til fortsat at ’vandre i sandheden’, til at have den som livsform. Måtte vi derfor efterligne alt hvad der er godt, gøre vort yderste for at fremme Rigets sag og blive ved med i fællesskab at tjene loyalt som „medarbejdere for sandheden“ — alt sammen til pris for sandhedens herlige Gud, Jehova.

Spørgsmål fra læserne

● Hentyder ordene i Hebræerbrevet 1:6 til Jesu andet komme?

Ja, der er god grund at til tro at ordene i dette vers hentyder til Kristi andet komme, skønt visse bibeloversættelser gengiver det på en måde der tilslører dette.

I Hebræerbrevet, kapitel 1, peger apostelen Paulus på at Jesus har en stilling der er højere end englenes. I denne forbindelse indeholder versene 5 og 6 tre citater fra De hebraiske Skrifter som Paulus mønter på Jesus. Læg især mærke til ordet „videre“ og ordet „igen“ her i Hebræerbrevet 1:5, 6:

„Til hvem af englene sagde han [Jehova Gud] for eksempel nogen sinde: ’Du er min søn; jeg er i dag blevet din fader’? Og videre: ’Jeg selv vil være hans fader, og han selv skal være min søn’? Og når han igen bringer sin førstefødte til den beboede jord, siger han: ’Og lad alle Guds engle bøje sig ærbødigt for [eller: tilbede] ham.’“ — Hebræerne 1:5, 6.

I vers 5 citerer Paulus Guds udtalelse i Salme 2:7. Derefter siger Paulus „og videre“ for at introducere endnu et citat (2 Samuel 7:14), som han også anvender på Messias, Jesus. I vers 6 bruger han så ordet „igen“, hvilket på græsk er det samme ord (palin) som i det foregående vers blev gengivet med „videre“.

Bruger han nu ordet „igen“ i vers 6 for blot at introducere det sidste af tre citater? Man kunne for eksempel sige: ’Søren prøvede at sætte sig i forbindelse med hende ved at skrive. Og videre prøvede han ved at ringe; og igen, ved at telegrafere.’ Var det kun dette Paulus ville med ordet „igen“ i Hebræerbrevet 1:6, hvor han henviste til Salme 97:7 efter Septuaginta-oversættelsen?

Sådan har nogle bibeloversættere gengivet det. For eksempel siger Jerusalem-Bibelen i Hebræerbrevet 1:6: „Igen, når han fører den Førstefødte ind i verden.“ I danske bibeloversættelser er denne gengivelse ikke almindelig, men findes dog i den gamle „reviderede oversættelse af 1819“: „Og atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige.“ Flere udenlandske bibeloversættelser har en lignende gengivelse. Men derved tager de ordet „igen“ (eller „atter“) ud af sin naturlige sammenhæng, for i den græske tekst hedder det ordret: „Når men igen han vil indføre den Førstefødte.“

Angående denne grammatiske side af sagen har dr. C. B. Moll følgende kommentar: „Sprogbrugen i dette brev tillader os ikke at flytte palin [„igen“] og gøre det til introduktion til et citat . . . Ordene henviser til den Førstefødtes anden — og endnu fremtidige — indførelse i verden.“ Også dr. B. F. Westcott bemærker (i sit værk om Hebræerbrevet, The Epistle to the Hebrews) at det er mest naturligt at forstå „igen“ i forbindelse med det efterfølgende. Han nævner desuden at Paulus allerede (i vers 2) havde talt om Jesu første komme, som menneske. Dr. Westcott fortsætter: „Der var derfor god grund til at skribenten [i vers 6] specielt skulle pege frem til genkomsten, hvor Messias’ gerning skulle fuldbyrdes.“

Ordene i Hebræerbrevet 1:6 skal altså forstås sådan at de peger frem til det tidspunkt hvor den herliggjorte Jesus ville komme igen eller vise menneskehedens verden særlig opmærksomhed. Sådan gengives verset i Ny Verden-oversættelsen og American Standard Version, foruden oversættelserne af R. Young og J. B. Rotherham. Det samme er tilfældet med en lang række danske oversættelser. (Da. aut. , Seidelin, 1907-oversættelsen, Peter Schindler, med flere) Oversættelsen af dr. Edgar J. Goodspeed viser endnu tydeligere at dette skriftsted hentyder til Kristi andet komme. Den gengiver Hebræerbrevet 1:6 således: „Men om det tidspunkt da han vil føre sin førstefødte Søn tilbage til verden, siger han: ’Og lad alle Guds engle bøje sig for ham.’“

● Hvad mente Paulus med ordene i Første Korinterbrev 14:36: „Er det fra jer at Guds ord er udgået, eller er det kun til jer det er kommet?“

Til grund for disse ord lå Paulus’ ønske om at hjælpe korinterne til at forstå at de ikke skulle indføre nye måder at gøre tingene på i menigheden. Paulus’ foregående ord viser at denne vejledning var meget betimelig.

I kristendommens første tid fik de kristne åndens mirakuløse gaver fra Gud, gaver som profeti og tungetale. (1 Korinter 12:4-11) I Korint var der nogle som havde sådanne gaver men