Hvem er ’Mikael, den store fyrste’?
DEN åndeskabning der bærer navnet Mikael omtales ikke særlig ofte i Bibelen, men når han nævnes er det altid i en dramatisk sammenhæng. I Daniels bog kæmper han på Guds folks vegne mod onde engle. I Judas’ brev har han en uoverensstemmelse med Satan angående Moses’ legeme. Og i Åbenbaringens bog kaster han Satan og hans dæmoner ned til jorden. Det er tydeligt at Mikael indtager en betydningsfuld plads i himmelen. Det er derfor med god grund vi spørger: Hvem er denne Mikael?
Jehovas vidner har i mange år haft den forståelse at Mikael er det navn Guds enestefødte søn bærer i himmelen, han der fik navnet Jesus mens han var her på jorden. Inden for de fleste andre religiøse retninger mener man imidlertid at Mikael er en af ærkeenglene, som om der var mere end én ærkeengel. I betragtning af dette kunne vi spørge om Jehovas vidners forståelse er rigtig. Hvad siger Bibelen om Mikael?
„Mikael, jeres fyrste“
Vi præsenteres for Mikael i Daniels bog. En Guds engel omtaler ham med disse ord: „Perserrigets fyrste stod mig imod i enogtyve dage; dog se, Mikael, en af de øverste fyrster, kom mig til hjælp . . . Jeg vender nu tilbage for at kæmpe med Persiens fyrste. Og når jeg drager ud, se, da kommer Grækenlands fyrste. . . . Og der er ingen som giver mig kraftig støtte i dette undtagen Mikael, jeres fyrste.“ — Daniel 10:13, 20, 21, NW.
Vi får her et glimt af hvad der foregår i åndeverdenen. Vi ser at åndeskabninger — gode såvel som onde — i høj grad er engageret i denne verdens anliggender. En åndeskabning der kaldes „perserrigets fyrste“ modstod Guds engel og det han var i færd med. Efter denne fyrste skulle „Grækenlands fyrste“ komme og arbejde for denne verdensmagts interesser. Blandt disse åndeskabninger var Mikael „en af de øverste fyrster“. Hvilken nation ledede og beskyttede han? Det må tydeligvis være Daniels folk, jøderne.
Navnet „Mikael“ betyder „hvem er som Gud?“ hvilket henleder opmærksomheden på at denne store fyrste hævder Jehovas suverænitet. Da Mikael desuden er en forkæmper for Guds folk, har vi grund til at mene at han er identisk med den unavngivne engel som Gud flere hundrede år tidligere havde sendt forud for israelitterne: „Se, jeg sender en engel foran dig for at vogte dig på vejen og føre dig til det sted som jeg har beredt. Giv agt på dig selv på grund af ham og adlyd hans røst. Sæt jer ikke op imod ham, for han vil ikke tilgive jeres overtrædelse; for mit navn er i ham.“ — 2 Mosebog 23:20, 21, NW.
Det er nærliggende at drage den slutning at den her omtalte engel er den samme som den der overbragte Guds folk så mange vigtige budskaber. (Apostelgerninger 7:30, 35; Dommerne 2:1-3) Engelen havde af Gud fået fuld bemyndigelse til at handle i hans navn, ligesom konger i fortiden betroede pålidelige undersåtter deres seglringe og derved gav dem magt til at handle i deres navn. — 2 Mosebog 3:2, 3; 4:10.
Er der noget i dette som kunne tyde på at Mikael og Jesus Kristus er en og samme person? Jesus kaldes som bekendt „Ordet“. (Johannes 1:1) Han er Guds talsmand. Mikael, dette særlige sendebud, var også Guds talsmand. Han var den som Gud først og fremmest benyttede som talsmand over for israelitterne.
Mikael ’står frem’
Mikael blev kaldt „jeres fyrste“, altså Guds folks fyrste. Men han skulle få endnu større myndighed overdraget. Den næste gang vi hører om ham er i det sidste kapitel af Daniels bog. „Til den tid står Mikael frem, den store fyrste som står op for dit folks sønner. Og der kommer en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid.“ — Daniel 12:1, NW.
I kapitel 11 havde Daniel netop beskrevet verdensrigernes march frem til sin egen tid og videre ud i fremtiden. Han havde med nøjagtighed beskrevet Persiens fald og Grækenlands opståen. Dernæst fulgte delingen af det græske rige. To af de politiske blokke der opstod som følge af dette — Nordens konge og Sydens konge — skulle kæmpe om herredømmet og om at få overtaget over Guds folk. Når denne magtkamp nåede sit højdepunkt ville Mikael ’stå frem’. Hvad ligger der i dette udtryk?
