22. (a) Hvad blev skildret ved det inderste forhæng i templet, og hvordan passerede Jesus dette? (b) Hvad må alt det der var uden for dette forhæng eller øst for det, altså stå for?

²² Det inderste forhæng mellem det Allerhelligste og det Hellige i templet repræsenterer en skillelinje. Det er et billede på den kødelige forhindring som Jesus måtte passere ved at give sit fuldkomne menneskelegeme som et offer, idet han for evigt gav afkald på det. Eftersom det Allerhelligste inden for det inderste forhæng er et billede på „selve himmelen“ hvor Gud bor, ikke ved ånd men personligt, må alt det der er uden for dette forhæng (eller øst for det) stå for noget der ikke er i de usynlige himle men hernede på jorden. Det må have at gøre med dem der tilbeder og tjener Jehova Gud i kødet her på jorden. Denne regel gælder derfor også kobberalteret. I Salomons og Herodes’ templer var alteret anbragt i den inderste forgård eller præsternes forgård, hvor ypperstepræsten og hans underpræster udførte deres offertjeneste. Hvad var dette alter et billede på?

Det modbilledlige alter

23, 24. (a) Hvad sagde Jesus, da han trådte „ind i verden“, om Guds indstilling til ofre, og hvorfor? (b) Hvad blev altså afskaffet, og ved hvad bliver de kristne helliget gennem Kristi offer?

²³ Apostelen Paulus forklarer os det i Hebræerbrevet, kapitel ti. Efter at have beskrevet hvordan Jesus Kristus som Guds ypperstepræst gik ind i selve himmelen for med værdien af sit eget blod at møde frem for Guds person for os, siger Paulus videre:

²⁴ „For da Loven har en skygge af kommende goder, men ikke tingenes skikkelse i sig selv, kan mennesker aldrig med de samme slagtofre som de bestandig frembærer år efter år, gøre dem der træder frem, fuldkomne. . . . for det er ikke muligt at blod af tyre og bukke kan tage synder bort. Derfor siger han da han kommer ind i verden: ’„Slagtoffer og offergave ønskede du ikke, men du beredte mig et legeme. Du fandt ikke behag i hele brændofre og i syndofre.“ Så sagde jeg: „Se, jeg er kommet (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud.“’ Efter først at have sagt: ’Du ønskede ikke og fandt heller ikke behag i slagtofre og offergaver og hele brændofre og syndofre’ — som frembæres ifølge Loven — så siger han: ’Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.’ Han afskaffer det første for at han kan stadfæste det andet. Ved den nævnte ’vilje’ er vi blevet helliget gennem ofringen af Jesu Kristi legeme én gang for alle.“ — Hebr. 10:1-10, NW.

25. Hvad var altså det alter som Jesus fremstillede sig på for at lade sig bringe som et offer?

²⁵ Det fremgår heraf at det der i modbilledet svarer til kobberalteret i tempelforgården er Guds „vilje“, hans villighed til at tage imod et fuldkomment menneskeliv som han havde beredt for at det skulle ofres, idet denne „vilje“ var blevet forudsagt i bogrullen. (Sl. 40:7-9) Gud havde ikke været villig til at tage imod det ufuldkomne offer som Abraham var rede til at bringe ved at ofre sin søn Isak, men han var villig til at tage imod det fuldkomne menneskeliv som hans enbårne søn, Jesus Kristus, opofrede. Han ønskede ikke og fandt ikke behag i at der i det uendelige skulle bringes dyreofre på den årlige forsoningsdag, men ifølge sin vilje og hensigt ønskede han at der skulle ofres et fuldkomment menneskeliv der kunne sone menneskers synder, ja virkelig „tage synder bort“. Jesus Kristus kom for at gøre Guds vilje, og det var på grundlag af denne vilje, som på et alter, at Gud tog imod den fuldkomne Jesus da han fremstillede sig som et offer, og det var også på dette grundlag at Jesu fuldkomne legeme, der havde været beredt til ham, blev opofret. Opofringen af dette fuldkomne legeme på Guds ’viljes’ alter udvirkede at Kristi disciple blev helliget. Det er grunden til at Paulus tilføjer: „Ved den nævnte ’vilje’ er vi blevet helliget gennem opofringen af Jesu Kristi legeme.“ — Hebr. 10:10, NW.

