Tjen Jehova med et helt hjerte
„Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind.“ — Matt. 22:37, NW.
1, 2. (a) Hvilken alvorlig formaning gav kong David sin søn Salomon om vigtigheden af at tjene Jehova med et helt hjerte? (b) Hvordan viste Jesus at det er nødvendigt at tjene Jehova med et helt hjerte?
HAN var en gammel mand og havde ikke langt igen. I nærværelse af en større forsamling sagde han, henvendt til sin søn: „Og du, min søn . . . Kend din faders Gud og tjen ham med et helt hjerte og en villig sjæl, thi [Jehova] ransager alle hjerter og kender alt, hvad der rører sig i deres tanker. Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig, men forlader du ham, vil han forkaste dig for evigt.“ — 1 Krøn. 28:9.
2 Den gamle mand, hans søn og folket som hørte hvad der blev sagt er for længst gået bort. Men disse ord, som kong David henvendte til sin søn Salomon, rummer en eviggyldig vejledning og sandhed som i dag er af livsvigtig betydning for os alle. Hele den bibelske beretning, indbefattet alt hvad der er skrevet om Guds søns, Jesu Kristi, tjeneste, bevidner at den suveræne Gud, Jehova, vil tjenes helhjertet — eller slet ikke. På spørgsmålet: „Hvilket bud i loven er det største?“ svarede Jesus: „Du skal elske Jehova din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind og med hele din styrke.“ (Matt. 22:36-38; Mark. 12:28-30, NW) Der er næppe nogen af os der ønsker at Gud skal ’forkaste os for evigt’, vel? Men når nu Jehova ransager vore hjerter, hvordan kan vi da sikre os at vi tjener ham med „et helt hjerte“, med hele vort hjerte?
3. Hvorfor er det vigtigt at vi klart forstår forskellen mellem sind og hjerte?
3 Når vi klart forstår hvorfor Bibelen skelner mellem sind og hjerte, kan det hjælpe os til at vogte vort hjerte og tjene Jehova med et helt hjerte. Et menneske kan have et udmærket kendskab til Bibelen, være i stand til at besvare spørgsmål om utallige emner, tilsyneladende være up-to-date med det sidste nye, og dog befinde sig i alvorlig fare. For ’livet udspringer’ ikke fra hovedet, fra forstanden eller sindet, men, som Ordsprogene 4:23 siger, fra hjertet. Vi kan let bedrage os selv hvis vi ikke erkender dette. Husk at selv mennesker der har vendt sig imod sandheden, altså er faldet fra, ikke straks mister al deres bibelkundskab. Selv om de i deres hjerte har besluttet at kaste vrag på Guds vej, forbliver der nogen kundskab i deres sind, om end den forsvinder med tiden. Sindets viden alene er derfor ikke nogen sikker ledetråd når det gælder vor åndelige sundhed.
4. Hvad vil det sige at tjene Jehova med et helt hjerte?
4 Spørg nu dig selv: Hvad er jeg egentlig i hjertet, „det skjulte menneske“? Tjener jeg Jehova med „et helt hjerte“, med ’hele mit hjerte’? At tjene med „et helt hjerte“ vil sige at tjene med et hjerte der vil én ting helt, som ikke er halvt eller tvedelt. (Sl. 119:113; 1 Krøn. 12:33; Sl. 12:3) Hvis vi tjener med hele vort hjerte vil dét at behage Jehova Gud være det største i vort liv, vort hjertes glæde’ Lige som salmisten beder vi: „Lær mig, [Jehova], din vej, at jeg kan vandre i din sandhed; vend mit hjerte til dette ene: at frygte dit navn.“ (Sl. 86:11) Vort hjerte er således vendt mod ét, det sigter mod et eneste mål. (Ordsp. 23:19) Et sådant hjerte bevæger os til stadighed i én retning, ad den vej Jehova ønsker vi skal gå.
