebræerne 1:14; Mattæus 18:10) Det er som om vi bevæger os på en scene. (Se Første Korinterbrev 4:9.) Når vi har denne bibelske forståelse og véd at vore handlinger bliver betragtet fra det usynlige, hvordan kan vi da få os selv til at begå seksuelle overtrædelser?
16. Hvilke andre overvejelser vil hjælpe os til ikke at falde for kønslig umoralitet?
16 Tænk også på det indtryk andre vil få af den kristne menighed, hvis du skulle slå ind på en umoralsk kurs. Udenforstående vil kunne slutte at Jehovas vidner ikke er anderledes end alle andre, og det kan føre til at de afviser det livgivende budskab. (2 Peter 2:2) Tænk desuden på den sorg det er for de berørte familier når der begås umoralitet. (Ordsprogene 10:1) Og hvis du er gift, så spørg dig selv: „Skulle jeg kunne gøre dette over for min ægtefælle? Er jeg virkelig så grusom?“ Alt taget i betragtning, er det da ikke komplet egoistisk, kortsynet og tåbeligt at begå umoralitet?
17, 18. (a) Hvilken kamp måtte apostelen Paulus kæmpe livet igennem, og hvordan kunne han vinde den? (b) Hvilken betydning har bøn, og hvordan bør vi handle efter at have bedt Gud om hjælp?
17 Det er ganske vist ikke altid let at holde sig fra det forkerte. Apostelen Paulus måtte hele livet igennem kæmpe mod de urette ønsker han engang havde været træl af. Han skrev: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ (1 Korinter 9:27; Titus 3:3) Paulus var hård mod sig selv. Han ville tvinge sig selv til at gøre det rette, skønt hans legeme måske ønskede noget andet. Du må gøre det samme hvis du skal vinde i kampen.
18 For at være fuldt rustet må du regelmæssigt, og ofte, bede Gud om hjælp. (Efeserne 6:18) Men det nytter ikke at bede om hjælp hvis du straks efter læser umoralske bøger og blade, ser umoralske film, flirter med en af det andet køn eller hengiver dig til dagdrømme om det. Du må arbejde på det du anmoder om i bøn!
Kæmp mod en uafhængig tankegang
19. Hvordan har Jehova altid vejledt sit folk? (b) Hvordan viser nogle en uafhængig tankegang?
19 Når vi undersøger Bibelen, ser vi at Jehova altid har vejledt sine tjenere på velordnet måde og som gruppe betragtet. Ligesom der i det første århundrede kun var én sand kristen menighed, er der i dag kun én organisation Jehova benytter. (Efeserne 4:4, 5; Mattæus 24:45-47) Nogle peger imidlertid på at denne organisation af og til har foretaget ændringer i forståelsen af visse punkter; de siger derfor: „Det viser at vi er nødt til selv at overveje hvad vi skal tro.“ Hvorfor er en sådan uafhængig tankegang farlig?
20. (a) Hvad er en sådan tankegang et udtryk for? (b) Hvad kan hjælpe os til ikke at nære højere tanker om os selv end om Guds organisation? (c) Hvilket eksempel fra det første århundrede gør vi vel i at følge?
20 Blandt andet fordi den viser en hovmodig indstilling. Bibelen siger: „Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen.“ (Ordsprogene 16:18) Hvis vi begynder at tænke at vi ’ved bedre’ end Jehovas organisation, må vi spørge os selv: „Hvor var det vi oprindelig lærte om sandheden fra Bibelen? Ville vi have lært sandhedens vej at kende uden vejledning fra Guds organisation? Kan vi klare os uden vejledning fra denne organisation?“ Svaret er nej. — Se Apostelgerninger 15:2, 28, 29; 16:4, 5.
21. (a) Hvad er den eneste måde hvorpå vi kan vinde kampen? (b) Hvad må vi aldrig glemme, og hvordan må vi derfor nu leve?
21 Når vi tænker på de mægtige åndeskabninger der kæmper imod os, må vi erkende at vi ikke i egen kraft kan vinde kampen. Men med Gud bag os, og med hjælp og støtte fra hans organisation — det verdensomspændende samfund af vore brødre og søstre — kan vi ikke tabe. (Salme 118:6-12; 1 Peter 5:9) Vi må imidlertid aldrig glemme at vi er midt i en åndelig krig og at en krig ikke er det rette tidspunkt til at slappe af og koncentrere sig om adspredelser og livets behageligheder. I krig er der snarere behov for energisk træning, årvågenhed og selvopofrelse. Det er lykkedes fjenden at få nogle af os til at slække på deres årvågenhed; de er faldet som ofre i kampen. Måtte det aldrig ske for os! Det vil ikke ske hvis vi altid er iført „den fulde rustning fra Gud“ og står fast over for „Djævelens listige anslag“. — Efeserne 6:11, 12.
Kan du besvare disse spørgsmål?
■ Når det materielle bliver fremherskende i en kristens tilværelse, hvilke problemer kan det da medføre for ham selv og andre i menigheden?
■ Hvad kan hjælpe os til at bekæmpe materialistiske ønsker?
■ Hvad kan hjælpe os til at undgå kønslig umoralitet?
■ Hvad røber en uafhængig tankegang, og hvad kan hjælpe os til at undgå denne?
[Illustration på side 20]
Hvilken indvirkning kan det have på andre i menigheden, hvis en kristen stiller sin rigdom til skue og praler med de midler han har at leve af?