Andre steder i samme profeti benyttes udtrykkene „stå frem“ eller „fremstå“ om en der får myndighed til at herske som konge. (Daniel 11:3, 4, 7, 20, 21, NW) Når Mikael ’står frem’ må det altså betyde at han begynder at herske som konge. Tænk engang over hvad dette betyder.
Før Daniels død var den sidste jødiske konge, Zedekias, blevet afsat. I de følgende århundreder skulle der ikke komme nogen jødisk konge. Men Daniels profeti viste at Guds folk engang i fremtiden atter skulle få en konge — nemlig Mikael.
Ezekiel, der levede samtidig med Daniel, forudsagde at der skulle komme en som havde „retten“ til at herske som konge over Guds folk. (Ezekiel 21:25-27) Disse ord hentyder ikke til de levitiske makkabæere, som udøvede en vis myndighed i en kort uafhængighedsperiode. Da de ikke var efterkommere af kong David, havde de ikke „retten“ til at herske som konger. Nej, den der er omtalt i Ezekiels bog, er Jesus Kristus, der af Gud blev salvet til at herske som konge i et himmelsk rige. (Lukas 1:31-33; 22:29, 30; Salme 110:1) Han er den eneste der er blevet salvet på denne måde. Det er derfor logisk at slutte at Jesus og Mikael er den samme person.
I Daniels bog, kapitel syv, er der en anden profeti om verdensrigerne, en profeti der svarer til den vi finder i kapitel elleve. Som et højdepunkt på denne profeti læser vi at „en der var som en menneskesøn“ fik „herredømme og ære og kongemagt“. (Daniel 7:13, 14, NW) Det er almindeligt anerkendt at den der „var som en menneskesøn“ er Jesus. (Mattæus 10:23; 26:64; Åbenbaringen 14:14) Som et højdepunkt på én profeti i Daniels bog bliver Jesus altså konge. I en anden profeti i Daniels bog bliver Mikael konge. Da begge profetier viser frem til det samme tidspunkt og den samme begivenhed, må vi med rimelighed kunne slutte at de også taler om den samme person.
Ærkeengelen
Næste gang vi læser om Mikael er det i De kristne græske Skrifter. I Judas’ brev hedder det: „Men da ærkeengelen Mikael havde en uoverensstemmelse med Djævelen og sagde ham imod vedrørende Moses’ legeme, vovede han ikke at fremføre en spottende dom imod ham, men sagde: ’Måtte Jehova irettesætte dig.’“ (Judas 9) Dette skriftsted viser hvilket nært forhold Mikael havde til Guds folk i fortiden, og det støtter derfor også den antagelse at det var ham der gik foran israelitterne for at beskytte dem.
Det fremgår af Judas’ brev at Mikael beklædte stillingen som ærkeengel. Ja, han kaldes ærkeengelen, og Bibelen omtaler da heller ikke nogen anden ærkeengel, eller bruger „ærkeengel“ i flertal. „Ærkeengel“ betyder den øverste af englene. Blandt alle Guds åndeskabninger forbindes kun to navne med myndighed over engle: Mikael og Jesus Kristus. (Mattæus 16:27; 25:31; 2 Thessaloniker 1:7) Også dette taler for at Jesus og Mikael er den samme.
Det er interessant at lægge mærke til at navnet Jesus forbindes med ordet „ærkeengel“ i et af Paulus’ breve. Apostelen skriver: „Herren [Jesus] selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet.“ (1 Thessaloniker 4:16) Sammenhængen viser at dette skulle finde sted under „Herrens nærværelse“, det vil sige når Jesus var begyndt at herske som konge. — 1 Thessaloniker 4:15; Mattæus 24:3; Åbenbaringen 11:15-18.
Jehova har i overensstemmelse med sin vilje foranstaltet at Jesus skal oprejse de døde. (Johannes 6:38-40) Det er lyden af Guds trompet der kalder de døde tilbage til livet. Gud gav også i fortiden den vejledning at der skulle blæses i trompeter når hans folk skulle kaldes sammen. (4 Mosebog 10:1-10) Jesus lader et „kommandoråb“ lyde til de døde og befaler dem at komme frem, ligesom han gjorde ved en lejlighed mens han var her på jorden. (Johannes 11:43) Nu råber han imidlertid ikke med et menneskes røst som han gjorde dengang, men med al den kraft der ligger i „en ærkeengels røst“ (en fōnēʹ archaggeʹlou [udtales: arkangeʹlu]). Men kun en ærkeengel kan råbe med en ærkeengels røst! Og kun Jesus har fået bemyndigelse til at oprejse de døde. Denne betagende profeti giver os således yderligere grund til at tro at Jesus er den samme som ærkeengelen Mikael.
