Lad ægteskabet blive holdt i ære

„Lad ægteskabet blive holdt i ære blandt alle.“ — Hebræerne 13:4.

 1. Hvilket spørgsmål stillede en avisskribent, og hvordan svarede en ægtemand?

„HVIS du skulle gøre det hele om, ville du så gifte dig med din nuværende ægtefælle?“ Dette spørgsmål stillede en populær avisskribent. Over halvdelen af de 50.000 der reagerede på spørgsmålet, svarede „ja“. Hvad ville du have svaret? En kristen mand der har været gift i 33 år, blev stillet dette spørgsmål af sin hustru. „Ja, det kan du tro jeg ville!“ smilede han. „Når jeg ser tilbage, ved jeg at det ikke altid har været let. Vi har haft vore problemer. Men vores ægteskab har været alle anstrengelserne værd. Det vi har sammen, er noget meget dyrebart!“

 2. Hvad ligger der i udtrykket ’at holde i ære’ som anvendt i Hebræerbrevet 13:4?

² Da det er Gud der har indstiftet ægteskabet, kan det give sand tilfredshed og glæde. Alligevel er mange ægteskaber — endog nogle blandt indviede kristne — spændt til bristepunktet. Apostelen Paulus tilskyndede: „Lad ægteskabet blive holdt i ære [anset for meget værdifuldt, dyrebart . . . særlig dyrta] blandt alle.“ (Hebræerne 13:4) Eftersom ægteskabet giver „trængsel i kødet“, kan det være en udfordring vedvarende at holde ægteskabet i ære. (1 Korinter 7:28) Hvordan kan man gøre det? Først og fremmest må man være opmærksom på et af de største problemer.

Mangel på personlig kommunikation

 3, 4. (a) Hvad er et af de største problemer i ægteskabet? (b) Hvad indbefatter det at et ægtepar bliver „ét kød“?

³ Et kristent ægtepar havde været gift i næsten 20 år. Pludselig blev deres ægteskab ødelagt af utroskab. Hvordan kunne det gå til? „Da jeg tænkte over hvad der var sket i årenes løb,“ siger hustruen, „gik det op for mig at vi nok talte om ting der havde med husholdningen at gøre, og endog om vores tjeneste for Gud. Men tale om personlige ting — det gjorde vi ikke.“ Denne mangel på følelsesmæssig åbenhed og nærhed førte efterhånden til at ægtefællerne ikke længere gjorde så meget for at bevare ægteskabet, og at manden begik ægteskabsbrud. At ægtefæller hører op med at tale med hinanden om betydningsfulde og personlige ting, fremhæves i flere undersøgelser som en af de væsentligste årsager til enten skilsmisse eller „kærlighedsløse ægteskaber“.

⁴ Jehova har sagt: „En mand [forlader] sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød.“ (1 Mosebog 2:24) Ægteskabet bør derfor være det mest nære forhold der kan opstå mennesker imellem. Det forener to forskellige personligheder — sandelig ikke nogen let opgave! Hvis denne „forening“ skal fungere, må hver af parterne tale åbent og ærligt med den anden, og blotlægge sine følelser.

 5. (a) Hvad kan være en hindring for personlig kommunikation? (b) Hvordan kan andre vise respekt for ægteskabet?

⁵ Hvad kan være en hindring for personlig kommunikation? I nogle lande ligger det til folk at være lidt reserverede. Nogle mennesker er desuden af natur fåmælte, og bryder sig ikke om at give udtryk for deres tanker og meninger. Atter andre er opslugt af vor fornøjelsesorienterede og materialistiske verden. De får større interesse for ting end for ægteskabet. Hvis for mange mennesker blandes ind i ens ægteskab, eller man klynger sig for meget til forældrene, kan det også være en hindring for et nært og fortroligt forhold. Andre bør afgjort respektere et ægtepars behov for at være alene og ikke tage sig utilbørlige friheder eller søge den opmærksomhed der rettelig tilkommer ægtefællen. — Ordsprogene 25:17.

