„I burde være lærere“

’En Herrens træl bør være egnet til at undervise.’ — 2 TIMOTEUS 2:24.

 1, 2. I hvilken henseende må kristne efterligne Jesus?

EN FORÅRSDAG i år 31 talte Jesus til en stor, blandet folkeskare der havde samlet sig for at høre ham undervise. Han talte uden hjælp af mikrofoner og benyttede blot en bjergskrånings naturlige akustik for at blive hørt. Og det han sagde var forbløffende. Da han sluttede var hans tilhørere enige om at de aldrig før havde hørt noget lignende. Det hedder i beretningen: „Folkeskarerne [var] helt forbløffede over hans måde at undervise på.“ (Mattæus 7:28) Ved denne og mange andre lejligheder viste Jesus at han i sandhed var en mesterlig lærer.

² Han forklarede desuden sine disciple at også de skulle være lærere. Han sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Apostelen Paulus understregede også at kristne har pligt til at undervise andre. „I burde være lærere i betragtning af tiden,“ skrev han til de kristne hebræere. (Hebræerne 5:12) Og til Timoteus skrev han: „En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, egnet til at undervise.“ — 2 Timoteus 2:24.

 3. På hvilke områder kan det forventes at en kristen underviser?

³ Hvorfor blev der lagt så megen vægt på undervisning? Jo, kristne må vide hvordan de skal undervise når de forkynder fra hus til hus og på gaden, eller når de aflægger genbesøg og leder bibelstudier med de interesserede. De forsøger at udnytte enhver kontakt med andre som en lejlighed til at undervise. (Se Johannes 4:7-15.) En kristen ordets tjener må desuden kunne undervise når han taler til menigheden i rigssalen, eller når han giver personlig vejledning. Modne kvinder opfordres også til at undervise yngre kvinder „i hvad der er godt“. (Titus 2:3-5) Kristne forældre søger ligeledes at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“ — en opgave der stiller store krav til deres evne til at undervise. (Efeserne 6:4; 5 Mosebog 6:6-8) Ikke så mærkeligt at apostelen Paulus sagde at en kristen måtte være „egnet til at undervise“!

 4, 5. Hvad hjælper os til at blive gode lærere?

⁴ Men det er ikke let at undervise. (2 Timoteus 4:2) Hvordan kan kristne, af hvilke „ikke mange [er] vise efter kødet“, opdyrke denne kunst? (1 Korinter 1:26) Det kan kun lade sig gøre med Jehovas hjælp. (Mattæus 19:26) Jehova giver visdom til dem som beder om den. (Jakob 1:5) Hans hellige ånd støtter dem der søger at gøre hans vilje, og han har givet os Bibelen som er „gavnlig til undervisning“, og som hjælper os til at være „fuldt udrustet til enhver god gerning“, deriblandt undervisning. — 2 Timoteus 3:16, 17.

⁵ Bibelen hjælper os til at blive bedre lærere. Det gør den navnlig ved trofast at berette om Jesus, hvis evne til at undervise vakte en sådan forbløffelse blandt hans samtidige. (Markus 1:22) Når vi forstår hvad der gjorde ham til så god en lærer, kan vi søge at efterligne ham. Der er i virkeligheden to aspekter vi må tage i betragtning i forbindelse med undervisning: lærerens egne egenskaber og den måde han underviser på. Lad os se hvordan dette gjaldt i Jesu tilfælde, og hvad vi kan lære af hans eksempel.

Læreren . . .

 6. Hvilket kendetegn ved Jesu undervisning er det vigtigt for os at efterligne? Hvorfor?

⁶ Ved en lejlighed sagde Jesus: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ (Johannes 7:16) Ved en anden lejlighed sagde han: „Jeg . . . gør [intet] på eget initiativ; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28) Jesus henledte således opmærksomheden på sin himmelske Fader. Skønt han var Messias var hans motiv at herliggøre Jehovas navn og ikke sit eget. (Mattæus 6:9; Johannes 17:26) Denne ydmyge indstilling var medvirkende til at gøre Jesus til en fremragende lærer. Kristne lærere i vor tid bør lægge samme ydmyghed for dagen. Deres motiv er ikke at ophøje sig selv som lærere, men Jehova som den undervisningen stammer fra. Deres elever bliver således Guds tjenere og ikke disciple af noget menneske. — Jævnfør Apostelgerninger 20:30.

 7, 8. (a) Hvilken indstilling havde Jesus til sandheden? (Salme 119:97) (b) Hvordan kan en lignende indstilling hjælpe os til at forbedre vor evne til at undervise?

