Hvilken slags oplæring har børn brug for?
„Væn drengen til den vej, han skal følge.“ — Ordsp. 22:6.
1, 2. (a) Hvad føler mange forældre med hensyn til børneopdragelse? (b) Hvad sker der med mange unge i dag, på trods af Bibelens råd?
FORÆLDRE, synes I det er vanskeligt at opdrage børn i dag? Føler I jer somme tider i vildrede med hvordan I skal oplære jeres børn for at beskytte dem i disse farlige tider? Mange forældre føler sig virkelig rådvilde. Bibelen siger ganske vist: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsp. 22:6) Men alligevel er der i dag millioner af drenge og piger der bliver lovovertrædere.
2 I 1966 viste en undersøgelse foretaget af De forenede Staters senat at af nationens 29 millioner børn i alderen fra ti til sytten, havde to og en halv million, eller omkring hver ellevte, været i konflikt med loven! Siden den tid er forholdene blevet endnu værre. Los Angeles-bladet Herald Examiner for 2. februar 1970 fortalte: „Ungdomskriminaliteten i det sydlige Californien stiger med en sådan hastighed at det samlede antal arrestationer af unge måske snart overstiger antallet af arrestationer af voksne — og dog udgør de unge kun en brøkdel af den samlede befolkning. Ungdomsfængslerne er allerede overfyldte, og der er ingen nedgang i sigte.“ På New Zealand er antallet af forbrydelser begået af børn ifølge politidirektørens rapport fordoblet fra 1966 til 1970!
3. Hvilken tendens har man lagt mærke til i forbindelse med ungdomskriminaliteten?
3 Forbrydelser begået af unge stiger ikke blot hastigt i antal, men de bliver også af en alvorligere karakter; og flere børn begår forbrydelser i en yngre alder. I løbet af et af de senere år skete der i Baltimore i Maryland 526 arrestationer af børn på ti år og derunder. Deriblandt var der 169 arrestationer for indbrudstyveri, 22 for røveri, desuden arrestationer for mord, biltyveri og overtrædelse af narkotikaloven! I Perth i Australien bliver 80 procent af alle biltyverier begået af teenagere! En politibetjent dér sagde: „Det er ikke længere usædvanligt at finde et barn på tretten år bag rattet i en stjålen bil.“
4, 5. (a) Hvilke tragiske følger af umoralitet ser vi tydeligt i dag? (b) Hvilken tidsperiode vidner disse tilstande om at vi lever i?
4 Kønslig umoralitet florerer også blandt de unge. En 16-årig pige fra New York fortæller: „Omkring halvdelen i min klasse bruger pillen [til forebyggelse af svangerskab], og den anden halvdel har til hensigt at købe den når de skal på college.“ (New York Times, 24. september 1971) En af de tragiske følger af umoralitet er en epidemiagtig stigning i antallet af kønssygdomme og fødsler uden for ægteskab. I Californien var der næsten ti gange så mange teenagere der fik gonorré i 1970 som i 1960. Det anslås nu at hver femte elev på high-school vil få en kønssygdom inden afgangseksamen. På nogle skoler anslår man at halvdelen af eleverne vil få en kønssygdom. Ifølge rapporterne blev i alt 43.100 teenagere i Californien gravide i 1970, heri ikke indbefattet dem der giftede sig på grund af deres graviditet. — San Francisco Examiner, 20. juni 1971.
5 Lederen af en medicinsk klinik i Richmond i Virginia bemærkede at antallet af graviditeter blandt teenagere stiger „på tragisk vis“, og han sagde: „Foruroligende er antallet af graviditeter blandt piger under 15.“ (Newport News Daily Press, 13. december 1970) I Philadelphia-bladet Evening Bulletin stod der: „Et betydeligt antal ugifte mødre er piger på 11 og 12 år der går i underskolen.“ Er det ikke — ud fra det der sker — tydeligt at vi lever i de kritiske „sidste dage“ som Bibelen har forudsagt? Vore dage kendetegnes sandelig af usædvanlig stor lovløshed, deriblandt ’ulydighed mod forældre’. — 2 Tim. 3:1-5.