 6. (a) Hvordan kan en ægtefælle blive som en „stærk stad“, og „stridigheder“ som en „slå for en tårnborg“? (b) Hvilke spørgsmål i ovenstående ramme er en hjælp til at finde ud af hvordan det står til med kommunikationen?

⁶ Men den mest almindelige grund til mangel på personlig kommunikation er måske den der nævnes i Ordsprogene 18:19: „En forurettet broder er mere lukket end en stærk stad, og nogle stridigheder er som en slå for en tårnborg.“ (NW) For eksempel betror en hustru sig måske til sin ægtefælle. Hvad nu hvis hendes følelser ignoreres eller bagatelliseres, og måske endda bruges imod hende ved en anden lejlighed? Det kan være at hun reagerer ved at blive reserveret, så at sige murer sig inde, hvorved hun undgår at lide yderligere følelsesmæssig skade. Hun bliver som en befæstet „stærk stad“. Det kan udarte til en strid hvori både manden og hustruen er for stolte til at give efter. Den slags nytteløse stridigheder kan hindre forsoning og personlig kommunikation lige så effektivt som hvis parret var adskilt af en fæstnings jernslåer! Hvad kan man da gøre for at forbedre kommunikationen?

Opdyrk personlig kommunikation

 7. Hvad kræver det ifølge Filipperbrevet 2:4 at opdyrke personlig kommunikation?

⁷ Man må bevare en personlig interesse for ægtefællens anliggender. (Filipperne 2:4) Det kræver at man tager sig tid til at tale sammen om personlige ting. Et kristent par sætter for eksempel tid til side til at drikke en kop te og tale sammen lige efter at manden er kommet hjem fra arbejde. I mindst et kvarter lytter de til hinandens tanker og oplevelser før de tager fat på aftenens gøremål. Det har de gjort regelmæssigt i 27 år!

 8. Hvorfor er det så vigtigt at lytte opmærksomt?

⁸ Men det er ikke nok blot at tale. Da en kristen hustru blev spurgt hvad hun syntes bedst om ved sin mand, svarede hun: „Han lytter til mig. Han er min bedste ven.“ Lytter man opmærksomt, i stedet for bare at høre efter med et halvt øre, fortæller det ægtefællen: ’Du betyder noget for mig. Jeg vil gerne vide hvad du tænker og hvad du føler, jeg vil gerne tage del i dine oplevelser — også de ubehagelige oplevelser.’ At være god til at lytte er en kunst der udspringer af hjertet. Det kræver „medfølelse“ (bogstaveligt: „at lide sammen med“) samt „inderlig medlidenhed“ og ’ydmyghed’. (1 Peter 3:8) Som ægtefæller bør I altså betro jer til hinanden. Del selv de mindre betydningsfulde ting med hinanden. Giv jeres følelser udtryk i ord.

 9, 10. Hvordan kan et ægtepar efterligne den måde Isak, Manoas hustru og Elkana behandlede deres ægtefæller på?

⁹ Tænk på det nære forhold mellem Isak og Rebekka. Når hun var bekymret, udøste hun sit hjerte for sin mand. „Jeg er led ved livet,“ klagede hun ved en lejlighed. Fik Isak hende til at skamme sig over disse følelser? Nej, han lyttede deltagende og tog skridt til at fjerne grunden til hendes bekymring. (1 Mosebog 27:46 til 28:5) Manoas hustru lagde mærke til at hendes mand var bekymret og trøstede ham med sine ord. — Dommerne 13:22, 23.

¹⁰ Elkana var opmærksom på sin hustrus følelser. Da han havde bemærket at hun var deprimeret, forsøgte han med venlige spørgsmål at drage hendes hjertes tanker frem. Han sagde: „Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig?“ (1 Samuel 1:8) Hvordan med dig? Er du hurtig til at finde ud af hvad din ægtefælle føler? Lader du din ægtefælle føle sig fri til at give udtryk for sine følelser, uden at du på nogen måde dømmer ham eller hende? Somme tider er der mere brug for et lyttende øre end for en strøm af gode råd. — Ordsprogene 20:5; 21:13.

Tal om vanskelige problemer

11-13. (a) Hvornår er det særlig svært at tale sammen om personlige ting? (b) Hvorfor var Sara dybt fortvivlet? (c) Hvad kunne hun have gjort, men hvad gjorde hun?