⁷ Tænk også på at Jesus kom for at „vidne om sandheden“, og at han havde et indgående kendskab til sit emne. (Johannes 17:17; 18:37) Allerede i en alder af tolv år var han dybt interesseret i bibelske spørgsmål. (Lukas 2:46, 47) Det er tydeligt at Jesus elskede sandheden. (Salme 40:9) Denne dybe forståelse og kærligheden til sandheden overbeviste Jesus om at andre havde behov for at høre hans budskab, og han var besluttet på at undervise dem så effektivt som muligt. — Johannes 1:14; 12:49, 50.

⁸ Hvordan forholder det sig med os? Vi ved sandsynligvis en hel del om sandheden, men elsker vi den? Bruger vi tid til at studere for at opnå større færdighed i at formidle den til andre? Glæder vi os over at tale med andre om den? Efterhånden som vor kundskab om sandheden uddybes vil vor kærlighed til den vokse, og det vil vor begejstring over at dele den med andre også gøre. Salmisten sagde at den mand er lykkelig som „har lyst til [Jehovas] lov, og som grunder på hans lov både dag og nat“. Bibelen siger at „alt, hvad han gør, får han lykke til“, og det indbefatter hans undervisning. — Salme 1:1-3.

 9. Hvilken anden af Jesu egenskaber bidrog til hans fremragende evne til at undervise?

⁹ Det at vi har kundskab om et emne vil imidlertid ikke nødvendigvis gøre os til dygtige lærere. Da vi gik i skole havde vi måske en lærer der kendte sit emne godt men som alligevel var en dårlig lærer. Hvorfor var han det? Måske fordi han manglede en egenskab som Jesus havde i overmål: inderlig kærlighed til andre og omsorg for dem. Bibelen beretter om en bestemt lejlighed: „Da han [Jesus] så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Mattæus 9:36) Han var aldrig for træt eller for optaget til at hjælpe andre. (Johannes 4:6-26) Han var mild og venlig og bar tålmodigt over med deres svagheder. Han ønskede at hjælpe. (Lukas 5:12, 13) I dag må den kristne lærer også lægge disse egenskaber for dagen hvis han skal opnå gode resultater.

10. Hvorfor er det vigtigt at sætte et godt eksempel hvis man skal opnå gode resultater i sin undervisning?

¹⁰ Læg også mærke til en fjerde ting der kendetegnede Jesus som lærer. „Han begik ikke synd, og der blev heller ikke fundet svig i hans mund.“ (1 Peter 2:22) Han gjorde intet der kunne stille hans undervisning i et dårligt lys. Kan det samme siges om os? Paulus skrev til romerne: ’Du, som underviser en anden: „Stjæl ikke,“ stjæler du?’ (Romerne 2:21) Er den ældstebroder der underviser menigheden i hvor vigtigt det er at tage del i tjenesten på arbejdsmarken, også selv aktiv i tjenesten? Har den der holder et foredrag hvori han tilskynder til at læse Bibelen, selv en plan for sin bibellæsning? I nogle situationer kan ens adfærd alene, uden et ord, ’vinde’ en modstander. (1 Peter 3:1) Handlinger kan tale højere end ord. Men hvis vore handlinger modsiger vore ord, vil den vi underviser hurtigt opdage forskellen, og vor undervisning vil sandsynligvis være forgæves.

11. Hvilket andet aspekt af undervisning omtales her?

¹¹ Lærerens ønske om at ophøje Jehova, hans forståelse af sandheden og hans kærlighed til den, hans kærlige interesse for andre og hans gode eksempel er alle vigtige kendetegn for den der vil være en god lærer. Oprigtige elever reagerer positivt på sådanne egenskaber, selv om læreren ikke har særlige færdigheder hvad undervisningsmetoder og taleteknik angår. Ikke desto mindre er det en kunst at undervise, og ved at være opmærksom på forskellige undervisningsmetoder kan vi forbedre vor undervisning. Lad os betragte nogle af de tekniske aspekter ved Jesu undervisning og se om de kan hjælpe os til at blive bedre lærere.

. . . og hans undervisning

12. (a) Hvilket kendetegn ved Jesu undervisning kommer tydeligt til udtryk i Mattæus 5:3-12? (b) Hvordan kunne du anvende dette for at forbedre din egen evne til at undervise?