6. (a) Hvad tyder den udbredte lovløshed på med hensyn til den oplæring børn får? (b) Hvad er i stor udstrækning skyld i den rådvildhed mange forældre føler med hensyn til børneopdragelse?
6 Eftersom så mange unge bliver lovovertrædere, tyder det da ikke på at der er noget galt med den oplæring børnene får? Det er tydeligt at de ikke bliver ’vænnet til den vej de skal følge’. (Ordsp. 22:6) Men hvilken slags oplæring har børn brug for? Mange forældre er rådvilde i denne sag. „I ord og gerning giver, mange fædre og mødre udtryk for at de næsten er lammede af usikkerhed,“ bemærkede et medlem af redaktionen på New York Times. „Gamle normer for opførsel synes ikke længere at gælde,“ sagde han. (New York Times Magazine, 16. januar 1972) Verdslige rådgiveres modstridende meninger om børneopdragelse er i stor udstrækning skyld i forældrenes rådvildhed.
7. (a) Hvad viser verdslige rådgiveres vejledninger om børneopdragelse at de er fælles om? (b) Hvad er der galt med den oplæring de fleste børn i dag har fået, som vist i Jeremias 8:9?
7 Skønt disse rådgiveres meninger i høj grad er forskellige, viser en undersøgelse af det de har skrevet at der dog er noget de er fælles om. Og det er at de i almindelighed ignorerer Bibelen som undervisningsmiddel. Kan problemet ligge heri? Den seneste udvikling synes at pege på svaret. Overvej dette: Er det ikke i de senere år, hvor „gamle normer for opførsel“ (som ofte er baseret på Bibelen) er blevet tilsidesat, at antallet af forbrydelser er steget stærkt? Tyder dette ikke på at de unge har brug for den oplæring og vejledning der er baseret på Bibelens lære? — Jer. 8:9.
Hvorfor lære børn om Gud?
8. (a) Hvad er meget karakteristisk for børn? (b) Hvorfor er det af stor betydning hvilke svar forældre giver på deres børns spørgsmål?
8 Det er naturligt for børn at se hen til deres forældre efter vejledning. Små børn stiller en mængde spørgsmål. Det er typisk for dem at spørge: „Hvem har lavet blomsterne?“ „Hvordan er stjernerne kommet op på himmelen?“ Eller de spørger måske: „Hvor er jeg kommet fra? Hvem lavede mig?“ Man bør ikke bagatellisere betydningen af hvordan man besvarer børnenes spørgsmål om sådanne ting. Det man lærer børnene, gør et varigt indtryk fordi det former deres indstilling og synspunkter og således påvirker deres fremtidige livsmønster.
9. (a) Hvad lærer børn som regel i dag angående deres oprindelse? (b) Hvad tyder på at udviklingsteorien som børnene lærer, ikke er sand?
9 Forældrene svarer måske: „Der er ingen der har lavet os eller de andre ting. Alting er bare blevet til af sig selv; det var en tilfældig udvikling — et tilfælde — der gjorde at det hele blev til.“ Dette er det synspunkt udviklingslæren anlægger, den teori børnene almindeligvis lærer i skolerne i dag. Det siges ofte at dette synspunkt er „videnskabeligt“, og at folk som tror at der findes en Gud som har skabt alt, er „uvidenskabelige“. Men er det tilfældet? Er vore dages populære teori om en udvikling sand? Overvej følgende: Er det ikke en kendsgerning at når man fortæller sandheden resulterer det i gode frugter? Men se på de millioner af lovløse børn i dag som er vokset op under et undervisningssystem der er gået ind for udviklingsteorien! — Sl. 14:1.
10. (a) Hvorfor er det forvirrende for et barn at få at vide at der ingen himmelsk Skaber findes? (b) Hvad har børn brug for at lære om sig selv, græsset, månen og stjernerne og så videre, og hvorfor?