Vigtigt med et godt motiv i alt hvad vi gør
5. Hvordan vil vi se på de forskellige sider af tjenesten for Gud hvis vi har et helt hjerte?
5 At vi tjener med et helt hjerte betyder også at vort hjerte er ret indstillet over for alt hvad tjenesten for Gud indbefatter. Det vil blandt andet sige det ægteskabelige forhold, opdragelse af børn, verdsligt arbejde, vor omgang med andre, personligt studium, kristne møder og stævner, interessen for vore kristne brødre, og varetagelse af opgaver og pligter i menigheden. Vort hjerte kan ikke bare delvis eller halvt være i harmoni med Jehovas vilje.
6, 7. (a) Hvilken hjertetilstand lagde mange israelitter for dagen kort efter at deres hjerter havde tilskyndet dem til at give gavmildt? (b) Hvordan tjener dette som et eksempel for os?
6 Tag for eksempel dengang tabernaklet eller åbenbaringsteltet skulle opføres. Bibelen viser at israelitternes hjerter tilskyndede dem til at give så gavmildt at det der blev ydet — hvoraf de selv havde fremstillet en stor del — „var dem nok til at udføre hele arbejdet, ja, mer end nok“. Moses måtte bede dem om ikke at komme med mere. (2 Mos. 36:4-7) Dette var et godt træk hos dem. Men der gik ikke lang tid før de samme mennesker var optaget af at knurre og klage over deres forhold. (4 Mos. 11:1-6, 10) Moses’ søster Mirjam (som jublende havde sunget Jehovas pris da Faraos hær blev udslettet i Det røde Hav) tog sammen med sin broder Aron til orde imod den som Gud havde udnævnt til folkets tilsynsmand og leder. (4 Mos. 12:1-8) Israelitterne i almindelighed gav efter for frygt og manglende tro da de hørte dårligt nyt fra de spejdere der blev sendt til Kana’an, ja, de talte endog om at Moses og Aron skulle stenes. (4 Mos. 13:1, 2, 25-33; 14:1-10) De havde bidraget med materielt gods og arbejde, men tjente de Jehova med „et helt hjerte“, med ’hele deres hjerte’? — Jak. 3:13, 14.
7 Er nogle af os sådan? Ofrer vi af hjertet vore materielle midler, eller yder vi måske en stor indsats når noget ekstraordinært skal udrettes, såsom afholdelsen af et stævne eller opførelsen af en rigssal, for så ved andre lejligheder at knurre eller klage, ja måske røbe en oprørsk ånd fordi alt ikke lige går som vi vil?
8. Hvorfor må vi til enhver tid beskytte hjertet og ikke tage det for givet at det altid vil påvirke os i den rigtige retning?
8 I betragtning af den svigefuldhed der kan bo i et menneskehjerte må den kristne — selv om han kender sandheden og tror sig fuldkommen sikker — beskytte sit hjerte hvis han vil bevare det „helt“ i tjenesten for Jehova. Han må omhyggeligt undgå at bringe sig selv i situationer der kan føre til fristelse. Apostelen Paulus henviser til israelitternes synder, deriblandt grov utugt, og siger så: „Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!“ (1 Kor. 10:6-12) Og Ordsprogenes inspirerede forfatter siger: „Den der stoler på sit eget hjerte er dum, men det er den der vandrer i visdom som undslipper.“ — Ordsp. 28:26, NW.
Hvordan vi får et helt hjerte
9. Hvordan kan vi kende „hjertets tanker og meninger“?
9 For at kunne ’vandre i visdom’ må vi til stadighed ransage vort hjerte, prøve vore motiver, spejde efter vore svagheder og arbejde på at overvinde dem. Vi gør klogt i at standse op og tænke: „Jeg ved hvad mit sind siger, men hvad bor der i mit hjerte? Hvorfor vil jeg gerne gøre dette eller hint? Hvilket motiv driver mig? Ræsonnerer jeg virkelig oprigtigt eller prøver jeg i realiteten på at ’stikke mig selv blår i øjnene’, at undskylde mig selv?“ Eftersom hjertet er svigefuldt, har vi brug for hjælp. Gud giver os denne hjælp i sit ord. „Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, . . . og er dommer over [kan skelne, NW] hjertets tanker og meninger.“ — Hebr. 4:12.