26. Hvorfor havde de jødiske præster ikke ret til at spise fra det „alter“ som de kristne underpræster spiste fra?

²⁶ Det er også grunden til at Paulus senere siger: „Vi har et alter, som de, der tjener ved tabernaklet, ikke har ret til at spise fra. . . . Derfor led også Jesus uden for byporten, for at han kunne hellige folket ved sit blod.“ (Hebr. 13:10-12) Eller, sagt med andre ord: De kristne, som var åndelige underpræster, havde et sonoffer på Guds ’viljes’ alter som de præster der tjente ved Herodes’ tempel i Jerusalem ikke havde ret til at spise fra, idet de manglede tro på Jehovas sande ypperstepræst, Jesus Kristus, der var mellemmand for Jehovas nye pagt.

27. Hvornår fremstillede Jesus sig som et offer? Hvilket offergrundlag blev da til, og hvilken modbilledlig „dag“ begyndte?

²⁷ Hvornår kom Jesus som et fuldkomment menneske for at fremstille sig som et offer på Guds ’viljes’ alter som foreskrevet i bogrullen? Det skete da han i år 29 fremstillede sig for Johannes Døber for at blive døbt i Jordanfloden. At Jehova Gud tog imod Jesu opofrelse af sig selv var åbenbart, for efter Jesu vanddåb udgød Jehova sin hellige ånd over ham og gjorde ham til Kristus eller den Salvede, og Guds røst lød fra himmelen: „Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.“ (Matt. 3:13-17; Joh. 1:29-34) Det var følgelig på dette tidspunkt at Guds modbilledlige „alter“ blev til og at der blev lagt et acceptabelt syndoffer på det. Fra da af vandrede Jesus Kristus i den modbilledlige præsternes forgård, hvor han forestod ofringen af sit jordiske liv. Den store modbilledlige forsoningsdag var begyndt, og Jesus Kristus tjente som Guds ypperstepræst ved Guds sande, åndelige „alter“ på en måde der lignede den tjeneste som den aronitiske ypperstepræst udførte i Jerusalems tempel på den årlige forsoningsdag, den 10. tisjri. — Hebr. 8:1-6.

Alle nationer indsamles til ét tempel for at tilbede

1. Hvordan gjorde Jehova Jesus til åndelig præst, og hvilken åndelig helligdom tog da form?

NU TOG Jehova Guds store åndelige tabernakel form. Hvordan kan vi sige det? Jo, for nu blev det modbilledlige „Hellige“ i Guds åndelige tempel til. Det skete ved at Gud udgød sin hellige ånd over Jesus og gjorde ham til åndelig præst. Gud avlede Jesus med sin ånd for at gøre ham til en åndelig søn af Gud, med en præsteværdighed der var højere end den som den jordiske ypperstepræst af Arons familie ejede.

2. Hvilken tilstand kom Jesus således ind i? Hvilken del af Jehovas åndelige tempel kunne han gå ind i, og hvad skulle han gøre der?

² Derfor skriver Paulus: „Ingen tiltager sig selv den værdighed, men man må som Aron kaldes dertil af Gud. Således har heller ikke Kristus tillagt sig selv den ære at blive ypperstepræst, men har fået den af ham, som sagde til ham: ’Du er min Søn, jeg har født dig i dag,’ ligesom han jo også et andet sted siger: ’Du er præst evindelig, på Melkisedeks vis.’“ (Hebr. 5:4-6) Jesus kom således ind i en åndsavlet tilstand, selv om han stadig var i kødet. I denne tilstand kunne han gå ind i det modbilledlige „Hellige“ i Jehovas åndelige tempel. I dette „Hellige“ kunne han bringe Gud et røgelsesoffer i form af bønner, lovprisning og tjeneste.

3. (a) Hvilken anden afdeling i Jehovas åndelige tempel tog også form, og hvad fandtes der i det? (b) Fra hvornår begyndte Jehovas åndelige tempel således at fungere?

³ Nu tog også det Allerhelligste i Guds åndelige tempel form, det vil sige det bestemte område