-
Hvad er Guds vej til frelse?Vagttårnet – 1960 | 15. juni
-
-
Det er kun ret og rimeligt at Skaberen skulle forlange lydighed af mennesket. I forgangne tider var det dem der adlød ham han viste sin gunst. Det forholder sig ikke anderledes i dag. Frelse gennem den kommende Harmagedonkrig og fra døden afhænger af lydighed mod Jehova Gud og mod Jesus Kristus, som han har salvet til at være jordens hersker. Det vises i Hebræerne 5:9, hvor der siges om Kristus: „Da han havde nået fuldendelsen, blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham.“ Her tilkendegiver Bibelen atter at frelsen er begrænset og ikke universel.
Udholdenhed på vejen til liv er også et frelseskrav. Det gavner intet at man begynder at vandre i lydighed mod Gud, hvis man ikke fortsætter ad denne vej. Man må forblive trofast så længe man lever, selv om ens trofasthed kan bringe en i dødsfare. „Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.“ — Matt. 24:13.
Den kristne må vise sin tro på samme måde som Kristus, ved at indvi sig til Jehova Gud, symbolisere denne indvielse ved vanddåb og offentligt forkynde sandheden. Han må være en lærer der underviser andre i Guds ord og hensigter. Han kan ikke forholde sig tavs, i overbevisning om at tro alene er nok til opnåelse af frelse. Tavshed er ikke Guds anviste vej. „Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ — Rom. 10:10.
For de få som er blevet udvalgt til at herske med Kristus i himmelen kommer frelsen gennem opstandelse fra dødstilstanden. Men for den store skare af alle slags mennesker som ser frem til evigt liv på jorden kommer frelsen under Kristi tusindårige regering. Til den tid vil Kristus lade dem nyde godt af sit genløsningsoffers fortjeneste så de kan blive løskøbt fra den adamitiske synd, frigjort for døden og hævet op til menneskelig fuldkommenhed i et jordisk paradis. Dette er det sikre udfald af at følge Guds vej til frelse.
-
-
„Vidnerne kender Bibelen bedre“Vagttårnet – 1960 | 15. juni
-
-
„Vidnerne kender Bibelen bedre“
Indsendt af en af Vagttårnets missionærer i Ghana
● Jesus udvalgte sine disciple blandt ydmyge mennesker, såsom fiskere, hyrder og lignende. Det er derfor ikke så mærkeligt at det er samme type mennesker der i dag viser interesse og tager den kristne tjeneste op. Og ligesom jøderne undrede sig „da de så Peters og Johannes’ frimodighed og kunne mærke at de var ulærde mænd og lægfolk“, således er der også i dag mange der undrer sig over den dygtighed hvormed ydmyge Jehovas vidner forklarer Guds ord, Bibelen. — Ap. G. 4:13.
● En præst i den wesleyanske kirke spurgte for nylig et af Jehovas vidner: „Hvordan kan det være at I kender Bibelen så godt?“ Han fik at vide at Jehovas vidner studerer Bibelen både hjemme og i menigheden. Efter en samtale mellem den wesleyanske præst og vidnet blev det aftalt at vidnet skulle tale til præstens menighed. Hver gang missionæren besøger byen indbyder den wesleyanske præst ham til at holde et foredrag for sognebørnene. Ved en sådan lejlighed sagde præsten til sin menighed: „Det er virkelig godt at et af Jehovas vidner besøger os i dag, eftersom Jehovas vidner kender Bibelen bedre end mange af os.“
-