¹² Lad os, for at få et indtryk af Jesu undervisning, læse de første vers af hans bjergprædiken. (Mattæus 5:3-12) Hvad er det der straks slår os? Jo, Jesus valgte sine ord med omhu. Den række korte sætninger der begynder med udtrykket „Lykkelige er . . .“ udgør en uforglemmelig indledning. Men læg også mærke til at han ikke bruger komplicerede, højtravende ord eller vendinger. Det er dybe sandheder han taler om, men de er udtrykt med enkle ord. Her har vi en af hemmelighederne ved virkningsfuld undervisning: ENKELHED. Læs resten af Jesu tale og læg mærke til andre eksempler på dybe sandheder han udtrykte enkelt og klart. (Mattæus 5:23, 24, 31, 32; 6:14; 7:12) Tænk så på hvordan du på en enkel måde kunne forklare nogle dybe sandheder — som for eksempel hedningernes tider, eller grunden til at Bibelen fremholder både et himmelsk og et jordisk håb.

13, 14. Hvordan bidrog illustrationer til at gøre Jesu ord levende?

¹³ Læs nu Mattæus 5:14-16. Jesus opmuntrer her sine ydmyge tilhørere til at udbrede sandheden vidt og bredt ved hjælp af deres ord og gerninger. Denne tanke har måske forbløffet dem. På den tid så man hen til de skriftlærde og farisæerne som det jødiske folks lærere. Men Jesus fremsatte denne tanke på en måde der fik den til at lyde ganske indlysende. Hvordan? Ved at bruge en mesterlig illustration. Her har vi et eksempel på en værdifuld undervisningsmetode som Jesus ofte benyttede: ILLUSTRATIONER.

¹⁴ Hvorfor anvende illustrationer? Fordi vi tænker bedst i billeder. Og illustrationer der er hentet fra hverdagslivet kan gøre det lettere at forstå åndelige ting. Jesus sammenlignede således Jehova, der hører bønner, med en fader der giver sine børn gode gaver. Den vanskelige vej til livet blev omtalt som en snæver port der fører ud til en trang vej. Falske profeter blev sammenlignet med ulve der forklæder sig som får, eller med træer der bærer rådden frugt. (Mattæus 7:7-11, 13-21) Disse virkelighedsnære illustrationer gjorde Jesu ord levende. De gjorde hans lære til noget man huskede, til noget uforglemmeligt.

15. Giv nogle eksempler på hvordan kristne i dag ved hjælp af illustrationer kan forbedre deres undervisning.

¹⁵ Kristne lærere i vor tid benytter også illustrationer for at gøre det lettere for andre at acceptere nye tanker. For at vise det urimelige i læren om et brændende helvede, har nogle spurgt deres tilhører om hvad han eller hun ville tænke om en fader der straffede et ulydigt barn ved at holde dets hånd i ilden. Den sandhed at kun forholdsvis få mennesker kommer i himmelen, mens de fleste har håb om at leve evigt på jorden, kan illustreres ved et land hvor kun et fåtal tilhører regeringen, mens de fleste nyder godt af regeringens styre. En illustration bør i regelen kun hentes fra ting som tilhøreren er kendt med. Den bør ikke kræve en indgående forklaring eller være så lang at den pointe man ønsker at understrege går tabt.

16. Hvilken slags illustrationer er især virkningsfulde?

¹⁶ Glem ikke at illustrationer også kan være visuelle. Da Jesus blev spurgt om det var rigtigt at betale skat til kejseren, bad han om en mønt, en denar, og illustrerede sit svar ved hjælp af den. (Mattæus 22:17-22) Da han ville understrege nødvendigheden af at være ydmyg, illustrerede han det ved at kalde et lille barn hen til sig. (Mattæus 18:1-6) Og da han talte om 100 procents hengivenhed, pegede han på en enke der lagde alt hvad hun havde — to småmønter — i bidragsbøssen i templet. (Markus 12:41-44) Ved de kristne møder i rigssalen finder mange talere at det kan være en hjælp at benytte vægtavler, billeder, kort eller lysbilleder, mens man ved hjemmebibelstudier kan anvende trykte illustrationer eller andre hjælpemidler. Visuelle illustrationer er meget mere virkningsfulde end ord alene.