10, 11. (a) Hvilke foranstaltninger har Jehova truffet for at hjælpe os til at få et godt og helt hjerte? (b) I hvilken grad afhænger det af den enkelte om han får et helt hjerte?
10 Men skal Bibelen være dommer over eller skelne de tanker og meninger vort hjerte rummer, så det bliver til gavn for os, må vi gøre vor del. Vi må ’bøje vort hjerte’ efter den vejledning vi får, ja, ’bøje vort hjerte’ for at tage imod den. Fra Guds synlige organisation får vi en overflod af åndelig føde der hjælper os til at ’låne visdom øre og bøje vort hjerte til indsigt’, så vore hjerter ikke bliver „sløve til at fatte“, men vi får oplyst vort „hjertes øjne“. Eftersom „den forstandiges hjerte vinder sig kundskab“, og „de vises øre attrår kundskab“, afholdes der regelmæssigt kristne møder, hvor vi bliver vejledt på en opbyggende måde og hvor vi kan nyde det gavnlige samvær med vore brødre. Vi kan også forstandigt drage nytte af de modne mænd der tjener som tilsynsmænd, ved at hente råd hos dem og øse af deres rige erfaring i at anvende Jehovas love. — 2 Krøn. 34:27; Ordsp. 2:1, 2; 18:15; 20:5; Mark. 6:52, NW; Ef. 1:18.
11 Men vi må gøre en indsats for at opnå alt dette så vi kan opbygge og beskytte vort hjerte. Jehova roste kong Josafat fordi han havde ’vendt sit hjerte til at søge Gud’. (2 Krøn. 19:3) „Den forstandiges hjerte søger kundskab.“ (Ordsp. 15:14) David bad om at Gud ville skabe ham „et rent hjerte“, men Jehova gør det ikke mirakuløst, for „hjertets råd er menneskets sag“. — Sl. 51:12; Ordsp. 16:1.
12. Hvorfor er det ikke nok med en sindets forståelse af sandheden?
12 Det er ikke nok med en sindets forståelse, vi må tilskyndes af det vi lærer, føle det i vort hjerte. Ved sin inspirerede skribent siger vor himmelske Fader: „Mærk dig, min søn, mine ord, bøj øret til, hvad jeg siger; det slippe dig ikke af syne, du vogte det dybt i dit hjerte; thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød. Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ (Ordsp. 4:20-23) Ja, vi må skrive det vi har lært ’på vort hjertes tavle’ (Ordsp. 3:3; 7:3), og det kan vi kun gøre hvis vi tager os tid til at lade sandheden fra Gud trænge ned i vort hjerte, dybt ned, så det vil lede vore motiver i den rigtige retning. (Sl. 37:31) Er det dét du gør når du studerer derhjemme? når du er til møde?
13. (a) Er det kun sindet der kan drage på langfart? Forklar. (b) Hvilken advarsel får vi i Hebræerbrevet 3:12, og hvordan viser „et ondt, vantro hjerte“ sig ofte først?
13 Undertiden siger vi at vore tanker ’drager på langfart’ når vi læser eller er til møde. Det er muligt. Der er måske et barn eller noget andet der afleder vor opmærksomhed et øjeblik. Men — når vi nu skal være helt ærlige — kunne det tænkes at det ikke er vort sinds tanker men vort hjerte der begynder at drage på langfart? Opdager vi pludselig at vi sidder og tænker på noget materielt, noget vi har i sinde at købe, nogle planer vi har for derhjemme, pengesager eller noget der angår vort kød: mad, underholdning, en af det andet køn? Hvis vi vedblivende finder disse ting mere interessante end det at lytte til Guds ord og dets vidunderlige vejledning, ja måske ligefrem ser frem til at mødet skal slutte så vi kan hengive os til dette andet, da er der grund til bekymring; så er der fare for at vort hjerte bliver ufølsomt som var det dækket af fedt (Sl. 119:70), eller at det forhærdes og modstår Guds ledelse. (Hebr. 3:8) Dette røber en manglende tro på Jehovas godhed, tro på at han belønner os for vor trofaste hengivenhed for ham; det viser at vi er ved at spejde andetsteds hen efter lønnen. Skriften formaner os således: „Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud.“ (Hebr. 3:12) Er vi ved at slå ind på en sådan katastrofal kurs, viser det sig almindeligvis først i vor holdning over for Guds ord og vor værdsættelse af det vi læser deri og hører derfra.