10 I virkeligheden er det forvirrende for børn at få at vide at der ingen himmelsk Skaber findes. Børn kan se at mænd for eksempel bygger huse og at kvinder bager kager. Der er nogen der har lavet disse ting. Hvorfor, kan børn forståeligt nok tænke, er der da ingen der har lavet de smukke blomster og de klare stjerner? Børn har brug for at høre Bibelens fornuftige forklaring: „Hvert hus bygges jo af en eller anden, men den, der har bygget alt, er Gud.“ (Hebr. 3:4) Man må vise dem at Bibelen ikke ufornuftigt lærer at der ikke er nogen der har skabt os, men siger: „Kend, at [Jehova] er Gud! Han skabte os, vi er hans.“ (Sl. 100:3) Man bør lære dem at Gud „lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste“. (Sl. 104:14) Hvad Guds ord siger om „månen og stjernerne, som du [Gud] skabte“, bør vi også forklare børnene. (Sl. 8:4) Disse bibelske sandheder vil tilfredsstille et barns fornuft og vil hjælpe det til at få respekt for vor store Skaber. Denne form for oplæring er nødvendig for at ’vænne drengen til den vej, han skal følge’. — Ordsp. 22:6.
11. Hvilke lejligheder kan forældre benytte sig af til at lære deres børn noget om Gud?
11 Forældre bør klogeligt gøre brug af de lejligheder de har til at opbygge kærlighed til og værdsættelse af Jehova i deres børn. Når et barn og dets fader for eksempel går sammen under en stjerneklar himmel, kan faderen indprente sin søn den visdom og magt Jehova har lagt for dagen ved at han har skabt og anbragt disse smukke himmellegemer i deres baner. (Sl. 19:2, 3) Ved andre lejligheder — måske når man betragter blomsternes skønhed, en smuk solnedgang, eller variationerne i plante- og dyrelivet — kan forældre lære deres børn at disse storslåede og skønne ting er beviser på vor himmelske Faders kærlighed til menneskene. (Ap. G. 14:17; Matt. 5:45) Men er denne lære om Gud ikke fuldstændig „uvidenskabelig“?
12. (a) Hvorfor er det ikke uvidenskabeligt at sige at de storslåede ting vi ser omkring os er skabt af Gud? (b) Hvordan vil det gavne et barn at vide at der findes en almægtig Gud som har omsorg for det?
12 Nej, slet ikke! Den er lige så korrekt i dag som dengang en inspireret bibelskribent sagde at Guds „usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning“. (Rom. 1:20) Det er i virkeligheden sådan at sand videnskab i nyere tid har opdaget mange ting der vidner om hvor mesterligt universet og alt levende er indrettet, og det igen vidner om at der virkelig findes en mægtig Skaber som har udtænkt alt. Det styrker i sandhed børnene at vide at der findes en sådan mægtig Gud, og at han har omsorg for dem! (1 Pet. 5:7) Dette vil hjælpe dem til ikke at blive overdrevent bekymrede på grund af den frygt, tvivl og usikkerhed der præger verden i dag. Det vil beskytte dem mod mentale og følelsesmæssige forstyrrelser, og give dem en følelse af sikkerhed og tryghed. De vil derfor ikke reagere med had og voldshandlinger, men vil være tilbøjelige til at behandle alle med kærlighed ligesom Gud gør. — Sl. 23:1-6; 55:23; Es. 41:10.
Hvorfor oplære børn i Guds ord?
13. Hvoraf fremgår det at det ikke er nok blot at fortælle et barn at det ikke må gøre noget forkert?
13 Imidlertid er det ikke nok blot at lære børnene at der findes en Gud. De må også lære Guds ord at kende, og herunder hvad Gud kræver af menneskene. Hvorfor det? Overvej følgende: Mange forældre i vor tid fortæller deres børn at der er en Gud. Og så godt som alle forældre lærer deres børn at det er forkert at lyve, at stjæle og at begå andre lignende ulovligheder. Der er også mange mødre der siger til deres døtre at det er forkert at have kønslig forbindelse før ægteskabet. Og dog er der millioner af børn som begår sådanne urette handlinger, og selv mens de gør disse ting, er de klar over at det er forkert. Det er klart at det ikke er nok blot at fortælle et barn dette. Men hvorfor ikke?
