Salmerne

Salmernes bog — lægende for hjertet

DE BIBELSKE SALMER udgjorde det hebraiske folks sangbog og digtsamling. Under musikledsagelse blev de sunget ved tilbedelsen af Jehova i templet i Jerusalem, og desuden blev de sunget i hjemmene; ja, de havde en plads i de enkelte israelitters hjerte. Disse digte har ikke ordrim, og heller ikke bestemte versemål. Derimod indeholder de ofte parallelismer, parallelle tanker der somme tider udtrykkes ved hjælp af synonymer, somme tider ved hjælp af kontraster. Dette element bevirker at læseren lettere kan fastholde tanken, og resultatet er at han bedre forstår det han læser, og i højere grad føler sig tilskyndet af det. Gentagelserne og variationen i udtryksmåden betoner de sandheder der fremholdes, og får dem til at fremtræde med større fylde og klarhed. Følgende eksempler, som er udvalgt blandt tusinder, tjener til at anskueliggøre dette:

„[Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen,

[Jehovas] vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis.“ — Sl. 19:8.

„Den gudløse låner og bliver i gælden,

den retfærdige ynkes og giver.“ — Sl. 37:21.

„Går jeg i trængsel, du værger mig livet,

mod fjendernes vrede udrækker du hånden,

din højre bringer mig frelse.“ — Sl. 138:7.

Salmerne taler til hjertet. Den dybe indflydelse de øver, skyldes at Gud gennem dem blotlægger menneskets hjerte og berører hver eneste af de følelser og prøvelser det kan komme ud for. Kærlighed, glæde, begejstring, lovprisning, sorg, nedtrykthed, anger, håb — læseren kan leve med i dem alle. Mismod på grund af sygdom, bittert fjendskab fra ens nærmeste, skuffelse over at en ven man stolede på er blevet en forræder, følelsen af at være forkastet, frygten for Gud når man har syndet, samt lettelsen over at ens synd er blevet tilgivet — alle disse og tusind andre stemninger der skyldes livets omskiftelser, læser man om og lever med i.

Af disse grunde er Salmernes bog en uadskillelig og uundværlig del af Guds ord, som er i stand til at gøre Guds-mennesket „fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. (2 Tim. 3:16, 17) Bogen ser realistisk på den menneskelige natur og bringer læseren trøst med hensyn til ethvert menneskeligt problem. På denne måde bliver Salmerne tidløse, lige så anvendelige på vor tids livsvilkår som de var for tusinder af år siden.

Guds herlighed og majestæt

Salmerne udtrykker på en magtfuld måde Guds egenskaber — hans herlighed og fuldkommenhed. Skønheden i Jehovas evighed, majestæt og almagt skildres på storslået måde. Et glimt heraf ses i disse tre korte uddrag:

„Herre, du var vor bolig

slægt efter slægt.

Førend bjergene fødtes

og jord og jorderig blev til,

fra evighed til evighed er du, o Gud! . . .

Thi tusind år er i dine øjne som dagen i går, der svandt,

som en nattevagt.“ — Sl. 90:1-4.

„Du grundfæsted fordum jorden,

himlene er dine hænders værk;

de falder, men du består,

alle slides de op som en klædning;

som klæder skifter du dem; de skiftes,

men du er den samme, og dine år får aldrig ende!“ — Sl. 102:26-28.

„Skyer og mulm er om ham, retfærd og ret er hans trones støtte,

ild farer frem foran ham

og luer iblandt hans fjender.

Hans lyn lyste op på jorderig,

jorden så det og skjalv;

bjergene smelted som voks for [Jehova],

for hele jordens Herre.“ — Sl. 97:2-5.

Også Guds nære forhold til sit folk går som en rød tråd gennem Salmerne, hvilket de næste få afsnit viser:

Hans kærlige omsorg for sit folk

„Der times dig intet ondt,

dit telt kommer plage ej nær;

thi han byder sine engle

at vogte dig på alle dine veje;

de skal bære dig på deres hænder,

at du ikke skal støde din fod på nogen sten.“ — Sl. 91:10-12.