14. Vis hvilken rolle hjertet spiller med hensyn til at værdsætte og overvære kristne møder.
14 Det samme gælder selve deltagelsen i møderne og tjenesten. Enhver kan blive syg, og sygdommen kan være så alvorlig at man må blive hjemme. Der er heller ikke noget usædvanligt i at man til tider føler sig træt og ikke er oplagt til at gå til møde eller ud i tjenesten — kødet er skrøbeligt skønt ånden er villig. Somme tider må vi derfor skubbe os selv i gang, men vi ved at vi bagefter er glade for at vi gjorde det. Det er således nødvendigt at vi tugter os selv for ikke at give efter for hjertets og det faldne køds selviske begær. Lad os tage et eksempel: Vi forestiller os at det er en aften der er møde i rigssalen, og efterhånden som tiden for mødet nærmer sig, bliver en broder mere og mere klar over at han er for sløj til at tage af sted. Han ville forfærdelig gerne til møde, men han kan simpelt hen ikke, han er for syg! Men hvor er hans hjerte? En anden broder kommer hjem efter at have arbejdet hårdt hele dagen. Hans hjerte siger underfundigt til ham: ’Hvor ville det være rart at blive hjemme i aften.’ (Husk at hjertet er sædet for ønsker og motiver.) Men han må have en eller anden grund til at blive hjemme fra møderne. Hjertet tilskynder derfor sindet til at finde på noget, og næsten før han ved af det har det udtænkt adskillige tilsyneladende gode grunde til at blive hjemme. Hvis han ikke passer meget på kommer han ikke i rigssalen den aften. Det samme kunne ske i forbindelse med en hvilken som helst gren af vor kristne tjeneste. Pointen er: Hvor er vort hjerte? Hvis det længes efter, ønsker og elsker at komme til møde, vil det i regelen finde en udvej. Jesus opsummerede det da han sagde: „Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.“ — Matt. 6:21.
15. Hvilke forholdsregler bør vi straks tage dersom vi opdager at vi spejder efter grunde til ikke at tage del i tjenesten eller overvære møderne?
15 Vi har også pligter, personlige eller over for familien, og vi må hver især tilrettelægge vore forhold som vi finder bedst. Nogle måneder kan vi måske ofre mere tid i tjenesten end i andre. Det er vor egen sag. Men er vi ligefrem ude efter at finde grunde til at blive hjemme fra møderne eller tjenesten, spejder vi efter undskyldninger og påskud for at slippe, da er der fare på færde! Så bevæger vort hjerte os i den forkerte retning. Hvis dette sker bør vi gøre som Jakob siger: „Hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer! Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede!“ (Jak. 4:8) Vi har et problem her og vi er nødt til at tale med vor himmelske Fader om det i bøn.
16. (a) Hvad røber vore bønner om vort hjerte? (b) Hvad mener Jehova med opfordringen: „Giv mig dit hjerte“?
16 I bønnen har vi også et middel hvormed vi kan ransage vort hjerte. Måske røber vore bønner, mere end andre sider af vor tjeneste for Jehova Gud, hvordan vort forhold til ham er, hvad vi føler for ham i hjertet, „det skjulte menneske“. Af hvilken art er dit forhold til ham, at dømme efter dine bønner? Det ved kun du og han. Men det bør være et inderligt, tillidsfuldt og fortroligt forhold, som det en søn eller datter har til deres fader, som de respekterer og elsker af hele deres hjerte. (Ordsp. 4:3, 4) Er det et sådant forhold dine bønner vidner om? Eller har det mere form af et bekendtskab; taler du med din himmelske Fader som du taler med en nabo, med din arbejdsgiver eller med en god ven? Skulle forholdet lade noget tilbage at ønske, kan du være sikker på én ting: det er ikke din himmelske Faders skyld. Han siger ligesom den der skrev Ordsprogene 23:26: „Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje!“ Luk dit hjerte op for ham i dine bønner, fortæl ham hvad der bor i dit hjerte, bed om hans hjælp til at føre dit hjertes gode ønsker ud i livet og til at se dets svagheder og at forstå hvad du kan gøre for at overvinde dem. Og giv ham så dit hjerte idet du følger den vejledning han giver dig gennem sit ord og sin ånd og gennem den kristne menighed.