14. Hvordan kan det være at børn ofte ikke retter sig efter voksnes anvisninger?
14 En af hovedårsagerne er at børn hurtigt finder ud af at de ikke kan stole på menneskers ord eller eksempel. De opdager at voksne ofte har uret, og at deres normer for opførsel er foranderlige. Børn erfarer også at de voksne ofte siger ét og gør noget andet. Når børn således begynder at forstå at andre mennesker lyver, stjæler og bedriver utugt, er det meget forståeligt at de kommer til den slutning at det er i orden at gøre disse ting når blot man ikke bliver opdaget, eller når blot man ikke kommer til skade. Derfor gør børn og unge i dag lige hvad de har lyst til hvis de mener de kan slippe godt fra det.
15. (a) Hvilken vigtigere grund må børn have til ikke at gøre noget forkert? (b) Hvorfor vil det være en modvægt mod at gøre noget forkert at vide at det er den almægtige Guds bud det drejer sig om?
15 Det er derfor indlysende at et barn må have en vigtigere grund til at adlyde end blot at dets forældre eller andre mennesker ønsker at det skal adlyde. Når et barn lærer ikke at lyve, stjæle, bedrive utugt eller begå andre urette handlinger, skal barnet lære det i Guds navn — for det er jo i virkeligheden Guds bud. (Ordsp. 6:16-19; Mark. 10:17-19; Hebr. 13:4) En sådan undervisning ud fra Guds ord vil få barnet til at indse hvor alvorligt det er at gøre noget forkert. Det vil forstå at der ikke blot er tale om et menneskes ord, men at det er selve Skaberens ord, ham der giver os livet og som har magt til for evigt at fratage forsætlige lovovertrædere livet. (Åb. 21:8) Barnet lærer også, sådan som Bibelen siger, at „alle vegne er [Jehovas] øjne, de udspejder onde og gode“. (Ordsp. 15:3) Således vil barnet forstå at det ikke kan gøre noget forkert uden at Gud ser det. — Sl. 11:4; Hebr. 4:13.
16. Hvordan vil det at undervise børn i Guds ord tjene som den stærkeste modvægt mod at de gør noget forkert?
16 Efterhånden som barnet oplæres i Guds ord vil en stærkere, endnu vigtigere modvægt mod urette handlinger imidlertid dannes i dets indre. Studiet af Bibelen vil åbenbare Jehova Gud for barnet, ikke blot som den store Skaber, men som en virkelig person der oprigtigt elsker menneskene. Barnet vil lære hvordan Gud viste sin kærlighed ved at sende sin søn til jorden for at skaffe et grundlag for at befri menneskeheden for synd og død, og således åbnede vejen for at mennesker kan opnå evigt liv i et paradis under en ny tingenes ordning. (Joh. 3:16; 2 Pet. 3:13) Ved at studere Bibelen vil barnet også lære at Gud i sin nye ordning vil befri mennesker for sygdom og endda for døden, samt for den pine og de lidelser og tårer der er så almindelige i dag. (Åb. 21:3, 4) Til den tid vil alle være venlige og fredselskende. Endda dyrene vil være fredelige, og et lille barn vil kunne lege med dem uden at der sker det nogen fortræd. (Es. 11:6-9; Sl. 37:9-11, 29) Når et barn får kendskab til disse vidunderlige foranstaltninger fra Jehova, vil dets kærlighed til Gud efterhånden blive meget stærk. Som følge heraf vil det ikke ønske at gøre noget der kan mishage dets vidunderlige himmelske Fader. Barnets kærlighed til og værdsættelse af Jehova vil således tjene som den stærkeste modvægt mod at gøre noget, som Gud siger er forkert.
17. (a) Hvorfor kan man være sikker på at det vil gavne børn senere i livet at oplære dem i Guds ord? (b) Hvilket bibelsk eksempel viser værdien af en tidlig oplæring?
