Hvordan er dit syn på materielle ejendele?
Råd og vejledning til gavn for unge
KAN du forestille dig et hus der bogstavelig talt er fuldt af tusinder af dejlige gaver af alle slags? Kunne du tænke dig at bo der og få mange af disse gaver af din fader, som så var dette hus’ overhoved?
Faktisk bor du allerede i et sådant „hus“ — nemlig planeten Jorden — og Jehova Gud, alle gode og fuldkomne gavers Giver, har fyldt det med en overvældende mangfoldighed af gode ting. (Jak. 1:17) Som salmisten skrev: „Hvor mange er dine gerninger, [Jehova], du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt!“ — Sl. 104:24.
Enhver fader der virkelig elsker sine børn kan lide at give dem gaver og se deres glæde over det de får. Dette er også tilfældet med Gud, som er vor himmelske Fader. (Jævnfør Mattæus 7:9-11.) Det var hans hensigt at mennesker i fuldt mål skulle nyde alle de dejlige ting jorden frembringer — mad, ting til at klæde sig med, ædelsten, træ og metaller hvoraf man kan lave en uendelighed af genstande, også dyr, som mennesket kan glæde sig over og som kan være en værdifuld arbejdskraft.
Men om vi får størst mulig glæde af disse materielle ting — og af selve livet — afhænger mærkeligt nok ikke af at vi ikke gør dem til det vigtigste i livet. Hvordan kan det være? Det er fordi der er andre ting der er langt mere værdifulde end sådanne materielle ejendele.
Du kan sikkert huske at du, da du var helt lille, blev meget ophidset og måske endda hysterisk når et andet barn ville lege med noget af dit legetøj. Når du ser tilbage på det, synes du sikkert at det var dumt at opføre sig sådan. Din sans for værdier har udviklet sig. Men det er let at falde tilbage til denne barnlige handlemåde hvis vi ikke er på vagt. Vi må til stadighed minde os selv om hvad der virkelig betyder noget her i livet.
Uden tvivl kender du nogle unge mennesker der tillægger materielle ejendele stor betydning. For nogles vedkommende lader det for eksempel til at det de sætter mest pris på er at have en transistorradio eller båndoptager, et stereoanlæg, visse særlige beklædningsgenstande, et fotografiapparat, en motorcykel eller, i lande med større velstand, måske endda deres egen bil. Nogle viser disse ting langt større interesse end deres skolegang, deres familie eller noget andet. Måske er de også tilbøjelige til at vurdere andre, dig selv indbefattet, efter hvad de har af sådanne materielle ejendele. Er det fornuftigt?
Tænk lidt over det. Gør det virkelig nogen forskel med hensyn til hvad du er som menneske, om du har eller ikke har sådanne materielle ejendele? Er du et bedre menneske hvis du har tingene, eller et dårligere hvis du ikke har dem? I virkeligheden er de ting der er mest værdifulde, de der virkelig bestemmer dit værd som menneske og som kan give dig størst tilfredshed og lykke, af en anden art. Kan du forestille dig hvad nogle af disse ting kunne være?
Værdier der giver større og mere varig lykke
Hvad med viden? Sammenlign værdien af for eksempel at kunne et fremmed sprog med værdien af at eje et stereoanlæg eller en transistorradio. Ganske vist kan man, når man har disse ejendele, glæde sig over at høre andre tale og synge — på ens eget sprog. Men hvis man kan et andet sprog vil man måske selv være i stand til at tale med så mange som et hundrede millioner flere mennesker på jorden end man kan på det ene sprog man taler nu. Hvis du engang fik mulighed for at rejse til andre lande, kunne et sådant sprogkendskab øge din glæde over turen umådeligt — langt mere end at have en transistorradio med.
Det samme kan siges om at få viden om hvordan man bruger sine hænder til noget nyttigt. At lære hvordan man laver god mad eller hvordan man bliver en dygtig syerske eller snedker eller en god mekaniker — dette kan blive af langt større værdi for dig i fremtiden når du skal udrette noget praktisk, for dig selv og for andre, end det at have visse materielle ejendele.