¹¹ Hvad nu hvis ens ægtefælle gør noget eller lader noget ske der gør én ondt og som oven i købet kunne være til skade for ægteskabet? Hvordan bærer man sig så ad med at tale om det? At se på en episode i Abrahams og Saras liv kan være en hjælp for os.

¹² Den dag Saras søn Isak blev vænnet fra, lagde Sara mærke til at Ismael, Abrahams søn med trælkvinden Hagar, „gjorde sig lystig“ over Isak.b Den unge Ismael hånede uden tvivl sin femårige halvbroder, der nu skulle tage hans plads som Abrahams guddommeligt udpegede arving. Sara var dybt bekymret over denne truende tale. Hvad nu hvis hendes mand pludselig døde? Kunne Hagar eventuelt overbevise andre om at det var hendes søn, og ikke Isak, der var arving til løftet? — 1 Mosebog 17:19; 21:8, 9, NW.

¹³ Sara vidste at Abraham holdt meget af Ismael, så hun kunne have været bange for at vække hans vrede, og have bidt sine følelser i sig. Andre spørgsmål har hun sikkert ikke gjort til problemer, men har ladet sin kærlighed dække over dem. Hun var kendt som en hustru der ’adlød Abraham, idet hun kaldte ham „herre“’. (1 Peter 3:6) Men dette var en kritisk situation. Hun kunne selvfølgelig i tavshed have ført en slags „kold krig“ over for Abraham, og håbet at han selv fandt ud af hvad det var der bekymrede hende. Men det gjorde Sara ikke — hun kommunikerede! „Jag denne trælkvinde og hendes søn bort,“ sagde hun, „for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn, med Isak!“ — 1 Mosebog 21:10, NW.

14. Hvad valgte Abraham at gøre, og hvorfor?

¹⁴ Dette forlangende mishagede Abraham meget; i nogle øjeblikke tænkte han først og fremmest på sin kærlighed til Ismael. Men svarede Abraham skarpt: ’Hvor vover du at tale sådan til mig! Er det dig eller mig der er familiens overhoved?’ Nej. Gud sagde til ham: „Lad ikke noget som Sara siger til dig mishage dig vedrørende drengen og vedrørende din trælkvinde. Hør efter hendes røst.“ Næste morgen gjorde Abraham som Gud havde sagt. Freden blev bevaret og Guds hensigt blev gennemført — selv om det gjorde Abraham meget ondt. — 1 Mosebog 21:11-14, NW.

15, 16. (a) Nævn nogle problemer der kan være en belastning for ægteskabet. (b) Hvordan kan ægtepar efterligne Abraham og Sara, og med hvilke resultater? Nævn et eksempel.

¹⁵ Mange problemer i dag kan belaste ægteskabet. Man kunne for eksempel føle at ens ægtefælle viser en anden person en opmærksomhed der ikke tilkommer ham eller hende. Undersøgelser og utallige erfaringer viser at hvis en mand eller hustru viser en personlig ven for stor opmærksomhed, især hvis det er en af det modsatte køn, kan det skabe store problemer i ægteskabet. Eller måske sætter ægtefællen stor pris på et job, en hobby eller en form for adspredelse der har en skadelig virkning på ægteskabet. Måske lægger ægtefællen ikke længere mærke til ens følelser. Forhindrer du at der sker yderligere skade ved, ligesom Sara, at tale med din ægtefælle om den slags vanskelige problemer? Og hvis din ægtefælle bragte et eller andet på bane der bedrøvede dig, ville du så reagere ligesom Abraham, og alvorligt overveje vejledningen fra Gud? Mon ikke en sådan reaktion ville fremme en åben kommunikation? — Ordsprogene 27:5.