Hans barmhjertighed

„Som en fader forbarmer sig over sine børn,

forbarmer [Jehova] sig over dem, der frygter ham.

Thi han kender vor skabning,

han kommer i hu, vi er støv.“ — Sl. 103:13, 14.

„Tog du vare, [Jehova], på misgerninger,

Herre, hvo kunne da bestå?

Men hos dig er der syndsforladelse,

at du må frygtes.

Jeg håber på [Jehova],

min sjæl håber på hans ord.“ — Sl. 130:3-5.

Menneskets syndighed og behov for anger og tilgivelse

„Gå ikke i rette med din tjener,

thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!“ — Sl. 143:2.

„[Jehova], revs mig ej i din vrede,

tugt mig ej i din harme!

Thi dine pile sidder i mig,

din hånd har lagt sig på mig.

Intet er karskt på min krop for din vredes skyld,

intet uskadt i mine ledemod for mine synders skyld;

thi over mit hoved skyller min brøde

som en tyngende byrde, for tung for mig.

Mine sår både stinker og rådner,

for min dårskabs skyld går jeg bøjet;

jeg er såre nedtrykt,

sorgfuld vandrer jeg dagen lang.“ — Sl. 38:2-7.

„Se, jeg er født i misgerning,

min moder undfanged mig i synd.

Rens mig for synd med ysop,

tvæt mig hvidere end sne;

skjul dit åsyn for mine synder,

udslet alle mine misgerninger.“ — Sl. 51:7, 9, 11.

„Salig den, hvis overtrædelse er forladt, hvis synd er skjult;

saligt det menneske, [Jehova] ej tilregner skyld,

og i hvis ånd der ikke er svig. . . .

Min synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min skyld;

jeg sagde: ’Mine overtrædelser vil jeg bekende for [Jehova]!’

Da tilgav du mig min syndeskyld.“ — Sl. 32:1-5.

Håb og tillid til Gud

„Lovet være Herren! Fra dag til dag bærer han vore byrder;

Gud er vor frelse. — Sela.

En Gud til frelse er Gud for os,

hos den Herre [Jehova] er udgange fra døden.“ — Sl. 68:20, 21.

„Hvem har jeg i Himlen?

Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på jorden!

Lad kun mit kød og mit hjerte vansmægte,

Gud er mit hjertes klippe, min del for evigt.

Thi de, der fjerner sig fra dig, går under,

du udsletter hver, som er dig utro.

Men at leve Gud nær er min lykke,

min lid har jeg sat til den Herre [Jehova],

at jeg kan vidne om alle dine gerninger.“ — Sl. 73:25-28.

„Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke,

hvad kan et menneske gøre mig?“ — Sl. 56:12.

„Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid,

han skal lede os.“ — Sl. 48:15.

Det messianske rige

Salmerne har meget at sige om Kristus Jesus og det messianske rige. Jesus nævnes ikke ved navn, men han beskrives, især som en herlig konge der styrer hele jorden i fred og retfærdighed. Nogle salmer synes at profetere direkte om Messias, som for eksempel Salme 2 og Salme 110. Andre salmer taler ofte om ham indirekte, i symbolske eller billedlige vendinger. Umiddelbart havde salmisten sine egne eller sit folks anliggender i tanke, og hans ord gjaldt i første række hans egen tid. Men går vi til De kristne græske Skrifter bliver ordene i princippet, eller måske i en anden og fuldstændig eller endelig opfyldelse, anvendt på Kristus. Højst sandsynligt havde salmisten ikke altid Messias i tanke, eller han forstod ikke fuldt ud den billedlige eller symbolske anvendelse, for apostelen Peter siger at profeterne slet ikke forstod den fulde betydning af alt det de profeterede om. — 1 Pet. 1:10-12.