17 Men kan man virkelig være sikker på at en tidlig oplæring i Guds ord vil gavne barnet senere i livet? Ja, det kan man, for husk at det bibelske ordsprog siger at hvis drengen vænnes til den vej han skal følge, „da viger han ikke derfra, selv gammel“. (Ordsp. 22:6) Tænk for eksempel på den unge hebræer Josef. Hans fader Jakob lærte ham uden tvivl om Jehova og hans love da han var barn. Senere i livet kom Josef til at bo i det fremmede land Ægypten, fjernt fra sin familie og sine venner. Mens han arbejdede dér for en velhavende mand ved navn Potifar, begyndte denne mands hustru at gøre tilnærmelser til Josef, der så godt ud. Hun sagde til ham: „Kom og lig hos mig!“ Men det nægtede Josef at gøre, og han sagde: „Hvor skulle jeg . . . kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!“ Selv da Potifars hustru greb fat i Josef og prøvede at tvinge ham til at ligge hos hende, gjorde han modstand og flygtede. Det var den respekt for og kærlighed til Gud der var blevet indpodet i Josef som barn, der afholdt ham fra at handle uret. — 1 Mos. 39:1-12.
18. (a) Hvordan vil det gavne at oplære børn i Guds ord? (b) Hvorfor har de unge så mange vanskeligheder i dag?
18 Mener du ikke også at børn i dag har brug for en sådan oplæring ud fra Guds ord? Når unge indprentes Guds moralnormer vil det i høj grad hjælpe dem til at leve et retskaffent, lykkeligt liv. Men i dag afviser man i almindelighed Bibelens vejledning og siger at den er for streng og gør de unge frustrerede. For eksempel var der en som for nylig skrev i New York Times Magazine om forbudet mod at ugifte har kønslig forbindelse: „Der er sandelig skuffelser nok i livet til at det ikke er nødvendigt med overlæg at forårsage frustration. . . . Alt hvad vi behøver at gøre for at give vore børn en rettesnor at gå efter (en vi håber bliver deres egen), er at vise dem at vi sætter pris på os selv og andre, og at der er mange forskellige måder at lade alle vore evner komme til udfoldelse på.“ Men hvor har denne forkastelse af Guds vejledning dog medført mange vanskeligheder, deriblandt et uhyre opsving i antal tilfælde af kønssygdomme, aborter og børn født uden for ægteskab, med den smerte, hjertesorg og elendighed der følger med! Hvor er det klart at børn har brug for den vejledning der gives i Guds ord. — Jer. 10:23.
Tugt nødvendig
19. (a) Har børn en medfødt tilbøjelighed til at gøre det rette, og hvordan ved vi det? (b) Hvad indbefatter tugt?
19 For at oplæringen i Guds ord kan være effektiv må den imidlertid også omfatte kærlig tugt. Grunden hertil er at børn ikke har en medfødt tilbøjelighed til at gøre det rette. Det er som det inspirerede bibelske ordsprog siger: „Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham.“ (Ordsp. 22:15) Ordet tugt indebærer tanken om at oplære ved at forme og irettesætte. Det betyder således at man ofte må repetere belæringen, så barnet tilskyndes til at rette sig efter den. Men tugt indbefatter mere. Som de fleste forældre udmærket ved, er det ofte ikke nok blot at irettesætte et barn med ord. (Ordsp. 29:17, 19) Derfor kan oplæringen også indbefatte revselse eller afstraffelse givet med det formål at irettesætte barnet. Men bør denne form for tugt nogen sinde indbefatte at man giver barnet en endefuld? Er der noget sandt i den gamle talemåde om at „spare riset og ødelægge barnet“?
20. Hvordan ser verdslige autoriteter i almindelighed på det at bruge korporlig afstraffelse for at retlede et barn?
20 Verdslige autoriteter på børneopdragelsens område siger ofte: ’Nej, man bør aldrig slå barnet. Undgå at gøre barnet modløst ved at bruge sådanne strenge metoder til at ændre dets naturlige tilbøjeligheder.’ I en leder i New York Times for 5. april 1972 stod der: „’At spare riset og ødelægge barnet’ er en fejlagtig talemåde der fortsat nikkes anerkendende til af selvbestaltede forkæmpere for ’de gamle dyder’. Det er vanskeligt at fatte hvorfor tildeling af overlagt, smertefuld straf af en der er større og stærkere, skulle kunne indpode andet end den mening at den stærke sejrer.“ Men er dette synspunkt korrekt? Er det en fejltagelse at bruge korporlig afstraffelse i den hensigt at rette et barns forkerte handlemåde?