¹⁶ Bibelen siger jo at „kærlighed dækker over en mængde synder“. (1 Peter 4:8) Der er derfor ingen grund til at gøre alle forskelle og menneskelige ufuldkommenheder til problemer. Men nogle har ængsteligt afholdt sig fra at tale om alvorlige problemer; og hvis de prøvede at bringe dem på bane, har deres ægtefælle bagatelliseret dem. På den måde fastlægges et adfærdsmønster der desværre let kan føre til at ægteskabet opløses. En kristen hustru var i nogen tid dybt fortvivlet fordi hendes mand ikke tog tilstrækkeligt hensyn til hendes følelser i forbindelse med det seksuelle samvær. Hun følte at hun blev „brugt“, blot for at han kunne opnå tilfredsstillelse. Hun tænkte på at gå fra ham. Men hun havde ikke så meget som talt med sin mand om det, for hun var bange for at han ikke ville forstå hende. Et råd fra en moden kristen fik hende til langt om længe at fortælle ham om sine indestængte følelser. Han havde ikke skænket det en tanke at hans opførsel kunne virke sådan på hende. Han gjorde de nødvendige forandringer, og nu ødelægger det problem ikke længere deres lykke. Hold ægteskabet i ære ved at opdyrke personlig kommunikation.

Den loyale hengivenheds lov på tungen

17. Hvilken „lov“ bør være på et ægtepars tunge? Belys det med et eksempel.

¹⁷ Giver behovet for personlig kommunikation nu én ret til at sige præcis hvad man har lyst til? „Der er nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ (Ordsprogene 12:18, NW) Ja, man kan have nok så meget ret og de bedste hensigter af verden, og alligevel kan en tankeløs bemærkning virke som et „sværdhug“. Med god grund siger Bibelen at en duelig hustru har „den loyale hengivenheds lov“ på tungen. (Ordsprogene 31:26, NW) Venlig tale er så konsekvent et træk ved hende at det kan kaldes en lov. Når en mand på en eller anden måde fejler, vil han sætte stor pris på en sådan lov på sin kones tunge. En kristen mand var meget ked af det på grund af et forretningstab. „Du gjorde hvad du kunne,“ sagde hans betænksomme hustru. „Det går sikkert bedre næste gang.“ Det hjalp betydeligt på hans humør.

18. Hvordan efterlevede en hustru denne „lov“ i højere grad?

¹⁸ Under en meningsudveksling er det særlig vigtigt at tale venligt til hinanden. En stridbar hustrus sarkastiske ord kan jage en mand væk og få ham til at foretrække at bo i et ørkenland. (Ordsprogene 19:13; 21:19) På grund af ufred i ægteskabet besluttede en kristen kvinde at efterleve „den loyale hengivenheds lov“ i højere grad. Hvordan det? „Når der er et eller andet der irriterer mig, buser jeg ikke bare ud med det som jeg plejede at gøre,“ forklarer hun. „Jeg forsøger at vente til det bedste tidspunkt, og helst til vi er alene. Jeg behersker endda mit ansigtsudtryk, og jeg ydmyger ikke min mand når børnene er til stede. Det har virkelig ændret meget!“ Naturligvis må både manden og hustruen tænke på hvad deres ord kan betyde for modpartens selvrespekt. — Ordsprogene 25:11; Galaterne 5:15.

19, 20. (a) Hvad indbefatter det at have „indsigt“? (b) Hvordan var indsigt med til at dæmpe en ægtemands vrede, og med hvilket resultat? (c) Hvilke spørgsmål kunne man stille sig selv?

¹⁹ Hvad har man brug for hvis følelserne er kommet i kog? Indsigt! „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“ (Ordsprogene 16:23, NW) Indsigt indbefatter at man ser om bag det der umiddelbart falder i øjnene. I Lindbergs oversættelse gengives det samme hebraiske ord i Nehemias 8:8 med ’mening’. Hvordan kan indsigt standse et skænderi? En ægtemand kom ind og så sin kone smide sølvtøj tværs gennem værelset i et raserianfald. „Du er ligeglad med mig!“ udbrød hun grådkvalt. „Du kommer hjem, og resten af dagen er du ude i haven. Jeg har brug for hjælp!“ Men det der i virkeligheden plagede hende var et fysisk og følelsesmæssigt pres. Hun havde lige fået et barn og ventede sig igen. Hun følte sig fanget i hjemmet. Hendes mand havde indsigt. Han overså hendes ukristne opførsel og fornemmede hvad der dybest set var i vejen. Hvad svarede han? „Det må du undskylde, min ven. Jeg burde være blevet herinde og have hjulpet dig.“ Snart blev hun rolig igen. „Jeg fik pludselig meget større respekt for ham,“ sagde hun senere.