Hvordan man på forhånd styrker hjertet
17. Hvorfor er det vigtigt at styrke og beskytte hjertet før fristelserne kommer?
17 Vi lever under en ordning der dag for dag synker længere ned i fordærv. Dette sætter vort hjerte på stadig større prøver med hensyn til vor hengivenhed for Jehova Gud og tjenesten for ham. Hvis vi skal beskytte vort hjerte må vi bestandig rette opmærksomheden mod det og huske dets betydning, fordi det er sædet for vore motiver og følelser. Vi bør ikke vente indtil svære prøver og fristelser kommer over os, men allerede nu ruste vort hjerte til at stå dem igennem.
18. Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at analysere vore motiver?
18 Selv ved den mindste tanke om umoralitet bør vi spørge os selv: „Ønsker jeg virkelig at gøre sådan noget, når jeg ved hvad det fører til? Ønsker jeg at bringe skam over min familie, over den menighed jeg er tilsluttet? Hvad med min ægtefælle? Joh, hun (eller han) har måske nok fejl, svagheder — men det har jeg også. Ønsker jeg at blive årsag til den skade en sådan handling uvægerlig vil forvolde? Er det takken for de år jeg har delt med min ægtefælle? Er jeg virkelig så utaknemmelig at jeg vil foragte Jehovas gave ved sin søn, betragte Jesu død på marterpælen som betydningsløs og kaste vrag på al Jehovas ufortjente godhed, blot for et øjebliks stjålen nydelse? Hvor er min kærlighed til anstændighed, retskaffenhed og ærlighed?“
19. Hvilke spørgsmål kan vi med rette stille os selv når vi mærker at vi drages af materialisme?
19 Så snart vi mærker at vi drages af materialisme, den nuværende ordnings opfordring til i højere grad at engageres i dens formodede goder og økonomiske vinding, bør vi spørge os selv, spørge „hjertet, det skjulte menneske“: „Kan jeg oprigtigt sige at materielle goder nogen sinde virkelig har givet mig en glæde der kan sammenlignes med tjenesten for Jehova, med mit samvær med brødrene, med den glæde det er at vide at jeg har været til virkelig hjælp for andre og har hjulpet dem ind på livets vej? Hvilken fremtid har denne verden at byde mig som et retskaffent hjerte kunne ønske? Har jeg lyst til at engagere mine følelser i denne tingenes ordning, når jeg udmærket ved at den kun vil bruge mig for en tid og derpå kassere mig når den ikke mere har brug for mig?“ Nej, vi må vente på de velsignelser der kommer med Guds nye orden. Som Jakob siger: „Vent da også I tålmodigt, styrk jeres hjerter; thi Herrens komme er nær.“ — Jak. 5:7, 8.
20. Hvad bør vi genkalde os i vort hjerte når vi stilles over for spørgsmål der vedrører vor neutralitet?
20 På samme måde når du er under pres og man vil have dig til at bryde din neutralitet med hensyn til denne verdens systemer eller på anden måde bryde din integritet over for Gud. Genkald dig da i dit hjerte de afskyelige ting denne verdens gud, Satan Djævelen, har kastet nationerne ud i — blodsudgydelse, forbrydelser, grådighed og grusomhed. Hvordan kan vi så meget som et øjeblik stille os på hans side? Selv om han forfølger os, kaster os i fængsel og udsætter os for tortur, hvordan skulle vi kunne fornægte Jehova, den nye tingenes ordnings Gud, til gunst for Satan og hans dyriske, korrupte og hjerteløse systemer?
21. (a) Hvordan kan vi hindre at vort hjerte „sløves“, nu da vi er så langt inde i „endens tid“? (b) Hvordan undlod Salomon at følge sin faders råd om at bevare et helt hjerte?