Et eksempel på dette findes i Salme 102:26-28, som er citeret ovenfor. Det første vers i salmen viser at salmisten talte til Jehova. Men i Hebræerbrevet 1:10-12 mønter apostelen Paulus de nævnte egenskaber på Jesus Kristus, eftersom Jesus er den som Gud benyttede ved skabelsen og som han nu har overdraget „al myndighed i himmelen og på jorden“. (Matt. 28:18; Kol. 1:15-17) Jesus fremstiller Gud for os i alle sine egenskaber og handlinger.

Salme 22, der tillægges David, fortæller i delvis symbolsk sprog om nogle af Kristi lidelser. (Sammenlign Salme 22:2 med Markus 15:34; sammenlign også hele salmen med de fire evangeliers beretninger om Jesu retssag og pælfæstelse.) Beskrivelsen af begivenhederne er affattet i et sådant sprog at den får en større opfyldelse på det der overgik Jesus Kristus.

Dog havde salmisterne en vis forståelse af at nogle af deres ord skulle anvendes på Messias. Da David skrev Salme 16 blev han inspireret til at forudsige om Messias at hans sjæl ikke skulle forblive evigt i dødsriget eller Hades (graven) og at hans kød heller ikke skulle gennemgå en fuldstændig forrådnelse. (Apg. 2:31, Jerusalem-Bibelen) Da apostelen Peter på Pinsedagen talte til tusinder af jøder, henviste han til at der var tale om Messias, idet han sagde: „Da han [David] nu var en profet og vidste at Gud med en ed havde tilsvoret ham at han ville give en som var en frugt af hans lænd, sæde på hans trone, forudså han og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Hades [hebraisk: Sheol] eller så hans kød forrådnelse.“ — Apg. 2:30, 31.

Over for de forsamlede jøder, der anerkendte Salmerne som inspirerede, benyttede Peter dette argument sammen med den messianske Salme 110 for med eftertryk at bevise at der var henvist til Kristus og at han var blevet oprejst fra Hades (Sheol). Han sagde at David selv døde og blev begravet, og at hans grav stadig fandtes blandt jøderne som et vidnesbyrd herom. Peters tilhørere vidste at David var gået til Sheol eller Hades, og at hans kød havde set forrådnelse. Derfor forstod de at David ikke havde talt om sig selv, men profetisk om en af sine efterkommere. Desuden havde de selv oplevet et vidnesbyrd om ordenes opfyldelse i form af begivenhederne omkring Jesu død og opstandelse. Disse begivenheder beviste tydeligt at David profetisk havde talt om Kristus. (1 Pet. 1:10-12) Dette argument havde stor virkning på de jøder der lyttede til Peters tale. — Apg. 2:29-36.

Salmerne ophøjer på enhver måde Gud og hans søn og hjælper os til at opnå den kundskab om hvilken der siges: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 17:3) Salmerne beskriver de prøvelser alle mennesker kommer ud for, og viser os hvordan vi kan bede når vi er lykkelige og når vi oplever svære tider. Hvilket problem vi end måtte have, er der en salme der kan hjælpe os og give lindrende balsam for hjertet.

Apostelen Paulus talte om behovet for at søge hjælp i bøn, og han sagde: „Hvad vi skal bede om i forhold til hvad der er fornødent, ved vi ikke.“ (Rom. 8:26) Dette kan gælde enhver kristen. Ofte kan vi så i Salmernes bog finde den nødvendige hjælp til at udtrykke vore inderste tanker og ønsker mere udførligt over for Gud. — Jævnfør Efeserbrevet 5:19; Kolossenserbrevet 3:16.

Eftersom Salmerne beskriver de forskellige menneskelige følelser og stemninger, taler de til læserens hjerte. Han kan se sig selv i det han læser, og føle at det angår ham eller taler på hans vegne. Hans inderste tanker og bevæggrunde berøres, og hans hjerte bliver ransaget. Han føler sig tilskyndet til at foretage forandringer i sit liv. Ved at gøre dette bliver han beriget og lærer Gud stadig bedre at kende. Enhver burde læse Salmerne igennem fra først til sidst. Det er gavnligt at gøre det.