Krig i himmelen
Sidste gang navnet Mikael forekommer i Bibelen er det i Åbenbaringens bog. Vi læser: „Der udbrød krig i himmelen: Mikael og hans engle kæmpede mod dragen, og dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget.“ (Åbenbaringen 12:7, 8) Her ser vi Mikael i aktion som Guds ærkeengel. Han og „hans engle“ overvinder Satan og kaster ham ned til jorden.
Dette er begyndelsen til den ’korte tidsperiode’ der skal gå før Satans onde ordning lægges fuldstændig øde. Når nationerne har gjort ende på Babylon den Store, vil de selv blive tilintetgjort af Jesus og hans englehære. (Åbenbaringen 12:12; 17:16, 17; 19:11-16) Til sidst kastes Satan i afgrunden i tusind år, hvorefter han bliver fuldstændig udslettet i ’ildsøen’. (Åbenbaringen 20:1, 2, 10) Sammen med sine oprejste, åndelige brødre opfylder Jesus således det løfte der for længe siden blev givet om at Satans hoved skulle knuses. — 1 Mosebog 3:15; Galaterne 3:16; Romerne 16:20.
Da det ifølge profetien er Jesus der skal knuse Satans hoved, og eftersom det er ham der fuldbyrder alle de andre domshandlinger, er det logisk at det er ham der ville stå i spidsen for de himmelske hære når Satan skulle kastes ud af himmelen. Den sejrende Mikael der omtales i Åbenbaringen, kapitel 12, må derfor være Jesus, der af Jehova fik befaling til at ’herske midt iblandt sine fjender’. — Salme 110:1, 2; Apostelgerninger 2:34, 35.
At navnet Mikael benyttes i stedet for navnet Jesus i Åbenbaringen, kapitel 12, henleder vor opmærksomhed på den førnævnte profeti fra Daniels bog, kapitel 12. I Daniels bog siges der at Mikael skal stå frem. (Daniel 12:1) I Åbenbaringen, kapitel 12, fortælles det at Mikael som en sejrende monark kaster Satan ned til jorden. Hvad bliver resultatet? Åbenbaringen 12:12 siger: „Ve jorden og havet.“
Er Jesus en engel?
Nogle bryder sig ikke om at sætte lighedstegn mellem Jesus og den Jehovas engel der omtales i De hebraiske Skrifter. For tilhængere af treenighedslæren vil dette naturligvis også rejse nogle problemer, eftersom det er et afgørende bevis på at Jesus ikke er ligestillet med Jehova Gud. Men også nogle der ikke anerkender treenighedslæren føler at Jesu værdighed krænkes hvis man sidestiller ham med en engel.
Husk imidlertid at grundbetydningen af ordet „engel“ (hebraisk: malʹakhʹ; græsk: agʹgelos [udtales: anʹgelos]) er „sendebud“. Som „Ordet“ (græsk: loʹgos), er Jesus Guds ypperste sendebud. Husk også at han som ærkeengel og som „al skabnings førstefødte“ indtog den højeste rang blandt englene endnu før han kom til jorden. — Kolossenserne 1:15.
Apostelen Paulus skrev ganske vist til hebræerne: „Han [Jesus] er blevet så meget bedre end englene som han har arvet et navn der er ypperligere end deres.“ (Hebræerne 1:4; Filipperne 2:9, 10) Dette er imidlertid en beskrivelse af Jesu stilling efter at han havde været her på jorden. Han var stadig ærkeengelen og „Guds skaberværks begyndelse“. (Åbenbaringen 3:14) Men efter sit ophold på jorden blev han bedre end englene i den forstand at han fik et navn eller en stilling der var „ypperligere“ end deres. (Disse skriftsteder modbeviser den opfattelse — som næres af tilhængere af treenighedslæren — at Sønnen i enhver henseende er, og altid har været, Faderen lig.)
Ud fra den omstændighed at Mikael er ærkeengelen, den ypperste af englene, at han står frem for at herske som konge, og at han fører an når Satan kastes ud af himmelen ved Guds riges fødsel, kan vi kun drage den ene konklusion: ’Mikael, den store fyrste’, er ingen anden end Jesus Kristus. — Daniel 12:1.
[Tekstcitat på side 29]
Mikael er ærkeengelen som blev konge . . .
[Tekstcitat på side 30]
. . . Han førte an da Satan blev kastet ud af himmelen