21 Ved således at veje tingene mod hinanden kan vi styrke vort hjerte i dets kærlighed til alt hvad der er ret, anstændigt og ærligt, og opbygge et oprigtigt had til alt hvad Jehova fordømmer og afskyr. (1 Krøn. 29:17; Hebr. 1:9) Men når vi først har opdyrket et godt hjerte, må vi ikke betragte det som en selvfølge. Vi må beskytte det. „Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade.“ (Luk. 21:34, 35) Salomon bad Jehova om han måtte få et lydhørt hjerte og skelneevne til at dømme Guds folk. Når man læser at „Gud skænkede Salomo visdom og kløgt i såre rigt mål og en omfattende forstand [et vidtspændende hjerte, NW]“, er det sørgeligt at se at „da Salomo blev gammel, drog hans hustruer hans hjerte til fremmede guder, og hans hjerte var ikke mere helt med [Jehova] hans Gud som hans fader Davids“. (1 Kong. 4:29; 11:1-6) At tænke sig at Salomon, efter at være blevet så rigt velsignet med visdom fra Jehova og efter at have haft så mange forrettigheder i forbindelse med Jehovas forbilledlige rige og med at bygge det storslåede tempel for Jehova, tillod sine hedenske hustruer at drage hans hjerte til andre guder! Og han var endda en af de bibelskribenter der under inspiration skrev så meget om hjertet.
22. Hvorfor er det nødvendigt at vi tjener Jehova ikke blot fordi vi må gøre det, men også fordi vi ønsker at gøre hans vilje?
22 Uanset hvad vi beskæftiger os med, lad os da gøre det helhjertet som for Jehova. En sådan tjeneste behager ham. Han er ikke en utaknemmelig Gud. Han påskønner alt hvad vi gør, og han finder glæde i at belønne os, velsigne os og give os gaver. Men vor tjeneste må være oprigtig og ægte, ydet af hele vort hjerte. Han kan gennemskue enhver udflugt og se når vi handler ud fra et fordækt motiv. Han kan se om vi lægger mere vægt på en rapport end på vor lovprisning af ham, eller om vi tænker på vor egen person og det indtryk vi gør, eller blot gør noget fordi vi føler vi bør gøre det. Sandt nok må vi tjene ham hvis vi ønsker at leve. Men vi vil aldrig kunne holde stand, aldrig holde ud, aldrig nå målet medmindre vi nærer ønske om at gøre det, i hjertet nærer længsel efter at tjene Jehova, længsel efter at leve på en tid da vi kan tjene ham fuldkomment, befriet for alt det der nu får os til at begå fejl og hindrer os i at nå op til det fuldkomne mål han har sat.
23. (a) Hvad kan være grunden til at nogle glider bort? (b) Hvordan kan vi, ligesom Paulus, tillidsfuldt bede for dem der stræber efter at have et helt hjerte?
23 Alt tyder på at Guds nye orden er nær. Dog er der i denne, den ellevte time, nogle som har tjent Jehova i mange år men som nu er ved at glide bort. Hvorfor? Kan de være blevet grebet af uafhængighedens ånd, eller har de erkendt at Guds regering inden længe i fuld udstrækning vil herske over alle levende jordiske skabninger og at de i virkeligheden ikke af hjertet ønsker dette, ikke bryder sig om at være underlagt den fuldstændige kontrol som dette retfærdige styre vil medføre? Du har søgt Jehova og du har fundet ham; bevar nu dit hjerte helt over for ham, elsk og tjen ham med hele dit hjerte. Forlad ham ikke, for så vil han forkaste dig for evigt. Som Paulus bad for sine brødre i fortiden, beder vi nu for dig: ’Herren lede dit hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed!’ — 2 Tess. 3:5.
[Illustration på side 282]
Når vore tanker drager på langfart, er det da i virkeligheden vort hjerte der drager på langfart?
[Illustration på side 283]
Vore bønner røber hvordan vort forhold til Gud er. Af hvilken art er dit forhold til ham, at dømme efter dine bønner?