17. Nævn en anden undervisningsmetode som Jesus ofte anvendte.

¹⁷ Læs engang hvordan Jesus satte farisæerne på plads ved den lejlighed der omtales i Mattæus 12:10-12. Læg mærke til hvor fremragende han besvarede et meget underfundigt spørgsmål. Ja, han benyttede en illustration; men lagde du mærke til hvordan han formulerede den? Som et spørgsmål. På denne måde hjalp han sine tilhørere til at få et mere ligevægtigt syn på sabbaten. SPØRGSMÅL er altså endnu et uvurderligt hjælpemiddel som Jesus anvendte i sin undervisning. Læg mærke til hvordan Jesus gjorde brug af spørgsmål for at få sine tilhørere til at standse op og tænke, og for at tvinge sine modstandere til på ny at tage deres standpunkt op til overvejelse. — Mattæus 17:24-27; 21:23-27; 22:41-46.

18. Nævn nogle eksempler på hvordan kristne i dag kan gøre brug af spørgsmål når de drøfter lærepunkter.

¹⁸ I dag kan kristne på samme måde gøre brug af spørgsmål. Når nogen der tror på treenighedslæren for eksempel anvender Mattæus 28:18 for at bevise at Jesus er almægtig og derfor er Gud lig, har erfarne lærere fundet det godt at benytte spørgsmål for at få den pågældende til at ræsonnere. Vi kunne for eksempel spørge: ’Hvis al myndighed, som det fremgår af verset, var blevet givet Jesus, hvem gav den da til ham? Og hvordan var Jesu stilling før al magt blev givet ham?’ På denne måde kan en der tror på treenighedslæren blive hjulpet til at se dette skriftsted i et nyt lys. Mange der tror på et brændende helvede anvender lignelsen om den rige mand og Lazarus som bevis for at der findes et brændende helvede. (Lukas 16:19-31) Man kan måske hjælpe dem ved at stille følgende spørgsmål: ’Hvor kom den fattige mand hen da han døde? Hvis det var til himmelen, betyder det så at alle i himmelen ligger ved Abrahams bryst? Hvordan kunne Abraham forresten være der, når Jesus havde sagt at ingen indtil da var steget op til himmelen?’ (Johannes 3:13) Sådanne spørgsmål vil være en hjælp til at vise at den fattige mands tilstand efter døden, sådan som det beskrives i lignelsen, må være symbolsk. Den rige mands tilstand efter at han „døde“ må derfor også være symbolsk, og skal ikke forstås bogstaveligt — især ikke i betragtning af hvad andre skriftsteder siger om helvede eller Dødsriget. — Prædikeren 9:10.a

19. Hvorfor er spørgsmål fra læreren så værdifulde i al undervisning?

¹⁹ Ved hjælp af spørgsmål bliver eleven inddraget i undervisningsprocessen. Selv retoriske spørgsmål (hvor taleren ikke forventer at tilhørerne skal svare) ansporer tilhøreren til at tænke. Læg mærke til hvordan Jesus gør brug af retoriske spørgsmål i Mattæus 11:7-11. Spørgsmål tjener også et andet formål. Vi må ofte vide hvad et menneske mener før vi kan hjælpe vedkommende. Eftersom vi i modsætning til Jesus ikke kan læse hjerter, er der kun én måde at skaffe sig denne oplysning på: ved at stille velgennemtænkte spørgsmål. — Ordsprogene 18:13; 20:5.

20. Hvilken belønning kan vi opnå hvis vi ’bestandig giver agt på os selv og vor undervisning’? (1 Timoteus 4:16)

²⁰ Ja, undervisning er en kunst. For at opdyrke den må læreren udvikle visse egenskaber hos sig selv og gøre en anstrengelse for at lære hvordan man underviser. Det er ikke let, men det kan lade sig gøre. At være kristen er at være lærer. Undervisning er uløseligt knyttet til mange kristne pligter. Vi gør derfor klogt i at følge Paulus’ råd: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning.“ Det er sandt at nogle i højere grad end andre har naturlige anlæg for dette. Men alle kan undervise med et godt resultat, hvis de gør en virkelig indsats og ser hen til Jehova efter hjælp. Hvis de gør det, vil de opnå en kostelig belønning. Som Paulus videre sagde: „Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ — 1 Timoteus 4:16.

[Fodnote]

Kan du forklare dette?

■ Hvilke egenskaber hjalp Jesus til at være en god lærer?

■ Hvordan kan disse egenskaber hjælpe os?

■ Hvorfor er det vigtigt at en lærer udtrykker sig enkelt?

■ Hvorfor vil brugen af illustrationer og spørgsmål forbedre vor undervisning?

[Illustration på side 26]

Jesus havde en anden måde at undervise på end de religiøse ledere

[Illustration på side 28]

Ligesom Jesus udnytter de kristne i dag enhver lejlighed til at undervise