Den mest værdifulde viden man kan få er selvfølgelig kundskab om Guds ord. Ved hjælp af den kan man bringe håb og trøst til mennesker der er fortvivlede og tyngede af sorg, og det på en måde som musik fra et stereoanlæg aldrig vil kunne gøre. I virkeligheden kan man endda redde liv med kundskab om sandheden fra Gud. Kan du forestille dig nogen materielle ejendele der kunne gøre det? Det er ikke så sært at vismanden tilskynder unge til at købe det han anbefaler: „Køb sandhed og sælg den ikke, visdom, tugt og forstand. Den retfærdiges fader jubler; har man avlet en vismand, glædes man ved ham; din fader og moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!“ — Ordsp. 23:23-25.
Tænk også på hvor langt mere værdifuldt det er at have et godt navn eller omdømme end at have materielle ejendele. (Ordsp. 22:1) Hvis du er kendt for at være uselvisk, ærlig, flittig, pålidelig og respektfuld, kan dette gøre dig til en langt mere velkommen gæst end en hvilken som helst særlig klædedragt ville gøre. Et sådant omdømme kan bevirke at andre gerne vil have dig til ven eller gerne vil arbejde sammen med dig eller for dig. De vil gerne invitere dig på besøg eller foretage sig noget sammen med dig, dele deres goder med dig. Ville dette ikke være en langt bedre løsning på problemet ensomhed end et fjernsyn ville være?
Om vort liv er lykkeligt afhænger for en stor del af om vi føler os påskønnet, føler at vi betyder noget for andre, at vi giver dem noget i livet som de ville savne hvis vi ikke levede. Hvis du er rig på gode egenskaber vil de bedste mennesker værdsætte dig langt mere end hvis du var rig på materielle ting. Som bogen med vise ordsprog siger: „[Jehova] elsker den rene af hjertet; med ynde på læben er man kongens ven.“ „Bedre fattigmand med lydefri færd end en, som går krogveje, er han end rig. Vinding har man af godhed, hellere fattig end løgner.“ — Ordsp. 22:11; 19:1, 22.
Den unge mand Timoteus fik den forret at blive udvalgt til at ledsage apostelen Paulus på hans missionsrejser. Dette var ikke på grund af Timoteus’ materielle besiddelser, men på grund af hans gode egenskaber, der omtaltes af de kristne i to byer i Lilleasien. (Ap. G. 16:1-4) Den erfaring Timoteus opnåede som følge heraf var uvurderlig, og den kvalificerede ham til senere selv at påtage sig særlige opgaver som en mand apostelen kunne have stor tillid til. At Timoteus ikke gjorde materielle ting til det vigtigste i sit liv, ses af Paulus’ udtalelse da han sendte Timoteus til menigheden i Filippi i Makedonien: „Jeg har ingen med et sind som hans, der så oprigtigt vil drage omsorg for, hvordan det går jer. Thi alle søger de deres eget, ikke det, som hører Kristus Jesus til. Men hans [Timoteus’] prøvede troskab kender I.“ — Fil. 2:19-23.
Er sande venner ikke langt mere værd end materielle ting? Ganske vist kan det se ud som om man nyder stor popularitet blandt unge hvis man er ejer af visse materielle goder, og andre flokkes måske omkring en for at nyde godt af disse, som fluer flokkes omkring mad. Men når maden er borte, er fluerne det også. Det samme kan siges om mange såkaldte „venner“. Det erfarede den fortabte søn da hans penge slap op. (Luk. 15:11-16) Måske har du et stereoanlæg eller måske endda en bil, og det kan tilskynde andre unge til at komme sammen med dig. Men hvad nu hvis du mister denne tiltrækkende ting, eller hvis en anden får et bedre, mere moderne anlæg eller en flottere bil? Hvor mange af disse „venner“ vil du da beholde?
Sande venner vil imidlertid sætte pris på dig for det du er og ikke for det du har. „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“ (Ordsp. 17:17; 18:24) Desuden vil Jehova selv være din ven hvis du gør tjenesten for ham til det vigtigste i dit liv, og „når [Jehova] har behag i et menneskes veje, gør han endog hans fjender til venner“. — Ordsp. 16:7.
