-
Vær ædru i alle tingVagttårnet – 1975 | 15. september
-
-
hjælpe hele samfundet af kristne til at værdsætte de ældstes vejledning og ledelse og følge deres eksempel, idet de efterligner deres tro. — Hebr. 13:7.
18. Hvem må, foruden de ældste, bevare ligevægten og holde sig åndeligt ædru, og hvilken sikker forventning har de?
18 Endelig må man holde sig for øje at det er alle Guds tjenere der må ’være ædru’ og ikke blot de ældste, fordi de alle udsættes for de samme farer fra verdens side. De kritiske tilstande i dag bevirker at hver eneste kristen sættes på en trosprøve. Det er i høj grad en tid hvor det er nødvendigt at tænke nøgternt og fornuftigt, hvor man må se tingene klart i lyset af Guds ord, så alle kan træffe kloge afgørelser. Kun på denne måde kan vi alle hjælpe hinanden til at „holde os vågne og være ædru“, så Jehovas domsdag ikke overrasker os som en tyv. Da vil vi som „lysets sønner og dagens sønner“ blive bevaret under den kommende verdensødelæggelse og vil kunne træde ind i den nye orden som Gud skaber, til hans evige pris og vor evige frelse! — 1 Tess. 5:5, 6.
-
-
Se fremtiden i møde med tillidVagttårnet – 1975 | 15. september
-
-
Se fremtiden i møde med tillid
’Til det sidste fastholder vi standhaftigt den tillid vi havde fra begyndelsen.’ — Hebr. 3:14.
1. Ser alle ens på fremtiden? Forklar.
DE FLESTE vil uden videre affeje ethvert forsøg på at beskrive en lys fremtid, en fremtid med en retfærdig ny orden, ved at sige: „Sådan bliver det aldrig!“ Eftersom de ikke har nogen tillid til fremtiden, er det ikke overraskende at de i mange tilfælde kun tænker på sig selv og lever i nuet. Jehovas kristne vidner deler imidlertid ikke dette nedslående syn på fremtiden. Fulde af tillid og forventning ser de en fremtid i møde der ikke bestemmes af selviske nationer eller begærlige magtblokke, men af den levende Gud, Jehova. Dog kan det ske for nogle at de mister dette klare syn på fremtiden. Hvordan?
2. Hvilken fare er der for at miste tilliden til fremtiden, og hvordan advarer apostelen Paulus os i denne forbindelse?
2 Faren ligger i at man kan blive for engageret i den nuværende tingenes ordning. Du har måske hørt nogle forsvare sig med at sige: „Man er jo nødt til at være realistisk, ikke?“ Var du tilbøjelig til at give dem ret? Hvad kan der imidlertid ske hvis man lader sig involvere mere og mere i verden? Du har muligvis selv set eksempler på det. En hel familie — både forældre og børn — kan blive så optaget af det nuværende at fremtiden ikke længere er virkelig for dem. Det eneste der har nogen reel betydning for dem, er det de har opnået ved at se „realistisk“ på livet. Uden at vide af det har de mistet troen i hjertet og er begyndt at begære det der er ondt. Er det for stærkt at sige det sådan? Det er dog sådan apostelen Paulus udtrykker det: „Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro, ved frafald fra den levende Gud.“ (Hebr. 3:12) Lagde du mærke til at Paulus ikke tager noget forbehold? Han udelukker ikke at det kan ske for enhver kristen, selv for dem der har tjent Gud trofast i mange år! For at det ikke skal ske for os, lad os da repetere hvad fremtiden
-