²⁰ Hvor er ordene i Ordsprogene 19:11 sande: „Et menneskes indsigt dæmper hans vrede, og hans hæder er at overse overtrædelse.“ (NW) Viser du en sådan indsigt? Ser du bag om ordene? Er du i stand til at overse de overtrædelser der begås imod dig? Indsigt kan også føje større vægt til de ønsker man måtte udtrykke over for den anden. Ja, en ægtefælle der er betænksom og har indsigt er en gave fra Jehova og bidrager til et godt ægteskab. — Ordsprogene 19:14.

Giv rum for forskelle og ufuldkommenhed

21. Hvordan kan det gøre ægteskabet dyrebart at ægtefællerne accepterer at de er forskellige?

²¹ Et ægtepar vil aldrig blive enige om alt, hvor meget de end prøver. De er og bliver forskellige. En rejsende kristen tilsynsmand, der har været gift i mere end 25 år, siger: „Nogle ægtepar siger: ’Vi er så forskellige!’ De koncentrerer sig så om disse forskelle, og snart kan de ikke holde ud at bo sammen. Naturligvis er min kone og jeg forskellige på nogle områder, men vi har da også meget tilfælles. Når vi først og fremmest ser på hvad vi har tilfælles, bliver vores ægteskab bedre for hver dag der går.“ Er du lige så villig til at tilpasse dig og give rum for forskelle i dit ægteskab?

22. (a) Hvad kan hjælpe ægtefællerne til at finde tilfredshed i ægteskabet? (b) Hvad er den stærkeste tilskyndelse til at holde ægteskabet i ære?

²² Den fuldkomne ægtefælle findes ikke, men man kan finde tilfredshed ved at lære at acceptere forskelle i personlighed og ved at affinde sig med mindre svagheder. (Kolossenserne 3:13) Den stærkeste tilskyndelse til at holde ægteskabet i ære er i virkeligheden forholdet til Gud og det at vi gerne vil bevare ham som vor ven. Der er al grund til at rose de kristne der af hensyn til deres forhold til Jehova har arbejdet på at få deres ægteskab til at gå godt.

23. Hvad kan vi gøre for at bevare vort ægteskab dyrebart?

²³ Et ægteskab der forsømmes vil falme. Men man kan give det glans igen ved at gøre en oprigtig bestræbelse for at (1) opdyrke personlig kommunikation, (2) have den loyale hengivenheds lov på tungen og (3) give rum for forskelle og ufuldkommenhed. Dette, sammen med Guds velsignelse, vil gøre dit ægteskab dyrebart, ikke blot for dig og din ægtefælle, men også for den store Indstifter af ægteskabet.

[Fodnoter]

Husker du?

■ Hvorfor er personlig kommunikation så vigtig?

■ Hvordan kan det forbedre kommunikationen at følge Abrahams og Saras eksempel?

■ Hvordan kan man vise at man har „den loyale hengivenheds lov“ på tungen?

■ Hvordan bidrager indsigt til at ægteskabet bliver holdt i ære?

[Ramme på side 9]

Hvordan er jeres kommunikation?

(1) Hvor megen tid bruger I på blot at tale sammen?

(2) Hvor mange af jeres samtaler er udelukkende „dagligdags samtaler“ (der vedrører husholdningen, børnene, materielle ejendele og så videre), snarere end en udveksling af tanker og følelser?

(3) Har du nogle tanker eller følelser som du ikke føler dig fri til at drøfte med din ægtefælle?

(4) Hvor længe er det siden at en af jer gav den anden en gave, blot som et udtryk for hengivenhed?

(5) Hvor ofte holder I hinanden i hånden eller rører ved hinanden, bortset fra i forbindelse med det seksuelle samkvem?

[Illustration på side 11]

En hustru der har „den loyale hengivenheds lov“ på tungen skattes højt, især i problemfyldte perioder