Vi må også forstå at sådan noget som viden, en smuk personlighed og sande venner, hverken kan stjæles eller blive slidt og tabe i værdi med tiden. Men folk kan stjæle eller ødelægge ens materielle ejendele. Guds søn gav os derfor dette kloge råd: „Saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.“ (Matt. 6:20, 21) Hvis du har et godt navn hos Gud og bevarer det, er din fremtidige lykke sikker, og du vil med tiden i hans nye orden i fuldt mål kunne nyde hele den rigdom af gode ting der er på jorden.
Opmuntrende eksempler
Vi har udmærkede eksempler i Bibelen på mennesker der ikke satte det materielle først i livet. Moses var en af dem. Skønt han var født som hebræer men som følge af usædvanlige omstændigheder blev opdraget i Faraos hus af Faraos datter, viste han som ung mand at han havde den rette sans for værdier. Da Moses var blevet voksen, nægtede han „at lade sig kalde søn af Faraos datter. Han foretrak at lide ondt sammen med Guds folk fremfor at nyde synden en stakket stund; han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen.“ (Hebr. 11:23-26) Ganske vist opgav han mange materielle værdier, men han opnåede store privilegier med hensyn til at føre Israels folk ud af Ægypten og til det forjættede land, han videregav Guds lov til dem og skrev flere af Bibelens bøger. Og endnu større velsignelser venter ham efter opstandelsen i Guds nye orden, som nu er nær. Hvem har ikke hørt om Moses? Alle kan drage nytte af hans inspirerede bøger i Bibelen. Men hvem i dag kender den tids rige Farao eller hans datter? Og udrettede de noget der endnu består og som vi kan have varig gavn af?
Det bedste eksempel har vi naturligvis i Guds søn. Som der står i Andet Korinterbrev 8:9: „I kender jo vor Herres Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige.“ Apostelen Paulus og andre disciple fulgte Jesu gode eksempel. Paulus kunne sige om sig selv og sine ledsagere at de var „som fattige, der dog gør mange rige; som de, der intet har og dog ejer alt“. (2 Kor. 6:10; jævnfør Filipperbrevet 3:7, 8.) Vi behøver blot at læse beretningen i Apostlenes Gerninger for at forstå hvilket rigt og interessant liv de levede. Som Jesus sagde: „Saligere er det at give end at modtage.“ (Ap. G. 20:35) Du vil selv opdage at det er sandt hvis du efterprøver denne regel.
Læg styrke og visdom for dagen
Hvorfor lade den nuværende forretningsprægede ordning med dens fristende reklame forlede dig til at bygge dit liv op om materielle ting? Hvorfor gøre folk i verden rige i materiel henseende og i sidste instans dig selv fattig med hensyn til de ting i livet der virkelig er noget værd? Hvorfor ikke vise at du har virkelig styrke til at modstå materialismens dragende magt, og at du er besluttet på at få det bedste ud af livet ved at søge ting af større værdi end materielle ejendele?
Dette er især vigtigt nu. Bibelens profetier viser at den nuværende ordning med dens kommercielle værdimålestok nærmer sig sin afslutning. Hvis vi gør for meget ud af materielle ting, kan det blive en snare for os, idet de kan bortlede vor opmærksomhed fra tidens alvor. Vi kunne blive opslugt af denne ordning og blive fejet bort sammen med den når Gud fjerner den og indfører sin nye orden. Som Jesus advarede: „Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.“ — Luk. 12:15; se også hans illustration i versene 16-21.
Det vil ikke sige at vi overhovedet ikke bør eje noget. Men vi ønsker ikke at vore ejendele skal styre vort liv. Vi må kunne skelne mellem ejendele der vil bidrage til sand lykke og glæde i livet, og ejendele der faktisk kan hindre os i at nå målet.
Hvilke ejendele du end har, så stræb efter at bruge dem til bedste for andre, men især til ære for Gud. Tænk på ordsproget: „Ær med din velstand [Jehova], med førstegrøden af al din avl.“ (Ordsp. 3:9) For „ej hjælper rigdom på vredens dag, men retfærd redder fra døden“. — Ordsp. 11:4.