21. (a) Hvad siger Guds ord om brug af korporlig afstraffelse for at rette et barns egensindige handlemåde? (b) Hvordan ved vi at Gud også bruger en sådan form for tugt?
21 Gud er menneskets skaber. Der findes ingen højere autoritet. Hans ord udtaler sig meget klart angående dette spørgsmål. Det siger: „Spar ej drengen for tugt; når du slår ham med riset, undgår han døden; du slår ham vel med riset, men redder hans liv fra Dødsriget.“ (Ordsp. 23:13, 14) Barnets liv står på spil. Hvis det får lov til at fortsætte med en uret handlemåde, vil det føre til ulykke for barnet og til sidst til døden, borte fra Guds gunst. Bibelen siger således: „Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide.“ (Ordsp. 13:24) Det vidner om sand kærlighed når forældre gør alt hvad de kan for at lede deres børn ind på den rette vej, blandt andet ved hjælp af korporlig afstraffelse. Sådan gør Gud også. Bibelen siger: „Herren tugter den, han elsker, straffer hårdt [prygler eller pisker] hver søn, han har kær.“ — Hebr. 12:5, 6.
22. (a) Hvad skulle forældrenes motiv være til at tugte, som vist ved Guds eksempel? (b) Hvad bærer en stor del af skylden for den enorme stigning i ungdomskriminaliteten i dag?
22 Hvorfor gør Gud det mod sine børn? „Han gør det til vort sande gavn,“ sagde apostelen Paulus, „for at vi skal få del i hans hellighed. Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed.“ (Hebr. 12:7-11) Det er også til børnenes gavn at de får en sådan tugt. Den er en del af den oplæring der ’vænner dem til den vej de skal følge’. (Ordsp. 22:6) At verden har forkastet en sådan oplæring der indbefatter tugt, bærer en stor del af skylden for den enorme stigning i ungdomskriminaliteten, som har været årsag til forældres bekymring og græmmelse. — Ordsp. 29:15.
23. Hvordan reagerer børn når de bliver eller ikke bliver tugtet?
23 I modsætning til den almindelige opfattelse sætter børn pris på at forældrene viser dem oprigtig interesse ved at give dem fornuftige retningslinjer og sætte begrænsninger for hvad de foretager sig. Nogle børn beklager sig måske somme tider over den tugt de får, men de lærer at elske og respektere forældre som viser ægte interesse for deres velfærd. På den anden side kan et barn tage sine forældre det ilde op hvis de undlader at give barnet den tugt det trænger så hårdt til. Et populært tidsskrift fortalte for ikke så længe siden om en femtenårig pige der var kommet på afveje og havde bragt skam over sig selv og sin familie. Da hun var ulykkelig over det der var sket, sagde hun til sin fader: „Far, du skulle for flere år siden have forlangt at jeg opførte mig ordentligt, og når jeg ikke gjorde det, skulle du — i stedet for blot at sige noget til mig — have givet mig nogen bagi. Hvorfor gav du mig ikke en omgang når jeg ikke fik gode karakterer? Troede du jeg var så dum at jeg ikke kunne få bedre karakterer?“ — McCall’s, juli 1969, side 114.
24. (a) Hvordan kan forældre vise at de virkelig elsker deres børn? (b) Hvad vil resultatet blive af at vise denne kærlighed?
24 Forældre, vis at I virkelig elsker jeres børn ved at give dem den tugt og vejledning de i så høj grad har brug for. Følg Guds ords vise råd. Lær jeres børn visdommen deri. Opelsk kærlighed til og respekt for Skaberen i jeres børn. Når I gør dette, kan I have tillid til at I ’vænner jeres børn til den vej de skal følge, og at de ikke vil vige fra den’. (Ordsp. 22:6) Dette vil i sidste ende betyde at de opnår evigt liv i Jehova Guds herlige nye tingenes ordning. Jeres børn vil være jer taknemmelige for at I har udvirket at de kan glæde sig over dette!
[Illustration på side 7]
Forældre bør benytte enhver lejlighed til at opbygge kærlighed til og respekt for Jehova Gud i deres børn